I 200 år har USA haft en sortejet parallelpresse

Drabet på George Floyd har sat massiv dagsorden godt hjulpet på vej af de sociale medier. Men de sorte amerikaneres mediehistorie går i virkeligheden næsten 200 år tilbage i tiden. Dengang – i 1827 – blev Freedom’s Journal, som det første af lang række medier ejet af sorte amerikanere lanceret.

Freedom Journal var en aktivistisk publikation, der stillede direkte krav om at slaveriet skulle afskaffes og i den første udgave skrev avisen blandt andet:

”Vi ønsker at tale vores egen sag. For længe har andre talt for os.”

Siden blomstrede over 500 nye medier op, som alle var ejede af sorte, og den dag i dag er udkommer flere end 200 af dem fortsat.

Her er historien om den sorte amerikanske medieindustri, som The Atlantic i de kommende uger fortæller over tre afsnit. Medietrends plukker nænsomt og loyalt i den fascinerende pressehistorie:

Fælles for de mange nye, sorte medier, der skød op i 1800-tallet, var, at de var aktivistiske og i opposition til mainstream media, der dengang var 100 procent domineret af hvide. De udfordrede den “objektive sandhed”, som den hidtil var blevet set og defineret af medierne, som jo altid havde en hvid synsvinkel.

”Den sorte presse har aldrig ønsket at være objektiv, for den opfattede ikke den hvide presse som objektiv,” har Phyllis Garland udtalt i en film om den sorte presse.

Hun er den første afroamerikaner og den første kvinde, der blev fastansat som professor ved Columbia School of Journalism.

”De sortejede medier indtog ofte en position. De havde en holdning. De var presse og agitatorer. Der var nyheder, men nyhederne havde en bevidst vinkel,” siger hun i filmen.

Et eksempel på behovet for sort presse er den såkaldte Tulsa massakre i 1821, hvor hvide bander dræbte 300 sorte mennesker og tvang tusinder til at flygte. Massakren blev stort set ignoreret af lokale (hvide) medier og et af dem omtalte først massakren 50 år senere.

Derfor holder den sort ejede ugeavis The Oklahoma Eagle den dag i dag live i mindet om massakren og stiller krav på lederplan om, at politikerne ikke reducerer massakren til en 100 år gammel begivenhed, der skal på museum.

Ifølge historikeren Christopher Reed har de sortejede medier spillet en stor rolle i at samle USAs afroamerikanske befolkning og flere af medierne har da også igennem årene opnået betydelig rækkevidde.

Det gælder blandt andet Pittsburgh Courier, der i 1929 havde et ugentligt oplag på 300.000 eksemplarer, der blev solgt i løssalg. Eller magasinet Ebony, der i 1985 blev læst af 40 procent af den sorte, voksne befolkning.

Idag

Ligesom resten af mediebranchen, har de sortejede medier i de senere år været presset. En del af de gamle printmedier er døde, men der er fortsat en del af ikke ubetydelig størrelse.

Det gælder blandt andet Los Angeles Wave med 92.000 abonnenter og Chicago Crusader med 88.000 abonnenter. Endelig er der Philadelphia Tribune, der blev grundlagt i 1844 og som i dag er den længste kontinuerligt udgivende sorte avis. Den har et dagligt oplag 91.200 eksemplarer.

Oven på de sortejede printmediers historie, er der naturligvis en digital, moderne fortsættelse, som The Atlantic vil gå i dybden med i næste uge.

Tilmeld dig Medietrends ugentlige nyhedsbrev, så er du sikker på ikke at gå glip af en dansk versionering af historien.