Connect with us

Data

Støjberg og Vermund kupper metoo på Facebook

Danske medier har skrevet næsten 600 Facebook-opslag om sexchikane og sexisme, men Inger Støjberg og Pernille Vermund løber med opmærksomheden

Udgivet

den

Støjberg og Vermund kupper metoo på Facebook

Metoo-sagen ruller igennem mediebranchen og ikke mindst medierne selv skaber stor opmærksomhed om sagen på Facebook. Mindst 580 opslag er det foreløbigt blevet til fra så forskellige medier som videnskab.dk, TV2, BT, Ugeskrift for Læger og Østerbro Liv.

Men det er Inger Støjberg og Pernille Vermund, som med kun tre opslag løber med opmærksomheden.

Inger Støjberg har blandet sig i debatten en gang og fik prompte over 30.000 interaktioner (likes, delinger, kommentarer målt den 22/9. kl 15). Støjbergs opslag, der opfordrer til ikke at slå alle mænd over en kam, er dermed det opslag, der har sat mest ild i Facebook.

Lige efter Støjbergs opslag, kommer et opslag fra Pernille Vermund, som bakker Støjberg op.

Selv når man slår interaktionerne fra mediernes mange Facebook-opslag sammen, placerer de to politikere sig i top 10 over de aktører, der samlet set dominerer metoo-debatten på Facebook.

Det til trods for at de store medier har været ekstremt aktive med at poste om sagen. Flest opslag stammer fra BT (38) og Politiken og Ekstra Bladet, der hver er noteret for 31 opslag.

Læs også