Connect with us

Original

The Cramm får teenagere til at læse nyhedsbreve

15-årige Olivia Seltzer stiftede The Cramm som 13-årig. I dag læser hundredetusindevis af jævnaldrende hendes seriøse nyheder

Udgivet

den

The Cramm får teenagers til at læse nyhedsbreve

Flere hundredetusinde unge nyhedsinteresserede fordelt på 71 lande åbner hver morgen nyhedsbrevet The Cramm.

Det er skrevet i et kort og klart sprog og handler om politik, samfundsforhold, værdier og kultur.

Bag tasterne sidder 15-årige Olivia Seltzer fra Santa Barbara i Californien. Hendes mobil vækker hende klokken 5 og så snart hun har fået liv i sin bærbare, går hun igang med at researche på de største globale begivenheder.

Efter 45 minutter begynder hun at skrive og en lille time senere, står hun endelig ud af sengen og får sin far eller mor til at læse korrektur i 10 minutter, inden hun selv lægger det op på nyhedsbrevets platform og trykker på send-knappen.

Sådan er det foregået hver morgen, mandag til fredag, siden hun var 13 år. I mellemtiden er nyhedsbrevet, hvis domænenavn blev købt for fødselsdagspenge fra hendes 13-års fødselsdag, vokset til noget, der ikke bare er et sjældent fænomen, men også til en slags bevægelse – mere om det længere nede.

Olivia Seltzer stiftede The Cramm som 13-årig. (Foto: The Cramm)

The Cramm er først og fremmest et sjældent fænomen, fordi der er langt mellem medier, der kan få generation Z til at læse seriøse nyheder og fordi der formentlig er endnu længere mellem dem, der kan få teenagere til at åbne mails.

Men The Cramm når ifølge egne, ikke nærmere præciserede tal, ud til hundredetusindevis af modtagere fordelt i hele verdenen. Medietrends har skrevet har til Olivia Seltzer for at få flere detaljer, men indtil videre er der ikke kommet svar.

Måske som en konsekvens af, at mange teenager ikke orker mails, kan amerikanske unge også modtage Olivia Seltzers nyheder via sms. Alle andre må nøjes med nyhedsbrevet.

Det er til gengæld også velskrevet og informativt. Olivia har en ungdommelig og personlig tone-of-voice og benytter sig af brief-tricket, som for eksempel også Axios nyhedsbreve og Mandag Morgens betalte nyhedsbreve benytter.

Det betyder flittig brug af styrende mellemrubrikker, som fx: “3 pointer”, “Derfor er det vigtigt”, “hvad mere?”.

Når man tilmelder sig nyhedsbrevet, serverer Olivia Seltzer en række læserløfter, hvoraf de to næstsidste måske giver den bedste forklaring på successen.

Olivia Seltzer har i flere interviews forklaret, at det var indsættelsen af Trump i Det Hvide Hus, der satte hende igang med at skrive. Hun forklarer, at alle hendes venner snakkede Trump og politik hele tiden, men at ingen rent faktisk læste nyheder.

Da hun kiggede rundt i medielandskabet fandt hun intet, der var skrevet til hende og hun besluttede derfor at gøre det selv.

Hvad er så forskellen på The Cramm og andre medier?

“Jeg skriver The Cramm på præcis samme måde som jeg taler med mine venner. Jeg skriver ud fra mit eget perspektiv og det tror jeg er ret vigtigt. Så har jeg min tophistorie hver dag, som ikke nødvendigvis er den samme, som alle andre nyhedskilder ville vælge som top. Men den er tophistorie set med os unges øjne,” forklarer Olivia Seltzer i en podcast med amerikanske public service radio NPR.

Som med andre generation Z-medier – fx danske Sein – er The Cramm også et klubhus for læserne. Det betyder, at man kan blive Crammer, som er en slags ambassadør, der hjælper med at udbrede kendskabet og som kan også giver mulighed for at man kan møde andre Crammere eller deltage i live arrangementer, som man ovenikøbet kan få lov til selv at arrangere.

Uanset om læren fra The Cramm er, at man skal ansætte en 15-årig eller ej, har historien om The Cramm flere nyttige pointer:

  • Det kan lade sig gøre at få teenagere til at åbne mails og nyhedsbreve.
  • Teenagere interesserer sig også for voksne nyheder.
  • Personligt skrevne nyhedsbreve kan noget helt særligt – det gælder iøvrigt også for voksne målgrupper.
  • Det skaber ekstra energi at knytte nyheder/indhold med fællesskaber. Bare spørg Zetland og andre medier, som bevidst fokuserer på relationen mellem afsender og modtager.

I takt med at The Cramm har fået flere og flere læsere, har Olivia Seltzer fået følgeskab af 11 redaktionsmedlemmer (alle er piger) og 100 ambassadører spredt ud over verdenen. Det er the Cramm family.

Redaktionsmedlemmerne hjælper med at finde gode nyheder, som Olivia kan skrive om, og fra tid til anden skriver de interviews med awesome people til nyhedsbrevet.

Al kommunikation i redaktionsgruppen foregår i øvrigt åbent og transparent på Instagram.

Medieøkonomi

Nytænkende forretningsmodel sender britisk medie flyvende fra start

Tortoise ønsker at blive læst af alle – også dem uden råd til medlemsskab. Derfor betaler donorer for over 11.000 medlemmer

Udgivet

den

Nytænkende forretningsmodel sender britisk medie flyvende fra start

Betalende læsere udgør den økonomiske rygrad hos flere og flere medier. Men hos britiske Tortoise er medlemsmodellen blevet gearet, så de også tjener vigtige penge på over 11.000 medlemmer, der ellers ikke har til at betale.

Det lyder måske mystisk, men forklaringen er, at Tortoise, der gik i luften i april sidste år, har skabt en model, hvor donorer, kaldet patrons, kan betale for de læsere, der ikke har råd til smide 50 £ om året for et medlemsskab.

På den måde er det lykkes for Tortoise at få en bredere sammensat læsergruppe og at få økonomi ud af over 11.000 læsere, som de ellers kun kunne hilse på igennem betalingsvæggen.

Tortoise har netop offentliggjort deres opsigtsvækkende medlemstal på et åbent medlemsmøde. Ialt tjener de penge på 28.338 medlemmer (høstet siden april), men “kun” 11.535 betaler selv.

Ud over de betalende medlemmer og medlemmerne, der er betalt af patrons, har Tortoise også godt 5.000 læsere, der er medlemmer via abonnementer på deres arbejdsplads.

Udover, at de 11.341 medlemmer, der er finansieret af patrons, luner godt i det nystartede medies økonomi, så er den reelle baggrund også, at Tortoise ønsker at have en læserskare, der er repræsentativ for det britiske samfund.

Derfor scanner Tortoise hele tiden sammensætningen af medlemmerne for at spotte underrepræsenterede grupper, som så tilbydes gratis medlemskaber. De gratis medlemsskaber fordeles ved hjælp af samarbejde med diverse sociale NGO’er.

Pengene kommer fra de såkaldte patrons, som er virksomheder og fonde, der har forpligtet sig til at betale for mellem 100 og 1000 medlemmer om året. Og prisen er fuld pris på 50 £ per medlem.

Både Tortoise og patrons begrunder den specielle forretningsmodel med, at demokratiet lider, når betalingsvægge forhindrer store grupper i at deltage i den offentlige samtale. Og Tortoise er netop baseret på en tanke om demokratisk journalistik, der i videst muligt omfang inddrager alle stemmer.

Medlemmerne er dog slet ikke Tortoises vigtigste indtægtskilde. Det er derimod partnerskaber. Det er aftaler der er indgået med 18 store virksomheder og fonde, som allerede før Tortoise gik i luften havde skudt så mange penge i projektet, at Tortoise er sikret økonomi i de første tre år.

Tilsyneladende (Tortoises oplysning) bidrager partnerne alene ud fra filantropiske motiver.

Indtægterne fra Intelligence stammer fra analysevirksomhed, som er et af Tortoises ben.

Partnerskaberne fylder p.t. forholdsmæssigt meget i det samlede regnskab fordi det er første driftsår og medlemskaberne stadig har begrænset volumen. I 2020 skal der speedes op og det kommer også til at betyde, at den hidtidige lille andel omkostninger til markedsføring, kommer til at stige i år.

Medietrends beskrev Tortoise som slow news, da de præsenterede deres planer i september 2018. Analysen hos folkene bag Tortoise er, at nyheder er blevet til støj og alt for mange medier jagter breaking, men misser selve historien. Derfor ønsker Tortoise at tage en dyb indånding og slow down.

På det tidspunkt var målet at udgive maksimalt fem historier om dagen. Så mange artikler, er Tortoise så vidt vides aldrig nået op på. Men redaktionen har netop besluttet at gå total slow og reducere antallet af produktioner til kun en om ugen.

Dermed er Tortoise nærmest på vej mod det udgangspunkt, som danske Zetland havde dengang de udgav de såkaldte singler.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu