Corona-virus fylder ikke alene forsider og breaking news-elementer, en lang række medier benytter også anledningen til at lancere pop-up nyhedsbreve.
Pop-up nyhedsbreve – altså nyhedsbreve, der kun udkommer i en begrænset periode – har længe været mange mediers favoritredskab til at håndtere forbigående fænomener og begivenheder.
Således har medieverden blandt andet set pop-up nyhedsbreve om Trumps impeachment, orkaner, Game of Thrones og den amerikanske præsidentvalgkamp.
Men ingen begivenhed har foreløbig resultateret i så mange nyhedsbreve som corona-virussen.
Her til kommer podcast, nyhedsbreve fra små uafhængige udgivere og nyhedsprodukter fra lande, som Nieman Lab, der har udarbejdet listen, ikke har fokus på.
Så vidt vides er ingen danske medier endnu hoppet på bølgen, men det kan sikkert ske hvert øjeblik.
Fordele ved pop-up
Fordelen ved et pop-up nyhedsbrev, der intenst dækker et område med så massiv interesse, som corona skaber er, at det kan tiltrække nye læsere, som medierne med lidt snilde og talent måske kan konvertere til længerevarende bekendtskaber.
Og investeringen i et pop-up nyhedsbrev vil for langt de fleste store medier være meget begrænsede idet de alligevel dækker virussen fra morgen til aften.
Tidligere erfaringer viser, at pop-up nyhedsbreve typisk har høje åbningsrater.
For medier, der arbejder med dækning af corona-virus er der desuden flere interaktive hjælpemidler:
Fantastisk dashbard fra Johns Hopkins CSSE, der opdateres i real time. Klik på billedet, hvis du vil se den interaktive versionLive display fra CrowdTangle, der i real time overvåger hvad der sker på de sociale medier om corona. Klik på billedet for at komme til interaktiv live display. Url’n kan bruges til at overføre dashboardet til en skærm i newsroom