Connect with us

Medieøkonomi

Høje læsetider øger risiko for at droppe abonnementet

Medier, der vil holde fast i deres betalende læsere, skal hjælpe dem til at skabe gode læservaner fremfor højt tidsforbrug. Det konkluderer analyse af flere års læserdata fra tre mediehuse.

Udgivet

den

Høje læsetider øger risiko for at droppe abonnementet
Foto: HopeMedia Stock Photography

Hvis abonnenterne bruger lang tid på mediernes websites, opfattes det oftest som en indikator på, at læserne kan lide, hvad de får. Men faktisk er det i mange tilfælde et signal om, at de er på vej til at opsige deres abonnement.

Det er den mest overraskende konklusion i en ny og meget tilbundsgående analyse af flere års læserdata fra tre amerikanske mediehuse. Men flere andre pointer er med til at tegne et helt nyt billede, af hvordan medier, der går fra annonceøkonomi til primært abonnementsindtægter, skal måle sig selv og udvikle deres strategi.

Undersøgelsen

Forskere fra Northwestern University’s Medill School of Journalism, The Spiegel Research Center og Knight Lab har modtaget og knækket flere års anonyme læser- og abonnementsdata fra Chicago Tribune, Indianapolis Star, and San Francisco Chronicle. En massiv bunke data på ialt 13 terrabyte.

Projektets mål er at blive klogere på, hvorfor nogle læsere bliver kernelæsere og at forudse hvorfor, hvornår og hvem der opsiger abonnementet. Projektet er berammet til at køre i to år, og pointerne der optræder i denne artikel, skal opfattes som en midtvejsstatus. De er dog baseret på så store datamængder, at de næppe ændres. Men yderligere analyser kan forhåbentligt give mere detaljerede forståelser af pointerne.

Fire pointer

  1. Det bedste måde at undgå, at læserne opsiger abonnementet er, hvis de udvikler stabile og frekvente læservaner. Forskerne udpeger især nyhedsbreve som vigtige værktøjer til at skabe de ”gode læservaner”.
  2. Læsere, der ofte kommer via sociale medier og som har mange sidevisninger er svære at sælge abonnementer til, og hvis de har abonnementer, er de i høj risiko for at opsige dem. Forskerne peger på, at det kan skyldes, at de konsumerer store mængder indhold, som de typisk også vil kunne finde på andre medier.
  3. Godt brugerdesign, hurtige mobilsites og få forstyrrende annoncer bidrager til at læserne holder fast. Fx viser det sig, at læsere med adblockere oftere opsiger abonnementet end dem uden, og det tolker forskerne som et tegn på, at de har haft dårlige oplevelser med annoncer.
  4. På to af de tre medier stiger risikoen for at læserne opsiger abonnementet, hvis de bruger meget tid på websitet. Forskerne vurderer, at læserne oplever det som tidspilde og at de måske søger hen, hvor de kan blive informeret hurtigere og mere effektivt.

Især den overraskende konklusion om det høje tidsforbrug får forskerne til at tale om behovet for udvikling af helt nye fortælleformater, der har som mål at orientere hurtigt, overskueligt og gerne i småbidder. Denne artikels opbygning, kunne være et eksempel på det.

Centralt i de gode læservaner og den hurtige og overskuelige orientering, står de regelmæssige nyhedsbreve. De må meget gerne være skrevet i en form, så abonnenterne får mest mulig information i selve nyhedsbrevet og ikke behøver at klikke over på websitet.

Den strategi har danske Mandag Morgen netop kastet sig ud i med daglige briefs til de betalende læsere. Her dissekerer redaktionen hver dag en af MMs lange artikler, så abonnenterne får alle væsentlige pointer selvom de måske ikke har tid til at læse selve artiklen.

Nyhedsbrevene fra amerikanske Axios er også eksempler på nyhedsbreve, der fortæller hele historien ved hjælp af meget informerende mellemrubrikker og som ikke blot teaser æserne til at klikke over på et website.

Forskerne peger også på:

  • Kloge (lokal)medier finder ud af, hvad der er virkelig vigtigt for deres læsere. Hvis mediet identificerer det særlige stof, kan de også overveje at kapitalisere yderligere på det ved fx at sælge det særskilt. Læs: Medier sælger sig selv i skiver.
  • Sidevisninger er døde målenheder. Med mindre ens primære indtægter kommer fra annoncevisninger, giver det ikke mening at stirre på sidevisninger. Pageviews er so much last year.

Kort sagt

Det gælder om at styrke relationen til læserne, så de bruger mediet ofte og oplever værdien på den mindst besværlige måde. Overskuelighed serveret det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, er nøglen til succes. Og der har nyhedsbreve særlige kvaliteter. Apps kan lidt det samme, men har en højere startudfordring for de fleste.

Kilder til denne artikel

Denne artikel er skrevet på baggrund af denne podcast og artikel fra Journalism.co.uk og denne artikel fra NiemanLab.

Medieøkonomi

Efter tre års forarbejde lanceres adblocker som medierne tjener på

Scroll giver medierne 40 procent større indtjening end fra annoncer og brugerne slipper for annoncer og langsomme sites

Udgivet

den

Efter tre års forarbejde lanceres adblocker som medierne tjener på

For fem dollars om måneden slipper nyhedsbrugerne for reklamer og langsomme nyhedssider. Og medierne bliver betalt cirka 40 procent mere end de mister ved tabte annonceindtægter.

Lyder det for godt til at være sandt? Måske, måske ikke.

Men fra i dag, er tjenesten Scroll, der leverer varen, endelig i luften efter mere end tre års forberedelser. Og ifølge Scroll har over 300 nyhedssites tilsluttet sig ordningen og giver dermed Scrolls kunder journalistik uden reklamer.

Blandt medierne er USA Today, Buzzfeed, Business Insider, The Atlantic, Slate, Salon, Vox, The Verge, Gizmodo og Philadelphia Inquirer.

Demonstrationsvideo af brugeroplevelsen med Scroll

Bag Scroll står Chartbeats tidligere CEO og stifter Tony Haile og netop hans person har gjort, at projektet er blevet fulgt med stor interesse i den lange udviklingfase.

Oprindeligt ønskede Tony Haile at lancere en slags Spotify for news, men i de seneste to år er alle kræfterne blevet lagt i at skabe en service, der forbedrer nyhedsbrugernes oplevelse på tværs af alle de medier, de i forvejen besøger.

Når en Scroll-bruger besøger et af sine foretrukne medier, som er med i Scroll-ordningen, fanger en javascript-kode, at det er en Scroll-bruger og fjerner derfor annoncerne. Det gør samtidig sitet lettere og vil ifølge Scroll i gennemsnit loade dobbelt så hurtigt, som hvis det havde været med annoncer.

Når måneden er gået, tæller Scroll brugernes aktivitet op og fordeler penge til de medier, som brugerne har besøgt. Fordelingen afgøres efter tidsforbrug og loyalitet til de enkelte medier. Præcis, hvad det sidste betyder, står lidt uklart, men mon ikke det handler om, at medier, som en bruger ofte besøger, får en lidt højere betaling.

Ifølge Scroll giver ordningen flere penge til medierne end, hvis de havde vist annoncer.

Scrolls regnestykke ser således ud:

Adblocker

Annoncer

Scroll

0 $

0,011 $

0,016 $

Altså 40 procent flere penge til mediet end hvis de havde vist annoncer.

Det springende punkt er naturligvis om Scroll kan lokke nok nyhedsbrugere til at betale 5 dollars om måneden.

Styrken ved Scroll er, at den virker på alle platforme og at brugerne ikke bliver mødt af vrede anti adblocker reaktioner fra medierne. Dertil kommer hurtigere loading og mindre tracking.

Set fra mediernes side ligner Scroll et spændende bud på en måde at tjene penge på de brugere, som formentlig alligevel ville have besøgt deres sites med en adblocker.

Medietrends har fulgt udviklingsarbejdet med Scroll igennem årene. Læs flere artikler her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu