Connect with us

Original

Fake news skaber falske minder

Irske vælgere var overbeviste om at de kunne huske at have set nyheder, som forskerne selv havde fabrikeret

Udgivet

den

Fake news skaber falske minder

Falske historier kan ikke alene påvirke vores opfattelse af virkeligheden, de påvirker også vores hukommelse. Det viser et stort studie, der blev gennemført under valgkampen for at legalisere abort i Irland i 2018.

I valgkampens sidste uge, bad forskere fra University College Cork og University of California 3.140 vælgere om at deltage i en spørgeskemaundersøgelse om valget.

I undersøgelsen blev vælgerne præsenteret for seks nyheder fra valgkampen, som de skulle svare på om de kunne huske at have set før. Og hvis de havde det, skulle de også helst angive, hvor de havde set nyhederne.

To af de seks nyheder var dog fabrikerede af forskerne og havde aldrig set dagens lys før. Alligevel angav 48 procent af vælgerne at de kunne huske mindst en af de falske historie og hvis man tager tvivlerne med, som måske godt kunne huske de fabrikerede historier, nåede andelen op på 63 procent.

De vælgere, der planlagde at stemme ja til legalisering af abort var mere tilbøjelige til at huske fabrikerede historier, der satte nej-kampagnen i et dårligt lys, ligesom nej-vælgerne bedst huskede fabrikerede historier, der sværtede ja-kampagnen.

Selv når respondenterne i undersøgelsen blev oplyst, at nogle af de seks nyhedshistorier, de blev præsenteret for, var fabrikerede, var kun 47 procent i stand til udpege, hvilke historier, der var fabrikerede.

Forskernes konklusion på baggrund af undersøgelsen er, at vælgere er mest tilbøjelige til at skabe falske minder, der matcher og bakker op om deres egne politiske synspunkter.

Download hele undersøgelsen her

Original

Nyt medie lader alle kopiere deres journalistik

The Markup vil kulegrave de usynlige magtbastioner i den digitale verden og deres afsløringer skal bredes ud ved at alle får lov at kopiere hvert et ord

Udgivet

den

Nyt medie lader alle kopiere deres journalistik

Big Tech Is Watching You. We’re Watching Big Tech.

Sådan lyder det redaktionelle løfte fra nystartede The Markup, som vil kulegrave de usynlige algoritmer og koder, der får mere og mere magt over vores tilværelse.

Basalt set er det klassisk undersøgende journalistik, som The Markup repræsenterer, men eftersom de institutioner, som The Markup har i søgelyset, er verdens stærkeste techorganisationer, så bliver The Markups metoder også nyskabende.

I et velkomstbrev forklarer redaktøren, Julia Angwin, at de har udviklet deres helt egen undersøgende metode med inspiration fra videnskabens verden.

The Markup Method er:

  1. Build. The Markup stiller spørgsmål og indsamler data, opbygger datasæt og afprøver hypoteser.
  2. Bulletproof. Ligesom i videnskabens verden tryktester redaktionen deres fund igennem hårde review-processer, hvor eksterne eksperter og dem, der undersøges, inviteres til at finde eventuelle huller i dokumentationen.
  3. Show our work. Historien publiceres med fuld transparens om metode og offentliggørelse af alle data og dokumenter. En omfattende metoderapport offentliggørelse også.

Redaktionen på The Markup består af både journalister, statistikere, kodere og grafikere. Og de nævner en passant, at de mestrer alt fra klassisk datajournalistik til avanceret brug af kunstig intelligens og machine learning.

The Markup er et non profit medie, som skal overleve på donationer fra både fonde og læsere. Her og nu er de skudt igang takket være en donation på 23 millioner dollars fra Craig Newmark – manden som med Craigslist disruptede de amerikanske mediers lukrative indtægter fra rubrikmarkedet og som nu betaler af på den dårlige samvittighed med generøse bidrag til nye medieprojekter.

Netop fordi The Markup ikke er afhængige af abonnementsalg eller annoncer og fordi deres mål er at få udbredt journalistikken mest muligt, udkommer de efter målsætningerne i Creative Commons, som også er kendt fra for eksempel billeddatabasen Flickr, hvorfra alle kan hente og kopiere billeder gratis.

The Markup er så kompromisløse i deres publiceringsstrategi, at de ligefrem stiller artiklerne til rådighed med fuld HTML-kode, så de er lige til at smide ind på et hvilket som helst website.

Sådan ser genudgivelsesfunktion ud – placeret efter alle artikler

Ideen med at udbrede journalistikken så kompromisløst er ikke set mange gange tidligere. Dog har det amerikanske med The Conversation en tilsvarende funktion. Det norske faktatjekkermedie Faktisk.no leverer en lidt anden løsning, hvor deres artikler kan embeddes på eksterne medier.

Hvis du kender til eksempler på medier, der stiller html-kode til rådighed ligesom The Markup og The Conversation, så tip endelig. Enten på mail her, eller i kommentarspor på denne artikels Facebookopslag.

The Markup er også kompromisløs i deres ikke-brug af læserdata. De opsamler intet om læserne og kan derfor ikke foretage selv de mest simple analyser af læsernes adfærd.

Som et godt eksempel på, hvor svært det er at leve op til ikke at indsamle data, er det The Markups udfordringer med at finde et firma, der kan håndtere deres nyhedsbreve på en måde, hvor læsernes adfærd ikke bliver indsamlet.

Den opgave tog fem uger at løse og først da det hollandske selskab Revue (som Medietrends også bruger) indvilgede i at skræddersy en løsning, kunne The Markup udsende nyhedsbreve uden at bryde løftet om ikke at indsamle data.

Forinden havde de været forbi alle de store nyhedsbrevsmaskiner, hvor ingen nogensinde havde hørt om, at nogen ville udsende nyhedsbreve uden at vide, hvordan og hvor meget de blev læst.

Den første tophistorie i The Markup handler om den usynlige algoritme, der bestemmer, hvor meget du skal betale for en bilforsikring. Undersøgelsen viser, at det ikke er din risiko for at køre galt, der bestemmer præminen, men derimod, hvor sandsynligt det er, at du kan lokkes til at betale en høj pris.

Tjek The Markup her.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu