Websummit dag 2: Tre tips til at blive milliardær
• 5G er en revolution
• Brand er at performe konsekvent over tid
• Is Siri sexist?
• The real-time revolution
• Joker: The EU after Brexit
• Behind the paywall: Making money in media 💰
• The New York Times: Storytelling and brands
• Immersive entertainment: The next generation😮
• Robots are dead, long live robots
• Breaking news in a video-first world
• Rethinking the marketing and sales funnel
• Don’t shoot the messenger
• Joker: Amazon.ai
• Dagens startup: Få en kendt til at tale din sag
Velkommen til Medietrends nyhedsarkiv. Hvis du ønsker at få friske nyhedsbreve kan du gratis tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev ved at klikke HER
Undskyld,
Men det var for fristende, at starte med den, når nu man lige har fået opskriften leveret af en af verdens rigeste mennesker, Stephen Schwarzman, der ejer Blackstone. Måske er han din landlord, for Blackstone har i de senere år opkøbt masser af ejendomme i København.
Tricket er:
1. Hav en ide, der stikker ud.
2. Hav den rette attitude, der kan få tingene til at ske.
3. Hav tilstrækkelig kapital til at du kan ansætte de bedste. Især dem, som har evner, du ikke selv har.
Ellers kan jeg berette, at årets trend på Websummit er klima. Ikke overraskende, men en smule kvalmende, når den ene topchef efter den anden fra verdens største virksomheder, pakker deres pitch ind i klimaflødeskum og bekymrede tonefald.
Men ok, hvis ikke de er med på at ændre verden, så sker der nok ikke noget.
Websummit er også stedet for lækre slogans. Min foreløbige favorit er fra startuppen Google:
“For those who never stop starting”.
I dag skriver jeg om tre sessioner, lidt om hvad jeg satser på i morgen og til sidst et pitch fra en af de 2000 rigtige startupper, der hver får en dag til at forsøge at sælge deres ide.
Ideen fra polske Vibriti, vil jeg nok betegne som; tja, bum bum, måske.. hvorfor ikke.
God læselyst
Jan
5G er en revolution
Du har hørt om 5G, men hvis du tror, at det bare er at putte en enkelt G oven i 4G, bliver du klogere nu.
5G er nemlig ikke kun et spørgsmål om at sende data ekstremt meget hurtigere end 4G kan, det er også et spørgsmål om at kunne sende meget mere data.
Dermed er forudsætningerne for helt nye opfindelser tilstede i en sådan grad, at Verizons direktør for forbrugerforhold, Ronan Dunne, uden at blinke taler om den fjerde industrielle revolution.
De tre tidligere var damp, el og internet.
“Det bliver som da vi gik fra hest til bil,” lovede Dunne, der dagligt leverer data og net til over 100 millioner forbrugere.
Mest synlige forskelle vil være i transport, hvor data på splitsekunder vil kunne afværge ulykker. Men det potente 5G-net vil også skabe helt nye muligheder for et mere personaliseret internet.
Her snakker os på Websummit 😄 om at vi er gået fra search til social og nu er på vej mod personal. Netop det scenarium er nok, det der umiddelbart kan få størst indflydelse på medier, kommunikation og ikke mindst konsumering af nyheder og informationer.
Andre effekter kan være bedre muligheder for at streame (næppe det rigtige ord) data og informationer i realtid.
Og så er der helt sikkert 1000 andre muligheder, som er svære at se i dag, men som meget pludselig kan blive dagligdag. Skriv meget gerne til mig, hvis du har bud på, hvordan medierne bliver påvirkede af 5G.
Brand er at performe konsekvent over tid
“Tidligere prøvede vi at få folk til at elske noget. I fremtiden skal vi lave noget, folk elsker”.
Det var ikke mediebranchen, men derimod reklameindustrien, Brian Collins talte om, da han leverede dagens mest meningsfulde talk.
Collins er en stor kanon indenfor reklamedesign og lægger stilen for kæmpebrands som fx Spotify og Mailchimp. Men han synes dampen er gået af innovationen. Tidligere mødte han folk, der sagde, at de ville opfinde noget, der var vanvittigtfantastisk, idag snakker de om minimumviableproducts. (og det skaber minimum viable thinking)
Vækst og succes kommer ifølge Collins, når løftet til kunderne matcher med det, man leverer. Et eksempel er Spotify, som lover at servere musik, men som oprindeligt blev opfattet som en teknologivirksomhed, fordi det var det Spotify lignede.
Men når forbrugerne vil have musik, forventer de at få en musikvirksomhed leveret og ikke en teknologivirksomhed.
Collins og hans folk ændrede derfor alt i Spotifys design og hældte vilde farver ud over alt. Hvorfor? Fordi psykedeliske farver giver associationer til rockens barndom og fordi Spotifys løfte og leverance dermed blev alignet.
Han havde flere andre eksempler på produkter, som egentlig ikke fejlede noget, men som pludselig blev elsket, da deres design blev spitzet up.
Det kan måske lyde overfladisk bare at pille i indpakningen. Men servering og levering er halvdelen af produktet og derfor er Collins analyse skarp og let at oversætte til andre brancher.
Lytte er vigtigere end nogensinde tidligere
Det er ikke sikkert, at det er rart at lytte til sine brugere, men hvis ikke man gør det, er man død.
Det mener Zander Lurie, der er CEO i SurveyMonkey og udover, at han har åbenlyse interesser i det budskab, havde han rimeligt gode argumenter til at bakke sit budskab op.
