Set med brugernes øjne er en ny app kaldet Listery formentlig en god nyhed. For dem, der udgiver nyhedsbreve er det mere tvivlsomt.
Listory, der netop er lanceret, har som opgave at skabe overblik over de mange nyhedsbreve, som mange mennesker modtager. Listory kan bruges som en slags isoleret indbakke, hvor man får besked, når et af de nyhedsbreve, man følger, udkommer. Derefter kan nyhedsbrevet læses direkte i appen og det er altid let at finde frem til.
Altså slut med at rode rundt i en overfyldt indbakke efter et tre uger gammelt nyhedsbrev.
Set med udgiverøjne er konceptet dog temmelig udfordrende. Ganske vist kan Listory, hvis de bliver store, fungere som en aggregator, der skaffer mange nye læsere. Men eftersom nyhedsbrevet læses direkte i appen, mister nyhedsbrevet ejerskabet over læserne.
Kort sagt, så er det Listory, der ejer læserne og ved hvem de er, mens nyhedsbrevet ikke engang får deres emailadresser.
Lige nu har Listory over 1.000 engelsksprogede nyhedsbreve i stald og det betyder, at brugerne nu kan afmelde deres tilmeldinger til de nyhedsbreve og istedet læse dem på Listory.
Jeg var i aftes i kontakt med Listorys CEO, Yaniv Gilad, som bekræftede, at nyhedsbrevsejerne har givet samtykke til, at Listory kan hoste dem og at deres generelle motiv er et håb om “growth, discovery and engagement”.
Hvis man udgiver nyhedsbreve med sponsorer og annoncer, eller nyhedsbreve, der skal skabe trafik til en hjemmeside, giver det måske god mening. Men har man en strategi om primært at udnytte nyhedsbrevet til opbygge en form for fællesskab er ejerskabet over brugerne essentielt.
Kontroversielle planer
Men Listory er mere end det. Der er nemlig en anden central funktion og yderligere en på tegnebordet.
Vi starter med den eksisterende.
Listorys filosofi er nemlig, at de mange nyhedsbreve, som de har i stald, er skrevet af eksperter med indgående kendskab til specifikke områder. Hvis mange af disse eksperter i deres nyhedsbreve linker til den samme historie/artikel, video, podcast mm ude på det store internet, er det derfor sandsynligt, at det er et relevant link.
Listory har derfor en kurateret funktion – For You – der giver brugerne oversigt over de mest omtalte elementer i nyhedsbrevene. Og når de segmenterer nyhedsbrevene til kun at være dem, jeg følger eller minder om dem jeg følger, er der stor sandsynlighed for, at det er elementer, jeg vil finde interessante.
Ulempen er dog, at jeg kun får linket og mister nyhedsbrevenes kontekst – som jo er halvdelen af værdien i et godt nyhedsbrev.
Som nyhedsbrevsudgiver kunne man også indvende, at Listory snylter på ens arbejde ved at køre brugerne helt uden om nyhedsbrevene og blot udvinde de links, nyhedsbrevene har kurateret. Men det er dybest set det samme, som nyhedsbrevene selv gør ved at kuratere.
Hvis du kender appen Nuzzel, er konceptet det samme. Nuzzel indsamler bare de links, som dem, di følger på Twitter deler.
Listory pønser også på at “udpakke” alle nyhedsbrevene og lade brugerne abonnere på keywords på tværs af nyhedsbrevene. Det vil sige, at en bruger for eksempel kan abonnere på “mediestrategi” og så modtage alle de elementer, der skrives om emnet uanset om det er fra det ene eller andet nyhedsbrev.
På den måde vil brugerne opdage nye nyhedsbreve, men samtidig vil nyhedsbrevene blive atomiserede og reduceret til det samme distribueringsrod, som vi kender fra de sociale medier.
Det værste er, at det måske er mig, der kom til at give ideen til Listory i vores Twittersnak.
Love this… it’s on the roadmap, we’ll update you when it’s out. Can’t wait for this 🙂
P.T. er Listory kun på engelsk og kun for gratis nyhedsbreve. Men de arbejder også på en model, der giver adgang til betalingsnyhedsbreve. Her vil de selvfølgelig lave en betalingsdeling med nyhedsbrevene.
Listorys stiftere er også forbundet med Outbrain, der er kendt for at levere anbefalede artikler til trafiksites.