Journaliststuderendes kildevalg er skævvredet — ganske som hos de rigtige mediers journalister

Denne artikel var først publiceret på MediaJournal

Ekspertkilderne er mænd — og erfaringskilderne er kvinder. Det er den korte version af resultaterne af en undersøgelse af 70 problemudredende eksamensopgaver fra journalistuddannelsen på DMJX.

Og hvorfor begyndte vi overhovedet at kigge på dem?

Siden 1995 har rapporterne ”Who makes the news” fra Global Monitoring Media Project hvert femte år sat fokus på, hvordan kvinder og mænd bliver brugt og fremstillet i nyhedsmedierne. Og hvert år har rapporterne peget på, at kvinderne er underrepræsenterede i stort set alle medier. Kigger man på, hvordan kvinder og mænd bliver brugt i medierne herhjemme, er billedet meget lig det internationale.

Enkelte medier har sat specifikt fokus på området — fx har Dagbladet Information og nyhedsmagasinet Deadline på DR 2 fokus på, hvor mange kvindelige kilder de bruger hver dag. Dagbladet Politiken havde i en periode det samme.

Seneste tal fra Deadline var, at 39,5 pct. af kilderne, som kom på skærmen i udsendelsen, var kvinder, 60,6 pct. var mænd. Og som redaktør Heidi Robdrup ifølge fagbladet Journalisten sagde under en paneldebat ved Folkemødet på Bornholm i 2019, så er det hårdt arbejde at være vedholdende med fokus på kildediversiteten:

”Journalister kan godt finde ud af at lave en avis i morgen, der kun handler om kvinder. De vil gerne have og lave projektet, men de orker ikke det lange, seje træk. Det er lidt kedeligt arbejde faktisk.”

Flere undersøgelser viser også, at på trods af at Danmark rangerer højt på lister over ligestilling mellem kønnene, så demonstrerer danske medier stadig en høj grad af stereotypicitet og profilering hvad angår køn. (Nielsen 2019, Loftsdottir et al. 2012, Blaagaard 2009, Andreasen 2007).

Mangel på diversitet i kildevalg

Forskningen viser også, at ekspertkilder i nyhedsdækning hovedsageligt er mandlige. Kvindelige politikere er oftest repræsenteret med anderledes vinkler end mandlige og mindretal er sjældent nævnt som andet end minoritetsrepræsentanter (Smedegaard 2019, Manila 2017, Kartveit 2018).

Der er ingen omfattende undersøgelser af de studerendes praksis hos de danske journalistuddannelser, og det fik os til at tænke, at de danske skoler — eller i al fald DMJX — ikke underviser systematisk i eller særskilt forholder sig til metoder, der kan fremme et mere diversitivt kildevalg. Konkret ville vi teste en hypotese om, at de studerendes valg af kilder til journalistiske opgaver spejler den samme ubalance, som er fundet i professionelle danske nyhedsmedier.

For at undersøge hypotesen kiggede vi på de journaliststuderendes brug af kilder — fordelt på køn. Kort fortalt kiggede vi på 70 problemudredende artikler, som blev afleveret som 1. årsprøver i foråret og efteråret 2018. De 70 opgaver er udvalgt tilfældigt med 35 opgaver fra hvert semester. De studerende bestemmer selv, om de vil arbejde to og to eller alene. Det vil sige, at nogle er gruppeopgaver, nogle er enkeltopgaver.

Kildelister som emperi

Vi tilgik eksamensflowet og læste fra 1–35 i hvert flow. Vi havde en fordel, som man af gode grunde ikke har, når man laver optællingen på publicerede produkter: Sammen med de journalistiske produkter afleverer de studerende en refleksionsrapport, der indeholder en kildeliste. Her skulle de bl.a. angive, hvordan de brugte kilder — som ekspert, part eller case, og om de brugte kilden til baggrund eller citat.

De studerende havde trukket et emne, deres journalistik skulle tage afsæt i — som var enten trafik, retspolitik, socialpolitik, arbejdsmarked, natur/miljø, uddannelse eller kirke/religion.

Med inspiration fra Global Monitoring Media Project 2015 talte vi op,

– hvor mange kilder de studerende havde brugt i alt

– hvor mange af kilderne der var brugt til baggrund og hvor mange til citat

– hvor mange af de citerede kilder der var brugt som eksperter –

– hvor mange af de citerede kilder der var brugt som partskilder

– hvor mange af de citerede kilder der var brugt som cases –

… og for alle kategorier: fordelingen af kvinder og mænd

Det kom der flere interessante fund ud af.

Allerførst de interviewede kilder — personer, som de studerende har talt med face to face, ringet til eller fået mailcitater fra — som der var 639 af i alt:

Så altså 58 pct. mænd og 42 pct. kvinder. Så langt er de studerende altså umiddelbart på linie med Deadline.

Men ét er selve det at optræde som kilde, noget andet er at fremstå med citat, altså fremhævet som en væsentlig kilde, hvis udsagn spiller en vigtig rolle i det journalistiske produkt. Her viste tallene et noget andet billede: 
Vi er med på, at vi kun har undersøgt 70 opgaver, men det er tilsyneladende billedet, at mens der er en næsten ligelig fordeling af, hvem de studerende bruger til baggrund: 53 pct. er kvinder, 47 pct. er mænd, så ser billedet anderledes ud, når det kommer til, hvem der bliver citeret i de journalistiske produkter.

For blandt de citerede kilder er 62 pct. mænd og 38 pct. kvinder:

Hvilket betyder, at tallet for citerede kvinder ser ud til at være på næsten samme niveau som Deadlines på 39,5 procent, som netop afspejler ”citerede” kilder, der kommer på skærmen til udsendelserne.

Stor forskel i typer af kilder

Vi kiggede også på, hvordan de citerede kilder blev brugt — som ekspertkilder, partskilder eller cases. Blandt ekspertkilderne var mændene i klart overtal med 70 pct., mod kun 30 pct. kvindelige ekspertkilder.

Når det kom til brugen af partskilder, så billedet sådan ud 62 pct. mænd, 38 pct. kvinder

Endelig kiggede vi på brugen af cases — en lidt bredere definition af termen erfaringskilder, for nogle gange var de blot et eksempel. Her skifter billedet. Kvinderne er i overtal med 56 pct., mens 44 pct. er mænd:

Vi havde selvfølgelig fået et endnu mere validt materiale ud af at kigge på flere end 70 opgaver — og det er også planen at supplere materialet. Men vi tør alligevel godt forsigtigt konkludere, at vores studerende mere eller mindre reproducerer kildevalget hos deres kommende kolleger ude i branchen.

Plads til forbedring

Og vi mener, at der i høj grad er plads til og mulighed for en forbedring hen imod en mere ligelig kønsmæssig fordeling, såvel på skolen som i de professionelle medier. For man kunne jo godt forestille sig — og det er da en undersøgelse værd — at de studerende blot reproducerer den virkelighed (læs: kildebrug), de bliver eksponeret for i nyhedsmedierne — og når de fx bruger Infomedia til research. Det kunne forhåbentlig bringe nye, interessante kilder på banen og minimere brugen af ”automat”-kilder, hvis de studerende bliver udfordret på at kigge andre steder hen?

Vi anderkender, at en del af forklaringen ligger i det faktum, at medierne jo bare afspejler et samfund, hvor de fleste professorer, bestyrelsesmedlemmer og virksomhedsledere er mænd. Et andet take på den diskussion er, at medierne jo også er med til at fastholde, reproducere og være med-skabere af sociale normer.

Og er det så i orden?

Skal vi i 2020 ikke være kommet videre end det? Måske skal vi bare i al sin enkelhed begynde med at sætte fokus på det på uddannelsen? For både Deadline, Information og Politiken er eksempler på, at når man begynder at tælle og være opmærksomme, så sker der allerede noget.