Sådan brugte journalister kunstig intelligens til at granske svindelsag mod Afrikas rigeste kvinde

Kunstig intelligens har længe været udset til at spille en vigtig rolle i undersøgende journalistik. Særligt, når de store internationale lækager med tusindvis af dokumenter ruller, er der blevet kigget længselsfuldt efter kunstig intelligens til at hjælpe journalisterne med at finde de rigtige dokumenter, der dokumenterer historien og afdækker ukendte sammenhænge.

Det amerikanske medie Quartz er blandt first moverne i at udnytte kunstig intelligens i den undersøgende journalistik og senest har deres teknologi hjulpet det internationale journalist netværk ICIJ med at afsløre, at vestlige banker, revisorer og rådgivere stod i ledtog med Afrikas rigeste kvinde, da hun ifølge anklager, hev hundredevis af millioner dollars ud af Angolas statskasse.

Navnet er Isabel Dos Santos, datter af den tidligere præsident i Angola, og siden 2016 midtpunkt i en omfattende svindelsag, hvor hun anklages for at have skabt sin formue på mere end 2 milliarder dollars ved korruption, magtmisbrug og svindel med offentlige midler fra Angola – et af verdens fattigste lande.

Men at vestlige banker og revisorer har stået i ledtog med hende, er først nu blevet dokumenteret, efter ICIJ den 19. januar kunne afsløre de første grimme historier fra et enormt læk kaldet Luanda Leaks – opkaldt efter Angolas hovedstad Luanda.

Luanda Leaks indeholder astronomiske 700.000 dokumenter med en samlet vægt på hele 356 gigabytes. En sagsbunke, som ikke selv den flittigste journalist nogensinde ville kunne læse sige igennem.

Men ved hjælp af kunstig intelligens har Quartz fundet nålene i høstakken.

Metoden er egentlig ret simpel. Quartz har ladet computerne læse alle dokumenterne og har derefter navngivet hver eneste sætning med en kode bestående af 512 cifre. Normal elektronisk databehandling kan ikke forstå betydninger, men det kan kunstig intelligens og derfor får sætninger med samme betydning, eller næsten samme betydning, numre, som enten er ens eller ligger tæt op af hinanden.

Metoden kaldes Universal Sentence Encoder og er beskrevet her

På den måde, har journalisterne hurtigt kunne finde frem til dokumenter, der indeholder beviser for forskellige sammenhænge. Med normal søgeteknik kan man typisk kun finde det, man allerede ved eksisterer og som man derfor kan lave en perfekt søgestreng på.

Den kunstige intelligens har hjulpet ICIJ til at afsløre, at:

• Vestlige revisorer og konsulenter spillede en vigtig rolle i Isabel Dos Santos korruption og manglende kontrol med disse aktører i vesten, gjorde det muligt.
• Det store amerikanske konsulentfirma Accenture har løst opgaver for Isabel Dos Santos til en værdi af 50 millioner dollars og da de blev klar over, at hun var centrum i en enorm svindelsag, valgte de at lukke øjnene og fortsætte arbejdet.
• Da store banker afbrød samarbejdet med Dos Santos, trådte portugisiske banker, som Dos Santos havde købt aktier i, ind i stedet. Det gav hende et solidt fodfæste indenfor EU og gjorde det muligt for hende at flytte sine stjålne penge rundt i hele verden.

Efter ICIJ breakede historierne den 19. januar blev hendes personlige formueforvalter, Nuno Ribeiro da Cunha , fundet død i sit hjem i Portugal. Formentlig efter, at han har begået selvmord.

Isabel Dos Santos selv, befinder sig også i Portugal, hvorfra Angola indtil videre forgæves har forsøgt at få hende udleveret.

ICIJ har lagt et spreadsheet frem med de 424 virksomheder, som er forbundet med Isabel Dos Santos ifølge Luanda Leaks. 243 af dem befinder sig i EU eller Schweitz. Ingen af dem er placeret i Danmark – hvilket selvfølgelig ikke udelukker danske forbindelser. Se listen her.

Faktisk er Isabel Dos Santos svigermor dansker. Hun hedder Hanne Dokolo (tidligere Kruse) og har boet i hovedstaden Kinshasa i Den Demokratiske Republik Congo i mere end 40 år. Sammen med sin congolesiske mand har hun fire børn, hvoraf Sindika Dokolo, en stenrig kunstsamler, er gift med Isabel Dos Santos.