Dengang print var kreativt

Selvom print er noget, læserne i sagens natur er nødt til at holde i hænderne, er det i højere grad designet til at kigge på istedet for at blive rørt ved.

Det mener Tony Quinn, der har den ubeskyttede titel magasin historiker og som i 20 år har udgivet sitet Magforum, der forsøger at skabe overblik over tendenser i magasinverdenen.

Han underbygger sin påstand med, at der tidligere var et stort innovativt udviklingsarbejde forbundet med at udnytte papirets fysiske muligheder. I sin mest simple form, kan det være en kryds og tværs, der giver mulighed for at skrive interaktivt på papiret og og i andre tilfælde, er der tale om plakater m.v. der kan hives ud af magasinet.

Quinn er muligvis påvirket af, at en af magasinhistoriens mest kreative udnyttelser af papiret er ved at synge på sidste vers. Nemlig indersiden af Mad Magazines bagside, som i over 50 år har præsenteret en særlig bidsk satire, som opstod, når læserne halverede papiret ved at folde det sammen.

Alle fold-in-bagsider er tegnet af en og samme mand, Al Jaffee, og han fortæller, at inspirationen til bagsiderne kom fra National Geographic og Playboy, der excellerede i fold-ud-plakater indenfor hver deres redaktionelle fokus.

“De havde deres fold-outs, så jeg tænkte, at Mad Magazine skulle have en fold-in,” fortæller Al Jaffee i denne korte video om sit arbejde.

Men i løbet af dette efterår lukker Mad Magazine og dermed er det også slut med fold-ins.

Mange andre kreative udnyttelser af papirets fysiske form er i tiden forsvundet. En artikel fra Columbia Journalism Review bragte i sidste uge en lang række eksempler, som magasin historikeren Tony Quinn, synes der er særlig grund til at fremhæve.

Det drejer sig for eksempel om det britiske pop-kulturmagasin Nova, der udkom i slutningen af 60’erne og i starten af 70’erne. En af deres ikoniske udnyttelser af papiret, var en stribe billeder af en fotomodel, der langsomt smed tøjet.

Billederne var trykt på kraftigere papir og læserne kunne klippe dem ud og samle dem sammen til et lille hæfte, som dermed blev til en lille striptease-film, når man bladrede i siderne.

Længe før Novas gør-det-selv-film var folde-ud plakater meget udbredte. Mest gennemført til dags dato, ifølge Tony Quinn, var en plakat i full body size af Brigitte Bardot i høje hæle og petit fransk natkjole i 1957 i Reveille.

Plakaten, blev skabt ved at læserne samlede uendelig mange sider sammen med tape og knappenåle.

Går man langt tilbage i magasinhistorien er der eksempler på magasiner, der havde konkurrencer om, hvem der kunne klippe-klistre de fineste papirfigurer af ud magasinet. Og britiske John Bull blev i begyndelsen af 1800-tallet et af de største britiske magasiner ved at læserne kunne deltage i en konkurrence, hvor man skulle klippe bogstaver ud af magasinet. Gevinsten var en hel årsløn.

Tony Quinn håber, at flere moderne printmedier vil genoplive tidligere tiders fokus på papirets muligheder:

“Papiret trives her og der, men det er spredt ud og kan være svært at få øje på,” siger han og henleder dog opmærksomheden på Delayed Gratification, Real Review og Tyler Brule’s Monocle, som eksempler på moderne fyrtårne.

Læs Tony Quinns egne artikler om de to første magasiner her og her.

I nyere tid fremhæver Tony Quinn The New York Times sektion for børn, der ofte aktiverer deres unge læsere til klippe eller male i avisen. Til CJR fortæller sektionens art director Debra Bishop , at det er redaktionens mål, at avisen ikke bare skal læses, men også bruges. Og successen er hjemme, når børnene gemmer avisen og allerhelst hænger den op på væggen.

Hun argumenterer for, at jo mere aktivitet avisen skaber på grund af de muligheder, der ligger i det fysiske, jo bedre forstår læserne de emner, de læser om. Hun håber derfor, at flere printmedier vil omfavne deres egen platform – papiret.

“If print wants to sort of hang in there a little bit more, yes, I think they’re going to have to be as innovative as possible,” siger hun til Columbia Journalism Review.