Medierne ved der er forskel på nyheder og debat – men de skjuler det godt
• Kriseramte medier forhindrer danskerne i at betale for nyheder
• Danskerne blev tæppebombet med historier om coronasmitte og accepterede derfor vidtgående indgreb
• Telegraph dropper branded content
• Nu scorer faktatjekkerne kassen…
• Ingen nyhedsørkner i Danmark – men det er tæt på
• Selv Google taber annoncekroner
• Tal til Twitter
• Her er seks ukendte værktøjer, der giver dine artikler liv
Velkommen til Medietrends nyhedsarkiv. Hvis du ønsker at få friske nyhedsbreve kan du gratis tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev ved at klikke HER
Vi starter med en lille gættekonkurrence:
Hvilke af disse fire Facebookopslag linker til avisens leder?
Seriøse medier værner sædvanligvis om troværdigheden ved skarpt at skelne mellem debatstof, redaktionelt stof og kommercielt stof.
Men af en eller anden årsag ser mange medier stort på, at genrerne fremstår ens, når deres læsere møder dem på sociale medier.
Det kan det være en del af forklaringen på, at danskernes tillid til medierne er styrtdykket med hele 11 procentpoint på kun et år i den seneste undersøgelse fra Reuters Institute for the Study of Journalism.
Den generelle tillid er dog med 46 procent stadig høj, men faldet er bemærkelsesværdigt og bør kalde på dyb ransagelse hos alle.
Kim Schrøder fra RUC, som kommer med en dansk version af den internationale undersøgelse til september, peger på, at medierne trækkes med ned af den svigtende tillid til politikere og myndigheder.
Altså at medierne skydes som budbringere.
Men det bliver næppe bedre af, at medierne dagligt fodrer Facebook med opslag, som ligner objektiv journalistik, selvom det linker til kronikker, debatindlæg og ledere.
Det gode er, at det er superlet at gøre noget ved: Mærk holdningsstoffet, så alle kan se forskel på holdninger og journalistik.
Og svaret på spørgsmålet er, at alle fire opslag linker til avisens leder.
God læselyst med resten af nyhedsbrevet, som er sidste gang jeg forstyrrer dig før torsdag den 6. august 🍦🌞
Måske skal man være en del af medieverden for at forstå den. Det sker ihvertfald ikke sjældent, at jeg løber ind i folk, der ryster på hovedet over alt fra forretningsmodeller til strategi og imagepleje.
Kristian Sørensen er digital rådgiver på højt plan udenfor mediebranchen og han mener, at medierne skal omfavne 3 fokusområder for at overleve i den digitale verden:
1. Gør kunderejsen enklere og skab alternativer til abonnementet
2. Brug teknologien til at servere mere relevante nyheder på relevante tidspunkter
3. Gå sammen om at udvide kundegruppen istedet for at slås om de samme kunder.
Du behøver ikke, at være enig med Kristian Sørensen, men han er god læsning.
Historier om smittespredning og sundhed dominerede dækningen af coronakrisens første fase. Det var med til at skabe forståelse i befolkningen for regeringens håndtering, vurderer eksperter.
Her er andet take i Jakob Bjerregaards kortlægning af mediebilledet i coronakrisen.
Et større redaktionelt strategiskifte hos britiske medie Daily Telegraph resulterer nu i, at branded content, d.v.s. betalt indhold, der ligner avisens eget indhold, droppes.
Beslutningen, som egentlig først skulle være effektueret i 2021, sker nu fordi coronakrisen alligevel har nedsat indtægterne på branded content.
Fravalget af branded content sker fordi det blokerer for en skarp strategi, hvor Telegraph fokuserer ensidigt på journalistisk indhold og læseroplevelser.
Eller, det ved jeg ret beset ikke noget om. Men mens det i en del år har været reglen, at faktatjekkere oftest var non-profit organisationer, viser en ny undersøgelse, at 53 procent af medlemmerne i the International Fact-Checking Network nu er for-profit.
Herhjemme gik det i sidste uge den modsatte vej, da det hidtil Mandag Morgen-ejede Tjekdet.dk omdannede sig til en forening.
Undersøgelsen blandt faktatjekkerne viser også, at den vigtigste indtægtskilde for mange (43%) er indtægter fra Facebooks Third Party Fact-Checking Program.
Patrick Arendal Fahlström fra Mediascale har kortlagt dækningen af lokalmedier i hvert eneste danske postnummer.
Der er ingen steder, hvor der ikke er lokalmedier, men flere steder, er dækningen skrøbelig fordi, der bare skal en konkurs til, før lokaljournalistikken er væk.
Det gælder blandt andet på Lolland og Læsø. En interessant iagttagelse er også, at dækningen i Hovedstadsområdets Whiskybælte faktisk er tynd.
Coronaen er lige (næsten) hård ved alle og for en gangs skyld rammer de hårde tider også giganten Google. Det viser beregninger fra eMarketer, som flere medier har citeret.
Det er første gang i de 10 år eMarketer har kortlagt it-giganternes annonceindtægter, at Google oplever tilbageskridt. Google rammes især af den skrantende luftfartsindustri.
Fremover kan du tweete små lydbider på op til 140 sekunder og hvis det ikke er nok, snakker du bare videre og så bliver dine lyde tweetet i flere bidder af 140 sekunder, som twittertråde.
Funktionen er endnu ikke kommet til min ios-app, men ifølge The Verge, er den god nok. Det er ikke en test, men en reel ny funktion. Så den er på vej.
3. Eller du kan overbevise din HR-afdeling om, at de skal slå ledige mediejob op på Medietrends, fordi det er her, der vrimler med kloge mennesker som dig