Connect with us

Original

Læserne vil have medindflydelse på avisen

I fire måneder har Jysk Fynske Mediers læsere kunne komme med forslag til historier. Det er der foreløbigt kommet 60 artikler ud af

Udgivet

den

I fire måneder har Jysk Fynske Mediers læsere kunne komme med forslag til historier. Det er der foreløbigt kommet 60 artikler ud af

Hvad skete der egentlig med det springvand, der engang stod på torvet i Fredericia?

Det spørgsmål er et af over 250 spørgsmål, som fire redaktioner under Jysk Fynske Medier foreløbigt har modtaget fra læserne, efter redaktionerne bad læserne om at deltage i ideudviklingen.

Konceptet kaldes public powered journalism og helt nede på jorden foregår det ved, at læserne møder spørgebokse, der opfordrer dem til at dele deres ideer og undren med redaktionerne.

Og det kommer der masser af gode ideer ud af, fortæller Anders Hjelmer Paulsen, der er redaktør for sociale medier og digitale værktøjer på tværs af Jysk Fynske Mediers udgivelser og tovholder på projektet.

”Ofte er det historier, der betyder rigtig meget for læserne og som vi måske ikke ville have opdaget på andre måder. Derfor munder det ofte ud i nære historier, som får gode læsertal,” siger Anders Hjelmer Paulsen.

Blandt historierne, der foreløbigt er kommet ud af projektet, er historien om en gammel, nedslidt betontrappe i Aabenraa, som nærmest er livsfarlig for fodgængerne og historien om det forsvundne springvand i Fredericia.

Den historie er foreløbig mundet ud i at Fredericia Dagblad har været på besøg i kommunens hidtil ukendte (for den større offentlighed) depot for aflagte springvand, kunstgenstande og diverse objekter fra det offentlige rum.

Efter avisens dækning af sagen overvejer kommunens tekniske udvalg nu at bruge de mange genstande mere aktivt. Det kan for eksempel være med placeringer i kommunens rundkørsler, hvilket også er et forslag som en læser har stillet via Fredericia Dagblads spørgebokse.

Motoren i projektet leveres af Hearken, der i forvejen bidrager til public powered journalism hos over 140 store og små medier. De tæller alt fra små amerikanske radiostationer til britiske BBC.

Da Jysk Fynske Medier lancerede projektet i maj sagde Jysk Fynske Mediers digitale chefredaktør Jørn K. Broch til Medietrends, at det skete for at styrke nærheden.

”Vi tror, at det kan gøre vores journalistik mere relevant, vedkommende og at det kan knytte tættere bånd mellem os og brugerne,” lød det.

Efter knap fire måneder er det dog endnu for tidligt at konkludere om ambitionerne er indfriet. Men både Jørn Broch og Anders Hjelmer Paulsen giver udtryk for at projektet ser godt og lovende ud.

Det skal dog fortsætte i et år, før Jysk Fynske Medier beslutter om, det skal bredes ud til de mange øvrige redaktioner i medieimperiet.

Lige nu er metoden implementeret hos fire redaktioner hos Horsens Folkeblad, Fredericia Dagblad, JydskeVestkysten og Fyens Stiftstidende.

Her har læserne foreløbigt pitchet 256 historier. Ud af de mange forslag udvælger redaktionerne nogle, som læserne kan stemme på. Ind til videre har det givet næsten 3000 stemmer.

Se hvordan Jydske Vestkystens læsere kunne vælge mellem fire forskellige historier

I alt har de fire redaktioner skrevet 46 artikler på baggrund af projektet. Og da flere har givet anledning til opfølgninger, er det korrekte antal artikler i virkeligheden tættere på 60.

ORGANIZATION NAMEQUESTIONSANSWERSVOTES
Faaborg-Midtfyn879795
Fredericia Dagblad51685
Horsens Folkeblad4015233
JV Aabenraa75161776
I alt253462889

Ud over at public powered journalism skaber nær og relevant journalistik, er det også en effektiv måde at indsamle emails på læserne. Når læserne stiller spørgsmål, kan systemet tilbyde, at de samtidig bliver tilmeldt et nyhedsbrev.

Den funktion udnytter Jysk Fynske Medier dog ikke p.t. Men de svarer læserne per mail, hvis deres ide bliver gennemført.

Se hvordan de fire redaktioner giver læserne mulighed for at blande sig i journalistikken:

Jydske Vestkysten
Horsens Folkeblad
Fredericia Dagblad
Fyens Stiftstidende

Data

Lokalmedier reducerer tab på Facebook

Udgivet

den

Lokalmedier reducerer tab fra Facebook

Siden Facebook for snart to år siden skruede ned for mediernes eksponering på Facebook, har de lovet, at lokale nyheder ikke skulle blive ramt.

Tidligere analyser viser, at Facebook nogenlunde holder løftet i USA og nu peger nye data også på, at løftet har begunstiget danske lokale- og regionale medier.

Det fremgår af en ny analyse, Medietrends har foretaget af 99 danske regionale og lokale mediers Facebooksider. I analysen sammenlignes alle opslag fra juli 2018 til juni 2019 med den tilsvarende 12-måneder-periode året før.

Den mest enkle kurve til at illustrere spørgsmålet er, hvor mange likes, delinger og kommentarer medierne opnår per opslag.

Den grønne kurve viser med al tydelighed, at de 99 medier fik mindre og mindre ud af deres opslag igennem hele perioden fra sommeren 2017 til sommeren 2018. Og med samme tydelighed viser den røde kurve, at der sker noget positivt med algoritmen i efteråret 2018.

I alle måneder i 2019 har medierne i gennemsnit ligget mellem 16 og 33 procent højere end den tilsvarende måned året før.

Det skal understreges, at Medietrends analyse udelukkende måler interaktioner og antal opslag. Det kan derfor ikke direkte oversættes til rækkevidde på Facebook eller antal klik tilbage til mediernes egne sider.

Ligeledes kan det ikke udelukkes, at 99 andre lokale og regionale medier kunne have givet et andet billede. Men listen dækker alle regionale medier og et tilfældigt udvalg af lokale medier.

Listen indeholder kun skrevne medier. Havde den fx også inddraget TV2-regionerne, ville en stor mængde video-opslag formentlig have påvirket voldsomt i det samlede billede.

Det højere udbytte af at slå op på Facebook, giver naturligvis også gennemslag i den samlede mænge interaktioner. Her krydser de to kurver dog først hinanden to måneder senere, hvilket skyldes, at mediernes aktivitet på Facebook (antal opslag) var væsentlig neddæmpet i efteråret 2018.

Den mest præcise måde at måle udviklingen på, er den såkaldte interaction rate. Det er et regnestykke, der både inddrager antal interaktioner, antal opslag og Facebooksidernes antal følgere på det tidspunkt opslagene blev postet.

Det betyder, at data korrigerer for om Facebooksiderne henover perioden er vokset i antal følgere og derfor logisk set ville kunne opnå flere interaktioner.

Også interaction rate viser stort set samme udvikling, som de andre kurver.

Medietrends analyse indbefatter samtlige opslag i de to perioder – ialt 195.907 – opslag og det er derfor usandsynligt, at udviklingen er drevet af enkelte supervirale opslag.

Analysen er gennemført ved hjælp af værktøjet CrowdTangle.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu