Connect with us

Medieøkonomi

Journalister måles på om deres artikler sælger abonnementer

Kvoter, mål og bonus er ved at snige sig ind i medieverden, hvor det i højere og højere grad forventes at journalisterne bidrager til salget

Udgivet

den

Journalister måles på om deres artikler sælger abonnementer
Foto: Wikimedia Commons

Uden godt indhold fra journalisterne er det ikke muligt at sælge abonnementer og uden abonnementer er der ikke råd til journalisternes løn.

Derfor binder flere og flere medier det kredsløb tættere sammen ved at opsætte kvoter for, hvor mange abonnementssalg journalisternes artikler skal skaffe eller ved at udbetale dem bonus, hvis deres arbejde fører til nye abonnementer.

Det skriver Digiday og nævner blandt andet Seattle Times, der de seneste to år har indsamlet data så journalisterne kunne se, hvilke historier, der skaffede nye abonnenter.

Og hver journalist skal nå et årligt mål om at skaffe 15 procent højere salg end året før.

Seattle Times måler journalisternes salgsindflydelse ved at markere påvirkningen med tre forskellige grader:

  • Influenced: Hvis en læser køber abonnement bliver alle artikler, som vedkommende har læst de seneste 30 dage stemplet influenced.
  • Highly influenced: Artikler, som den nye abonnent enten har læst indenfor den seneste uge før købet eller de seneste fem artikler før købet.
  • Directly influenced: Artikler som er læst indenfor samme besøg, som abonnementssalget sker i.

Ledende redaktør Ray Rivera fra Seattle Times siger, at de artikler, som får gode point oftest også er de artikler, som avisen og journalisterne selv sætter pris på.

“Vigtige vagthundehistorier, dybdeborende fortællinger, politiske historier. Alle sammen historier, som er i centrum af vores mission,” siger han.

Hos Business Insider er man angiveligt gået endnu videre og har sat kvoter og mål op for alle journalisterne. Nogle har mål for, hvor sidevisninger de skal levere, andre har mere tilpassede brugermål og endelig – skriver Digiday – har journalisterne, der skriver artikler til Business Insider Prime (betalingsindhold) kvoter for, hvor mange abonnementer, de skal skaffe.

Og ifølge Digiday er der bonus til de journalister, der når målene.

Her hjemme har Jysk Fynske Medier i snart to år beregnet en særlig score for alle betalingsartikler, hvor også artiklernes eventuelle salg af nye abonnementer medregnes. Den særlige score er tilgængelig for alle på redaktionerne. Men det fremgår ikke præcist, hvor mange konverteringer artiklen har skaffet. Til gengæld anvendes journalisterne samlede score som grundlag for månedlige evalueringssamtaler med den nærmeste chef.

Artiklernes salg er dog kun en ud af seks parametre i den samlede Plus-score.

Du kan læse en detaljeret artikel her om Jydske Vestkystens digitale transformation og evalueringssamtalerne.

I Australien har mediehuset News Corps ønske om at opsætte kvoter for journalisternes salg netop skabt konflikt med journalisternes fagforening, der kalder mål uacceptabelt. Og hos Seattle Times oplyser ledelsen, at målet om at hver eneste journalist skal vækste med 15 procent årligt ikke er et krav og at ingen bliver straffet for ikke at nå målet.

Her hjemme er det ikke usædvanligt, at mediechefer har bonusløn, som også knyttes til abonnementssalget.

Medieøkonomi

Høje læsetider øger risiko for at droppe abonnementet

Medier, der vil holde fast i deres betalende læsere, skal hjælpe dem til at skabe gode læservaner fremfor højt tidsforbrug. Det konkluderer analyse af flere års læserdata fra tre mediehuse.

Udgivet

den

Høje læsetider øger risiko for at droppe abonnementet
Foto: HopeMedia Stock Photography

Hvis abonnenterne bruger lang tid på mediernes websites, opfattes det oftest som en indikator på, at læserne kan lide, hvad de får. Men faktisk er det i mange tilfælde et signal om, at de er på vej til at opsige deres abonnement.

Det er den mest overraskende konklusion i en ny og meget tilbundsgående analyse af flere års læserdata fra tre amerikanske mediehuse. Men flere andre pointer er med til at tegne et helt nyt billede, af hvordan medier, der går fra annonceøkonomi til primært abonnementsindtægter, skal måle sig selv og udvikle deres strategi.

Undersøgelsen

Forskere fra Northwestern University’s Medill School of Journalism, The Spiegel Research Center og Knight Lab har modtaget og knækket flere års anonyme læser- og abonnementsdata fra Chicago Tribune, Indianapolis Star, and San Francisco Chronicle. En massiv bunke data på ialt 13 terrabyte.

Projektets mål er at blive klogere på, hvorfor nogle læsere bliver kernelæsere og at forudse hvorfor, hvornår og hvem der opsiger abonnementet. Projektet er berammet til at køre i to år, og pointerne der optræder i denne artikel, skal opfattes som en midtvejsstatus. De er dog baseret på så store datamængder, at de næppe ændres. Men yderligere analyser kan forhåbentligt give mere detaljerede forståelser af pointerne.

Fire pointer

  1. Det bedste måde at undgå, at læserne opsiger abonnementet er, hvis de udvikler stabile og frekvente læservaner. Forskerne udpeger især nyhedsbreve som vigtige værktøjer til at skabe de ”gode læservaner”.
  2. Læsere, der ofte kommer via sociale medier og som har mange sidevisninger er svære at sælge abonnementer til, og hvis de har abonnementer, er de i høj risiko for at opsige dem. Forskerne peger på, at det kan skyldes, at de konsumerer store mængder indhold, som de typisk også vil kunne finde på andre medier.
  3. Godt brugerdesign, hurtige mobilsites og få forstyrrende annoncer bidrager til at læserne holder fast. Fx viser det sig, at læsere med adblockere oftere opsiger abonnementet end dem uden, og det tolker forskerne som et tegn på, at de har haft dårlige oplevelser med annoncer.
  4. På to af de tre medier stiger risikoen for at læserne opsiger abonnementet, hvis de bruger meget tid på websitet. Forskerne vurderer, at læserne oplever det som tidspilde og at de måske søger hen, hvor de kan blive informeret hurtigere og mere effektivt.

Især den overraskende konklusion om det høje tidsforbrug får forskerne til at tale om behovet for udvikling af helt nye fortælleformater, der har som mål at orientere hurtigt, overskueligt og gerne i småbidder. Denne artikels opbygning, kunne være et eksempel på det.

Centralt i de gode læservaner og den hurtige og overskuelige orientering, står de regelmæssige nyhedsbreve. De må meget gerne være skrevet i en form, så abonnenterne får mest mulig information i selve nyhedsbrevet og ikke behøver at klikke over på websitet.

Den strategi har danske Mandag Morgen netop kastet sig ud i med daglige briefs til de betalende læsere. Her dissekerer redaktionen hver dag en af MMs lange artikler, så abonnenterne får alle væsentlige pointer selvom de måske ikke har tid til at læse selve artiklen.

Nyhedsbrevene fra amerikanske Axios er også eksempler på nyhedsbreve, der fortæller hele historien ved hjælp af meget informerende mellemrubrikker og som ikke blot teaser æserne til at klikke over på et website.

Forskerne peger også på:

  • Kloge (lokal)medier finder ud af, hvad der er virkelig vigtigt for deres læsere. Hvis mediet identificerer det særlige stof, kan de også overveje at kapitalisere yderligere på det ved fx at sælge det særskilt. Læs: Medier sælger sig selv i skiver.
  • Sidevisninger er døde målenheder. Med mindre ens primære indtægter kommer fra annoncevisninger, giver det ikke mening at stirre på sidevisninger. Pageviews er so much last year.

Kort sagt

Det gælder om at styrke relationen til læserne, så de bruger mediet ofte og oplever værdien på den mindst besværlige måde. Overskuelighed serveret det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, er nøglen til succes. Og der har nyhedsbreve særlige kvaliteter. Apps kan lidt det samme, men har en højere startudfordring for de fleste.

Kilder til denne artikel

Denne artikel er skrevet på baggrund af denne podcast og artikel fra Journalism.co.uk og denne artikel fra NiemanLab.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu