Connect with us

Original

Verdensmester i digitale abonnementer trods ni procent styrtblødning hver måned

Norsk-svenske Schibsted har enorm succes med digitale abonnenter. Her er de fem pejlemærker, der styrer Schibsteds arbejde

Udgivet

den

Schibsted er Verdensmester i digitale abonnementer trods ni procent styrtblødning hver måned
Foto: Arjan Richter/Flickr

Hvis Schibsted ikke kun udkom til et norsk-svensk publikum på tilsammen 15 millioner mennesker, ville de uden konkurrence være verdens største mediehus. Ihvertfald hvis man opgør det i antal digitale abonnementer.

Ifølge en helt ny opgørelse, ligger Schibsted på en imponerende international femteplads i konkurrence med mediegiganter som blandt andet New York Times.

Men positionen er skrøbelig, for hver eneste måned fosser ni procent af abonnenterne ud og det betyder, at Schibsted vil miste halvdelen af deres 800.000 digitale kunder på bare seks-syv måneder, hvis ikke de gør noget.

“Der er et kæmpe hul i spanden,” lød det fra Kjersti Thorneus, product director for consumer business solutions at Schibsted, da hun i september fortalte, hvordan Schibsted ved hjælp af fem pejlemærker både overkommer hullet i spanden og endda får spanden til at vokse.

Analyse fra FIPP

Du kan se hele hendes præsentation fra Newscamp 2019 her eller få det hurtige overblik ved at blive her.

Kernen i Schibsteds strategi er et stærkt brugerfokus og Kjersti Thorneus fortæller i oplægget, at det går hele vejen – også når det gør ondt. Det betyder, at Schibsted gør det let for abonnenterne at afmelde istedet for at lægge forhindringer ud, som mange medier ynder.

“Du kan ikke bygge en forretning på frygt for, at kunderne forsvinder. Du skal bygge den på at nyde at servicere dem,” sagde hun.

Omsat til fem pejlemærker, ser Schibsteds arbejde således ud:

  1. Brugerfokus. Skal gennemsyre alle faser i Schibsted arbejde. Som nævnt også når kunderne forsvinder.
  2. Betalt versus gratis indhold. Der skal være en markant forskel i oplevelsen for dem, der betaler og dem, der nøjes med det gratis. Det skaber ikke alene et argument for at abonnere, men også for at holde fast i abonnementet.
  3. Relevant for hver eneste. Teknologi gør det muligt at skræddersy indholdet individuelt til hver eneste af de 800.000 brugere og derfor har Schibsted siden 2017 benyttet personalisering til at øge den individuelle relevans. Hvis du vil nøjes med at høre om deres algoritme, så start videoen på 26.21.
  4. Platforme udfordrer. Schibsted kan ikke undgå at samarbejde med de store platforme, men det er ikke en win-win-deal. Tværtimod. Særligt Apple giver hovedpine, da de tager et cut for hver eneste abonnement, der sælger via deres app-store.
  5. Invester i teknologi. Moderne mediedrift er teknologi. Punktum. Sørg for at have de bedste udviklere og spild ikke deres tid med at lave dashboards og modeller til ledelsen. Det kan lederne selv gøre, og hvis ikke de kan finde ud af det, skal de efteruddannes eller omplaceres, siger Kjersti Thorneus og opfordrer til, at de talentfulde udviklere får lov at udvikle istedet for at afrapportere.

Schibsted udgiver blandt andet VG, Aftonposten, Aftonbladet, Bergens Tidende og Fædrelandsvennen.

Original

Nyt medie lader alle kopiere deres journalistik

The Markup vil kulegrave de usynlige magtbastioner i den digitale verden og deres afsløringer skal bredes ud ved at alle får lov at kopiere hvert et ord

Udgivet

den

Nyt medie lader alle kopiere deres journalistik

Big Tech Is Watching You. We’re Watching Big Tech.

Sådan lyder det redaktionelle løfte fra nystartede The Markup, som vil kulegrave de usynlige algoritmer og koder, der får mere og mere magt over vores tilværelse.

Basalt set er det klassisk undersøgende journalistik, som The Markup repræsenterer, men eftersom de institutioner, som The Markup har i søgelyset, er verdens stærkeste techorganisationer, så bliver The Markups metoder også nyskabende.

I et velkomstbrev forklarer redaktøren, Julia Angwin, at de har udviklet deres helt egen undersøgende metode med inspiration fra videnskabens verden.

The Markup Method er:

  1. Build. The Markup stiller spørgsmål og indsamler data, opbygger datasæt og afprøver hypoteser.
  2. Bulletproof. Ligesom i videnskabens verden tryktester redaktionen deres fund igennem hårde review-processer, hvor eksterne eksperter og dem, der undersøges, inviteres til at finde eventuelle huller i dokumentationen.
  3. Show our work. Historien publiceres med fuld transparens om metode og offentliggørelse af alle data og dokumenter. En omfattende metoderapport offentliggørelse også.

Redaktionen på The Markup består af både journalister, statistikere, kodere og grafikere. Og de nævner en passant, at de mestrer alt fra klassisk datajournalistik til avanceret brug af kunstig intelligens og machine learning.

The Markup er et non profit medie, som skal overleve på donationer fra både fonde og læsere. Her og nu er de skudt igang takket være en donation på 23 millioner dollars fra Craig Newmark – manden som med Craigslist disruptede de amerikanske mediers lukrative indtægter fra rubrikmarkedet og som nu betaler af på den dårlige samvittighed med generøse bidrag til nye medieprojekter.

Netop fordi The Markup ikke er afhængige af abonnementsalg eller annoncer og fordi deres mål er at få udbredt journalistikken mest muligt, udkommer de efter målsætningerne i Creative Commons, som også er kendt fra for eksempel billeddatabasen Flickr, hvorfra alle kan hente og kopiere billeder gratis.

The Markup er så kompromisløse i deres publiceringsstrategi, at de ligefrem stiller artiklerne til rådighed med fuld HTML-kode, så de er lige til at smide ind på et hvilket som helst website.

Sådan ser genudgivelsesfunktion ud – placeret efter alle artikler

Ideen med at udbrede journalistikken så kompromisløst er ikke set mange gange tidligere. Dog har det amerikanske med The Conversation en tilsvarende funktion. Det norske faktatjekkermedie Faktisk.no leverer en lidt anden løsning, hvor deres artikler kan embeddes på eksterne medier.

Hvis du kender til eksempler på medier, der stiller html-kode til rådighed ligesom The Markup og The Conversation, så tip endelig. Enten på mail her, eller i kommentarspor på denne artikels Facebookopslag.

The Markup er også kompromisløs i deres ikke-brug af læserdata. De opsamler intet om læserne og kan derfor ikke foretage selv de mest simple analyser af læsernes adfærd.

Som et godt eksempel på, hvor svært det er at leve op til ikke at indsamle data, er det The Markups udfordringer med at finde et firma, der kan håndtere deres nyhedsbreve på en måde, hvor læsernes adfærd ikke bliver indsamlet.

Den opgave tog fem uger at løse og først da det hollandske selskab Revue (som Medietrends også bruger) indvilgede i at skræddersy en løsning, kunne The Markup udsende nyhedsbreve uden at bryde løftet om ikke at indsamle data.

Forinden havde de været forbi alle de store nyhedsbrevsmaskiner, hvor ingen nogensinde havde hørt om, at nogen ville udsende nyhedsbreve uden at vide, hvordan og hvor meget de blev læst.

Den første tophistorie i The Markup handler om den usynlige algoritme, der bestemmer, hvor meget du skal betale for en bilforsikring. Undersøgelsen viser, at det ikke er din risiko for at køre galt, der bestemmer præminen, men derimod, hvor sandsynligt det er, at du kan lokkes til at betale en høj pris.

Tjek The Markup her.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu