Connect with us

Original

Virtuelle influenter sejrer på Instagram

Computerskabte influenter skaber fire gange så stort engagement på Instagram som rigtige mennesker

Udgivet

den

Virtuelle influenter sejrer på Instagram

Hvis der er en faggruppe, der skal være særlig opmærksom på risikoen for at blive udkonkurreret af robotter, så er det influenter på de sociale medier.

I de senere år er der strømmet computerskabte influentere ind på Instagram og Youtube og helt nye beregninger fra Medietrends viser, at de virtuelle influenter skaber næsten fire gange så stort engagement, som de rigtige menneske-influenter.

Stjernen over alle virtuelle influenter er Lil Miquela, der har eksisteret siden 2016. “Hun” har i dag 1,7 millioner følgere, som regelmæssigt bliver udsat for Lil Miquelas anprisninger af Calvin Klein, Prada og Samsung Mobile.

Lil Miquela har en også Youtube-kanal og har indspillet musikvideoer.

Mere om hende senere, for hvis ikke det var fordi “hun” og de andre virtuelle influenter var så effektive, så ville de bare være nogle imponerende kodestumper uden reel værdi.

Men målt i de sociale mediers sande valuta, engagement, er de hypereffektive. Det viser en sammenligning af gennemsnitlig interaction rate for henholdsvis virtuelle influenter, ægte influenter og Instagrams største profiler.

Interaction rate viser, hvor mange likes, delinger og kommentarer influenternes opslag i gennemsnit får korrigeret for antal følgere. Det betyder, at man kan sammenligne store og små profiler.

Store ægte influenter som Cristiano Ronaldo, Ariana Grande og andre har dog flere hundrede millioner følgere og får derfor fortsat flere interaktioner end deres computerskabte udfordrere.

En anbefaling af et produkt fra et idol af kød og blod er formentlig også mere værd end, når anbefalingen kommer fra en virtuel figur.

Men influentere på c-holdet uden mange millioner følgere, har god grund til at skæve bekymret til udviklingen. Alene tilstrømningen af nye følgere til de 20 største virtuelle influenter må være angstprovokerende for den underskov af influenter, der “bare” har 100.000 følgere eller færre.

Listen med de 20 største virtuelle influenter er skabt af firmaet Hype Auditor, men beregning af antal følgere er foretaget af Medietrends ved hjælp af data fra Crowdtangle.

Successen for de virtuelle influenter trækkes i høj grad af Lil Miquela, der hostes af det amerikanske firma Brud.fui.

Sidste år røg Lil Miquela på Time’s liste “Most Influential People on the Internet 2018″ og på Youtube er hendes videoer blevet set og hørt næsten ni millioner gange.

Noonoouri er en anden af Instagrams virtuelle stjerner. “Hun” er 19 år og arbejder for luksusbrands som Dior, Valentino og Versace.

“Noonoouri is cute, curious and couture”, siger hendes franske skaber Joerg Zuber.

Hype Auditor har en længere liste med portrætter af andre virtuelle influenter.

Deres analyser viser desuden, at de virtuelle influenters største publikum er kvinder i 18 til 24-års alderen.

Hype Auditor påpeger desuden, at indhold – især video – med virtuelle influenter, er kostbart at producere og at det lægger en dæmper for deres aktivitet. Produktionen bliver dog hele tiden mere og mere avanceret og billigere og billigere, så hvis nogen influenter af kød og blod tænker, at aktivitet kan være et konkurrenceparameter, så er det nok også kun en stakket frist.

Lil Mequela slår i gennemsnit et opslag op om dagen på Instagram.

Original

Nyt medie lader alle kopiere deres journalistik

The Markup vil kulegrave de usynlige magtbastioner i den digitale verden og deres afsløringer skal bredes ud ved at alle får lov at kopiere hvert et ord

Udgivet

den

Nyt medie lader alle kopiere deres journalistik

Big Tech Is Watching You. We’re Watching Big Tech.

