For 22$ sviner journalisterne dine modstandere til

Velkommen til Medietrends nyhedsarkiv. Hvis du ønsker at få friske nyhedsbreve kan du gratis tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev ved at klikke HER

I støvet af USA’s hastigt voksende nyhedsørkener pibler der skruppelløse lokale medier frem, som er klar til at skrive hvad som helst for betaling.

Oftest kommer pengene fra politiske partier, tænketanke eller pr-virksomheder og dealen er så klar og kontant, at kunderne kan bestemme alt fra vinkel til rubrik og såkaldt dokumentation.

Et eksempel er freelancejournalisten Angela Underwood (sjovt, hun har samme navn som Frank Underwood), der fik 22 dollars af en republikansk politiker for at skrive, at politikerens demokratiske modstander var en hykler.

I artiklen, der blev bragt i Maine Business Daily, fik den betalende politiker fri taletid til at svine sin modstander til, mens den angrebne demokrat ikke blev forelagt anklagerne.

Det niveau lader til at være standard ifølge en stor kortlægning, New York Times har lavet blandt et netværk af 1.300 nyere lokale sites.

De foregiver alle at være medier med normale journalistiske standarder og de hylder sig selv for at stoppe hullerne i mediedækningen af de mange lokalsamfund, som er blevet forladt af medierne i de senere år.

Men sandheden er, at de nye medier ser stort på gængse journalistiske principper som fairness og gennemsigtighed – for ikke at snakke om at medier IKKE lader sig betale for at bringe bestemte historier.

Her hjemme frygter vi kommende nyhedsørkener fordi den manglende tilstedeværelse af kvalitetsmedier kan svække demokratiet og kontrollen med magthaverne.

Men de nye journalistiske gribbe i USA føjer en endnu være dimension til, hvor man ligefrem må anse nyhedsørkenen som et sundere fænomen.

Suk og støn

/Jan

I dette nyhedsbrev er der 6 historier og en animationsfilm

---

1. Når de lokale medier dør, skyder leje-journalisterne op

New York Times kortlægger et netværk på 1.300 lokale “medier”, der tilsyneladende er klar til at skrive hvad som helst for penge.

2. Altinget-robot gjorde Poul Schlüter til statsminister

Der kan snart skrives en lang, underholdende artikel om de fejl, som robotjournalister begår.

Min favorit-robot-fejl er Los Angeles Times jordskælvskvajer for nogle år siden. Avisen har/havde programmeret en robot til hele tiden at holde øje med myndighedernes seismologiske dataopdateringer.

I Californien er det kun et spørgsmål om tid, før den slags data viser et jordskælv i real time og det var præcis, hvad der skete den 21. juni 2017, hvor data viste, at et jordskælv på 6,8 på richterskalaen ramte Santa Barbara.

Det fik øjeblikkeligt robotten, kaldet Quake bot, til at sende en breaking news artikel ud. Der var bare to problemer. Dels nåede ingen mennesker at godkende artiklen før den var ude og dels var data forkerte.

Eller faktisk var data ikke forkerte, det var nemlig korrekte data fra et jordskælv i 1927 som strømmede ud af datafeedet i forbindelse med en opdatering af systemet.

Efter den dag fik Quake bot navnet Fake Quake bot.

Hos Altinget ramte man lidt mere heldigt med statsministernavnet idet det kun var 27 år forældet. Til gengæld var der heller intet menneske, der havde læst artiklen igennem.

3. Ny dims skal afsløre sociale mediers bias

Det amerikanske medie The Markup har udviklet en webbrowser, som de vil betale et repræsentativt udsnit af amerikanerne for at benytte. Browseren giver The Markup mulighed for at kigge med i brugernes adfærd og på den måde få indsigt i det indhold, de præsenteres for på deres Facebook- og Youtube-profiler.

The Markup renser for privat indhold, men forventer, at de får nok data til på et statistisk signifikant niveau at kortlægge forskellene på det indhold de sociale medier præsenterer for deres brugere afhængigt af alder, køn, race, geografi, indkomst osv.

The Markup er i øvrigt et voldsomt interessant medie. De har som opdrag at lave undersøgende journalistik om digitale magthavere – læs algoritmer – og deres journalistisk er ikke bare gratis, den er ligefrem serveret i en html-version, hvor andre medier opfordres til at copy-paste.

Læs eventuelt hvad jeg skrev om dem, de blev lanceret.

4. Ekstra Bladet takker nej til annoncekompensation

Ifølge Ekstra Bladets egne beregninger ville de kunne modtage 10,5 millioner kroner i kompensation for tabte annonceindtægter i coronatiden. Men da kompensationen blot ville bidrage til et større overskud end ellers, har avisen valgt at sige nej tak.

5. Fem tips fra The Economist til bedre nyhedsbreve

Her deler The Economist fem gode råd til nyhedsbreve:

1. Lad nyhedsbrevet være stand-alone. Det vil sige, at læserne bør kunne læse det meste i selve nyhedsbrevet og at det ikke skal være en trafikmotor ind til hovedsitet.

2. Styrk brugerrejsen. Vær krystalklar i løftet til kommende abonnenter. Hvad præcis får de? og gør det let at tilmelde sig.

3. Tænk nyhedsbreve hollistisk. Det kan godt være, at I internt på mediet skelner mellem redaktionelle og kommercielle nyhedsbreve, men det er tvivlsomt om læserne gør det. Sørg derfor for en fælles emailpolitik og begræns bombardementet af mails.

4. Bliv ved med at udvikle nyhedsbrevene.

5. Find læsernes pain. Dette råd er lige så banalt, som det er sjældent at man ser nogen udføre det med succes. Hvad er det præcis nyhedsbrevet kan hjælpe læserne med?

---

En stor opfordring..

Hvis du kan lide nyhedsbrevet, må du meget gerne hjælpe.

1. Du kan udbrede kendskabet ved at dele nyhedsbrevet med venner og kolleger.

2. Du kan støtte med 25 kroner om måneden

3. Eller du kan overbevise din HR-afdeling om, at de skal slå ledige mediejob op på Medietrends, fordi det er her, der vrimler med kloge mennesker som dig

4. Eller måske 1+2+3 = ❤️️