Connect with us

Original

Her er den store guide om SEO for journalister og mediechefer

Søgemaskineoptimering, SEO, er altafgørende for om Google opdager den gode journalistik. Her er den lette guide til alle, der ønsker flere klik fra Google

Udgivet

den

Her er den store guide om SEO for journalister og mediechefer

De bedste journalister har ild i øjnene. Men drister man sig til at nævne ordet søgemaskineoptimering eller forkortelsen SEO, slukker ilden hurtigere end et bål, der kommer i akut kontakt med vand. Det er en udbredt misforståelse, at SEO er umuligt for alle andre end nørder, og at det strider mod grundlæggende journalistiske principper.

Guiden her er et forsøg på at afmystificere og konkretisere begrebet SEO i den danske mediebranche.

Hvorfor er det overhovedet interessant at beskæftige sig med for medierne? Fordi Google mange steder er en overset kilde til trafik – ikke mindst i forhold til de noget mere flygtige sociale medier. 

Samtidig viser alle analyser, at jo højere placeret et website ligger i Googles organiske søgeresultater (altså. dem, der ikke er betalte), desto større sandsynlighed er der for, at brugerne finder vej til netop det website. 

I 2019 analyserede Banklinko lidt over fem millioner søgeresultater. Analysen viste, at 31,7% af de websites, der lå i toppen af de organiske søgeresultater blev besøgt. Det er ti gange højere end sites, der lå som nummer ti i søgeresultaterne. I gennemsnit får websites 30,8% flere besøg via Google, hver gang sitet rykker en plads op i søgeresultaterne.

Forbedrede placeringer på Google kan derfor betyde en hel del flere brugere. 

Googles algoritmer og robotter 

Før Googles indtog var det svært at finde rundt på nettet. Det var som at slå op i en telefonbog med bind for øjnene. Det fik Google gjort noget ved. I dag er det én af verdens mest værdifulde virksomheder med flere knopskydninger end på en planteskole. Meget har ændret sig siden midten af 1990’erne, men Googles kernemission er stadig den samme: at give brugeren det han/hun leder efter så hurtigt og ubesværet som muligt. 

Til formålet bruger Google algoritmer og robotter, der besøger alle nettets afkroge. Algoritmen vægter det robotterne finder, og opdaterer søgeresultaterne derefter. Hvor ofte et website får besøg af robotterne afhænger af sitets størrelse. De største sites bliver opfanget af robotterne med få minutters mellemrum, hvorimod der på mindre sites kan gå flere måneder. 

Søgegiganten justerer på sine algoritmer hver dag, og heldigvis er der meget mere åbenhed om dem end de algoritmer, der bestemmer skæbnen for indhold på sociale medier. De største algoritmeændringer kalder Google for “Core Updates” – og her er en fantastisk nyhed for alle os journalister: Google lægger mere og mere vægt på godt indhold.

Hvad er godt indhold i Googles øjne?

Når Google skal afgøre i hvilken rækkefølge, søgeresultater skal placeres, spiller mange faktorer ind – blandt andre: 

  • Er brugerens søgeord nævnt på en meningsfuld måde?
  • Hvor stærkt er domænet? (Mere om det senere.)
  • Hvor længe er siden om at blive indlæst? Er den mobiloptimeret?
  • Hvor længe bliver brugerne på siden?
  • Hvor mange klikker sig ind på den pågældende side/artikel i forhold til placeringen i søgeresultaterne?

Alt det, og mere til, forsøger algoritmen at koge ned til kvalitet. Det resultat, algoritmen vurderer kan hjælpe brugeren bedst, får placeringen som nummer ét, det næstbedste som nummer to og så videre. På nogle søgninger vil du endda se, at Google viser et uddrag fra siden placeret som nummer et. Hvis søgemaskinen kan opfylde brugerens behov, uden at vedkommende behøver klikke på noget, er dens mission udført til perfektion. 

Find de rigtige ord 

Ord er vigtige. Ikke kun i journalistik, men også i SEO-arbejdet. Her skal du finde et eller flere fokusord; altså det eller de ord, som artiklen skal til tops på i Googles søgeresultater. Det er ikke kun antallet af søgninger på ordet/ordene, der er afgørende. Du skal også tage konkurrencen på de pågældende ord med i betragtning. Konkurrencen er nemlig et udtryk for, hvor nemt eller svært det er at stige i placeringerne på de pågældende ord. 

Så hvordan finder du søgevolumen og konkurrencen på søgeord? Der findes masser af dyre værktøjer, der kan klare opgaven. Men gratisudgaverne af Ubersuggest og Ahrefs Keyword Generator er gode steder at starte. 

Lad os tage et konkret eksempel. De fleste danskere ved efterhånden hvem Søren Brostrøm og Kåre Mølbak er. Hvem af de to er mest populær på Google? 

Slår vi Søren Brostrøm op i Ahrefs kan vi se, at der i gennemsnit er omkring 200 danske søgninger på navnet hver måned. Og keyword difficulty (forkortet KD) er 1. Hos Ahrefs er KD en score mellem 0 og 100 og er et estimat over konkurrencen på søgeordet. Jo højere tal, desto højere konkurrence. Ubersuggest bruger betegnelsen SD (SEO difficulty) som et udtryk for det samme. 

Sådan finder man søgevolumen

Vi gør det samme med Kåre Mølbak: 

Sådan finder man søgevolumen

Tallene over Kåre Mølbak er opdateret 23. maj 2020. Søren Brostrøms tal er fra  6. juni 2020. Medmindre der er sket noget i mellemtiden, der giver os grund til at tro, at det aktuelt forholder sig markant anderledes, har vi nu et klart billede. Søren Brostrøm er en markant mere populær Google-søgning end Kåre Mølbak, og konkurrencen er tilmed marginalt lavere. 

Sådan hjælper du robotterne på vej

Som tidligere nævnt er godt indhold Googles vigtigste pejlemærke i forhold til gode placeringer i søgeresultaterne. Du kan dog gøre det betydeligt nemmere for søgegigantens robotter at forstå hvad din artikel handler om, og dermed også øge chancerne for, at den stryger til tops hos Google på de valgte fokusord. 

Vi bliver ved Søren Brostrøm, og tager Informations artikel “Søren Brostrøm om coronaindsatsen: »Jeg er ret sikker på, at vi kan bevare kontrollen«” som konkret eksempel 

I øjeblikket ligger den nummer 11 på søgningen Søren Brostrøm, og får derfor så godt som ingen organisk trafik fra Google.

Så hvilke formateringsmæssige detaljer, kigger Googles robotter på? Og hvad kan Information gøre for at få artiklen om Søren Brostrøm højere op?

Metatitlen: 

Det er den titel, der står i Søgeresultaterne. Dit fokusord skal stå i metatitlen. Det gør det her. Hos mange medier er det den samme titel som selve artiklens titel samt mediets navn. Det er langtfra optimalt. I vores konkrete eksempel, er den 30 tegn for lang, og bliver derfor afkortet i søgeresultaterne: 

Dagbladet Informations metatitel er ikke perfekt fordi den er for lang

Det kan ikke udelukkes, at den afkortede titel ægger nogle brugere til at klikke videre, men Google bryder sig ikke om metatitler på mere end 70 tegn.

Metabeskrivelsen

Det er den tekst, der vises under selve linket i søgeresultaterne. Den skal også indeholde fokusordet og give brugeren lyst til at klikke. Den bør ikke være længere end 158 tegn. Desværre er det ofte et overset element hos medierne, der bare bruger artiklens start som metabeskrivelse – også Information. 

Metabeskrivelsen er ikke gode fordi den er for lang og bare hentet fra artiklens indledning

Den vil fungere langt bedre sådan her: “Søren Brostrøm føler sig ret sikker på, at det danske sundhedsvæsen er rustet til at klare corona. Få hans forklaring her.” 

Overskrifter 

Googles robotter er især opmærksom på overskrifter kaldet heading 1-6 (forkortet H1-H6) 1’eren er den største overskrift og 6’eren er den mindste. Alle medier har defineret artiklens overskrift som H1, men der er forskel på om mellemrubrikker er markeret som H2-H6. Søgeordet skal stå i H1 og mindst én gang i H2-H6 (eventuelt flere gange, hvis artiklen er meget lang.) 

Information definerer allerede mellemrubrikker som H2 så i vores eksempel, skulle mediet bare have skrevet Søren Brostrøm ind i en enkelt mellemrubrik for at have fuldført dette punkt på SEO-tjeklisten. 

Længden

SEO-eksperter er ikke enige om den optimale artikellængde. Bare husk, at Google elsker godt indhold om det fokusord, du vælger. Og så bør dit fokusord også stå i selve artiklen mindst et par gange. 

Alt-beskrivelse 

Billeders alternative beskrivelse, som skærmlæsere læser op. Alle billeder bør have en alt-beskrivelse, og alt-beskrivelsen skal indeholde fokusordet. Hos Information er billedteksten alt-tekst. 

Din egen tjekliste på få sekunder 

Alle medier bør have en funktion i deres CMS, der tjekker artiklen for alle de SEO-punkter, vi har kigget på herover. Jeg bruger ikke et bestemt CMS, så i stedet analyserer jeg mine artikler med værktøjet Textmetrics, hvor jeg både kan skrive en tekst fra bunden eller importere en eksisterende. 

Hvis vi lægger Informations Brostrøm artikel ind, kan vi se, at den er 65% SEO-optimeret til ordene Søren Brostrøm. Målet er at få den så tæt på 100% som muligt:

Textmetrics viser, at artiklen kun er 65 procent SEO-optimeret

På listen til højre er der en liste med en række ting, vi kan gøre for at forbedre det. Og efterhånden som vi retter i teksten, bliver scoren opdateret.  

Først forkorter vi metatitlen:

En kortere meta-titel forbedrer SEO-optimeringen

Det får os op på 75%

Som det næste ændrer vi metabeskrivelsen til også at indeholde Søren Brostrøm: 

Når metabeskrivelsen indeholder søgeordet forbedres SEO-optimeringen

En score på 88% er bestemt godkendt, men som du måske kan se mangler vi et vigtigt punkt under “Headings”. 

Tilføjer vi Søren Brostrøm i en mellemrubrik rammer vi 98%:

Når søgeordet er med i en mellemrubrik bliver SEO bedre

De sidste to procent kunne vi optimere ved at ændre bittesmå ting i teksten, som ikke er værd at nævne her.

Opsummering: Hvad kan du gøre som almindelig journalist?

  • Find fokusord med mange søgninger og/eller lav konkurrence.
  • Brug dit fokusord i rubrikken, (metatitlen) i underrubrikken (metabeskrivelsen), i underrubrikken, i relation til billedet (alt-tekst) og et par gange i brødteksten.

Opsummering: Hvad kan du gøre som mediechef?

  • Sørg for, at sitet bliver indlæst hurtigt på både computer og mobil
  • Sørg for, at artikelrubrikker bliver markeret som H1 og mellemrubrikker som H2-H6.
  • Gør det nemt for journalisterne at ændre metatitel, metabeskrivelse og alt-tekst på billeder.
  • Stil et værktøj til rådighed for journalisterne, der gør det hurtigt at tjekke søgevolumen og konkurrence.
  • Integrer et plugin i mediets CMS, der analyserer journalisternes artikler ud fra angivne fokusord og giver en SEO-score fra 0-100 med konkrete tips til, hvordan artiklen kan optimeres endnu mere. Når journalisterne har vænnet sig til det, går der sport i at få artiklerne så tæt på 100% som muligt.
  • Husk at SEO er langsigtet og løbende arbejde. Du skal ikke forvente at se resultater i morgen. 

Derfor vil alle have et link i din artikel 

Som journalist bliver du sikkert af og til kontaktet af kilder og virksomheder, der spørger om du vil lave et link til dem i din artikel. De spørger ikke kun fordi, det giver dem flere besøgende nu og her, men mindst ligeså meget fordi, det giver dem meget SEO-værdi. 

De fleste medier har et stærkt domæne i Googles øjne. I SEO-verdenen hedder det Domain Rating, og er en score på mellem 0 og 100, hvor 100 er meget svært at opnå

En høj Domain Rating betyder, at Google anser domænet for meget troværdigt og behandler det derfor som et kvalitetstempel at få et link derfra.

Her er et par eksempler: 

BT.dk har en rating på 80. Alle websites med et link fra BT.dk får derfor en bedre Google-placering, fordi algoritmen antager, at et så stærkt domæne som BT.dk kun linker til kvalitetsindhold. Den troværdighed som Google tildeler BT i forhold til placeringer smitter så at sige af på alle de websites, som BT linker til

Til sammenligning har JV.dk en rating på 77. Det er et ekstremt stærkt domæne, men ikke så stærkt som BT.dk. Det vil derfor give websites en større SEO-værdi at få et link fra BT end JydskeVestkysten. 

Domain Ratingen afgøres af, hvor mange indgående links der er til et domæne, og hvor stærke de domæner, der linker er. Omkring 16.000 forskellige websites linker til BT og der er 7,3 millioner links i alt til BT.dk. JV har links fra lidt mere end 5.500 forskellige websites og 3,6 millioner links i alt.  

Medier har gennem mange år lavet masser af artikler som andre linker til har således ofte en rating på mellem 50 og 90. 

Du kan tjekke Domain Ratings gratis her 

Journalistik med SEO eller SEO med journalistik?

Grundlæggende er der to tilgange til arbejdet med SEO: journalistik med SEO som det sekundære og journalistik med SEO som det primære. For langt de fleste nyhedsmedier er aktualitet det vigtigste – artiklen om regeringens udspil til en finanslov skal skrives, uanset hvor mange, der søger efter den. .

Et medie som Newsbreak.dk har den omvendte tilgang. Der er skrevet en del artikler med udgangspunkt i danskernes søgeadfærd.

Det gælder eksempelvis artiklen Midlertidigt pas: Så hurtigt kan det gå, hvis du er i knibe, der er optimeret til fokusordene midlertidigt pas og nødpas. Der er ingen aktualitetsvinkel på den i nyhedsmæssig forstand, men den er i den grad aktuel for de brugere, der googler sig frem til den. 


Kasper Skov Jensen er journalist med speciale i digitale platforme. Han har blandt andet lavet massevis af forbrugerguides med skarpt SEO-fokus på nogle landets største sammenligningsportaler. Derudover bunkevis af købsrelaterede guides med udgangspunkt i journalistiske kompetencer og indsigt i købspsykologi. I sin fritid driver han en lille webshop, og leder efter sit kommende fuldtidsjob. Han kan kontaktes på LinkedIn.

Læs også