Sådan lyder det redaktionelle løfte fra nystartede The Markup, som vil kulegrave de usynlige algoritmer og koder, der får mere og mere magt over vores tilværelse.

Basalt set er det klassisk undersøgende journalistik, som The Markup repræsenterer, men eftersom de institutioner, som The Markup har i søgelyset, er verdens stærkeste techorganisationer, så bliver The Markups metoder også nyskabende.

I et velkomstbrev forklarer redaktøren, Julia Angwin, at de har udviklet deres helt egen undersøgende metode med inspiration fra videnskabens verden.

The Markup Method er:

  1. Build. The Markup stiller spørgsmål og indsamler data, opbygger datasæt og afprøver hypoteser.
  2. Bulletproof. Ligesom i videnskabens verden tryktester redaktionen deres fund igennem hårde review-processer, hvor eksterne eksperter og dem, der undersøges, inviteres til at finde eventuelle huller i dokumentationen.
  3. Show our work. Historien publiceres med fuld transparens om metode og offentliggørelse af alle data og dokumenter. En omfattende metoderapport offentliggørelse også.

Redaktionen på The Markup består af både journalister, statistikere, kodere og grafikere. Og de nævner en passant, at de mestrer alt fra klassisk datajournalistik til avanceret brug af kunstig intelligens og machine learning.

The Markup er et non profit medie, som skal overleve på donationer fra både fonde og læsere. Her og nu er de skudt igang takket være en donation på 23 millioner dollars fra Craig Newmark – manden som med Craigslist disruptede de amerikanske mediers lukrative indtægter fra rubrikmarkedet og som nu betaler af på den dårlige samvittighed med generøse bidrag til nye medieprojekter.

Netop fordi The Markup ikke er afhængige af abonnementsalg eller annoncer og fordi deres mål er at få udbredt journalistikken mest muligt, udkommer de efter målsætningerne i Creative Commons, som også er kendt fra for eksempel billeddatabasen Flickr, hvorfra alle kan hente og kopiere billeder gratis.

The Markup er så kompromisløse i deres publiceringsstrategi, at de ligefrem stiller artiklerne til rådighed med fuld HTML-kode, så de er lige til at smide ind på et hvilket som helst website.

Sådan ser genudgivelsesfunktion ud – placeret efter alle artikler

Ideen med at udbrede journalistikken så kompromisløst er ikke set mange gange tidligere. Dog har det amerikanske med The Conversation en tilsvarende funktion. Det norske faktatjekkermedie Faktisk.no leverer en lidt anden løsning, hvor deres artikler kan embeddes på eksterne medier.

Hvis du kender til eksempler på medier, der stiller html-kode til rådighed ligesom The Markup og The Conversation, så tip endelig. Enten på mail her, eller i kommentarspor på denne artikels Facebookopslag.

The Markup er også kompromisløs i deres ikke-brug af læserdata. De opsamler intet om læserne og kan derfor ikke foretage selv de mest simple analyser af læsernes adfærd.

Som et godt eksempel på, hvor svært det er at leve op til ikke at indsamle data, er det The Markups udfordringer med at finde et firma, der kan håndtere deres nyhedsbreve på en måde, hvor læsernes adfærd ikke bliver indsamlet.

Den opgave tog fem uger at løse og først da det hollandske selskab Revue (som Medietrends også bruger) indvilgede i at skræddersy en løsning, kunne The Markup udsende nyhedsbreve uden at bryde løftet om ikke at indsamle data.

Forinden havde de været forbi alle de store nyhedsbrevsmaskiner, hvor ingen nogensinde havde hørt om, at nogen ville udsende nyhedsbreve uden at vide, hvordan og hvor meget de blev læst.

Den første tophistorie i The Markup handler om den usynlige algoritme, der bestemmer, hvor meget du skal betale for en bilforsikring. Undersøgelsen viser, at det ikke er din risiko for at køre galt, der bestemmer præminen, men derimod, hvor sandsynligt det er, at du kan lokkes til at betale en høj pris.

Tjek The Markup her.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu