Connect with us

Original

Mediehuse udfordrer giganternes nyhedstavler

Google, Apple og ikke mindst Facebook sidder tungt på formidlingen af nyheder og journalistik. Men nu træder to mediehuse ind på scenen. Det får ingen betydning i Danmark, men måske kan udfordringen inspirere

Udgivet

den

Mediehuse udfordrer giganternes nyhedstavler
Foto: Pexels

Først erobrede Facebook og Google størstedelen af de digitale annoncekroner og nu arbejder de intenst på den endelige erobring af kontakten til mediebrugerne. Men i USA sætter flere store mediehuse nu hælene i og forsøger at udfordre duopolets ambitioner om at være de førende nationale nyhedstavler – der hvor folk finder nyhederne.

Spørgsmålet er, hvem der skal kæmpe den samme kamp i Danmark?

Men først tilbage til USA, hvor en mangeårig udvikling i øjeblikket spidser til og måske nærmer sig en åben konfrontation.

Facebook og Google har med deres blotte eksistens i mange år tilkæmpet sig en større og større betydning som gatekeeper mellem nyheder og nyhedsbrugere. I lang tid er relationen foregået nogenlunde organisk ved at nogen (fx et medie) deler en nyhed og Facebook eller Googles enorme muskler skaffer enorme mængder læsere.

Så lang, så godt.

Men giganterne bygger også deciderede aggregatorer. Det er platforme, som indsamler nyheder fra mange nyhedskilder for derefter at kuratere og fordele netop de nyheder, som er mest relevante for den enkelte modtager.

Lige nu er de dominerende spillere:

  • Google News, der har eksisteret siden 2002 og som hver måned har 150 millioner brugere.
  • Apple+ blev lanceret i foråret og giver adgang til betalingsindhold.
  • Apple News, som du måskekender fra en iPhone, hvor der serveres nyheder, når du swiper til venstre.
  • Facebook News Tab. Et særligt nyhedsfeed a la videokanalen Watch eller Facebooks markedsplads. News Tab er endnu i testfase, men forventes at blive standard i USA inden nytår og at brede sig til resten af kloden i de kommende 12 måneder.
  • Snapchat overvejer også at lancere en nyhedsknap, som skal samle indhold fra udvalgte medier.

At kontrollere en stor nyhedsaggregator kan sammenlignes med at stå uden for guldmine og indkassere lidt af hver eneste guldklup, der bæres ud. Vel at mærke uden selv at blive beskidt eller svedig inden i minens dyb.

For mange medier – især mindre medier – er det på kort sigt attraktivt, hvis aggregatoren skaffer en masse læsere. Men set i et lidt længere perspektiv, er ingen medier tjent med at udlicitere kontakten til brugerne til en tredjepart.

Potentielle – og meget realistiske – scenarier er:

  • Aggregatoren kommer gratis til en masse brugere, som kan sælges til annoncører. Altså annoncekroner, som så ikke bruges hos medierne.
  • Aggregatoren får data om brugerne, som de ikke deler med medierne.
  • Aggregatoren og dens algoritme bestemmer, hvad brugerne skal eksponeres for. Et eksempel er Apple News, hvor man ikke engang kan få oplyst, hvorfor nogle medier er på Apple News whitelist og andre ikke er.
  • Aggregatoren ændrer spillereglerne uden varsel.
  • Aggregatoren er ikke et medie og har ingen publicistiske ambitioner eller ansvarsfølelse.

Netop alle disse ulemper får nu to amerikanske mediegiganter til at udfordre Apple, Facebook og Google.

CNN er ifølge The Information i fuld sving med at udvikle en nyhedsaggregator, som kan tage kampen op. Aggregatoren har arbejdstitlen Newsco og den skal som andre aggregatorer tilbyde indhold fra mange forskellige nyhedskilder – altså ikke kun CNN.

”Facebook er en fantastisk organisation, men de er ikke en nyhedsorganisation. Om de serverer brugtmarkeder, datingservices eller nyheder, så er nyheder bare en af mange ting, der laver. Nyheder er og bliver aldrig det brød, de lever af,” siger CNNs digitale chef Andrew Morse.

Han mener derfor, at CNN ikke alene kan lancere en bedre aggregator, men også at det er bedre at skabe aggregatorer indenfor mediernes egen økosystem.

CNN bliver dog ikke alene om at konkurrere mod de store techgiganter. En anden stor amerikansk medieorganisation, News Corp, har også meddelt, at de træder ind på kamppladsen med aggregatoren Knewz.

Ligesom CNN og de øvrige aggregatorer vil Knewz tilbyde journalistik fra mange kilder.

Udfordringen for CNN og Knewz er bare, at de trods deres enorme publikum ikke har i nærheden af det publikum, som Facebook, Apple og Google har. Og dermed har vi også skitseret situationen i Danmark, hvor styrkeforholdet er endnu mere udtalt.

Hvis man skulle forestille sig, at danske medier skulle give især Facebook kamp til stregen, ville det enten kræve et bredt samarbejde mellem flest mulige medier eller en ny uafhængig aktør, som fik opbakning fra flest mulige medier.

Begge dele er formentlig urealistiske eftersom det normalt ikke er den strategi, der hersker på det danske mediemarked.

Omvendt kan man sige, at medierne i tidligere tider har etableret oplagt fornuftige samarbejder om fx papirindkøb, avisuddeling og fælles ejerskab af det nationale nyhedsbureau Ritzau.

Lige nu er Facebook den foretrukne nyhedskanal for 27 procent af danskerne og 20 procent fortæller i den seneste udgave af Slots- og Kulturstyrelsens årlige medierapporter, at deres nyhedsbehov er fint dækket ind af Facebook.

Hvis – og når – Facebooks News Tab rammer danskerne er der kun al mulig grund til at forestille sig, at de tal vokser. Og for hver eneste dansk nyhedsbruger, der vandrer den vej, bliver danske medier en lille smule fattigere.

Og set med nyhedsbrugernes øjne, er der al mulig grund til at vende sig mod aggregatorerne. De har et bredere udvalg af journalistik og er formentlig bedre til at pakke det og servere det rigtige indhold til de rigtige brugere på det rigtige tidspunkt. Sagt med andre ord, er de sagligt set et bedre svar på mange moderne, digitale mediebrugeres behov.

Spørgsmålet – det retoriske, yes jeg ved det – er om aggregatorerne skal møde reel modstand fra danske medier eller om markedet ligger åbent og venter på dem.

Medieøkonomi

Nytænkende forretningsmodel sender britisk medie flyvende fra start

Tortoise ønsker at blive læst af alle – også dem uden råd til medlemsskab. Derfor betaler donorer for over 11.000 medlemmer

Udgivet

den

Nytænkende forretningsmodel sender britisk medie flyvende fra start

Betalende læsere udgør den økonomiske rygrad hos flere og flere medier. Men hos britiske Tortoise er medlemsmodellen blevet gearet, så de også tjener vigtige penge på over 11.000 medlemmer, der ellers ikke har til at betale.

Det lyder måske mystisk, men forklaringen er, at Tortoise, der gik i luften i april sidste år, har skabt en model, hvor donorer, kaldet patrons, kan betale for de læsere, der ikke har råd til smide 50 £ om året for et medlemsskab.

På den måde er det lykkes for Tortoise at få en bredere sammensat læsergruppe og at få økonomi ud af over 11.000 læsere, som de ellers kun kunne hilse på igennem betalingsvæggen.

Tortoise har netop offentliggjort deres opsigtsvækkende medlemstal på et åbent medlemsmøde. Ialt tjener de penge på 28.338 medlemmer (høstet siden april), men “kun” 11.535 betaler selv.

Ud over de betalende medlemmer og medlemmerne, der er betalt af patrons, har Tortoise også godt 5.000 læsere, der er medlemmer via abonnementer på deres arbejdsplads.

Udover, at de 11.341 medlemmer, der er finansieret af patrons, luner godt i det nystartede medies økonomi, så er den reelle baggrund også, at Tortoise ønsker at have en læserskare, der er repræsentativ for det britiske samfund.

Derfor scanner Tortoise hele tiden sammensætningen af medlemmerne for at spotte underrepræsenterede grupper, som så tilbydes gratis medlemskaber. De gratis medlemsskaber fordeles ved hjælp af samarbejde med diverse sociale NGO’er.

Pengene kommer fra de såkaldte patrons, som er virksomheder og fonde, der har forpligtet sig til at betale for mellem 100 og 1000 medlemmer om året. Og prisen er fuld pris på 50 £ per medlem.

Både Tortoise og patrons begrunder den specielle forretningsmodel med, at demokratiet lider, når betalingsvægge forhindrer store grupper i at deltage i den offentlige samtale. Og Tortoise er netop baseret på en tanke om demokratisk journalistik, der i videst muligt omfang inddrager alle stemmer.

Medlemmerne er dog slet ikke Tortoises vigtigste indtægtskilde. Det er derimod partnerskaber. Det er aftaler der er indgået med 18 store virksomheder og fonde, som allerede før Tortoise gik i luften havde skudt så mange penge i projektet, at Tortoise er sikret økonomi i de første tre år.

Tilsyneladende (Tortoises oplysning) bidrager partnerne alene ud fra filantropiske motiver.

Indtægterne fra Intelligence stammer fra analysevirksomhed, som er et af Tortoises ben.

Partnerskaberne fylder p.t. forholdsmæssigt meget i det samlede regnskab fordi det er første driftsår og medlemskaberne stadig har begrænset volumen. I 2020 skal der speedes op og det kommer også til at betyde, at den hidtidige lille andel omkostninger til markedsføring, kommer til at stige i år.

Medietrends beskrev Tortoise som slow news, da de præsenterede deres planer i september 2018. Analysen hos folkene bag Tortoise er, at nyheder er blevet til støj og alt for mange medier jagter breaking, men misser selve historien. Derfor ønsker Tortoise at tage en dyb indånding og slow down.

På det tidspunkt var målet at udgive maksimalt fem historier om dagen. Så mange artikler, er Tortoise så vidt vides aldrig nået op på. Men redaktionen har netop besluttet at gå total slow og reducere antallet af produktioner til kun en om ugen.

Dermed er Tortoise nærmest på vej mod det udgangspunkt, som danske Zetland havde dengang de udgav de såkaldte singler.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu