Danske journalister bruger flere fortrolige kilder end tidligere

Som en konsekvens af at embedsværket i de senere år er blevet mere lukket for medierne, er danske journalister begyndt at have flere og flere baggrundssamtaler med fortrolige kilder.

Det fremgår af et nyt forskningsprojekt fra Mediernes forsknings – og informationscenter om brug af fortrolige kilder og whistleblowers. Projektet er gennemført af redaktør Nils Mulvad fra Kaas og Mulvad og forskningschef emeritus Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

I to rapporter gør de status over vilkårene for whistleblowere og danske journalisters brug af fortrolige kilder. Rapporterne kommer før regeringen efter nytår – formentlig til februar – fremsætter dansk lovgivning, der skal implementere et EU-direktiv om whistleblowere.

De to forskere advarer om, at en direkte en-til-en implementering af direktivet vil forværre sikkerheden for whistleblowerne. Det skyldes, at direktivet lægger op til, at whistleblowere først skal advare internt inden de for eksempel går til medierne. Frem for at stoppe de kritisable forhold kan ordningen dermed blive det skjold, der beskytter korruption, svindel og ledelsessvigt, advarer Oluf Jørgensen.

”For at nye regler om whistleblowing skal have effekt, må det være whistlebloweren selv, der vælger, om det er nødvendigt at gå til journalister for at få offentlighed om ulovlige forhold”, siger forskningschef emeritus Oluf Jørgensen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Netop whistleblowers og andre fortrolige kilders kontakt med danske journalister er stigning. Det viser en kvalitativ analyse af samtaler med 17 danske undersøgende journalister fra rapporterne. De peger næsten alle på, at behovet for fortrolige kilder især er steget fordi det er sværere at få tilbundsgående informationer via aktindsigt eller via åbne samtaler med embedsmænd.

En af dem er Lars Nørgaard Pedersen, der er leder af Berlingskes gravergruppe:

”Alle i min gruppe benytter fortrolige kilder i stort og stigende omfang. I alle større sager er der baggrundskilder. Vi får sværere og sværere ved at skaffe noget via aktindsigt. Særligt er de velpolstrede styrelser og ministerier besværlige. Værdien af aktindsigter fra dem er stadig mindre. Det vigtige er væk. Vi får det ikke, det er streget over, eller det kommer alt for sent,” udtaler Lars Nørgaard Pedersen i forskningsrapporten.

Han bakkes op af Astrid Fischer fra DR.

”I dag udspringer flere historier af tip og færre af aktindsigter,” siger hun.

Andre af de 17 undersøgende journalister oplever også, at de bruger flere og flere fortrolige kilder, men uden dog at bruge det lukkede embedsværk som forklaring. En peger på, at hun tidligere lavede flere dagsaktuelle historier, og derfor havde mindre brug for anonyme kilder.

Men selvom der peges på et mere lukket embedsværk og en strammere offentlighedslov, som forklaring på den større brug af fortrolige kilder fra blandt andet myndighederne, er de samme baggrunde også med til at gøre det sværere at få nye kilder i embedsværket.

Det mener John Hansen fra Politiken:

”Eksplosionen i antallet af medier kombineret med, at næsten alle medier udkommer 24/7, øger helt banalt arbejdsbyrden med at svare på spørgsmål fra medierne. Der er flere af os, og det øger risikoen, fordi her-og-nu journalistikken kan få en sag til at gå helt skævt på meget kort tid, hvis embedsmanden kommer til at udtrykke sig upræcist eller bliver misforstået.”

Han mindes Ministeriernes Telefonbog, hvor der var navne på alle ansatte i ministerierne med direkte telefonnummer til dem.

”De er nødt til at have et filter i dag. Men det gør det meget svært at finde ud af, hvad en sag drejer sig om, når man næsten aldrig kan tale med den, der ved noget om det. Det forfladiger svar og dermed den offentlige viden. Det er meget bekymrende,” siger John Hansen til forskningsrapporten.

De fleste fortrolige kilder har ikke været inde i et whistleblower-system først. Derfor tvivler journalisterne på, at whistleblower-systemer vil betyde særlig meget, for deres mulighed for at få fortrolige kilder.

Deler ikke kilder med redaktørerne

Til gengæld anbefaler rapportens forfattere, at den særstatus journalister og redaktører har om ikke at kunne blive tvunget til at afvige vidneudsagn, bør suppleres med regler, der sikrer mod overvågning af kommunikation mellem kilder og journalister. Tilliden til kildebeskyttelse bør desuden styrkes ved at lovfæste journalisters pligt til at overholde en aftale, skriver forfatterne.

