Connect with us

Original

Virtuelle influenter sejrer på Instagram

Computerskabte influenter skaber fire gange så stort engagement på Instagram som rigtige mennesker

Udgivet

den

Virtuelle influenter sejrer på Instagram

Hvis der er en faggruppe, der skal være særlig opmærksom på risikoen for at blive udkonkurreret af robotter, så er der influenter på de sociale medier.

I de senere år er der strømmet computerskabte influentere ind på Instagram og Youtube og helt nye beregninger fra Medietrends viser, at de virtuelle influenter skaber næsten fire gange så stort engagement, som de rigtige menneske-influenter.

Stjernen over alle virtuelle influenter er Lil Miquela, der har eksisteret siden 2016. “Hun” har i dag 1,7 millioner følgere, som regelmæssigt bliver udsat for Lil Miquelas anprisninger af Calvin Klein, Prada og Samsung Mobile.

Lil Miquela har en også Youtube-kanal og har indspillet musikvideoer.

Mere om hende senere, for hvis ikke det var fordi “hun” og de andre virtuelle influenter var så effektive, så ville de bare være nogle imponerende kodestumper uden reel værdi.

Men målt i de sociale mediers sande valuta, engagement, er de hypereffektive. Det viser en sammenligning af gennemsnitlig interaction rate for henholdsvis virtuelle influenter, ægte influenter og Instagrams største profiler.

Interaction rate viser, hvor mange likes, delinger og kommentarer influenternes opslag i gennemsnit får korrigeret for antal følgere. Det betyder, at man kan sammenligne store og små profiler.

Store ægte influenter som Cristiano Ronaldo, Ariana Grande og andre har dog flere hundrede millioner følgere og får derfor fortsat flere interaktioner end deres computerskabte udfordrere.

En anbefaling af et produkt fra et idol af kød og blod er formentlig også mere værd end, når anbefalingen kommer fra en virtuel figur.

Men influentere på c-holdet uden mange millioner følgere, har god grund til at skæve bekymret til udviklingen. Alene tilstrømningen af nye følgere til de 20 største virtuelle influenter må være angstprovokerende for den underskov af influenter, der “bare” har 100.000 følgere eller færre.

Listen med de 20 største virtuelle influenter er skabt af firmaet Hype Auditor, men beregning af antal følgere er foretaget af Medietrends ved hjælp af data fra Crowdtangle.

Successen for de virtuelle influenter trækkes i høj grad af Lil Miquela, der hostes af det amerikanske firma Brud.fui.

Sidste år røg Lil Miquela på Time’s liste “Most Influential People on the Internet 2018″ og på Youtube er hendes videoer blevet set og hørt næsten ni millioner gange.

Noonoouri er en anden af Instagrams virtuelle stjerner. “Hun” er 19 år og arbejder for luksusbrands som Dior, Valentino og Versace.

“Noonoouri is cute, curious and couture”, siger hendes franske skaber Joerg Zuber.

Hype Auditor har en længere liste med portrætter af andre virtuelle influenter.

Deres analyser viser desuden, at de virtuelle influenters største publikum er kvinder i 18 til 24-års alderen.

Hype Auditor påpeger desuden, at indhold – især video – med virtuelle influenter, er kostbart at producere og at det lægger en dæmper for deres aktivitet. Produktionen bliver dog hele tiden mere og mere avanceret og billigere og billigere, så hvis nogen influenter af kød og blod tænker, at aktivitet kan være et konkurrenceparameter, så er det nok også kun en stakket frist.

Lil Mequela slår i gennemsnit et opslag op om dagen på Instagram.

Medieøkonomi

Nytænkende forretningsmodel sender britisk medie flyvende fra start

Tortoise ønsker at blive læst af alle – også dem uden råd til medlemsskab. Derfor betaler donorer for over 11.000 medlemmer

Udgivet

den

Nytænkende forretningsmodel sender britisk medie flyvende fra start

Betalende læsere udgør den økonomiske rygrad hos flere og flere medier. Men hos britiske Tortoise er medlemsmodellen blevet gearet, så de også tjener vigtige penge på over 11.000 medlemmer, der ellers ikke har til at betale.

Det lyder måske mystisk, men forklaringen er, at Tortoise, der gik i luften i april sidste år, har skabt en model, hvor donorer, kaldet patrons, kan betale for de læsere, der ikke har råd til smide 50 £ om året for et medlemsskab.

På den måde er det lykkes for Tortoise at få en bredere sammensat læsergruppe og at få økonomi ud af over 11.000 læsere, som de ellers kun kunne hilse på igennem betalingsvæggen.

Tortoise har netop offentliggjort deres opsigtsvækkende medlemstal på et åbent medlemsmøde. Ialt tjener de penge på 28.338 medlemmer (høstet siden april), men “kun” 11.535 betaler selv.

Ud over de betalende medlemmer og medlemmerne, der er betalt af patrons, har Tortoise også godt 5.000 læsere, der er medlemmer via abonnementer på deres arbejdsplads.

Udover, at de 11.341 medlemmer, der er finansieret af patrons, luner godt i det nystartede medies økonomi, så er den reelle baggrund også, at Tortoise ønsker at have en læserskare, der er repræsentativ for det britiske samfund.

Derfor scanner Tortoise hele tiden sammensætningen af medlemmerne for at spotte underrepræsenterede grupper, som så tilbydes gratis medlemskaber. De gratis medlemsskaber fordeles ved hjælp af samarbejde med diverse sociale NGO’er.

Pengene kommer fra de såkaldte patrons, som er virksomheder og fonde, der har forpligtet sig til at betale for mellem 100 og 1000 medlemmer om året. Og prisen er fuld pris på 50 £ per medlem.

Både Tortoise og patrons begrunder den specielle forretningsmodel med, at demokratiet lider, når betalingsvægge forhindrer store grupper i at deltage i den offentlige samtale. Og Tortoise er netop baseret på en tanke om demokratisk journalistik, der i videst muligt omfang inddrager alle stemmer.

Medlemmerne er dog slet ikke Tortoises vigtigste indtægtskilde. Det er derimod partnerskaber. Det er aftaler der er indgået med 18 store virksomheder og fonde, som allerede før Tortoise gik i luften havde skudt så mange penge i projektet, at Tortoise er sikret økonomi i de første tre år.

Tilsyneladende (Tortoises oplysning) bidrager partnerne alene ud fra filantropiske motiver.

Indtægterne fra Intelligence stammer fra analysevirksomhed, som er et af Tortoises ben.

Partnerskaberne fylder p.t. forholdsmæssigt meget i det samlede regnskab fordi det er første driftsår og medlemskaberne stadig har begrænset volumen. I 2020 skal der speedes op og det kommer også til at betyde, at den hidtidige lille andel omkostninger til markedsføring, kommer til at stige i år.

Medietrends beskrev Tortoise som slow news, da de præsenterede deres planer i september 2018. Analysen hos folkene bag Tortoise er, at nyheder er blevet til støj og alt for mange medier jagter breaking, men misser selve historien. Derfor ønsker Tortoise at tage en dyb indånding og slow down.

På det tidspunkt var målet at udgive maksimalt fem historier om dagen. Så mange artikler, er Tortoise så vidt vides aldrig nået op på. Men redaktionen har netop besluttet at gå total slow og reducere antallet af produktioner til kun en om ugen.

Dermed er Tortoise nærmest på vej mod det udgangspunkt, som danske Zetland havde dengang de udgav de såkaldte singler.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu