Connect with us

Original

Verdensmester i digitale abonnementer trods ni procent styrtblødning hver måned

Norsk-svenske Schibsted har enorm succes med digitale abonnenter. Her er de fem pejlemærker, der styrer Schibsteds arbejde

Udgivet

den

Schibsted er Verdensmester i digitale abonnementer trods ni procent styrtblødning hver måned
Foto: Arjan Richter/Flickr

Hvis Schibsted ikke kun udkom til et norsk-svensk publikum på tilsammen 15 millioner mennesker, ville de uden konkurrence være verdens største mediehus. Ihvertfald hvis man opgør det i antal digitale abonnementer.

Ifølge en helt ny opgørelse, ligger Schibsted på en imponerende international femteplads i konkurrence med mediegiganter som blandt andet New York Times.

Men positionen er skrøbelig, for hver eneste måned fosser ni procent af abonnenterne ud og det betyder, at Schibsted vil miste halvdelen af deres 800.000 digitale kunder på bare seks-syv måneder, hvis ikke de gør noget.

“Der er et kæmpe hul i spanden,” lød det fra Kjersti Thorneus, product director for consumer business solutions at Schibsted, da hun i september fortalte, hvordan Schibsted ved hjælp af fem pejlemærker både overkommer hullet i spanden og endda får spanden til at vokse.

Analyse fra FIPP

Du kan se hele hendes præsentation fra Newscamp 2019 her eller få det hurtige overblik ved at blive her.

Kernen i Schibsteds strategi er et stærkt brugerfokus og Kjersti Thorneus fortæller i oplægget, at det går hele vejen – også når det gør ondt. Det betyder, at Schibsted gør det let for abonnenterne at afmelde istedet for at lægge forhindringer ud, som mange medier ynder.

“Du kan ikke bygge en forretning på frygt for, at kunderne forsvinder. Du skal bygge den på at nyde at servicere dem,” sagde hun.

Omsat til fem pejlemærker, ser Schibsteds arbejde således ud:

  1. Brugerfokus. Skal gennemsyre alle faser i Schibsted arbejde. Som nævnt også når kunderne forsvinder.
  2. Betalt versus gratis indhold. Der skal være en markant forskel i oplevelsen for dem, der betaler og dem, der nøjes med det gratis. Det skaber ikke alene et argument for at abonnere, men også for at holde fast i abonnementet.
  3. Relevant for hver eneste. Teknologi gør det muligt at skræddersy indholdet individuelt til hver eneste af de 800.000 brugere og derfor har Schibsted siden 2017 benyttet personalisering til at øge den individuelle relevans. Hvis du vil nøjes med at høre om deres algoritme, så start videoen på 26.21.
  4. Platforme udfordrer. Schibsted kan ikke undgå at samarbejde med de store platforme, men det er ikke en win-win-deal. Tværtimod. Særligt Apple giver hovedpine, da de tager et cut for hver eneste abonnement, der sælger via deres app-store.
  5. Invester i teknologi. Moderne mediedrift er teknologi. Punktum. Sørg for at have de bedste udviklere og spild ikke deres tid med at lave dashboards og modeller til ledelsen. Det kan lederne selv gøre, og hvis ikke de kan finde ud af det, skal de efteruddannes eller omplaceres, siger Kjersti Thorneus og opfordrer til, at de talentfulde udviklere får lov at udvikle istedet for at afrapportere.

Schibsted udgiver blandt andet VG, Aftonposten, Aftonbladet, Bergens Tidende og Fædrelandsvennen.

Medieøkonomi

Nytænkende forretningsmodel sender britisk medie flyvende fra start

Tortoise ønsker at blive læst af alle – også dem uden råd til medlemsskab. Derfor betaler donorer for over 11.000 medlemmer

Udgivet

den

Nytænkende forretningsmodel sender britisk medie flyvende fra start

Betalende læsere udgør den økonomiske rygrad hos flere og flere medier. Men hos britiske Tortoise er medlemsmodellen blevet gearet, så de også tjener vigtige penge på over 11.000 medlemmer, der ellers ikke har til at betale.

Det lyder måske mystisk, men forklaringen er, at Tortoise, der gik i luften i april sidste år, har skabt en model, hvor donorer, kaldet patrons, kan betale for de læsere, der ikke har råd til smide 50 £ om året for et medlemsskab.

På den måde er det lykkes for Tortoise at få en bredere sammensat læsergruppe og at få økonomi ud af over 11.000 læsere, som de ellers kun kunne hilse på igennem betalingsvæggen.

Tortoise har netop offentliggjort deres opsigtsvækkende medlemstal på et åbent medlemsmøde. Ialt tjener de penge på 28.338 medlemmer (høstet siden april), men “kun” 11.535 betaler selv.

Ud over de betalende medlemmer og medlemmerne, der er betalt af patrons, har Tortoise også godt 5.000 læsere, der er medlemmer via abonnementer på deres arbejdsplads.

Udover, at de 11.341 medlemmer, der er finansieret af patrons, luner godt i det nystartede medies økonomi, så er den reelle baggrund også, at Tortoise ønsker at have en læserskare, der er repræsentativ for det britiske samfund.

Derfor scanner Tortoise hele tiden sammensætningen af medlemmerne for at spotte underrepræsenterede grupper, som så tilbydes gratis medlemskaber. De gratis medlemsskaber fordeles ved hjælp af samarbejde med diverse sociale NGO’er.

Pengene kommer fra de såkaldte patrons, som er virksomheder og fonde, der har forpligtet sig til at betale for mellem 100 og 1000 medlemmer om året. Og prisen er fuld pris på 50 £ per medlem.

Både Tortoise og patrons begrunder den specielle forretningsmodel med, at demokratiet lider, når betalingsvægge forhindrer store grupper i at deltage i den offentlige samtale. Og Tortoise er netop baseret på en tanke om demokratisk journalistik, der i videst muligt omfang inddrager alle stemmer.

Medlemmerne er dog slet ikke Tortoises vigtigste indtægtskilde. Det er derimod partnerskaber. Det er aftaler der er indgået med 18 store virksomheder og fonde, som allerede før Tortoise gik i luften havde skudt så mange penge i projektet, at Tortoise er sikret økonomi i de første tre år.

Tilsyneladende (Tortoises oplysning) bidrager partnerne alene ud fra filantropiske motiver.

Indtægterne fra Intelligence stammer fra analysevirksomhed, som er et af Tortoises ben.

Partnerskaberne fylder p.t. forholdsmæssigt meget i det samlede regnskab fordi det er første driftsår og medlemskaberne stadig har begrænset volumen. I 2020 skal der speedes op og det kommer også til at betyde, at den hidtidige lille andel omkostninger til markedsføring, kommer til at stige i år.

Medietrends beskrev Tortoise som slow news, da de præsenterede deres planer i september 2018. Analysen hos folkene bag Tortoise er, at nyheder er blevet til støj og alt for mange medier jagter breaking, men misser selve historien. Derfor ønsker Tortoise at tage en dyb indånding og slow down.

På det tidspunkt var målet at udgive maksimalt fem historier om dagen. Så mange artikler, er Tortoise så vidt vides aldrig nået op på. Men redaktionen har netop besluttet at gå total slow og reducere antallet af produktioner til kun en om ugen.

Dermed er Tortoise nærmest på vej mod det udgangspunkt, som danske Zetland havde dengang de udgav de såkaldte singler.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu