Connect with us

Data

Top 25: Virallisten november

BT har de mest virale artikler, men Ekstra BLadet er mere flittig på de sociale medier og opnår samlet størst engagement i november

Udgivet

den

Mediernes mest virale artikler i 2019

November måneds mest virale artikler fra danske medier er lidt af en blandet landhandel. Hverken temaer eller afsendermedier viser noget tydeligt mønster.

Det viser Medietrends virale barometer, der hver måned måler, hvilke medier, der skaber størst engagement på tværs af Facebook, Twitter, Linkedin og Pinterest.

Opgørelsen foretages med data, der leveres af Storyboard.news.

Ser man på mediernes samlede resultater, byder november heller ikke på overraskelser. TV2 ligger som så ofte før i top og lige efter kommer DR.

En observation er dog, at selvom BT typisk har flere virale artikler end Ekstra Bladet, så kommer Ekstra Bladet alligevel ud med en samlet højere score.

En supplerende analyse fra CrowdTangle, der kun viser resultater fra Facebook, peger på, at Ekstra Bladets højere resultat skyldes, at Ekstra Bladet dagligt fodrer Facebook med 34 opslag i forhold til BTs 27.

Ligeledes opnår Ekstra Bladet også et generelt højere engagement på hvert eneste opslag. Deres såkaldte interaction rate er 0.14% imod BTs 0,11%.

CrowdTangles opgørelse dækker dog kun over de opslag medierne selv har slået op. Storyboard tracker alle artikler, medierne har publiceret – uanset om det er mediet selv eller andre, der har delt dem på de sociale medier.

Se Virallisten for andre måneder

Læs også