Connect with us

Original

Hvem har råd til at sige nej tak til TikTok?

TikTok vokser minut for minut og har over halvanden milliard unge brugere. For Washington Post er det en langsigtet brandingstrategi at være, hvor fremtidens mediebrugere er.

Udgivet

den

Hvem har råd til at sige nej tak til TikTok?

Mange kan sikkert hurtigt blive enige om, at det fremadstormende TikTok er et fladpandet, ligegyldigt og et hidtil uset lavpunkt i de sociale mediers æra.

Dertil kommer, at TikTok ikke har dybe links og sender klik til andre, at de er under konstant mistanke for at fodre den kinesiske stat med brugernes data og desuden beskyldes for at undertrykke indhold, der er LGBT+-positivt.

Så hvorfor i alverden er anerkendte medier som Washington Post, Bloomberg, BBC og norske NRK trådt ind på den bane?

Fordi der er 1,5 milliard unge brugere og fordi det kun halvandet år gamle TikTok ruller som en snebold gennem internettet og vokser minut for minut.

Hvis ikke man skulle være med der, er man en dårlig og meget kortsigtet strateg, mener Dave Jorgenson, der står i spidsen for Washington Post profil på TikTok.

”Ud fra et businessperspektiv ville det være fuldstændig tosset ikke at gøre sig til på en app, som så mange unge mennesker har downloadet. Der er så mange potentielle abonnenter, så hvorfor skulle vi ikke tage dem seriøst?” siger han i et interview med International Journalist Network.

Washington Post har netop rundet 300.000 følgere på TikTok og trods brandingværdien i et så stort og ungt publikum, er de indtil videre det eneste medie, der er gået all in på TikTok.

Hvad det vil sige, tager vi om et øjeblik. Først lige et par ord om, hvad TikTok er.

TikTok er en videoapp, hvor alle kan oploade korte videosekvenser, kaldet en TikTok. Standard er 15 sekunder, men app’en giver også mulighed for at optage op til 60 sekunder. App’en har et overflod af filtre og effekter og en af de meget yndede effekter er at ændre stemmer, så piger fx taler med dybe mandestemmer.

TikTok inviterer til sjov og ballade og når man har brugt nogle timer på TikTok, kan man konstatere, at de foretrukne temaer er:

  • Memes. Interne jokes, som kører igen og igen og hele tiden versioneres af nye TikTok’ere..
  • Hurtige, nyvaskede biler, der flashes.
  • Produktionsvideoer af kager, murværk, træfældning o.lign
  • Folk der falder eller gør dumme ting.
  • Pigebagdele i bikini eller leggings. Oftest suppleret med en selvironisk løftet pegefinger om, at man skal lade være med at kigge.
  • Pranks og drillerier

Kort sagt er TikTok et spejlbillede af mange menneskers dagligdag og det er tydeligt, at TikTok er et socialt medie, som er mere globalt og sproguafhængigt end andre sociale platforme.

Det skyldes selvfølgelig, at det er det visuelle, der er det centrale, men også at algoritmen primært sørger for, at brugerne får mere af det indhold, de kan lide, fremfor, at de eksponeres for profiler med mange følgere, som på for eksempel Facebook.

Netop det faktum gør, at det er relativt lettere at skabe et viralt hit for en bruger med få følgere, end det er på fx Instagram og Facebook.

Et andet faktum som er værd at bemærke er, at TikToks feed ikke er kronologisk. Derfor er det helt uegnet til breaking news. Men derimod meget egnet til evergreens af kvalitets mobile journalism (MoJo).

Tilbage til Washington Post. Her bruger Dave Jorgenson et par timer dagligt på at skyde en daglig video.

Hovedparten af dem viser et sjovt, fjollet og sympatisk behind the scenes-indblik i livet på Washington Post.

Det kan være alt fra ansættelsessamtaler (også af hunde), den svære undskyldning, når du har ”lånt” din kontorfælles mobiloplader (og ødelagt den) til kampen om at få stillet et spørgsmål til et doorstep interview, når man står bagerst og er meget lille.

Ud over TikTok-udgaven af ”The Office”, bruger Washington Post også deres profil til at producere en løbende serie med præsidentkandidater. Blandt andet kan du se Beto O’Rourke stå på et skrivebord i collagen til denne artikel.

Et gennemgående træk ved alle TikTok-videoer fra Washington Post er, at Dave Jorgenson er med i dem alle – så godt som. Det skyldes, at folk har brug for en rød tråd og at en person er den beste til at skabe det, siger han.

Han understreger, at han altid sætter the post foran sig i videoerne.

TikTok i Danmark

Medietrends har bedt TikTok oplyse, hvor mange danske brugere app’en har, men indtil de svarer, må vi nøjes med, at Politiken i marts oplyste, at der var mellem 100.000 og 200.000 danske brugere af TikTok.

Algoritmen sørger for at man får ret mange danske TikToks i feedet og mange er desuden skabt af voksne brugere.

Så vidt vides er der indtil videre kun et dansk medie på TikTok og det er Medietrends! Profilen kommer foreløbigt ikke til at blive brugt. Men når noget boomer på nettet, skal man så i tide. Det er hermed gjort.

Skriv gerne med oplysninger om andre medier på TikTok – danske såvel som udenlandske.

ADVARSEL!

TikTok er et lukket miljø med koder, lingo og en særlig kultur, som er svær at gennemskue for udenforstående. Så brug tid på at lære TikTok at kende før du sætter dit brand på spil.

Original

Nyt medie lader alle kopiere deres journalistik

The Markup vil kulegrave de usynlige magtbastioner i den digitale verden og deres afsløringer skal bredes ud ved at alle får lov at kopiere hvert et ord

Udgivet

den

Nyt medie lader alle kopiere deres journalistik

Big Tech Is Watching You. We’re Watching Big Tech.

Sådan lyder det redaktionelle løfte fra nystartede The Markup, som vil kulegrave de usynlige algoritmer og koder, der får mere og mere magt over vores tilværelse.

Basalt set er det klassisk undersøgende journalistik, som The Markup repræsenterer, men eftersom de institutioner, som The Markup har i søgelyset, er verdens stærkeste techorganisationer, så bliver The Markups metoder også nyskabende.

I et velkomstbrev forklarer redaktøren, Julia Angwin, at de har udviklet deres helt egen undersøgende metode med inspiration fra videnskabens verden.

The Markup Method er:

  1. Build. The Markup stiller spørgsmål og indsamler data, opbygger datasæt og afprøver hypoteser.
  2. Bulletproof. Ligesom i videnskabens verden tryktester redaktionen deres fund igennem hårde review-processer, hvor eksterne eksperter og dem, der undersøges, inviteres til at finde eventuelle huller i dokumentationen.
  3. Show our work. Historien publiceres med fuld transparens om metode og offentliggørelse af alle data og dokumenter. En omfattende metoderapport offentliggørelse også.

Redaktionen på The Markup består af både journalister, statistikere, kodere og grafikere. Og de nævner en passant, at de mestrer alt fra klassisk datajournalistik til avanceret brug af kunstig intelligens og machine learning.

The Markup er et non profit medie, som skal overleve på donationer fra både fonde og læsere. Her og nu er de skudt igang takket være en donation på 23 millioner dollars fra Craig Newmark – manden som med Craigslist disruptede de amerikanske mediers lukrative indtægter fra rubrikmarkedet og som nu betaler af på den dårlige samvittighed med generøse bidrag til nye medieprojekter.

Netop fordi The Markup ikke er afhængige af abonnementsalg eller annoncer og fordi deres mål er at få udbredt journalistikken mest muligt, udkommer de efter målsætningerne i Creative Commons, som også er kendt fra for eksempel billeddatabasen Flickr, hvorfra alle kan hente og kopiere billeder gratis.

The Markup er så kompromisløse i deres publiceringsstrategi, at de ligefrem stiller artiklerne til rådighed med fuld HTML-kode, så de er lige til at smide ind på et hvilket som helst website.

Sådan ser genudgivelsesfunktion ud – placeret efter alle artikler

Ideen med at udbrede journalistikken så kompromisløst er ikke set mange gange tidligere. Dog har det amerikanske med The Conversation en tilsvarende funktion. Det norske faktatjekkermedie Faktisk.no leverer en lidt anden løsning, hvor deres artikler kan embeddes på eksterne medier.

Hvis du kender til eksempler på medier, der stiller html-kode til rådighed ligesom The Markup og The Conversation, så tip endelig. Enten på mail her, eller i kommentarspor på denne artikels Facebookopslag.

The Markup er også kompromisløs i deres ikke-brug af læserdata. De opsamler intet om læserne og kan derfor ikke foretage selv de mest simple analyser af læsernes adfærd.

Som et godt eksempel på, hvor svært det er at leve op til ikke at indsamle data, er det The Markups udfordringer med at finde et firma, der kan håndtere deres nyhedsbreve på en måde, hvor læsernes adfærd ikke bliver indsamlet.

Den opgave tog fem uger at løse og først da det hollandske selskab Revue (som Medietrends også bruger) indvilgede i at skræddersy en løsning, kunne The Markup udsende nyhedsbreve uden at bryde løftet om ikke at indsamle data.

Forinden havde de været forbi alle de store nyhedsbrevsmaskiner, hvor ingen nogensinde havde hørt om, at nogen ville udsende nyhedsbreve uden at vide, hvordan og hvor meget de blev læst.

Den første tophistorie i The Markup handler om den usynlige algoritme, der bestemmer, hvor meget du skal betale for en bilforsikring. Undersøgelsen viser, at det ikke er din risiko for at køre galt, der bestemmer præminen, men derimod, hvor sandsynligt det er, at du kan lokkes til at betale en høj pris.

Tjek The Markup her.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu