Danskerne blev tæppebombet med historier om coronasmitte og accepterede derfor vidtgående indgreb

Først var én dansker smittet. Dagen efter var to danskere smittet. Og på tredjedagen var tre danskere konstateret smittet med coronavirus.

Sådan så verden ud set gennem tophistorierne i TV Avisen 18.30 tre dage i streg i slutningen af februar i år, da coronavirus netop var konstateret i Danmark. Spredningen af smitte var således den helt store historie ikke bare i TV Avisen, men generelt i danske medier i de dramatiske uger sidst i februar og i begyndelsen af marts i år.

”Herhjemme er antallet af smittede i dag opjusteret fra 262 til 442 – igen i dag den største stigning, vi har set på en dag herhjemme,” sagde DR-vært Erkan Özden, da han d. 11. marts indledte TV Avisen 18.30, få timer før statsministeren holdt et afgørende pressemøde.

Sundhed i top fra dag 1

Netop sundhed var det dominerende emne i de coronarelaterede tophistorier i TV Avisen 18.30 i perioden fra 1. januar og frem til 31. maj i år. Mest markant var sundhedsfokus i årets første måneder, mens andre dagsordener er taget til i styrke siden. Det viser en gennemgang foretaget af Medietrends.

Historierne om f.eks. smittespredning, teststrategi og hospitalskapacitet har således overgået coronahistorier om konsekvenserne for bl.a. danske virksomheder og arbejdspladser.

Det var mest af alt i begyndelsen af krisen, at sundhed var helt i top på mediernes dagsorden. Det viser også data fra Infomedia, som registrerede ikke færre end 16.225 omtaler af smittespredning alene i uge 11, altså den uge da regeringen anført af statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede store dele af samfundet ned midlertidigt.

Siden da har andre emner erobret mediedagsordenen, viser Infomedias data. Medieanalysevirksomheden har ikke mindst registreret massiv omtale af hjælpepakker, genåbning af samfundet og sport i forbindelse med corona.  

Medierne sætter dagsordenen

Den massive dækning af smittespredning i coronakrisens første fase har da også haft en betydelig effekt på befolkningen. Det vurderer flere eksperter overfor Medietrends.

En af dem er Erik Albæk, professor i journalistik og statskundskab ved Syddansk Universitet. Han henviser til, at en række meningsmålinger foretaget i foråret tyder på opbakning til det, han betegner som regeringens ”forsigtighedsprincip”.

”Det vil sige, at man i befolkningen har set hovedproblemet i krisen som det rent sundhedsmæssige. Når mediedækningen fokuserer på smittespredning, er det klart, at det bidrager til at skabe forståelse for den førte politik,” siger han.

Adjunkt Frederik Hjorth fra Institut for Statskundskab på Købehavns Universitet siger:

”Borgernes opfattelse af væsentlige problemer i samfundet påvirkes af mediedagsordenen. Det er oplagt, at den måde, medierne har vinklet coronakrisen på, har påvirket borgernes læsning af problemet.”

Dækningen af coronakrisen i TV Avisen 18.30 har også handlet om andre emner end sundhed. Udover de mange historier om politiske hjælpepakker og forhandlinger om genåbning af landet, har der i TV Avisen 18.30 været en betydelig dækning af krisens konsekvenser for erhvervslivet og økonomien.

Derudover var der i en periode omkring påske et stort antal tophistorier om genåbningen af vuggestuer, børnehaver og skoler. Også de skiftende rejsevejledninger fra myndighederne er blevet dækket tæt.

”Totalt massivt”

Effekten af mediedækningen kommer f.eks. til udtryk i en meningsmåling, som Altinget.dk offentliggjorde i begyndelsen af april. Her skrev netavisen, at ”sundhed og økonomi tager et hop på vælgernes dagsorden”.

Ifølge en meningsmåling foretaget af Epinion mente 20 pct. af danskerne nemlig, at sundhed var det vigtigste emne, politikerne skulle tage sig af. Dermed var sundhed ifølge målingen vigtigere for befolkningen end både miljø og klima samt styring af dansk økonomi. Det var ifølge Altinget.dk markant anderledes end resultatet af en lignende måling året forinden, da den grønne dagsorden var helt i top hos vælgerne.

“Corona er blevet dækket totalt massivt. Der er vel ikke noget emne i nyere tid, der så langvarigt er blevet dækket så kraftigt, som corona er,” siger Erik Holstein, politisk kommentator hos Altinget.

“Dækningen af smittespredning var reel nok, men det er klart, at det underbygger en massiv frygt og bekymring i befolkningen. Det betyder, at man er villig til at acceptere meget vidtgående indskrænkninger. Det har været kendetegnende for befolkningens reaktion i store dele af krisen, at man nærmest finder sig i hvad som helst, så længe smitten er under kontrol,” siger han.

Bred opbakning til håndteringen

En række meningsmålinger fra forskellige institutter har vist, at danskerne i stor stil bakkede op om regeringens håndtering af coronapandemien. Herunder kan du se udvalgte målinger:

• Danskerne har størst tillid til myndighedernes håndtering af coronaviruskrisen i Norden, skrev analyseinstituttet YouGov d. 19. marts
• Gallup: Stort flertal mener, at Danmark har håndteret coronakrisen på passende vis – men unge skiller sig ud, skrev Berlingske d. 26. marts
• Danskerne bakker stort op om regeringens coronakurs, skrev analyseinstituttet Voxmeter d. 3. april
• Under genåbningen er der fortsat tårnhøj opbakning til regeringens coronastrategi, skrev Altinget d. 23. april på baggrund af en måling fra Epinion.
• Danmark får førsteplads – intet sted i EU er borgerne mere tilfredse med deres regerings coronahåndtering, skrev TV2 d. 22. juni på baggrund af en måling bestilt af Europa-Parlamentet

Red menneskeliv for enhver pris

Mediedækningen af krisen kan også meget vel have påvirket, hvordan danskerne så på afvejningen af menneskeliv overfor økonomi under corona. Det vurderer Frederik Hjorth fra Københavns Universitet. Sammen med forskerkollegaen Asmus Leth Olsen stillede han danskerne over for et dilemma i en meningsmåling gennemført i anden halvdel af marts.

1. Vi skal minimere antallet af dødsfald forårsaget af coronavirus, uanset hvor høj den økonomiske pris bliver.
2. Den økonomiske pris kan blive så høj, at vi må acceptere lidt flere dødsfald af hensyn til at redde Danmarks økonomi.

Et flertal af danskerne erklærede sig enig med A, fremgår det resultaterne fra undersøgelsen. Altså en form for forsigtighedsprincip, som bl.a. kan skyldes medieindholdet.

”Mange emner har danskerne en direkte berøring med, som ikke går gennem medierne. Men på det her tidspunkt, altså i slutningen af marts, er corona typisk ikke noget, som den enkelte dansker oplever direkte. Langt de fleste danskere har ikke selv været syge, så det kan for de fleste kun være medierne, som deres opfattelse kommer fra,” siger Frederik Hjorth.

Flere tophistorier om økonomi

Medietrends’ gennemgang af tophistorierne i TV Avisen 18.30 viser også, at der undervejs i coronakrisen er sket et skift i dækningen.

Mens sundhed var det altdominerende emne i den tidlige fase af krisen, har der undervejs i forårsmånederne været flere tophistorier om konsekvenserne for erhvervslivet og økonomien. SAS er i krise, Arnold Busck er gået konkurs, og snart sagt alle økonomer forventer nu negativ vækst i BNP i år. Bare for at tage et par eksempler.

Ifølge Erik Albæk tyder det dog ikke på, at denne dækning på nuværende tidspunkt haft et omfang, der ændrer grundlæggende på danskernes opfattelse af krisen.

”Det er naturligt, at der undervejs i forløbet har været flere historier om de økonomiske konsekvenser af krisen. Men spørgsmålet er så, om det kommer til at ændre på opbakningen til forsigtighedsprincippet. Indtil videre tyder det på, at det er lykkedes regeringen at få opbakning til, at vi er nødt til at være meget forsigtige,” vurderer han.