Guide: Sådan laver du faktatjek

“Fake news” er blevet til et begreb Donald Trump og mange andre bruger om nyheder, de ikke bryder sig om. Men for journalister er det en konstant påmindelse om en af journalistikkens vigtigste discipliner: faktatjek. 

Faktatjek er ikke altid kompliceret

Vi har set igen og igen, at især sociale medier bliver brugt til at sprede halve sandheder, og egentlige løgne. Så hvad kan man som journalist stille op for at finde ud af, om det, der ser ud til at være fakta nu også er fakta?

Den ene mulighed er selvfølgelig at snakke med eksperter. Men det behøver du helt sikkert ikke gode råd til. Den anden mulighed er at bruge teknologi (og med det, mener jeg noget så lavpraktisk som din internetforbindelse) til at finde ud af, hvad du kan stole på – og specielt hvad du ikke kan stole på

I guiden her, ser vi nærmere på værktøjer, der hjælper dig med faktatjek. Hvilke af dem, du bør bruge afhænger af den konkrete situation. 

Schweizerkniven i din browser  

InVID er et EU-støttet projekt, der gør faktatjek lettere for journalister. Som et led i det, er der udviklet et ret genialt og gratis plugin til Chrome og Firefox. Pluginnet består af en række værktøjer, der hjælper dig med dit faktatjek:

Analysis

Indsæt et link til en offentlig video, og få et overblik over alle de tilgængelige metainformationer om den (titel, beskrivelse, beskrivelse af kanalen, antallet af likes, dato og tidspunkt for upload osv.) 

Derudover får du en hel stribe af frames fra videoen, som du med et klik kan lave en omvendt billedsøgning på, og på den måde blive klogere på om/hvor videoen har været brugt før. Du kan lave søgningen med de kendte tjenester Google og Tineye, men også kinesiske baidu og russiske Yandex. 

Ved billedsøgningen søges der på selve billedet i stedet for en tekst. Resultatet er, at du får et overblik over, hvor netop det billede, eller meget identiske billeder tidligere har været brugt. Lav gerne søgningen med alle fire tjenester, så du får det bedst dækkende resultat. 

Keyframes

Indsæt et videolink eller upload din egen fil, og få endnu flere frames fra videoen. Vil du lave en omvendt billedsøgning, skal du bare højreklikke på billedet. I modsætning til “Analysis” kan du uploade en fil, du har liggende på computeren.  

Thumbnails

Her indsætter du et link til en Youtube-video, og kan så nemt lave en omvendt billedsøgning på videoens thumbnail – altså det billede, der lokker folk til at afspille videoen. 

Twitter Search

Hvis du nogensinde har prøvet at lede efter et bestemt tweet ved du, det kan være ret besværlig. Twitters søgefunktion rummer ikke så mange muligheder. Det er noget nemmere med den avancerede Twitter-søgning her. 

Du kan eksempelvis søge på tweets fra bestemte brugere, hashtags, indholdstyper, sprog, dato og tidspunkter. Det bedste er dog mulighederne på længdegrader, breddegrader, byer og afstand. Virkelig smart, hvis du skal finde tweets tæt på en begivenhed eller tjekke om geografien passer med indholdet. Det er dog ikke alle brugere, der har aktiveret geografiske oplysninger i tweets, 

Magnifier

Lader dig zoome ind på billeder, så du lettere kan se små detaljer og måske endda afsløre billedets oprindelse. Photoshop kan give lignende muligheder, men det er nyttigt at have ved hånden sammen med de andre værktøjer. 

Metadata 

Viser dig metadataen for billeder og videoer. Den kan indeholde oplysninger som, hvor billedet er taget eller videoen filmet, hvilket kamera/telefon, der blev brugt, eksponering osv. 

Video rights 

Rettigheder er et tilbagevendende problem på sociale medier. For hvem skal man kontakte, hvis man vil bruge en bestemt video i sin journalistik? Indsæt linket til videoen og bliv klogere på, hvem der har rettighederne til den – og hvordan du kommer i kontakt med rettighedshaver. 

Forensic

Læg forskellige filtre ned over billedet, og opdag om billedet er blevet manipuleret.Det kan umiddelbart virke avanceret. Heldigvis er der en god trin-for-trin-guide, der forklarer de enkelte funktioner. Så du behøver ikke være hverken Colombo eller Sherlock Holmes for at være med. 

Du kan hente det gratis plugin her 

Nettets evige hukommelse 

Man siger, at nettet aldrig glemmer. Når det kommer til faktatjek er det en ekstremt nyttig egenskab. Der findes flere digitale tidsmaskiner, men ingen er ligeså effektiv som The Internet Archive Wayback Machine  

Her kan du skrive adressen på et website og se, hvordan det så ud tilbage i tiden. Du kan endda klikke dig rundt på sitet, og gå på opdagelse i fortiden. 

Forsiden af dr.dk (eller DR Online, som det hed) 9. februar 1997.

Hvis du leder efter en bestemt dato, skal du ikke regne med at blive reddet. Men den er værd at have med i værktøjskassen, hvis du eksempelvis skal tjekke hvad en virksomhed eller myndighed tidligere har skrevet på sit website. 

Vil du blive endnu bedre til faktatjek? Så tag med på et kursus hos Medietrends, og lær fra en af branchens bedste 

Det visuelle overblik 

Med Hoaxy kan du få et indtryk af, hvordan en historie eller et tweet har bredt sig. Til venstre har du en tidslinje, og til højre har du en klyngeoversigt. 

I eksemplet her kan vi se, at især Freebeacon og Donald Trump har spredt historien, og at den primært er blevet delt fra den 28. til 30 juli 2020. 

Googles faktamaskine 

Journalister elsker at hade Google. Det er der mange grunde til. Men lad os for en gang slå fast, at den amerikanske gigant også står bag en masse værktøjer og tjenester, der gør journalistlivet nemmere end tidligere. Jeg nævner i flæng: Google Docs, Google Trends, Youtube og så selvfølgelig det vigtigste i den her sammenhæng Google Fact Check Explorer

Her har Google samlet faktatjek fra medier over det meste af verden. I Danmark er det Mandag Morgens tjekdet, men også stribevis af andre medier er med. 

Da disse linjer blev skrevet, stod nyhedsbureauet AFP bag et af de seneste faktatjek. Man tjekkede en påstand på sociale medier om, at et billede af udbrændte biler stammede fra den store eksplosion i  Beirut i august 2020.  Med en omvendt billedsøgning viste AFP, at billedet blev taget i Kina fem år tidligere. 

Faktisk kan du tage et gratis onlinekursus i faktatjek hos Google. Det tager under en time, og giver dig en introduktion til søgegigantens værktøjer på området.

Faktatjek på sociale medier

Nemmere Facebook-søgning 

Facebooks søgefunktion er blevet bedre med tiden. Det er dog stadig tydeligt, at det ikke har den helt store opmærksomhed hos Mark Zuckerberg og co. Who posted what? gør din Facebook-søgning nemmere. Du kan f.eks. finde opslag fra bestemte personer på bestemte datoer, tidsperioder eller steder. 

Snapchat-kortet

Det kan virke mærkeligt at nævne Snapchat i en guide til faktatjek. Hele Snapchat er jo bygget op om indhold, der forsvinder igen, så hvordan hænger det sammen? Jo, Snapchat har lavet et offentligt kort, hvor du kan se snaps fra hele verden. Personligt tror jeg ikke,  brugerne altid er klar over det, når deres snaps dukker op på kortet – men det er en anden debat, vi ikke skal tage hul på her.