Connect with us

Kurser

Kursus 2021: Nyhedsbreve der åbnes

Mange indbakker er tæt på at drukne i nyhedsbreve, og derfor skal vi stå på tæer for at skrive mails, der bliver elsket, åbnet og læst. Dette intensive og inspirerende kursus giver dig en professionel og faglig forståelse for opgaven. Du kommer til at lære af de bedste eksperter i DK, Holland og USA

Udgivet

den

Kursus: Nyhedsbreve der åbnes

NB – Corona: Medietrends er en bevidst og ansvarlig arrangør og afholder alle kurser i de størst mulige lokaler. Ofte fire-fem gange så store som normalt. Vi følger til hver en tid myndighedernes anbefalinger og restriktioner.

Dette kursus er flyttet til den 7-8. juni pga coronarestriktioner


Den gode, fængende, veloplagte og relevante nyhedsmail er den stærkeste livslinje mellem medier/organisationer og deres publikum.

Kontakten er tæt og personlig og ingen algoritmer eller ad blockere står i vejen. Potentialet er derfor stort og langt de fleste medier og organisationer har længe haft glæde af deres nyhedsmails.

I disse år satser mange dog endnu mere end tidligere og udviklingen går stærkt. Det samme gør konkurrencen om at blive opdaget i brugernes indbakker, hvor flere og flere nyhedsmails konkurrerer om opmærksomheden.

På dette kursus knækker vi koden til det fængende nyhedsbrev. Hvordan skal det skrives? Designes? Hvornår skal det udsendes? Hvordan udnyttes emnefeltet bedst? Hvordan får vi læserne til at tilmelde sig? Hvor ofte skal vi sende, hvor friske skal vi være i tonen og kan man bruge emojis i et seriøst nyhedsbrev?

Dette kursus skaffer svar på alle spørgsmålene – og mange flere – ved at stille dem videre til mestrene i disciplinen og indsamle flest mulige inspirerende cases.

Vi har kørt dette kursus fire gange tidligere og tilbagemeldingerne plejer at være meget positive og inspirerede.

På kurset møder du:

Liza Jansen rådgiver medier verden over i at producere de bedste og mest engagerende nyhedsbreve. Hun flyver ind fra Amsterdam for at tale om tone-of-voice og øse ud af sine personlige erfaringer med nyhedsbreve fra førende medier i New York, London og Amsterdam.

Vi laver kreativ workshop med Kristoffer Dahy Ernst – manden bag Danmarks mest veloplagte nyhedsmail, Morgenposten, der udsendes hver fredag i samarbejde med Føljeton. Hvordan holder man den kreative damp oppe og, hvordan undgår vi at kede vores læsere, er nogle af de udfordringer, som Kristoffer vil hjælpe med at håndtere.

Fænomenet Faglige Seniorer, der gik fra 0 til 110.000 tilmeldinger på et år, deler gavmildt ud af deres kogebog i nyhedsbrevssucces. Meget konkret og lærerigt oplæg fra Susanne Fasting og Brian Pabst.

Og fra USA får vi besøg via Zoom af Dan Oshinsky, der er CEO i firmaet Inbox Collective. Han er tidligere redaktør for nyhedsbreve hos Buzzfeed og The New Yorker og er i dag selvstændig rådgiver for medier og virksomheder, der vil udvikle deres nyhedsbreve.

Endelig vil David McNally fra Ubivox, der leverer emailløsninger til små og store virksomheder, adressere tekniske myter og facts og give dig enkle greb til at få større engagement og aktivitet på dine emails.

Kurset ledes af Jan Birkemose, der er stifter af Medietrends og som har arbejdet med nyhedsbreve siden 2002. Han udgiver desuden Medietrends nyhedsbrev, der hver uge klæder over 2500 journalister på til deres arbejde.

Kurset vil facilitere at alle – kursister og undervisere – deler deres favorit emails. På den måde får alle mulighed for at lade sig inspirere fra de bedste. Efter kurset fortsætter holdet i en lukket Facebookgruppe, hvor vi netværker og udveksler tips, tricks, cases og udfordringer.

Du er

Kurset er målrettet journalister, redaktører og kommunikatører med ansvar for nyhedsmails eller ledige, der vil styrke deres kompetencer.

Sådan gør vi

Dette to-dages kursus afvikles som et mix af oplæg, diskussioner og øvelser. Første dag starter vi klokken 10, men klokken 9 på anden dagen. Begge dage slutter cirka klokken 16.

Det får du ud af kurset

Efter kurset er du opdateret på den nyeste viden om emnet, inspireret af de bedste cases og eksperter og klædt på til at tage dit arbejde med nyhedsbreve til et nyt og bedre niveau. Kort sagt vil du have en større faglig forståelse for, hvordan nyhedsbrevets anatomi er skruet sammen og hvordan de mange komponenter udnyttes bedst.

Hvor og hvornår?

7-8. juni 2021 i SoHo i Københavns Kødby.

Pris

7000 kr. + moms.

Hvis din arbejdsplads er medlem af Pressens Uddannelsesfond, får du 1.800 kroner i støtte. Det kræver dog at du tilmelder dig via Mediernes Efteruddannelse.

Hvis din arbejdsplads ikke er medlem af Pressens Uddannelsesfond, kan du tilmelde dig direkte ved at maile til Medietrends allerede nu.

Prisen omfatter

Prisen inkluderer forplejning.

Hvis du skal bo på hotel i København, er det ikke inkluderet i kursusprisen.

I tilfælde af afbud

Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.

Læs mere om regler for framelding

Corona

Medietrends er en bevidst og ansvarlig arrangør og afholder alle kurser i de størst mulige lokaler. Ofte fire-fem gange så store som normalt. Vi følger til hver en tid myndighedernes anbefalinger og restriktioner.

Læs også