Connect with us

Medieøkonomi

Miniature er originalt, kommercielt og publicistisk godt tænkt

Dagbladet Information lancerer nyhedsapp, som uretfærdigt sammenlignes med The Economist app. Set som Informations app shiner den bedre

Udgivet

den

Dagbladet Information lancerer nyhedsapp, som uretfærdigt sammenlignes med The Economist app. Set som Informations app shiner den bedre

Dagbladet Information skal have stor ros for at eksperimentere fordomsfrit med deres forretningsmodel og deres udvikling.

For ikke længe siden lancerede avisen en klimapakke, hvor særligt klimainteresserede kan nøjes med at købe adgang til avisens klimaartikler. Og i dag lancerer de Miniature, som er en nyhedsapp, der leverer dagens hurtige overblik.

Information selv, kalder Miniature for deres kvikke lillesøster og på Twitter sammenligner flere Miniature-appen med The Economists morgenbrief med navnet Espresso.

Sammenligningen er oplagt eftersom begge apps serverer en hurtig overbliksartikel om dagens væsentlige begivenheder samt en håndfuld udvalgte artikler. For begges vedkommende er der tale om benhård prioritering.

Men sagt med al respekt for Information, så giver deres kvikke lillesøster mig ikke samme trygge fornemmelse af, at jeg nu er virkelig klædt godt på til dagens begivenheder.

Og hvorfor ikke?

Fordi Espresso er originalt indhold, som er fintunet til netop at give overblik, mens Miniature, bortset fra overbliksartiklen, er en ompakning og genbrug af Informations samlede produktion.

Det er en glimrende ide at versionere og ompakke, men jeg er bange for at, Information ikke slipper så let, hvis de vil sælge Miniature (79 kr. månedligt) som en dansk pendant til Espresso.

Espressos raison d’être er at servere verden som en Knorterning, mens Miniture i højere grad serverer Dagbladet Information, som en Knorterning. Blandt andet er de tre daglige artikler på Miniature udvalgt blandt dagbladets generelle produktion.

Hvis man skal være fair overfor ideen, og det vil jeg gerne, foretrækker jeg derfor at se Miniature som et miniature-produkt for dem, der foretrækker en slags Information Light.

Det synes jeg til gengæld er er en fremragende ide og hvis Miniature kan sætte en daglig standard, hvor det rent faktisk er Informations tre “bedste” artikler, der bliver serveret, tror jeg både, at Miniature kan få sit betalende publikum og at den kan eksistere uden at kannibalisere væsentligt på moderskibet.

Men så vil jeg tillade mig at gætte højt på, at det ikke er den rigtige prioritering, at den ene af de tre artikler, er dagens leder. Personligt er jeg rimelig ligeglad med mediechefers holdninger og vurderinger – det gælder ikke kun Information – men jeg anerkender, at nogle/mange er glade for at læse lederen.

Jeg tænker dog, at det segment, som elsker dagens leder så højt, at de opfatter den som en af døgnets tre vigtigste journalistiske produktioner, er så hardcore, at de også foretrækker hele pakken og ikke vil nøjes med Miniature.

Uagtet det, er det en dødssynd at vurdere et nyt produkt på dets første udgave. Jeg ser derfor frem til at følge udviklingen og justeringen af Miniature. Hvis man vil udvide sin kunde- og læserkreds er der kun en vej frem og det er at innovere både abonnementsmodel, distribution og indhold.

Information har gang i mange spændende tanker og de skal derfor ikke sammenlignes med noget de ikke er, men vurderes som nye facetter af sig selv. Og i det lys, er Miniature originalt, kommercielt og publicistisk godt tænkt.

Læs hvad Information selv skriver om Miniature og få link til den. Den er gratis den første måned.

Miniature er en del af et udviklingsprojekt af abonnementstrukturen, som Information for halvandet år siden fik 3,4 millioner kroner i støtte til at udvikle fra Google Digital News Initiative.

Medieøkonomi

Otte grunde til at gratis corona-indhold hjælper Jysk Fynske Medier

Gratis coronaartikler får rekordmange læsere til at tegne abonnement på Jysk Fynske Medier. Her beskriver data- og analyseredaktør Claes Senger Holtzmann JFMs strategi og ikke mindst gode resultater

Udgivet

den

Otte grunde til at gratis corona-indhold hjælper Jysk Fynske Medier

Dette blogindlæg er skrevet af Claes Senger Holtzmann, der er data- og analyseredaktør på Jysk Fynske Medier. Indlægget er en lettere omskrevet version af et internt papir fra JFM.


Jeg deler på opfordring denne ellers interne feedback-analyse til ekstern inspiration og vidensdeling. Det er vigtigt at sige, at det ikke er et forsøg på at gøre sig til dommer over, om det er rigtigt eller forkert at åbne betalingsmuren helt eller delvist under corona-krisen.

Jeg er i princippet (også) enig med Thomas Baekdals argumenter for at opretholde en betalingsmur, men vi står i en helt usædvanlig situation, og dette er udelukkende et kig på de positive perspektiver ved at have løftet betalingsmuren i en usædvanlig lang periode. Nogle konkrete tal er udeladt i denne lettere omskrevne version med forklaringer i parentes.

Og nu til den punktopdelte analyse:

Søndag havde vi den tredjebedste plus-salgsdag nogensinde (og mandag var også god). Den kommer på ryggen af en fantastisk opbakning fra områdets borgmestre (som på eget initiativ opfordrede borgere og virksomheder til at støtte deres lokale medier) – og en periode med udfordrede tal som følge af de relativt få artikler bag betalingsmuren på vores nyhedssites (og andre interne ændringer). Det kan vi lære rigtig meget af.

