Connect with us

Medieøkonomi

Høje læsetider øger risiko for at droppe abonnementet

Medier, der vil holde fast i deres betalende læsere, skal hjælpe dem til at skabe gode læservaner fremfor højt tidsforbrug. Det konkluderer analyse af flere års læserdata fra tre mediehuse.

Udgivet

den

Høje læsetider øger risiko for at droppe abonnementet
Foto: HopeMedia Stock Photography

Hvis abonnenterne bruger lang tid på mediernes websites, opfattes det oftest som en indikator på, at læserne kan lide, hvad de får. Men faktisk er det i mange tilfælde et signal om, at de er på vej til at opsige deres abonnement.

Det er den mest overraskende konklusion i en ny og meget tilbundsgående analyse af flere års læserdata fra tre amerikanske mediehuse. Men flere andre pointer er med til at tegne et helt nyt billede, af hvordan medier, der går fra annonceøkonomi til primært abonnementsindtægter, skal måle sig selv og udvikle deres strategi.

Undersøgelsen

Forskere fra Northwestern University’s Medill School of Journalism, The Spiegel Research Center og Knight Lab har modtaget og knækket flere års anonyme læser- og abonnementsdata fra Chicago Tribune, Indianapolis Star, and San Francisco Chronicle. En massiv bunke data på ialt 13 terrabyte.

Projektets mål er at blive klogere på, hvorfor nogle læsere bliver kernelæsere og at forudse hvorfor, hvornår og hvem der opsiger abonnementet. Projektet er berammet til at køre i to år, og pointerne der optræder i denne artikel, skal opfattes som en midtvejsstatus. De er dog baseret på så store datamængder, at de næppe ændres. Men yderligere analyser kan forhåbentligt give mere detaljerede forståelser af pointerne.

Fire pointer

  1. Det bedste måde at undgå, at læserne opsiger abonnementet er, hvis de udvikler stabile og frekvente læservaner. Forskerne udpeger især nyhedsbreve som vigtige værktøjer til at skabe de ”gode læservaner”.
  2. Læsere, der ofte kommer via sociale medier og som har mange sidevisninger er svære at sælge abonnementer til, og hvis de har abonnementer, er de i høj risiko for at opsige dem. Forskerne peger på, at det kan skyldes, at de konsumerer store mængder indhold, som de typisk også vil kunne finde på andre medier.
  3. Godt brugerdesign, hurtige mobilsites og få forstyrrende annoncer bidrager til at læserne holder fast. Fx viser det sig, at læsere med adblockere oftere opsiger abonnementet end dem uden, og det tolker forskerne som et tegn på, at de har haft dårlige oplevelser med annoncer.
  4. På to af de tre medier stiger risikoen for at læserne opsiger abonnementet, hvis de bruger meget tid på websitet. Forskerne vurderer, at læserne oplever det som tidspilde og at de måske søger hen, hvor de kan blive informeret hurtigere og mere effektivt.

Især den overraskende konklusion om det høje tidsforbrug får forskerne til at tale om behovet for udvikling af helt nye fortælleformater, der har som mål at orientere hurtigt, overskueligt og gerne i småbidder. Denne artikels opbygning, kunne være et eksempel på det.

Centralt i de gode læservaner og den hurtige og overskuelige orientering, står de regelmæssige nyhedsbreve. De må meget gerne være skrevet i en form, så abonnenterne får mest mulig information i selve nyhedsbrevet og ikke behøver at klikke over på websitet.

Den strategi har danske Mandag Morgen netop kastet sig ud i med daglige briefs til de betalende læsere. Her dissekerer redaktionen hver dag en af MMs lange artikler, så abonnenterne får alle væsentlige pointer selvom de måske ikke har tid til at læse selve artiklen.

Nyhedsbrevene fra amerikanske Axios er også eksempler på nyhedsbreve, der fortæller hele historien ved hjælp af meget informerende mellemrubrikker og som ikke blot teaser æserne til at klikke over på et website.

Forskerne peger også på:

  • Kloge (lokal)medier finder ud af, hvad der er virkelig vigtigt for deres læsere. Hvis mediet identificerer det særlige stof, kan de også overveje at kapitalisere yderligere på det ved fx at sælge det særskilt. Læs: Medier sælger sig selv i skiver.
  • Sidevisninger er døde målenheder. Med mindre ens primære indtægter kommer fra annoncevisninger, giver det ikke mening at stirre på sidevisninger. Pageviews er so much last year.

Kort sagt

Det gælder om at styrke relationen til læserne, så de bruger mediet ofte og oplever værdien på den mindst besværlige måde. Overskuelighed serveret det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, er nøglen til succes. Og der har nyhedsbreve særlige kvaliteter. Apps kan lidt det samme, men har en højere startudfordring for de fleste.

Kilder til denne artikel

Denne artikel er skrevet på baggrund af denne podcast og artikel fra Journalism.co.uk og denne artikel fra NiemanLab.

Medieøkonomi

Corona får mikrodonationer til medier til at stige

Både i Danmark og i udlandet er lysten til at støtte favoritpodcasten eller nyhedsbrevet steget voldsomt under coronakrisen

Udgivet

den

Corona får mikrodonationer til medier til at stige
Foto: Karl Baron/Flickr

Det kan næppe kompensere for faldende annonceindtægter og hårde økonomiske vilkår, men i skyggen af coronakrisen er der kommet øget gang i donationer fra brugerne til medierne.

Det viser tal fra både amerikanske Patreon og danske 10er, der begge hjælper nyhedsbreve, podcast, blogs, medier og kunstnere med at modtage støtte fra brugerne. Konceptet er, at brugerne kan støtte projekterne med et mindre beløb hver gang, der publiceres nye udgivelser.

Hos amerikanske Patreon har coronakrisen sat voldsomt gang i butikken og hele 30.000 nye blogs, podcast, nyhedsbreve og udgivelser af enhver art har søgt til platformen i løbet af marts. Formentlig for at supplere faldende indtægter med støtte fra brugerne.

Tabel fra Patreon

Gudskelov for de mange projekter tilknyttet Patreon er lysten til at støtte dem steget lige så voldsomt. Patreon oplyser, at på tværs af de seks markeder i tabellen er der i gennemsnit kommet 36,2 procent flere støttere i forhold til februar.

Væksten skyldes ikke kun, at flere småmedier og små virksomheder har søgt mod Patreon, men formentlig også, at de promoverer støttemuligheden mere intenst end tidligere.

Mikkel Malmberg, der står bag danske 10er, som hjælper 226 danske projekter med at få donationer fra brugerne, tror også, at den stigning, 10er oplever lige nu, skyldes mere aktive projekter.

“Det er svært at sige præcist, hvad det skyldtes, men jeg forestiller mig, at flere projekter har opfordret lidt mere direkte til, at deres fans/lyttere/læsere burde tilmelde sig i disse tider.”

Hos 10er, kan brugerne vælge mellem at støtte deres favoritpodcast eller yndlings nyhedsbrev med 5, 10, 15, 25 eller 50 kroner per udgivelse.

Ifølge tal fra 10er steg antallet af støttere med et par hundrede måned for måned igennem sidste år og årets første måneder. Men i marts er antallet steget med hele 932, så der nu er 8002 støttere – altså mennesker, der frivilligt betaler hver eneste gang, deres podcast eller nyhedsbrev udsendes.

Det svarer til en vækst på 13 procent på kun en måned.

Borgen Unplugged får støtte fra 1099 personer, hver gang de sender et nyt afsnit

Det er ikke kun medie- og journalistiske projekter, som anvender 10er, men de er i overtal og hvis man klikker rundt på 10ers lister over tilmeldte projekter, kan man også se, at nogle af de mest succesfulde projekter målt i antal støttere, netop er medieprojekter.

De tæller blandt andet nyhedsbrevet Morgenpost, der udgives af Kristoffer Dahy Ernst og Føljeton (553 støttere), cykelpodcasten Veloropa (527 støttere), Schøtministeriet (957 støttere) og den politiske podcast Borgen unplugged med fætrene Qvortrup, der har 1099 støttere.

Nyhedsbrevet Morgenpost har brugt coronakrisen som anledning til at promovere støttemuligheden ved at lancere en såkaldt Care Package, der er et særligt nyhedsbrev med opmuntring midt i coronatiden.

Care Package udsendes kun til støtterne ligesom Morgenpost i ferierne i forvejen kun sendes til dem, der støtter via 10er eller abonnerer på Føljeton.

“Vi fik ideen til Care Package, fordi åbningsraten på den første almindelige Morgenpost efter nedlukningen var helt vildt høj. Det var tydeligt, at der var appetit efter noget veloplagt indhold til karantænen. Lidt frisk luft som modgift til dommedagsstemningen,” fortæller Søren Høgh Ipland, der er administrerende direktør for Føljeton, der sammen med skribenten bag Morgenpost Kristoffer Dahy Ernst udgiver nyhedsbrevet.

Søren Høgh Ipland oplyser, at antallet af støttere til Morgenpost er steget med 20-30 procent siden den særlige care Package blev lanceret i begyndelsen af corona-nedlukningen i Danmark.

10er beholder 10 procent af støttekronerne og sender resten videre til de mange projekter.

10er er den mest almindelige platform til frivillige donationer i Danmark, men flere mindre medier og blogs opfordrer også deres brugere til at støtte frivilligt med andre ordninger eller direkte. Det gælder blandt andet Point of View International og Medietrends, der begge kan støttes med for eksempel 25 kroner per måned.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu