Connect with us

Kurser

Kursus 2021: Mød magten

Dette kursus er for dig, der vil møde og forstå den moderne magt. I løbet af fire dage kommer du godt rundt på Christiansborgs gange og besøger også topministre, tænketanke, organisationer og partier. Troels Mylenberg (TV2) og Jan Birkemose (Medietrends) er dine guider i magtens indercirkler.

Udgivet

den

Kursus: Mød magten
Foto: Wikimedia

På grund af coronarestriktioner er vi desværre nødt til at udskyde dette kursus til den 9-12. marts 2021.

Overalt i ministerier, partier, organisationer og virksomheder oprustes der i disse år på kommunikationsfronten. Public affairs, interessevaretagelse, spin. Den nye magtudøvelse har mange navne. Noget er nyt, andet har altid været der.

På dette kursus møder du magten og bliver klogere på den sammen med TV2s politiske redaktør Troels Mylenberg og Medietrends stifter Jan Birkemose, der begge har mange års erfaringer i magtens cirkler.

Du kommer godt rundt på Christiansborgs gange og besøger også topministre, tænketanke, organisationer og partier. Vi kommer bag om magten og får indsigt i, hvordan magten tænker og arbejder.

Dette kursus er for dig, der vil se, opleve og forstå moderne magt. Du er nysgerrig på magten og dens energi og du har lyst til at stille relevante spørgsmål til de mennesker, der udøver magten.

Vi giver dig en unik mulighed for at komme helt tæt på magten. Både på Christiansborg, på Slotsholmen og hos alle dem, der lever af at være tæt på magthaverne.

Kurset giver dig værdifuld indsigt, som du får glæde af, hvad enten du fra tid til anden har brug for politiske kommentarer til din journalistik eller skal finde baggrund og forståelse for sager, der har betydning for dit arbejde.

Corona?

Coronaen er den store joker. Medietrends garanterer, at kurser kun gennemføres, hvis det kan ske forsvarligt. Vi følger nidkært myndighedernes retningslinjer og hvis ikke det er muligt at gennemføre, udskyder vi kurserne.

Vi har respekt for din kalender og sundhed og du kan derfor frit afmelde indtil en måned før kurset eller hvis det rykkes.

Sådan gør vi

Kurset er en blanding af møder med magtens hovedpersoner og refleksioner internt på holdet.

Kurset varer fire hele dage plus et aftenarrangement med en hemmelig gæst.

Christiansborg og Slotsholmen har ikke landets mest stabile kalendere og derfor bliver det endelige program først fastlagt kort før kurset. Men du kan forvente at møde:

Ministre

Partiledere

Udvalgsformænd

EU-politikere

Politiske rådgivere

Folketingets administration

Politiske kommentatorer

Lobbyister fra store organisationer

Samt besøg hos tænketanke og en eller flere af mediernes redaktioner på Christiansborg.

Du er

Kurset henvender sig især til journalister og kommunikatører, som vil skærpe bevidstheden om det politiske spil og lære nye veje til historier og baggrund.

Pris

Kurset koster 13.750 kroner + moms.

Hvis din arbejdsplads er medlem af Pressens Uddannelsesfond, får du 3.600 kroner i støtte. Hvis du skal have støtte fra PU, skal du tilmelde dig via Mediernes Efteruddannelse. Deres tilmelding åbner den 11. maj.

Hvis din arbejdsplads ikke er medlem af PU, kan du tilmelde dig direkte ved at maile til Medietrends

Prisen omfatter

Prisen inkluderer forplejning.

Eventuelle udgifter til overnatning i København er ikke dækket.

Hvor og hvornår?

Kurset varer fire dage og afholdes på forskellige lokationer i København. Transport mellem besøg er dækket.

Kurset afholdes den 17-20. november 2020

På grund af coronarestriktioner er vi desværre nødt til at udskyde dette kursus til den 9-12. marts 2021.

Forvent at de fleste kursusdage er fra 9 til 16. Den første dag mødes vi dog først kl 10.

Troels Mylenberg

Troels Mylenberg er politisk redaktør på TV2, underviser på SDU og en af landets mest anerkendte politiske kommentatorer. Troels har en fortid som chefredaktør og direktør i Jysk Fynske Medier, studievært på TV2 News, journalist på Weekendavisen, Berlingske og Fyens Stiftstidende. Samt forstander for Vallekilde Højskole og leder af journalistuddannelsen på SDU.

Jan Birkemose

Jan Birkemose er stifter og chefredaktør på Medietrends.dk, medieanalytiker og frem til 2014 chefredaktør og direktør for Ugebrevet A4; dengang Danmarks mest citerede samfundsjournalistiske medie. Før da undersøgende reporter på Ekstra Bladet, oftest med tråde til den politiske verden. Jan er desuden en erfaren underviser og foredragsholder.

I tilfælde af afbud

Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.

Læs mere om regler for framelding

Troels Mylenberg og Jan Birkemose har begge over tyve års erfaring med journalistik og politik. Tilsammen har de et unikt netværk, der gør det lettere at åbne dørene for dig til magtens rum.

Læs også