Connect with us

Kurser

Kursus: Bliv ikke snydt – faktatjek og verifikation på nettet

Det er ikke nok at have en kritisk sans, hvis du vil undgå at blive snydt på nettet. Du er også nødt til at have en omfattende værktøjskasse for at gennemskue, hvor billeder stammer fra, om en video er deepfake eller om en person er virkelig. Hugo Ewald fra Dagens Nyheter deler sine metoder med dig.

Udgivet

den

Bliv ikke snydt – faktatjek og verifikation på nettet
Foto: Christoph Scholz

Manipulationer, forfalskede informationer og billeder udfordrer både demokrati og medier, der sætter en ære og pligt i at oplyse sandt og dækkende om verdens begivenheder.

Dette en-dags kursus træner journalister og faktatjekkere i at gennemskue, afsløre og kortlægge fordrejninger og usandheder på nettet.

I efteråret 2020 spidser den amerikanske valgkamp til og sammen med andre globale spændinger er det tænkeligt, at internettet vil flyde med falske historier og billeder.

Faktaredaktør Hugo Ewald, fra svenske Dagens Nyheter er måske Nordens førende faktatjekker. Han er en digital troldmand, der har specialiseret sig i at afsløre manipulerede og fordækte informationer på internettet. På dette kursus deler han ud af sine metoder og omfattende værktøjskasse og dygtiggør kursisterne i ikke at blive snydt på nettet.

Hvem er du?

Journalister og andre, der ønsker redskaber og kompetencer til at faktatjekke og verificere digitalt indhold.

Sådan gør vi

Kurset varer en dag og er en blanding af oplæg og øvelser. Hugo Ewald vil undervise i:

  • Avanceret billede- og videosøgning
  • Omvend billedesøgning (find location og diverse info ud fra et billede, fx hvem er det på billedet og hvornår er det taget eller brugt tidligere på nettet)
  • Personresearch via sociale medier
  • Afsløring af deepfake video
  • Generelt brug af OSINT – Open Source Intelligence
  • Avanceret kulegravning via Facebook og Twitter.
  • Grundlæggende whois-søgning (hvem ejer og har oprettet domæner)
  • Avanceret søgning, når Whois ikke rækker.
  • Historiske Whois-data
  • Værktøjer til kortlægning af netværk på blandt andet Twitter
  • Bag om Cloudflare

Du vil desuden modtage et opdateret eksemplar af Hugo Ewalds manual til faktatjek og verifikation, som tidligere er blevet brugt som Bibel af medier i både den svenske og danske valgkamp.

På kurset opretter vi en Facebookgruppe som kan bruges til fremtidig vidensdeling og tips og tricks. Kursister på fremtidige kurser af samme art bliver sluset ind i samme gruppe, hvorved den bliver stærkere og stærkere kursus for kursus.

Om Hugo Ewald

Hugo Ewald er faktaredaktør på svenske Dagens Nyheter. Tidligere redaktør for Viralgranskaren.

Hugo Ewald har specialiseret sig i digital kildekritik og onlineresearch. Han underviser jævnligt svenske journalister i faktatjek og verifikation af digitale informationer. Hans manual om faktatjek og verifikation blev brugt til at forberede journalister til valgkamp i både Sverige og Danmark.

Pris

Kurset koster 3.500 kroner + moms.

Hvis din arbejdsplads er medlem af Pressens Uddannelsesfond, får du 900 kroner i støtte. Hvis du skal have støtte fra PU, skal du tilmelde dig via Mediernes Efteruddannelse. Deres tilmelding åbner den 11. maj.

Hvis din arbejdsplads ikke er medlem af PU, kan du tilmelde dig direkte ved at maile til Medietrends

Prisen omfatter

Prisen inkluderer forplejning.

Hvor og hvornår?

Kurset varer tre dage og holdes i Soho i Kødbyen i København den 28. september 2020

I tilfælde af afbud

Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.

Læs mere om regler for framelding

Kurser

Kursus: Mød magten

Dette kursus er for dig, der vil møde og forstå den moderne magt. I løbet af fire dage kommer du godt rundt på Christiansborgs gange og besøger også topministre, tænketanke, organisationer og partier. Troels Mylenberg (TV2) og Jan Birkemose (Medietrends) er dine guider i magtens indercirkler.

Udgivet

den

Kursus: Mød magten
Foto: Wikimedia

Overalt i ministerier, partier, organisationer og virksomheder oprustes der i disse år på kommunikationsfronten. Public affairs, interessevaretagelse, spin. Den nye magtudøvelse har mange navne. Noget er nyt, andet har altid været der.

På dette kursus møder du magten og bliver klogere på den sammen med TV2s politiske redaktør Troels Mylenberg og Medietrends stifter Jan Birkemose, der begge har mange års erfaringer i magtens cirkler.

Du kommer godt rundt på Christiansborgs gange og besøger også topministre, tænketanke, organisationer og partier. Vi kommer bag om magten og får indsigt i, hvordan magten tænker og arbejder.

Dette kursus er for dig, der vil se, opleve og forstå moderne magt. Du er nysgerrig på magten og dens energi og du har lyst til at stille relevante spørgsmål til de mennesker, der udøver magten.

Vi giver dig en unik mulighed for at komme helt tæt på magten. Både på Christiansborg, på Slotsholmen og hos alle dem, der lever af at være tæt på magthaverne.

Kurset giver dig værdifuld indsigt, som du får glæde af, hvad enten du fra tid til anden har brug for politiske kommentarer til din journalistik eller skal finde baggrund og forståelse for sager, der har betydning for dit arbejde.

Sådan gør vi

Kurset er en blanding af møder med magtens hovedpersoner og refleksioner internt på holdet.

Kurset varer fire hele dage plus et aftenarrangement med en hemmelig gæst.

Christiansborg og Slotsholmen har ikke landets mest stabile kalendere og derfor bliver det endelige program først fastlagt kort før kurset. Men du kan forvente at møde:

Ministre

Partiledere

Udvalgsformænd

EU-politikere

Politiske rådgivere

Folketingets administration

Politiske kommentatorer

Lobbyister fra store organisationer

Samt besøg hos tænketanke og en eller flere af mediernes redaktioner på Christiansborg.

Du er

Kurset henvender sig især til journalister og kommunikatører, som vil skærpe bevidstheden om det politiske spil og lære nye veje til historier og baggrund.

Vigtigt!

For at kunne deltage i kurset skal du have et gyldigt pressekort

Pris

Kurset koster 13.750 kroner + moms.

Hvis din arbejdsplads er medlem af Pressens Uddannelsesfond, får du 3.600 kroner i støtte. Hvis du skal have støtte fra PU, skal du tilmelde dig via Mediernes Efteruddannelse. Deres tilmelding åbner den 11. maj.

Hvis din arbejdsplads ikke er medlem af PU, kan du tilmelde dig direkte ved at maile til Medietrends

Prisen omfatter

Prisen inkluderer forplejning.

Eventuelle udgifter til overnatning i København er ikke dækket.

Hvor og hvornår?

Kurset varer fire dage og afholdes på forskellige lokationer i København. Transport mellem besøg er dækket.

Kurset afholdes den 17-20. november 2020

Forvent at de fleste kursusdage er fra 9 til 16. Den første dag mødes vi dog først kl 10.

Troels Mylenberg

Troels Mylenberg er politisk redaktør på TV2, underviser på SDU og en af landets mest anerkendte politiske kommentatorer. Troels har en fortid som chefredaktør og direktør i Jysk Fynske Medier, studievært på TV2 News, journalist på Weekendavisen, Berlingske og Fyens Stiftstidende. Samt forstander for Vallekilde Højskole og leder af journalistuddannelsen på SDU.

Jan Birkemose

Jan Birkemose er stifter og chefredaktør på Medietrends.dk, medieanalytiker og frem til 2014 chefredaktør og direktør for Ugebrevet A4; dengang Danmarks mest citerede samfundsjournalistiske medie. Før da undersøgende reporter på Ekstra Bladet, oftest med tråde til den politiske verden. Jan er desuden en erfaren underviser og foredragsholder.

I tilfælde af afbud

Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.

Læs mere om regler for framelding

Troels Mylenberg og Jan Birkemose har begge over tyve års erfaring med journalistik og politik. Tilsammen har de et unikt netværk, der gør det lettere at åbne dørene for dig til magtens rum.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu