Connect with us

Medietendenser

Medietrends 2021: Kvalitetsmikromedier blomstrer

Forbedrede platforme og betalingsløsninger gør det lettere end nogensinde at udgive kvalitetsjournalistik. Derfor er der voldsom vækst i en-mands medier.

Udgivet

den

Medietrends 2021: Kvalitetsmikromedier blomstrer

Medietrends udvælger hvert år de tendenser, der kommer til at præge medierne året efter. Frem til 2. juledag vil tendenserne blive publiceret en ad gangen. Hvis du vil læse dem alle samlet, kan du downloade via dette link.

Kort sagt

Forbedrede platforme og betalingsløsninger gør det lettere end nogensinde at udgive kvalitetsjournalistik. Derfor er der voldsom vækst i en-mands medier.

Det vil sige

I de seneste 15 år har det været relativt let og billigt at starte nye medier. Men med kombinationen af en forstærket nichekultur, nye platforme, der sørger for både udgivelse, distribution og betaling, og traditionelle medier, der er pressede, og derfor skaber frustrerede eller ledige journalister, er der grobund for et boom af nye mikromedier.

I centrum for udviklingen står den amerikanske nyhedsbrevstjeneste Substack. De har allerede tiltrukket et imponerende galleri af fremtrædende profiler, der har sagt deres gode job op for i stedet at udgive betalingsnyhedsbreve via Substack.

Substack står for teknologien, udsendelser og kradser pengene ind fra abonnenterne. Det eneste, skribenterne/udgiverne skal gøre, er at skrive og levere indhold – helt som da de sad ved skrivebordet på deres tidligere arbejdsplads.

Der er typisk tale om en-mands medier og derfor i sagens natur også meget smalle og personlige udgivelser, der dermed også nyder godt af mediebrugernes kærlighed til stærke personlige stemmer.

Den skarpe prioritering og ekspertise er der gode forretningsmuligheder i. Og når alt kommer til alt, skal man jo blot have 1.000 abonnenter, der betaler 100 kroner om måneden for, at man omsætter for 1,2 millioner kroner om året.

Ifølge Substack omsætter de 10 bedste nyhedsbreve for tilsammen 7 millioner dollars om årets. Det svarer til 4,3 millioner danske kroner per nyhedsbrev, hvis de er lige store – hvilket de næppe er.

Med udsigt til frihed og at være herre over eget liv, og måske en høj indtægt, er det ikke sært, at højprofilerede journalister strømmer til Substack. Mange af dem kommer ovenikøbet flyvende fra start, fordi de medbringer store følgerskarrer på de sociale medier, som de har opnået via deres gamle job.

Det siger sig selv, at det er lettere at skabe succes på engelsk end på dansk, men tendensen findes også her i landet.

Lige nu sværger de fleste danske medieiværksættere dog mere til traditionelle hjemmesider med betalingsvæg end til betalte nyhedsbreve. Det gælder for eksempel Esben Agerlin Olsen, der dækkede Christiansborg for Nordjyske, men nu passer det samme arbejde med sit eget medie, Nordtinget.dk.

Tidligere morgenvært på Radio24Syv, Asger Juhl, er også et eksempel på en profileret journalist, der har startet sit eget medie på en gratis platform (Facebook Live). Endelig kan man også med rette sige, at Medietrends er et eksempel på fænomenet.

Hold øje med

  • Danske profiler, der åbner nyhedsbreve på Substack eller Revue, der kan det samme som Substack.
  • Profiler i medieverden, der siger op uden at være på vej til nye job.
  • Betalingsnyhedsbreve, der går sammen i partnerskaber med tilbud om fælles abonnementer (bundles) for at løfte hinandens forretninger.

Medietrends udvælger hvert år de tendenser, der kommer til at præge medierne året efter. Frem til 2. juledag vil tendenserne blive publiceret en ad gangen. Hvis du vil læse dem alle samlet, kan du downloade via dette link.

Læs også