Connect with us

Original

Hvem har råd til at sige nej tak til TikTok?

TikTok vokser minut for minut og har over halvanden milliard unge brugere. For Washington Post er det en langsigtet brandingstrategi at være, hvor fremtidens mediebrugere er.

Udgivet

den

Hvem har råd til at sige nej tak til TikTok?

Mange kan sikkert hurtigt blive enige om, at det fremadstormende TikTok er et fladpandet, ligegyldigt og et hidtil uset lavpunkt i de sociale mediers æra.

Dertil kommer, at TikTok ikke har dybe links og sender klik til andre, at de er under konstant mistanke for at fodre den kinesiske stat med brugernes data og desuden beskyldes for at undertrykke indhold, der er LGBT+-positivt.

Så hvorfor i alverden er anerkendte medier som Washington Post, Bloomberg, BBC og norske NRK trådt ind på den bane?

Fordi der er 1,5 milliard unge brugere og fordi det kun halvandet år gamle TikTok ruller som en snebold gennem internettet og vokser minut for minut.

Hvis ikke man skulle være med der, er man en dårlig og meget kortsigtet strateg, mener Dave Jorgenson, der står i spidsen for Washington Post profil på TikTok.

”Ud fra et businessperspektiv ville det være fuldstændig tosset ikke at gøre sig til på en app, som så mange unge mennesker har downloadet. Der er så mange potentielle abonnenter, så hvorfor skulle vi ikke tage dem seriøst?” siger han i et interview med International Journalist Network.

Washington Post har netop rundet 300.000 følgere på TikTok og trods brandingværdien i et så stort og ungt publikum, er de indtil videre det eneste medie, der er gået all in på TikTok.

Hvad det vil sige, tager vi om et øjeblik. Først lige et par ord om, hvad TikTok er.

TikTok er en videoapp, hvor alle kan oploade korte videosekvenser, kaldet en TikTok. Standard er 15 sekunder, men app’en giver også mulighed for at optage op til 60 sekunder. App’en har et overflod af filtre og effekter og en af de meget yndede effekter er at ændre stemmer, så piger fx taler med dybe mandestemmer.

TikTok inviterer til sjov og ballade og når man har brugt nogle timer på TikTok, kan man konstatere, at de foretrukne temaer er:

  • Memes. Interne jokes, som kører igen og igen og hele tiden versioneres af nye TikTok’ere..
  • Hurtige, nyvaskede biler, der flashes.
  • Produktionsvideoer af kager, murværk, træfældning o.lign
  • Folk der falder eller gør dumme ting.
  • Pigebagdele i bikini eller leggings. Oftest suppleret med en selvironisk løftet pegefinger om, at man skal lade være med at kigge.
  • Pranks og drillerier

Kort sagt er TikTok et spejlbillede af mange menneskers dagligdag og det er tydeligt, at TikTok er et socialt medie, som er mere globalt og sproguafhængigt end andre sociale platforme.

Det skyldes selvfølgelig, at det er det visuelle, der er det centrale, men også at algoritmen primært sørger for, at brugerne får mere af det indhold, de kan lide, fremfor, at de eksponeres for profiler med mange følgere, som på for eksempel Facebook.

Netop det faktum gør, at det er relativt lettere at skabe et viralt hit for en bruger med få følgere, end det er på fx Instagram og Facebook.

Et andet faktum som er værd at bemærke er, at TikToks feed ikke er kronologisk. Derfor er det helt uegnet til breaking news. Men derimod meget egnet til evergreens af kvalitets mobile journalism (MoJo).

Tilbage til Washington Post. Her bruger Dave Jorgenson et par timer dagligt på at skyde en daglig video.

Hovedparten af dem viser et sjovt, fjollet og sympatisk behind the scenes-indblik i livet på Washington Post.

Det kan være alt fra ansættelsessamtaler (også af hunde), den svære undskyldning, når du har ”lånt” din kontorfælles mobiloplader (og ødelagt den) til kampen om at få stillet et spørgsmål til et doorstep interview, når man står bagerst og er meget lille.

Ud over TikTok-udgaven af ”The Office”, bruger Washington Post også deres profil til at producere en løbende serie med præsidentkandidater. Blandt andet kan du se Beto O’Rourke stå på et skrivebord i collagen til denne artikel.

Et gennemgående træk ved alle TikTok-videoer fra Washington Post er, at Dave Jorgenson er med i dem alle – så godt som. Det skyldes, at folk har brug for en rød tråd og at en person er den beste til at skabe det, siger han.

Han understreger, at han altid sætter the post foran sig i videoerne.

TikTok i Danmark

Medietrends har bedt TikTok oplyse, hvor mange danske brugere app’en har, men indtil de svarer, må vi nøjes med, at Politiken i marts oplyste, at der var mellem 100.000 og 200.000 danske brugere af TikTok.

Algoritmen sørger for at man får ret mange danske TikToks i feedet og mange er desuden skabt af voksne brugere.

Så vidt vides er der indtil videre kun et dansk medie på TikTok og det er Medietrends! Profilen kommer foreløbigt ikke til at blive brugt. Men når noget boomer på nettet, skal man så i tide. Det er hermed gjort.

Skriv gerne med oplysninger om andre medier på TikTok – danske såvel som udenlandske.

ADVARSEL!

TikTok er et lukket miljø med koder, lingo og en særlig kultur, som er svær at gennemskue for udenforstående. Så brug tid på at lære TikTok at kende før du sætter dit brand på spil.

Medieøkonomi

Nytænkende forretningsmodel sender britisk medie flyvende fra start

Tortoise ønsker at blive læst af alle – også dem uden råd til medlemsskab. Derfor betaler donorer for over 11.000 medlemmer

Udgivet

den

Nytænkende forretningsmodel sender britisk medie flyvende fra start

Betalende læsere udgør den økonomiske rygrad hos flere og flere medier. Men hos britiske Tortoise er medlemsmodellen blevet gearet, så de også tjener vigtige penge på over 11.000 medlemmer, der ellers ikke har til at betale.

Det lyder måske mystisk, men forklaringen er, at Tortoise, der gik i luften i april sidste år, har skabt en model, hvor donorer, kaldet patrons, kan betale for de læsere, der ikke har råd til smide 50 £ om året for et medlemsskab.

På den måde er det lykkes for Tortoise at få en bredere sammensat læsergruppe og at få økonomi ud af over 11.000 læsere, som de ellers kun kunne hilse på igennem betalingsvæggen.

Tortoise har netop offentliggjort deres opsigtsvækkende medlemstal på et åbent medlemsmøde. Ialt tjener de penge på 28.338 medlemmer (høstet siden april), men “kun” 11.535 betaler selv.

Ud over de betalende medlemmer og medlemmerne, der er betalt af patrons, har Tortoise også godt 5.000 læsere, der er medlemmer via abonnementer på deres arbejdsplads.

Udover, at de 11.341 medlemmer, der er finansieret af patrons, luner godt i det nystartede medies økonomi, så er den reelle baggrund også, at Tortoise ønsker at have en læserskare, der er repræsentativ for det britiske samfund.

Derfor scanner Tortoise hele tiden sammensætningen af medlemmerne for at spotte underrepræsenterede grupper, som så tilbydes gratis medlemskaber. De gratis medlemsskaber fordeles ved hjælp af samarbejde med diverse sociale NGO’er.

Pengene kommer fra de såkaldte patrons, som er virksomheder og fonde, der har forpligtet sig til at betale for mellem 100 og 1000 medlemmer om året. Og prisen er fuld pris på 50 £ per medlem.

Både Tortoise og patrons begrunder den specielle forretningsmodel med, at demokratiet lider, når betalingsvægge forhindrer store grupper i at deltage i den offentlige samtale. Og Tortoise er netop baseret på en tanke om demokratisk journalistik, der i videst muligt omfang inddrager alle stemmer.

Medlemmerne er dog slet ikke Tortoises vigtigste indtægtskilde. Det er derimod partnerskaber. Det er aftaler der er indgået med 18 store virksomheder og fonde, som allerede før Tortoise gik i luften havde skudt så mange penge i projektet, at Tortoise er sikret økonomi i de første tre år.

Tilsyneladende (Tortoises oplysning) bidrager partnerne alene ud fra filantropiske motiver.

Indtægterne fra Intelligence stammer fra analysevirksomhed, som er et af Tortoises ben.

Partnerskaberne fylder p.t. forholdsmæssigt meget i det samlede regnskab fordi det er første driftsår og medlemskaberne stadig har begrænset volumen. I 2020 skal der speedes op og det kommer også til at betyde, at den hidtidige lille andel omkostninger til markedsføring, kommer til at stige i år.

Medietrends beskrev Tortoise som slow news, da de præsenterede deres planer i september 2018. Analysen hos folkene bag Tortoise er, at nyheder er blevet til støj og alt for mange medier jagter breaking, men misser selve historien. Derfor ønsker Tortoise at tage en dyb indånding og slow down.

På det tidspunkt var målet at udgive maksimalt fem historier om dagen. Så mange artikler, er Tortoise så vidt vides aldrig nået op på. Men redaktionen har netop besluttet at gå total slow og reducere antallet af produktioner til kun en om ugen.

Dermed er Tortoise nærmest på vej mod det udgangspunkt, som danske Zetland havde dengang de udgav de såkaldte singler.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu