”Mange mandlige journalister er ærligt talt uden for pædagogisk rækkevidde” og andre pointer fra Anker Brink Lunds forskning

For 15 år siden opsøgte Trine Nielsen, der i dag er rektor på DMJX, mediesociologen Anker Brink Lund for at få lidt karrieresparring og gode råd om, hvor han så fremtiden i mediebranchen.

Anker Brink Lund, var ifølge Trine Nielsen meget desillusioneret og i en ny bog med bidrag fra 70 journalister og mediefolk, husker Trine Nielsen, at svaret lød:

”Jeg har opgivet dem Trine, for de lytter ikke”.

Læser man bogen Bedre Journalistik, tak, der udkommer i dag fra Forlaget Ajour, er det dog svært helt at tro på sandhedsværdien i svaret til Trine Nielsen.

De knap 150 sider vidner om, at Anker Brink Lund har sat mange og dybe fodspor i mediernes udvikling siden han i 1976 blev uddannet fra statskundskab på Aarhus Universitet og siden gennem sin toneangivende forskning og undervisning på SDU, DMJX, RUC og CBS.

Bogen er teknisk set et festskrift i anledning af Anker Brink Lunds 70-års fødselsdag, men i stedet for at udgive et kvalmende, personcentreret og højstemt skrift (forordets egne formuleringer), har redaktionsgruppen inviteret 70 personer til at skrive små kritiske og konstruktive bidrag om medieverdenens ve og vel og ikke mindst udfordringer.

De 70 personer er udvalgt blandt de over 3.000 mediefolk, som Anker Brink Lund enten har undervist eller arbejdet sammen med.

Bogen syder af spændende og veloplagte pointer, facts og anekdoter – her er nogle high lights:

Uden forretningsmodel, ingen journalistik

Da de fire stiftere af Zetland i sin tid gik og pønsede på at skabe Zetland, opsøgte de Anker Brink Lund for at få gode råd. Det bedste og vigtigste råd, mindes Silke Bock, var, at de skulle have en stærk forretningsmodel. Måske et relativt banalt råd, men ikke desto mindre temmelig vigtigt til fire brændende iværksættere, der først og fremmest vil forbedre journalistikken.

Indskærpelsen blev krydret med, at de skulle tænke stort og ”hvad er det værste, der kan ske?” og ”I fire skal sgu nok kunne finde jer et andet job, hvis det kikser”.

Drønnerteliminering

Flere af de 70 bidragsydere til bogen bider mærke i Anker Brink Lunds detektion og håndtering af de såkaldte drønnerter. Dem, der altid saboterer undervisningen eller samarbejdet med kække bemærkninger og modarbejdende attitude.

Den slags drønnerter skal hurtigst muligt spottes og sættes ud af spillet. I et indlæg af Leon Holten Østergaard, bliver opskriften på drønnerteliminering udpenslet til fri brug.

Kritisk eller retvisende journalistik?

Ulrik Haagerup fra Constructive Institute tager livtag med opfattelsen af, at god journalistik altid er kritisk journalistik.

”At være kritisk er det vigtigste redskab for en ordentlig journalistik. Målet i sig selv er ikke at være kritisk, men at give et retvisende billede af verden, så mennesker kan træffe bedre beslutninger i deres eget liv”, skriver direktør han i sit indlæg, der ikke er en kommentar til den aktuelle debat om den journalistiske dækning af corona, men let kunne være det.

Anker Brink Lund var først med relevans

I dag er relevans et fuldstændig accepteret nyhedskriterium, der er altafgørende for næsten alle medier – særlig niche- og lokalmedier. Men Lisbet Vestergaard Marek minder os om, at modstanden var stor, da Anker Brink Lund for ti år siden søsatte Det Publicistiske Serviceeftersyn, som blandt andet værdisatte relevans på samme niveau som væsentlighed og fascination.

Det Publicistiske Serviceeftersyn var en analysemodel, der skånselsløst pinpointede, hvor megen publicistisk værdi et givet medie gav til deres målgruppe.

Ledelsesresistente medarbejdere er (måske) udryddet

Folk med mere end 10 års erfaring i medieverden ved, hvad Olav Skaaning Andersen mener, når han skriver om ledelsesresistente medarbejdere. I dag er Olav forlægger, men med en lang fortid som chef på BT, Ekstra Bladet og DR i bagagen beskriver han, hvordan blandt andet Anker Brink Lund har været med til at professionalisere lederne i medieverdenen, så der ikke længere er fripladser til branchens uprofessionelle bagstræbere.

”Og lommerne med overvintrende, ledelsesresistente medarbejdere er en saga blot. Virkelighedens verden har indhentet mediebranchen,” skriver Olav Skaaning Andersen blandt andet.

Tre bud på bedre journalistik

Jacob Fuglsang fra Politiken mindes, at han i 1997 interviewede Anker Brink Lund og kom hjem med blandt andet tre pointer på blokken, der holder den dag i dag:

1. Fagjournalistikken skal styrkes, ellers får kilderne for let spil.
2. Journalisterne skal turde træde i karakter og afgøre, hvilke kilder eller påstande, der er mest rigtige.
3. Journalister skal forholde sig til om al den kritik, de citerer, er rimelig.

Seneste nyt fra middelklassen

Administrerende direktør i JP/Politikens Hus Stig Ørskov, sender en svirpende lussing til journalistuddannelsernes tendens til primært at lukke middelklassens unge ind. Det betyder, ifølge Ørskov, at journalister i mindre og mindre grad er interesserede i at beskæftige sig med emner, der ligger uden for den urbaniserede middelklasses optik.

”Når vore medier i disse år pisker sig selv for ikke at have set – eller forstået – den stigende utilfredshed med etablerede samfundsinstitutioner og partier, er det svært at komme uden om den mistanke, at en del af forklaringen på den manglende evne til at forstå disse tendenser faktisk begynder i, at medierne er udstyret med journalister, der i betydeligt omfang repræsenterer den urbaniserede middelklasse,” skriver Stig Ørskov.

Pædagogisk rækkevidde

I 2004 skrev Informations nuværende administrerende direktør Stine Carsten Kendal en artikel om den store mangel på kvinder i mediernes ledelseslag. I den forbindelse interviewede hun Anker Brink Lund, hvis tilgang var, at kvinder ofte er bedre til (den nødvendige) forandringsledelse:

”Kvindelige journalister er langt mere motiverede for at tilegne sig ledelsesværktøjer”, mente Anker Brink Lund og tilføjede:

”Mange mandlige journalister er ærligt talt uden for pædagogisk rækkevidde”.

Flade pyramider

Til slut en kommentar fra Anker Brink Lund, som Berlingskes udlandsredaktør Ida Ebbensgaard kom i tanke om, da hendes chefredaktør bød en ny medarbejder velkommen med oplysningen om, at redaktionen har en ”meget flad struktur”.

Det fik Ida Ebbensgaard til at huske Brink Lunds citat: ”Pyramider ser altid flade ud ovenfra”.

---

Bedre Journalistik, tak udkommer i dag på Forlaget Ajour.

Redigeret af Anders Krarup og Peter Bro.

Alle 70 bidragsydere kan ses her

166 sider, 220 kr.

Kan købes her