Risikoen for at blive afsløret som fortrolig kilde er i øvrigt ikke høj. Men den er der. I rapporten oplyser 12 af de 17 interviewede journalister, at de aldrig har oplevet – eller i hvert fald ikke har kendskab til – at en kilde er blevet afsløret.

De øvrige fem har oplevet kilder, der enten selv er stået frem eller er blevet afsløret ved en ransagelse.

Journalisterne oplyser også – lidt overraskende – at det er yderst sjældent, at de deler identiteten med deres redaktører. Og når det sker, er det altid med kildens samtykke.

Forklaringen er, at redaktørerne sjældent efterlyser navnene og kun, hvis det har afgørende betydning for at vurdere historiens dokumentation.

Rapporternes hovedkonklusioner:

Beskyttelsen af whistleblowere er svag i Danmark

Justitsministeriet har ment, at særlig lovgivning om beskyttelse af whistleblowere var unødvendig. Virksomheder og myndigheder kunne oprette interne whistleblowerordninger, hvis de fandt behov, og statslige myndigheder skulle etablere interne ordninger fra november 2020. Sådanne ordninger giver kun svag beskyttelse til whistleblowere.

EU stiller krav om beskyttelse af whistleblowere

I 2019 vedtog EU et whistleblowerdirektiv med minimumskrav, der skal gennemføres senest december 2021. Regeringen har bebudet lovforslag i februar 2021. Lovgivningen får stor betydning for beskyttelsen af whistleblowere – både privatansatte og offentligt ansatte.

Direktivets model for indberetninger er dyr og dårlig

Direktivets model for intern indberetning via en særlig whistleblowerenhed vil give besvær og forsinkelser. Den interne ordning bør i stedet bygge på, at ansatte vælger en repræsentant til at rådgive og hjælpe whistleblowere. Ansatte bør desuden sikres ret til at orientere kolleger, ledelse, fagforening og tilsynsmyndighed om ulovligheder, omgåelser og andre kritisable forhold. Pligt til underretning bør lovfæstes for at sikre, at en politisk ledelse bliver tydeligt orienteret om ulovlighed, før den føres ud i livet, og så vidt muligt før beslutning træffes.

Tavshedspligtregler skal ændres

Loven skal sikre tavshedspligt om whistleblowerens identitet. Tavshedspligt skal derimod begrænses for oplysninger om forhold, der har samfundsmæssig betydning. Hensynene bag princippet om offentlighed i retsplejen har også relevans i mange sager ved kontrolmyndigheder, der kun sjældent når retssalene, fordi de afsluttes med advarsel, påbud eller bødevedtagelse. Offentlighed er afgørende for almenpræventiv effekt.

Whistleblowere skal sikres beskyttelse ved offentliggørelse

Whistlebloweren er den nærmeste til at vurdere om underretning eller offentliggørelse vil gavne mest i det konkrete tilfælde. Det er derfor vigtigt, at loven sikrer beskyttelse mod repressalier i ansættelsesforhold og retlige sanktioner, uanset whistlebloweren vælger at underrette internt, til kontrolmyndighed eller til journalist med henblik på offentliggørelse.  

Kildebeskyttelse er ofte afgørende for whistleblowing til pressen

Retsplejelovens regler for vidnefritagelse af journalister og redaktører bør suppleres med regler, der sikrer mod overvågning af kommunikation mellem kilder og journalister. Tilliden til kildebeskyttelse bør desuden styrkes ved at lovfæste journalisters pligt til at overholde en aftale.

Brugen af fortrolige kilder i Danmark stiger

Danske undersøgende journalister bruger i stigende omfang fortrolige kilder. Det voksende behov skyldes især tre forhold. 1) Flere af de interviewede arbejdede tidligere med mere dag-til-dag stof, hvor behovet for fortrolige kilder ikke er det samme som nu i deres undersøgende journalistik. 2) Med offentlighedsloven fra 2013 blev det sværere at få materiale fra offentlige myndigheder ved hjælp af aktindsigt. 3) Embedsmænd er blevet mere lukkede og sværere at få fat i, hvad der gør simple ønsker om en baggrundsbriefing vanskelig, og derfor øger behovet for at få embedsmænd som fortrolige kilder.

Fortrolige kilder er afgørende for undersøgende historier

De fortrolige kilder spiller en afgørende rolle i næsten alle undersøgende journalistiske historier, bl.a. fordi langt mindre i dag kan hentes ved brug af offentlighedsloven.

Sjældent at fortrolige kilder afsløres

Næsten ingen af journalisternes fortrolige kilder er blevet afsløret. Nogle kilder har af sig selv valgt at stå frem. De fleste fortrolige kilder har ikke været inde i et whistleblower-system først. Derfor tvivler journalisterne på, at whistleblower-systemer vil betyde særlig meget, for deres mulighed for at få fortrolige kilder.

Læs hele rapporten.