Connect with us

Original

Journaliststuderendes kildevalg er skævvredet — ganske som hos de rigtige mediers journalister

Journaliststuderende på DMJX bruger flest mænd som kilder, og mændene er især i overvægt som ekspertkilder. Det viser en undersøgelse af de studerendes brug af kilder

Udgivet

den

Journaliststuderendes kildevalg er skævvredet — ganske som hos de rigtige mediers journalister
Foto: Mohamed Hassan, Pixabay

Denne artikel var først publiceret på MediaJournal

Ekspertkilderne er mænd — og erfaringskilderne er kvinder. Det er den korte version af resultaterne af en undersøgelse af 70 problemudredende eksamensopgaver fra journalistuddannelsen på DMJX.

Og hvorfor begyndte vi overhovedet at kigge på dem?

Siden 1995 har rapporterne ”Who makes the news” fra Global Monitoring Media Project hvert femte år sat fokus på, hvordan kvinder og mænd bliver brugt og fremstillet i nyhedsmedierne. Og hvert år har rapporterne peget på, at kvinderne er underrepræsenterede i stort set alle medier. Kigger man på, hvordan kvinder og mænd bliver brugt i medierne herhjemme, er billedet meget lig det internationale.

Enkelte medier har sat specifikt fokus på området — fx har Dagbladet Information og nyhedsmagasinet Deadline på DR 2 fokus på, hvor mange kvindelige kilder de bruger hver dag. Dagbladet Politiken havde i en periode det samme.

Seneste tal fra Deadline var, at 39,5 pct. af kilderne, som kom på skærmen i udsendelsen, var kvinder, 60,6 pct. var mænd. Og som redaktør Heidi Robdrup ifølge fagbladet Journalisten sagde under en paneldebat ved Folkemødet på Bornholm i 2019, så er det hårdt arbejde at være vedholdende med fokus på kildediversiteten:

”Journalister kan godt finde ud af at lave en avis i morgen, der kun handler om kvinder. De vil gerne have og lave projektet, men de orker ikke det lange, seje træk. Det er lidt kedeligt arbejde faktisk.”

Flere undersøgelser viser også, at på trods af at Danmark rangerer højt på lister over ligestilling mellem kønnene, så demonstrerer danske medier stadig en høj grad af stereotypicitet og profilering hvad angår køn. (Nielsen 2019, Loftsdottir et al. 2012, Blaagaard 2009, Andreasen 2007).

Mangel på diversitet i kildevalg

Forskningen viser også, at ekspertkilder i nyhedsdækning hovedsageligt er mandlige. Kvindelige politikere er oftest repræsenteret med anderledes vinkler end mandlige og mindretal er sjældent nævnt som andet end minoritetsrepræsentanter (Smedegaard 2019, Manila 2017, Kartveit 2018).

Der er ingen omfattende undersøgelser af de studerendes praksis hos de danske journalistuddannelser, og det fik os til at tænke, at de danske skoler — eller i al fald DMJX — ikke underviser systematisk i eller særskilt forholder sig til metoder, der kan fremme et mere diversitivt kildevalg. Konkret ville vi teste en hypotese om, at de studerendes valg af kilder til journalistiske opgaver spejler den samme ubalance, som er fundet i professionelle danske nyhedsmedier.

For at undersøge hypotesen kiggede vi på de journaliststuderendes brug af kilder — fordelt på køn. Kort fortalt kiggede vi på 70 problemudredende artikler, som blev afleveret som 1. årsprøver i foråret og efteråret 2018. De 70 opgaver er udvalgt tilfældigt med 35 opgaver fra hvert semester. De studerende bestemmer selv, om de vil arbejde to og to eller alene. Det vil sige, at nogle er gruppeopgaver, nogle er enkeltopgaver.

Kildelister som emperi

Vi tilgik eksamensflowet og læste fra 1–35 i hvert flow. Vi havde en fordel, som man af gode grunde ikke har, når man laver optællingen på publicerede produkter: Sammen med de journalistiske produkter afleverer de studerende en refleksionsrapport, der indeholder en kildeliste. Her skulle de bl.a. angive, hvordan de brugte kilder — som ekspert, part eller case, og om de brugte kilden til baggrund eller citat.

De studerende havde trukket et emne, deres journalistik skulle tage afsæt i — som var enten trafik, retspolitik, socialpolitik, arbejdsmarked, natur/miljø, uddannelse eller kirke/religion.

Med inspiration fra Global Monitoring Media Project 2015 talte vi op,

– hvor mange kilder de studerende havde brugt i alt

– hvor mange af kilderne der var brugt til baggrund og hvor mange til citat

– hvor mange af de citerede kilder der var brugt som eksperter –

– hvor mange af de citerede kilder der var brugt som partskilder

– hvor mange af de citerede kilder der var brugt som cases –

… og for alle kategorier: fordelingen af kvinder og mænd

Det kom der flere interessante fund ud af.

Allerførst de interviewede kilder — personer, som de studerende har talt med face to face, ringet til eller fået mailcitater fra — som der var 639 af i alt:

Så altså 58 pct. mænd og 42 pct. kvinder. Så langt er de studerende altså umiddelbart på linie med Deadline.

Men ét er selve det at optræde som kilde, noget andet er at fremstå med citat, altså fremhævet som en væsentlig kilde, hvis udsagn spiller en vigtig rolle i det journalistiske produkt. Her viste tallene et noget andet billede: 
Vi er med på, at vi kun har undersøgt 70 opgaver, men det er tilsyneladende billedet, at mens der er en næsten ligelig fordeling af, hvem de studerende bruger til baggrund: 53 pct. er kvinder, 47 pct. er mænd, så ser billedet anderledes ud, når det kommer til, hvem der bliver citeret i de journalistiske produkter.

For blandt de citerede kilder er 62 pct. mænd og 38 pct. kvinder:

Hvilket betyder, at tallet for citerede kvinder ser ud til at være på næsten samme niveau som Deadlines på 39,5 procent, som netop afspejler ”citerede” kilder, der kommer på skærmen til udsendelserne.

Stor forskel i typer af kilder

Vi kiggede også på, hvordan de citerede kilder blev brugt — som ekspertkilder, partskilder eller cases. Blandt ekspertkilderne var mændene i klart overtal med 70 pct., mod kun 30 pct. kvindelige ekspertkilder.

Når det kom til brugen af partskilder, så billedet sådan ud 62 pct. mænd, 38 pct. kvinder

Endelig kiggede vi på brugen af cases — en lidt bredere definition af termen erfaringskilder, for nogle gange var de blot et eksempel. Her skifter billedet. Kvinderne er i overtal med 56 pct., mens 44 pct. er mænd:

Vi havde selvfølgelig fået et endnu mere validt materiale ud af at kigge på flere end 70 opgaver — og det er også planen at supplere materialet. Men vi tør alligevel godt forsigtigt konkludere, at vores studerende mere eller mindre reproducerer kildevalget hos deres kommende kolleger ude i branchen.

Plads til forbedring

Og vi mener, at der i høj grad er plads til og mulighed for en forbedring hen imod en mere ligelig kønsmæssig fordeling, såvel på skolen som i de professionelle medier. For man kunne jo godt forestille sig — og det er da en undersøgelse værd — at de studerende blot reproducerer den virkelighed (læs: kildebrug), de bliver eksponeret for i nyhedsmedierne — og når de fx bruger Infomedia til research. Det kunne forhåbentlig bringe nye, interessante kilder på banen og minimere brugen af ”automat”-kilder, hvis de studerende bliver udfordret på at kigge andre steder hen?

Vi anderkender, at en del af forklaringen ligger i det faktum, at medierne jo bare afspejler et samfund, hvor de fleste professorer, bestyrelsesmedlemmer og virksomhedsledere er mænd. Et andet take på den diskussion er, at medierne jo også er med til at fastholde, reproducere og være med-skabere af sociale normer.

Og er det så i orden?

Skal vi i 2020 ikke være kommet videre end det? Måske skal vi bare i al sin enkelhed begynde med at sætte fokus på det på uddannelsen? For både Deadline, Information og Politiken er eksempler på, at når man begynder at tælle og være opmærksomme, så sker der allerede noget.

Original

Her er danske mediers gode ideer til coronajournalistik

Coronakrisen har sat skub i mediernes lyst til at ideudvikle. Her er overblik over hvad medierne eksperimenterer med

Udgivet

den

Her er danske mediers gode ideer til coronajournalistik

Redaktionerne er affolket, men hjemme fra køkkenbordene pibler der utallige nye redaktionelle ideer ud til danskerne om corona.

Medietrends samler her løbende ideerne så vend tilbage til artiklen, den bliver helt sikkert udbygget med flere tiltag hen ad vejen.

Videnskab.dk lader alle kopiere deres artikler

Vi har en sundhedskrise og alle har krav på kvalitetsjournalistik om corona. Sådan lyder forklaringen på, at Videnskab nu lader alle kopiere og publicere deres artikler om corona. Eneste krav er, at man krediterer Videnskab.dk og linker tilbage. Læs mere om tilbuddet

Piratprogram fra Asger Juhl

Journalist Asger Juhl med en fortid på blandt andet Radio 24Syv var lynhurtig til at lancere en daglig Facebook Live om corona. Fast gæst er professor Lone Simonsen og sammen vender de to den seneste udvikling i en hyggelig, begavet og uformel tone. Programmet er hurtigt blevet populært med op mod 40.000 daglige views. Se det her hver dag klokken 16.

Nyhedsbrev fra Information

Mange udenlandske medier har lanceret popup nyhedsbreve om corona, men herhjemme er Information det første medie, der har grebet ideen. Generelt får popup nyhedsbreve om aktuelle, hotte emner ofte masser af tilmeldinger og høje åbningsrater, og deter også meldingen fra Information, der allerede før de udgav første nyhedsbrev havde fået 5000 tilmeldinger.

Siden er antallet næsten fordoblet og åbningsraterne er nogle gange helt oppe på 75 procent. Norske NRK fik også på få dage 10.000 tilmeldinger til deres popup nyhedsbrev om corona samt åbningsrater på hele 70 procent. Tilmeld dig til Informations nyhedsbrev om corona her

Coronabot fra Børsen

Børsen har længe været blandt de førende danske medier i chatbotdisciplinen og efter coronahelvedet er brudt løs tilbyder du nu også et dagligt overblik om coronakrisen på Messenger. Efter to dage har 1000 ud af Børsens 6000 modtagere af nyheder på Messenger tilmeldt sig den nye tjeneste. Tilmeld dig selv her (hvis du allerede er tilmeldt Børsens Messengerbot, skal du bare skrive tilmeld coronaoverblik i tekstfeltet)

Corydon og co caster corona

Børsen har også lanceret et nyt podcastformat, Corydon og Co, hvor chefredaktør Bjarne Corydon diskuterer coronakrisens indflydelse på økonomien og den finansielle sektor med forskellige gæster. I første afsnit er gæsten Børsens cheføkonom Steen Bocian. Lyt podcast her

Overblik hos Altinget

Hver dag publicerer Altinget et samlet overblik over den seneste udvikling i coronakrisen. Overblikket er gratis og publiceres ca 12:45. Det indeholder også en fast grafik med opdaterede tal for antal smittede, indlagte og døde. Find overblikket på Altingets forside

Coronatracker på Twitter

Big data-analytiker Søren Pedersen, der går under aliaset @systemaddict på Twitter, har kodet en bot, der indsamler seneste dødstal fra alle lande samt artikler om corona fra danske medier. Botten har sin egen Twitterprofil med navnet https://twitter.com/coronatrackerdk

Medietrends giver overblik fra Facebook og Instagram

Medietrends har lavet et dashboard med overblik over de vigtigste opslag om corona på Facebook og Instagram fra danske politikere, statsledere, danske og udenlandske medier samt opslag, der handler om Danmark. Dashboardet er lavet med Crowdtangle og kan ses på alle skærme – jo større, jo bedre. Dashboardet opdaterer i real time. Se det her

Spørg om Corona på TV2 News

TV2 News lader i et tilbagevendende 30 minutters program seerne stille spørgsmål til udvalgte eksperter.

Jysk Fynske Mediers læsere spørger med Hearken

På Jysk Fynske Medier har de længe anvendt Hearken-systemet til at læserne kan stille spørgsmål, men under coronakrisen, har de oprustet og tilsyneladende er spørgelysten stor. Se for eksempel hos Aarhus Stiftstidende her

TV2.dk opdaterer fast dataartikel

Hvor mange er smittede? Hvor bor de? Hvor mange er døde og mange andre relevante spørgsmål om udbredelsen af coronasmitte opdateres hver dag i et fast format på tv2.dk. Tjek her

TV2 Regionerne tilbyder sofaskolen.dk

Samtlige TV2-regioner embedder Sofaskolen.dk, der er interaktiv online-undervisning leveret af Alinea. Undervisning er tilpasset alle grundskolens klassetrin.

Corona-nyheder på tværs af Teknologiens Mediehus sites

Teknologiens Mediehus udsender fra på fredag et corona-nyhedsbrev med indhold om coronavirus på tværs af Ingeniøren, Version2, PRO-medierne og Tech Management. Tilmeld dig til nyhedsbrevet her

Smittesimulation på TV2.dk

Det redaktionelle udviklingsteam på TV2 har lavet fire meget pædagogiske simulationer af hvordan coronavirussen smitter i fire forskellige scenarier. Visualiseringerne er inspireret af et tilsvarende projekt på Washington Post, som på få dage er endt som det mest læste på avisen nogensinde. Tjek TV2s lækkerier her

TV2 udsender også nu et dagligt nyhedsbrev om corona.

Rakkerpak laver corona for børn

Produktionsselskabet Rakkerpak med Dorte Palle og Tor Arnbjørn har lanceret coronaforborn.dk, som er et forum og en podcast for børn og med børn om corona. Børn fra alle ender af verden, herefter kaldet korrespondenter, kommer til orde med korte dagbogsbidrag eller digte om, hvordan corona påvirker deres dagligdag.

Niels Lunde skriver dagligt nyhedsbrev

Børsens chefredaktør Niels Lunde sender hver dag klokken 10 et nyhedsbrev med fokus på corona. Tilmeld dig her


Corona-nyhedsbrev fra Faglige Seniorer

Faglige Seniorer er i forvejen kendt i nyhedsbrevskredse for at stå bag en af de mest bemærkelsesværdige nyhedsbrevssucceser i Danmark. På cirka to år har de fået snart 100.000 tilmeldte. Nu sender de et ekstra corona-nyhedsbrev ud om lørdagen, som efter deres egne oplysninger har tårnhøje åbningsrater. Tilmeld dig her.

Bidrag til listen med tip om gode redaktionelle og journalistiske ideer blandt danske medier. Send gerne to-tre linjer og eventuelt et link på denne mail

Flere gode cases..

Gerd Maria May fra Room of Solutions samler også på gode og nye måder at dække corona på. Tjek hendes liste, som især indeholder udenlandske eksempler her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu