Connect with us

Medieøkonomi

Rapport: Google støtter medier for at dæmpe politisk pres

Kun når politikerne snakker om regulering og indgreb mod Googles forretning støtter IT-giganten medierne, hævder ny rapport

Udgivet

den

Rapport: Google støtter medier for at dæmpe politisk pres
Foto: Spiros Vathis/Flickr

I løbet af dette årti har Google støttet medier og medieprojekter med cirka 3,8 milliarder danske kroner. Og de mange penge er især blevet udbetalt, når det politiske pres mod Google har været stigende.

Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra ngo-organisationen Campaign for Accountability, der driver et projekt kaldet Google Transparency Project.

I den nye rapport med titlen “Google’s Media Takeover” har organisationen kortlagt i alt 1.157 donationer til medier og medieprojekter og sammenholdt dem med udviklingen i den politiske verden, hvor især politikere i Frankrig, Tyskland og EU op gennem nullerne er blevet mere og mere kristisk indstillede overfor Google.

Graf fra Google’s Media Takeover-rapport fra Google Transparency Project

Hvis man følger den blå kurve, der viser Googles donationer til europæiske mediehuse og medieprojekter, er det tydeligt at se, at gavmildheden stiger i 2012, hvor tyske og franske politikere første gang begynder at stille krav om at søgemaskiner skal betale indholdsproducenter.

I 2015 begynder EU at røre på sig med krav om bøder i milliardklassen og planer om digital ophavsret. Og i takt med at slaget i EU tabes og presset mod Google stiger i USA kanaliseres der støtte fra europæiske medier til amerikanske medier – den gule kurve.

Organisationen bag rapporten har sloganet Holding the Powerful Accountable og det slogan pirrer provokerende til mediernes generelle egen selvforståelse som vagthund. Her er det medierne, der modtager penge fra en af denne verdens største, rigeste og mest magtfulde virksomheder og en lang række af de medier, som organisationen har kontaktet i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten, har ikke ville give indsigt i donationernes størrelse, da det fremgår af deres aftaler med Google, at de ikke må offentliggøre beløbet.

Mange donationer fra Google er der dog stor transparens omkring. Det er især penge fra Google Digitale News Initiative, som blandt andet en lang række danske medier har haft glæde af. Her er både Google og medierne typisk meget åbne.

Det hører også med til det samlede billede, at støtten fra Google har bidraget til vigtig innovation og har givet små og mellemstore medier mulighed for at udvikle og eksperimentere med produkter, services og arbejdsgange, som de ellers ikke ville kunne have fundet penge til.

Ligeledes må man konstatere, at hvis det var Googles motiv, at de mange millioner støttekroner skulle smøre medierne i en sådan grad, at det politiske pres forsvandt, så er strategien endt som en dundrende fiasko. Altså med mindre Google frygtede at digital skat, ophavsret og konkurrencebøder kunne have været endnu mere dramatiske.

Rapporten indeholder også en søgbar kortlægning af de 1.157 donationer og et dyk ned i den sandsynliggør, at Googles støtte i virkeligheden er endnu mere omfattende. En lang række arrangementer, konferencer og møder, som igennem årene har fået større eller mindre støtte fra Google optræder nemlig ikke på listen.

Til gengæld, kan man akkumulere donationerne på modtagerniveau og se, hvor meget de enkelte mediehuse eller medieprojekter tilsammen har modtaget.

I det regnestykke ser toppen således ud:

  • Reuters Institute for the Study of Journalism – 8,2 mio. dollars
  • Groupe Figaro – 7,5 mio. dollars.
  • Groupe Les Echos – 7,3 mio. dollars.
  • Le Monde – 7 mio. dollars.
  • Handelsbladt – 5 mio. dollars.
  • Poynters Institute – 4,7 mio. dollars.

Se hele listen her

Eller rapporten her

Medieøkonomi

Medier sælger sig selv i skiver

Både stofområder og personlige profiler kan sælges som selvstændige stand alone produkter.

Udgivet

den

Medier sælger sig selv i skiver

Hvis ikke man kan sælge hele mediepakken, kan man overveje at sælge mediet skive for skive.

Det princip eksperimenterer flere og flere medier med. Her hjemme er er Dagbladet Information længst fremme, men udenfor Danmark er der en del iøjnefaldende cases.

Det mest almindelige er, at medierne sælger abonnementer på isolerede stofområder, men det amerikanske mandemagasin Esquire har besluttet, at magasinets mange fans af deres politiske reporter, Charles Pierce, kan nøjes med at købe adgang til hans artikler.

Beslutningen blev truffet efter, analyser viste, at hans artikler blev læst 60.000 gange om dagen og at et stigende antal læsere blev ramt af betalingsvæggen, der blev udløst efter tre gratis artikler om måneden.

Fremfor at forsøge at sælge et helt abonnement til hele Esquire bliver Charles Pierces fans nu tilbudt et abonnement på kun hans artikler.

Amerikanske McClatchy bemærkede også, at læserne var særligt aktive på et område og besluttede derfor at kapitalisere på det. Det drejer sig om sport, hvor læserne ganske vist kun udgjorde 20 procent af læserskaren. Men til gengæld leverede de 50 procent af alle sidevisninger.

Det særligt store engagement har nu fået McClatchy til at sælge sportseksionen selvstændigt og ifølge Editor and Publisher har det ikke skabt kanibalisering, som mange medier jo nok ellers ville frygte.

Tværtimod er oplevelsen hos McClatchy, at der tale om en udvidelse af kundekredsen, da alternativet til et downgrade af det fulde abonnement, oftest vil være helt at forlade McClatchy.

Dagbladet Information har siden juni tilbudt, at deres særlige klimainteresserede læsere kan nøjes med at købe adgang til et klimanyhedsbrev samt adgang til alle artikler om klima.

Initiativet er led i et større eksperiment med ompakning af Informations indhold og kan blive fulgt op af af andre initiativer, oplyste administrerende direktør Stine Carsten Kendahl, da Information lancerede klima-vertikalen.

Indtil videre har Information også lanceret en daglig nyhedsapp kaldet Miniature, som giver adgang til et mindre udvalg af dagens artikler – samt ikke mindst overblik over de vigtigste begivenheder.

Tyske Handelsblatt sporede en stor interesse (noget overraskende set herfra) blandt læserne for digitalisering af sundhedsvæsenet og har derfor lanceret et stand alone nyhedsbrev om emnet.

Handelsblatt oplyser, at det nye nyhedsbrev blot er det første i en stribe kommende stand alone produkter.

New York Times har også gode erfaringer med at udskille kryds og tværs og madopskrifter.

At der kan være gode perspektiver i at ompakke indholdet og fravige alt-eller-intet strategien kan også tage udgangspunkt i, at en meget stor andel læsere rent faktisk køber abonnement fordi de er særligt interesserede i et særligt stofområde.

American Press Institute har tidligere dokumenteret, at det gælder for hele 23 procent. Med det i baghovedet, er det oplagt, at mange andre deler den store interesse for stofområdet, men vælger ikke at købe det fulde abonnement. Blandt dem, må der være en potentiel målgruppe for et mindre og mere fokuseret abonnement.

Endelig kan man sige, at hvis det store og fulde abonnement rent faktisk hviler på, at nogle abonnenter kun er interesserede i et mindre område, så er det nok en model, der før eller siden vil falde fra hinanden.

Denne artikel er delvist inspireret af et blogindlæg hos Twipe og af tidligere artikler på Medietrends.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu