Connect with us

Original

Facebook stopper faktatjek af politikere

Den politiske debat er som en tenniskamp og Facebook vil fremover kun tage ansvar for at banen er jævn, mens politikerne selv må bestemme, hvordan de spiller deres kamp

Udgivet

den

Facebook stopper faktatjek af politikere
Fremover skal disse personer ikke frygte for faktatjek på Facebook

Facebooks angst for at få medansvar for, hvordan den kommende amerikanske præsidentvalgkamp udvikler sig, er så udtalt, at platformen nu vil slippe alle tøjler og acceptere politikerløgne på lige fod med politikersandheder.

Det er essensen af en tale og en pressemeddelelse Facebook udsendte i sidste uge. Her adresserede Facebooks VP of Global Affairs and Communication, Nick Clegg, ærligt Facebooks fejltagelser i valgkampen i 2016 og meddelte, hvordan Facebook vil håndtere de kommende udfordringer.

Istedet for at lade politikernes opslag indgå i det faktatjekprogram, som Facebook ellers normalt praler med, vil opslag fra politikere i fremtiden ikke blive kontrolleret eller sanktioneret.

“Vi mener ikke, at det er en passende rolle for os at bedømme politiske debatter og forhindre politiske udsagn i at nå deres publikum, den offentlige debat og den kritiske granskning. Derfor undtager vi politikerne fra vores tredjeparts faktatjek program,” siger Nick Clegg.

Faktatjekprogrammet handler om, at alle Facebooks brugere kan flage tvivlsomme opslag og påstande. Derefter kan Facebook sende opslaget til bedømmelse hos uafhængige faktatjekker, som for eksempel danske Tjekdet.dk. Hvis faktatjekkerne bedømmer opslaget som misvisende eller falskt, vil Facebook sanktionere opslaget på forskellige måder.

Facebook har dog hele tiden undtaget opslag med stor nyhedsværdi fra deres generelle regler og det betyder, at for eksempel billeder af den nøgne og forbrændte pige fra Vietnamkrigen accepteres af Facebook, selvom det overtræder deres regler om nøgenhed.

I fremtiden vil opslag fra politikere få samme status af nyhedsværdi, siger Nick Clegg.

“Fra nu vil vi behandle udtalelser fra politikere som nyhedsværdigt indhold, som ud fra en generel regel skal blive set og hørt.”

Nick Clegg understreger, at politiske udsagn under alle omstændigheder altid behandles kritisk af enten medierne eller politiske modstandere og at misinformation og disinformation, derfor nok skal blive afsløret.

Men det, som han ikke siger er, at selv hvis en politiker afsløres i bevidste løgne, så kan og vil Facebook ikke sanktionere og for eksempel oplyse brugerne om at opslaget er misvisende – ligesom det ville ske, hvis for eksempel Medietrends postede en løgn på Facebook.

Istedet sammenligner Clegg den politiske debat med en tenniskamp, hvor det er Facebooks opgave at sørge for at banen er plan, nettet har den rigtige højde og at linjerne har den rigtige længde.

“Hvordan spillerne vælger at spille deres kamp er op til dem og ikke os. Det er ikke vores opgave at være politiske deltager,” siger han.

Han oplyser ikke, hvordan Facebook definerer politikere og det bliver derfor spændende at se om de giver lige frit spil til alle med et politisk budskab. For eksempel vil danske Rasmus Paludan og britiske Tommy Robinsen, der begge har haft og har karantæne, jo nok påberåbe sig deres status som politikere.

Nick Clegg lægger ikke skjul på, at konteksten for beslutningen er det kommende amerikanske præsidentvalg. Og det er ret oplagt, at Facebook ville komme til at få en meget synlig rolle, hvis de skulle sanktionere alle Donald Trumps misinformationer, som ved seneste optælling fra Washington Post løb op i over 12.000 i hans tid som præsident – heraf en stor del på Facebook.

Beslutningen om at undtage politikere fra faktatjek sætter en anden nyhed fra Facebook i relief. Nemlig deres to uger gamle beslutning om at etablere et uafhængigt nævn, som får myndighed til at omgøre beslutninger og sanktioner truffet af Facebook på grund af overtrædelser af Facebooks regler.

Da nævnet, der også er blevet omtalt som en slags globalt debat højesteret, blev præsenteret, opfattede mange det som et skridt i en retning af, at Facebook nu ville påtage sig et større redaktionelt ansvar for det indhold, der bringes på deres platform.

Men med beslutningen om at give alverdens politikere frit spil til at lyve, som det passer dem, skal man nok mere hæfte sig ved at, nævnet er uafhængigt og at Facebook derfor skaber sig en effektiv distance til ansvaret med brug af arms-længde-princippet.

Kombinationen af de to beslutninger betyder, at den politiske debat løftes væk fra Facebooks skuldre og hvis nogen oplever, at nogen går for vidt, kan de klage til et nævn. som Facebook også har fraskrevet sig ansvaret for.

Hokus pokus, Facebook har rene hænder.

Omvendt må man medgive Nick Clegg, at situationen, hvor et privat firma som Facebook har magt til at bestemme, hvad der er stuerent, sandt eller falsk i den politiske debat, heller ikke er optimal. Nærmest tværtimod.

Men det var netop derfor, at Facebooks faktatjekkoncept med uafhængige faktatjekkere var glimrende – også når det gjaldt opslag fra politikerne.

Et par undtagelser i Facebooks liberaliserede debatpolitik er:

  • Hvis udtalelser fra en politiker direkte opfordrer eller kan skabe voldshandlinger, vil de blive taget ned.
  • Politikere, der deler opslag, som allerede er flaget som misinformationer eller hate speech, vil blive sanktioneret ligesom alle andre. Det vil blandt andet sige, at Facebook ledsager opslagene med opslag, der har modsatrettede informationer.
  • De manglende faktatjek gælder kun for organiske (gratis) opslag, mens Facebook fortsat vil praktisere strammere regler for betalte opslag. Det skyldes formentlig, at de potentielt kan få større rækkevidde og kan målrettes mere præcist.

Læs også