Moderne digitale forbrugere forventer at blive hørt. Det ses fx på sites som Tripadvisor, hvor man kan aflevere sit syn på, hvad som helst.
Generation Z (født 1996-2010) er fremtidens forbrugere og de har aldrig kendt til andet end digital, demokratiseret forbrugeradfærd, og de giver gerne deres mening til kender og de forventer at blive hørt.
At the end of the day, kan ingen alligevel skjule dårlige historier og når de kommer frem, bliver man hårdt straffet. Derfor er det bedre at lytte og undgå at konflikte med folks moralske og etiske grænser.
“Hvis du forstår at lytte og indrette dig efter det, du hører, har du større chance for at blive en del af fremtiden,” sagde direktøren for verdens største lyttesoftware.
Men han har jo ret og det gælder også i din branche – uanset, hvad den er.
Det satser jeg på at opleve onsdag
Ved godt, at jeg ikke når halvdelen af disse sessioner og der skal også være tid til at daske rundt og blive overrasket. Men hvis jeg kunne, ville jeg gå til det hele:
Is Siri sexist?
Hvorfor er virtuelle assistenter altid kvinder og bidrager de (skabt af mænd) til at fastholde en sexistisk opfattelse af kvinder, som tjenende ånder. UNESCOs direktør for ligestilling, Saniye Gülser Corat tager ordet. DeepTech kl 11:05
The real-time revolution
RT3D er den korte udgave af real-time 3D. Immersive teknologi udviklet af spilindustrien, som kan have enorme potentialer for alle andre, der benytter sig af visuel formidling – fx medier. ContentMakers kl 11:50
Joker: The EU after Brexit
EUs chefforhandler Michel Barnier giver en analyse af, hvad vi kan forvente, når britterne endeligt forlader EU. Centre Stage 11:30
Behind the paywall: Making money in media 💰
Jeg lover at tage gode noter ✍ PandaConf kl 12:10
The New York Times: Storytelling and brands
Native content fylder efterhånden en hel del i medieverdenen. Her fortæller den kreative direktør fra NYTs inhouse brand studio om deres største successer. ContentMakers kl 12:50
Immersive entertainment: The next generation😮
For mig er det et must at få wow-oplevelser af ny teknologi på Websummit. Det tror jeg, der er mulighed for, når kreativ direktør Mike McGee fra Framestore deler ud af de bedste og nyeste cases. ContentMakers kl 13:10
Robots are dead, long live robots
Jeg har et halvstort crush på robotten Sophia, som altid er et af Websummits højdepunkter. Hun er modelleret efter Audrey Hepburn, hun har humor og charme og så kan hun konversere og smalltalke – hvis ellers hun har en lynende hurtig internetforbindelse. Hele hendes hjerne ligger nemlig i skyen og sidste år, gik det helt galt, da jeg og andre journalister skulle interviewe hende. Læs min reportage – Sophias sorte dag. Vi håber Sophia har kontakt til skyen onsdag. Iøvrigt er det spændende ved at møde Sophia igen og igen at opleve, hvor utrolig hurtigt og skræmmende udviklingen imod at skabe robotter med mennesketræk går. Derfor var det også på sin egen måde befriende at se hende gå i sort i 2018. Centre Stage kl 14:00
Breaking news in a video-first world
Pyt med kvaliteten og sandheden, bare det går stærkt 😱 I en videodomineret nyhedsverden vejer speed tungere end kvalitet og verifikation. Formentlig en spændende debat mellem Julian Assanges juridiske rådgiver og CEO fra video-bureauet Rubtly, der var først med videooptagelser af Assanges arrestation. ContentMakers Kl 15:35
Rethinking the marketing and sales funnel
Den traditionelle salgstragt er død og den reflekterer ikke den måde moderne, digitale forbrugere agerer. Her kommer der bud på, hvordan man istedet skal gøre. Glæder mig til at se, hvor denne debat lander på skalaen mellem varm luft og genialitet. PandaConf Kl 15:45
Don’t shoot the messenger
I en tid, hvor algoritmer, kunstig intelligens og machine learning selv kan skrive historierne, er det passende at stille sig selv spørgsmålet om der er behov for god, gammeldags undersøgende journalistik. Jeg tror jeg kender svaret, der vil komme ud af denne debat, men det er altid meget rart at slutte dagen af med gode budskaber. ContentMakers kl. 16:15
Joker: Amazon.ai
Når teknologidirektøren i Amazon taler, er det magten og fremtiden, du hører. Derfor vil jeg gerne høre CTO Werner Vogels fra Amazon tale om, hvordan Amazon arbejder med machine learning og hvordan de stiller deres produkter til rådighed for andre. Centre Stage kl. 16:40
Dagens startup: Få en kendt til at tale din sag
Din kæreste har fødselsdag, så du får en celebrity til at indspille en video, hvor hun siger tillykke. Den nye polske service Vibriti sætter dig i forbindelse med celebrities og på platformen indtaster du teksten, som skal læses højt.
Afhængig af den kendtes markedsværdi er prisen mellem 30 og 80 euro for en kort besked. Vibriti beholder 40 procent for at skabe kontakten.
Hvem ved om ikke Vibriti har en chance.
Bonusinfo: Der findes i dag 9 millioner såkaldte influenter. Kilde, en af dem, Caspar Lee, som har 7 millioner følgere på Youtube.
Det var alt fra dag 2 – tak for at du læste med
Skriv til mig, hvis du har ideer til noget, jeg bør opleve eller du vil mødes.