”De fleste andre medier har skruet involveringsknappen op på 2. Vi vil se, hvad der sker, hvis vi skruer den op på 10,” siger chefredaktøren for det kommende medie, der lanceres til januar
Den 17. januar får Danmark et nyt medie, som involverer brugerne så meget, at mediet bedst kan betegnes som et socialt nyhedsmedie – en sammensmeltning af sociale medier og nyhedsmedier.
”Vores publicistiske dagsorden er ret klassisk, men i forhold til vores virkemidler, har vi lovet at gå så radikalt til værks som muligt. Når vi kigger ud i verden, konstaterer vi, at de medier, der har det bedst, er dem, der er gode til at involvere brugerne,” siger chefredaktør Lasse Handberg og tilføjer:
”De fleste andre medier har skruet involveringsknappen op på 2. Vi vil se, hvad der sker, hvis vi skruer den op på 10. Vores hypotese er, at det positive følger med og derfor kommer du til at se et medie, som inddrager brugerne i alle faser.”
Bag mediet, der endnu ikke har fået navn, står medieudviklingsfonden FST Growth, der blev dannet for to år siden af Fyens Stiftstidende A/S og Den Fynske Bladfond. I spidsen for projektet, der har modtaget 3 millioner kroner i udviklingsstøtte fra Slots- og Kulturstyrelsens Innovationsfond, står Lasse Handberg som chefredaktør og Aslak Gottlieb, som direktør. Gottlieb er blandt andet kendt som tidligere fellow på SDU, hvor han undersøgte nye nyhedskriterier for unge, og som mangeårig leder af Avisen i Undervisningen.
Det kommende medie vil især henvende sig til de mennesker, som enten har vendt ryggen til de klassiske medier eller måske aldrig har brugt dem. I stedet får de hovedparten af deres nyhedsindhold og informationer via sociale medier.
”Det er klart, at der er nok en overvægt af unge i det segment, men man kan ikke definere dem efter deres alder,” siger Lasse Handberg.
Han forklarer, at kongstanken i det kommende medie er, at redaktionen ikke skal forkynde og definere virkeligheden for brugerne. I stedet er opgaven at formidle mellem brugerne. Det er derfor brugernes opgave at komme med inspirationen til indholdet og også i vid udstrækningen levere indholdet.
Som eksempel nævner Lasse Handberg engagementsværktøjet Hearken, som mange medier er glade for at bruge til at få brugerne til at stille spørgsmål, der kan munde ud i journalistik. Den tankegang står så centralt i det nye medie, at man nærmest skal forestille sig, at Hearken er blevet til et helt medie.
20-30 værter
Projektet er derfor også et opgør med redaktionernes klassiske autoritative rolle. Lasse Handberg bruger begrebet udefra-ind til at beskrive den redaktionelle fødekæde. Men det indikerer også, at der er et redaktionsteam.
Redaktionen kommer grundlæggende til at bestå af tre spor:
Værterne. Et klaviatur bestående af 20-30 markante personligheder, der brænder for hvert sit emne og som gerne har en stor følgeskare i forvejen. Værterne honoreres på freelancebasis efter, hvor meget de bidrager med og hvor meget engagement og involvering, de er med til at skabe.
Producenterne. Det nye medie indgår strategiske samarbejder med specialiserede indholdsproducenter som for eksempel Copenhagen Bombay, der leverer video og animation til det nye medie.
Brugerne. Som allerede beskrevet, kan de inspirere til nyt indhold, men de skal helst også fristes til involvere sig i eksisterende indhold med kommentarer, bidrag og stemme prioriteringen af indholdet op og ned.
”Målet er at alle brugere ikke bare kan kommentere og så videre, men også får mulighed for at igangsætte nye elementer. Jeg tror ikke, vi når at være der, når vi lægger fra land. Men det er det, vi vil ret hurtigt,” siger Lasse Handberg.
Pass the mic
På væggen i redaktionslokalet ved Odense Banegård, har de malet sloganet ”Pass the mic” for at minde om, at målet med projektet er at alle kommer til orde.
”Dette er en demokratiseringsøvelse for, at alle synspunkter kommer frem. Nogen får altid taletid, men vi mener, at der er en stor værdi i at repræsentere de oversete og de oversete synspunkter. Derfor bruger vi også mange kræfter på at have et så divers redaktionsteam som overhovedet muligt. Det er den bedste garanti mod blinde vinkler,” lyder det fra Handberg.
Selve lanceringen den 17. januar indeholder et paradoks for et medie, der vil excellere i brugernes involvering. Det betyder jo, at det er kontraproduktivt at udkomme med varer på alle hylderne. Mest oplagte løsning – men selvfølgelig utænkeligt – er at gå i luften med en blank forside eller måske bare et spørgsmål. I stedet vælger det nye medie en blød start, hvor de både inviterer nogle brugere indenfor i en betaperiode og derefter er de indstillet på, at betamindsettet bliver hængende i en god rum tid efter lanceringen.
Angstprovokerende navnevalg
Og så det irriterende spørgsmål. Hvad er forretningsmodellen udover støtten fra Slots- og Kulturstyrelsen på 3 millioner kroner og 2,5 millioner kroner fra FST Growth?
Her og nu vil kræfterne blive lagt i at skabe en redaktionel succes. Lykkes det, tænker Lasse Handberg, at det er mest oplagt også at kigge på de sociale mediers forretningsmodeller – fx målrettede annoncer og native advertising – i kombination med en abonnementsmodel, men det er en udfordring, der skal håndteres i mediets fase 2.
Helt i det nye medies ånd blev navnevalget crowdsourcet i en brainstorm, der har cirkuleret på de sociale medier i den seneste uge. Ifølge Lasse Handberg er valget faldet på et navn, som er kommet via en deltager og lige nu er de ved at undersøge domænerettigheder m.v.
Navneprocessen er faktisk symptomatisk for de udfordringer, som redaktionen står med, når de generelt skal afgive magt.
”I valget af navn ligger der et dybt signal om identitet. Derfor er det selvfølgelig lidt angstprovokerende og en oplevelse af kontroltab ikke selv at styre den proces. Men det er det, vi skal blive rigtige gode til,” siger Lasse Handberg.