Connect with us

Kurateret

A-B-test af både billeder og overskrift giver bonus

Test er langt bedre end journalister til at finde den helt rigtige kombination af billeder og overskrifter

Udgivet

den

A-B-test af både billeder og overskrift giver bonus
TV2.dk er et af de medier, der anvender Chartbeats billede og rubriktest. Foto fra Chartbeat

Det er velkendt, at det kan betale sig at teste sine overskrifter, men nu viser data fra Chartbeat, at det i den grad også kan betale sig at teste de bærende billeder.

Og allerbedst er det at lave krydstest med både billeder og overskrift, så den helt perfekte kombination findes.

Det fremgår af den nyeste blog fra Chartbeat, som har samlet erfaringerne fra de mediekunder, som bruger deres værktøj til at teste billeder og rubrikker. Data er derfor Chartbeats og det skal noteres, at de har en kommerciel interesse i, at sælge deres produkt.

Efter at have indsamlet data fra 7000 test viser tallene, at der er klare fordele ved at teste både billeder og overskrifter.

  • Andelen, der klikkede på artiklerne (Click Through Rate) steg med 38 procent.
  • Andelen af kvalitetsklik (blev længere end 15 sekunder på artiklen) steg med 37 procent.

Mest interessant er, at det kun sjældent var de overskrifter og billeder, som journalisterne havde som førstevalg, der gav de bedste resultater.

I 35 procent af tilfældene var den første overskrift den bedste. Og i kun 15 procent af tilfældene havde journalisterne selv valgt den bedste kombination af billede og overskrift.

I praksis fungerer konceptet ved at journalisterne udvælger en pakke af overskrifter og billeder til en artikel. I gennemsnit 3,5 af hver. Derefter går Chartbeat igang med at teste de forskellige kombinationer over for de første besøg på sitet.

Når der er testet nok til at der kan udpeges en signifikant vinder, kan journalisterne vælge at bruge den permanent.

Undersøgelsen viser, at test har gode resultater for både nyhedssites og mere artsy medier.

Billede fra Chartbeats undersøgelse.

Undersøgelsen viser også, at bouncerate – dem der kommer ind på en side og forlader det igen uden at klikke – falder i takt med at medierne bruger test af billeder og overskrifter.

Billede fra Chartbeats undersøgelse.

Læs mere i Chartbeats blog

Læs også