Herunder: Hvad er det egentlig, vi sælger?

1

Vi lever op til vores publicistiske formål om at understøtte de lokale samfund. Behovet for pålidelig lokal information har aldrig været større, og vi gør en forskel ved at lade alle læse med. Selvom en case-artikel om en corona-smittet måske ikke indeholder faktuel beredskabs-info om situationen, er den alligevel med til at vise folk, hvor alvorlig situationen er. For nogle er fakta og tal ikke nok.

2

Vi gør, hvad der er bedst for vores abonnenter. På den ene side kan du sige, at abonnenter kan føle sig snydt, fordi andre kan få, hvad de har betalt for, gratis. På den anden side, kan du sige, at vores abonnenter har en personlig interesse i, at alle får vigtig information om, hvordan de skal forholde sig. Det har personlig værdi for dem, at naboen, kollegaen og alle andre i lokalområdet opfører sig ansvarligt.

3

Vi åbner folks øjne for værdien af det, vi laver. Allerede inden borgmester-kampagnen så vi en del brugere købe et abonnement via den banner-kampagne, vi kører i øjeblikket (hvor vi fortæller, at vi har låst corona-artiklerne op, men inviterer brugerne til at bakke op om dækningen via et abonnement). Borgmesterkampagnen hjalp os meget, men ca. halvdelen af konverteringerne kom inden borgmester-kampagnen blev publiceret. Det er brugere, der betaler for, at vi forsøger at gøre en vigtig forskel i lokalområdet – ikke (kun) for at få adgang til indhold bag betalingsmuren.

4

Vi lærer en vigtig lektie om, (en del af) værdien af det vi laver – set fra abonnentens synspunkt. Vi fokuserer ofte på, at vi sælger (adgang til) indhold og overser dermed, at det har værdi for folk at gøre en forskel ved at støtte et meningsfuldt formål. Mens vi hver dag laver mange artikler som er personligt relevante og værdifulde for mange læsere, så laver vi også historier som ikke er afgørende for den enkelte at læse, men som vedkommende gerne vil støtte, at vi laver. De kritiske spørgsmål efter et halvkedeligt byrådsmøde er ikke nødvendigvis indhold du bare skal læse – på samme måde som du bare skal se Game of Thrones. Måske laver vi slet ikke en historie fra mødet, hvis ikke der er noget at fortælle. Men den lokale borger vil gerne støtte, at vi er på vagt og arbejder for lokalsamfundet. Det er en service, de er med til at finansiere – ikke (kun) indhold, de køber adgang til. Og det har værdi for dem at være en del af.

5

Vi bliver bedre afstemt med værdien i at være med til at gøre en forskel for lokalsamfundet. I øjeblikket har vi fuld fokus på at være kritiske, konstruktive og opbyggelige – frem for at finde huller i osten og dyrke polemiske debatter om hypotetiske problemer. Det er ikke givet, at vores lokale borgmestre havde vist samme støtte, hvis vores formål ikke skinnede så klart igennem og vores artikler var gratis (vores lokale medier har blandt andet lavet kampagner, der opfordrer borgerne til at støtte de lokale virksomheder). Og det følger også, at det ikke er et svaghedstegn at bede om støtte. Det er en invitation til at være med til at gøre en forskel. Det har (også) værdi for den enkelte, og det forpligter os på en vigtig retning.

36 bormestre har på eget initiativt valgt at opfordre alle til at støtte lokale medier

6

Vi åbner ikke en flanke for fx BT, Ekstra Bladet og andre. I Sverige har mange lokale medier fastholdt betalingsmuren, og det har fået Aftonbladet til at udvide dækningen lokalt. Herhjemme ser vi også BT og Ekstra Bladet fokusere på de bedste lokale historier fra hele landet, og det er giftigt, hvis vi vænner brugere, der potentielt kan blive abonnenter, til at gå til andre medier.

7

Vi får mange loyale brugere: Den gruppe vi har lettest ved at konvertere til abonnenter og fastholde som abonnenter, er brugere der kommer ind på vores nyhedssites næsten hver dag. Og det er gruppen af brugere, der kommer ind på vores sites 4, 5 eller 6 gange på en uge, der er vokset mest i den højintense corona-uge viser vores data. De tre grupper har alle en stigning på over 50%. Med andre ord er vi altså ved at opbygge en vane hos en gruppe af brugere, og det kan vi udnytte. Både i forhold til at nå bredere ud i publicistisk sammenhæng, men også i forhold til at konvertere og fastholde brugere, når låsningsgraden stiger igen.

8

Vi får mange unge brugere: Vi har i årtier snakket om printavisens aldrende publikum og hvordan vi ’får fat i de unge’. Ifølge Google Analytics demografi-data er det aldersgruppen 25-34 år, der er vokset mest i corona-perioden – med knap 50%. Det er den aldersgruppe, vi har flest brugere i på vores nyhedssites.

Det er med andre ord en målgruppe, vi kan have en relation til i mange år.

Som nævnt er ovenstående ikke en efterrationalisering, der skal retfærdiggøre noget eller fungere som slet skjult kritik af andre. Det havde givetvis tjent os bedre økonomisk at holde (nogle) corona-artikler bag betalingsmuren på den korte bane. Men vi har noget at arbejde videre med. Og en positiv retning.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu