Connect with us

Original

“I længden får du ingen tak eller ros for at være ham, der kunne skrive flest artikler. Du bliver kun husket, hvis du skriver de bedste.”

Hvorfor du skal lytte, ikke lave for meget, aldrig kalde nogen for en MILF og hvorfor den rigtige historie ikke er den, du tror. Her er en stribe journalisters aha-oplevelser

Udgivet

den

Lær af andre journalister aha-oplevelser

Måske er det sådan, at aha-øjeblikke skal opleves på egen krop for, at de påvirker en. I så fald kan du bare klikke videre væk fra denne artikel.

Men hvis du alligevel er nysgerrig på, hvad andre journalister har oplevet som faglige vendepunkter i deres liv, er der masser af lærerige erfaringer i det følgende.

Columbia Journalism Review gennemfører årligt en undersøgelse blandt journalister verden over og i år har undersøgelsen blandt andet indeholdt en opfordring til, at journalisterne deler det eller et af de aha-øjeblikke, der har ændret deres karriere, deres journalistik, deres mindset eller måde at arbejde på.

De mange anekdoter i undersøgelsen fik mig til at huske på mit eget aha-moment, som jeg fik som praktikant på Ekstra Bladet og som jeg siden har fulgt så godt jeg kan.

Jeg var som de fleste praktikanter myreflittig og glad for stort set hver eneste opgave, jeg blev sat på. Derfor kunne jeg ofte nå at skrive to artikler før jeg gik hjem og jeg havde også i baghovedet at chefredaktør Bent Falbert altid nævnte, hvor mange artikler praktikanterne havde skrevet, når han holdt tale for dem på deres sidste praktikdag.

Når jeg nåede frem til den dag, ville jeg ikke være praktikanten med den laveste score. Helst det modsatte.

En dag stoppede en af avisens redaktører mig og roste mig for min evne til at eksekvere de mange mere eller mindre gode ideer, som sev ud fra redaktionsmøderne (hvor praktikanterne ikke deltog!).

“Men husk, i længden får du ingen tak eller ros for at være ham, der kunne skrive flest artikler. Du bliver kun husket, hvis du skriver de bedste.”

For så vidt hamrende banalt, men svært at efterleve i praksis. Det har jeg mærket på egen krop og ærligt talt så er den kvantitative syge et fænomen, som hele mediebranchen lider og især har lidt af.

I takt med at skabelsen af journalistik er blevet løsrevet fra tunge og dyre produktioner og konkurrencen er intensiveret, er der kun få medier, der ærligt kan sige, at de ikke har produceret for meget og for hurtigt.

Gudskelov er flere og flere medier dog bevidste om at sætte tempoet ned og hylde kvalitet fremfor kvalitet. Less is more spreder sig overalt. Måske min gamle mentor har været rundt overalt med sit gode råd.

For mig, var hans gode råd skelsættende og jeg er sikker på, at det har hjulpet mig personligt til at få masser af spændende opgaver og job.

Langt de fleste af de aha-oplevelser, der deles i den spændende undersøgelse fra Columbia Journalism Review, har sikker haft samme effekt

Her er et uddrag af den i kort form. Men hvis du vil have dem helt ind i maven, bør du nok læse originalkilden her

Originalt tøj åbner døre

Jason Leopold, senior investigative reporter fra BuzzFeed News opdagede ved en tilfældighed værdien af at tøj, der bærer på en historie, kan få kilder til at sænke paraderne. Derfor har han ofte band t-shirts på og det forærer ham ofte muligheden for en løs snak om bandet, før de skrider til business.

Omtal ikke folk som MILFs

Tilbage i 2000 skrev Stephen Rodrick, der nu er senior writer på Rolling Stone en længere reportage, hvor han los sig friste til at omtale en kvinde som MILF (mother i like to fuck). Det skete i et citat og havde kun minimal betydning for historien, men det så sårende for kvinden, at hun klagede og Rodrick indså, at han ikke skal ødelægge andres liv for at gøre sin historie 0,000 procent bedre. Skal man genere folk, skal det være fordi det er vigtigt.

Fortæl folk hvorfor de skal læse videre

Hadas Gold blev som ung reporter på CNN hurtigt belært om, at hun ikke skulle bruge den første sætning til at fortælle hele historien med 5 x hv-svar. Indgangen skal bruge til at overbevise publikum om at de skal blive hængende.

Når historierne vælger dig

Jim DeRogatis, journalist og forfatter, blev opdraget af to redaktører til at altid at have øjne og ører slået ud, for ofte er det historien, der vælger dig og ikke omvendt. Det betyder, at historierne dukker op helt af sig selv til de journalister, der er nysgerrig og åbne og ikke lider af vinkelblindhed og tunnelsyn. (Vinkelblindhed og tunnelsyn er min kommentar).

Drop kedelige overgange

Ofte har vi en tendens til at skabe glidende overgange fra pointe til pointe. Men Leon Neyfakh, der er vært på podcasten Fiasco har fundet ud af, at det er meget stærkere at springe direkte fra A til B. Det holder lytterne vågne og sikrer et intenst indhold.

Korte mails får folk til at tale

Som mange andre journalister har Ruth Graham fra Slate oplevet at blive ignoreret, når hun skriver til kilder om vanskelige emner. Typisk vil hun skrive en lang mail, hvor hun forklarer historien, hvad hun vil snakke om, hvem hun er, hvordan det skal bruges og så videre. Men en redaktør rådede hende til at skære hendes mails helt ind til benet og nærmest bare være: Vil du snakke? Og det har givet pote.

Indspil din problemformulering

Intet er være end en uklar problemformulering og når man skriver den ned, er det ofte, at det bare bliver værre og værre. Prachi Gupta fra Jezibel er derfor begyndt at tale højt med sig selv for at få problemformuleringen ned på jorden. Nogle gange ender det endda med at han optager den med båndoptager for at den spidset helt til.

Forskellen på at skrive og rapportere

In order to be a really good journalist, you have to be able to walk into a room full of people you don’t know and find a story. Anybody can report on a train crash. But what takes real skill is to walk into a room full of people and come out with a story that is ready to publish“. Sådan lød rådet fra en redaktør til nyuddannede Vicky Ward, der nu er senior reporter på CNN.

Det at skrive er i øvrigt icingen på kagen.

Den sidste linje skal være den næstsidste

Ofte slutter artikler med en flad ligegyldig linje. Nicole Cliffe, freelance journalist, har opdaget, at det næsten altid fungerer meget bedre, hvis man sletter den sidste linje og lader artiklerne slutte med den næstsidste.

Har du haft en aha-oplevelse, som har præget din faglighed og har du lyst til at dele den med Medietrends læsere, så skriv til mig her

Original

DMJX åbner iværksætter-uddannelse

Nu bliver det lettere at tage de første usikre skridt ud i det iværksætterliv, som mange mediefolk opsøger

Udgivet

den

DMJX åbner iværksætter-uddannelse
Rektor for DMJX Trine Nielsen. Foto: Anders Hviid

Det er hævet over enhver tvivl at flere og flere mediemennesker i fremtiden kommer til at skabe deres egne arbejdspladser og virksomheder. Derfor slår DMJX snart dørene op til en ny medieiværksætteruddannelse, der skal gøre det lettere for nye startuppere at komme igang.

Den nye uddannelse får adresse i DMJXs afdeling i Emdrup og får navnet “Fra ide til virksomhed – Business Makers”.

Teknisk set er uddannelsen et efteruddannelsesforløb, men reelt er der tale et forretningsudviklingsforløb, hvor DMJX støtter iværksætterne med alle de relevante værktøjer og kompetencer, som skal i sving, når man starter op for sig selv.

Derfor er der både undervisning i regnskab, økonomi, strategi, salg, markedsføring, branding, produktudvikling og finansiering.

Samtidig byder det halve år på intensiv networking med de andre på holdet (op mod 40) og det skal der gerne komme værdifulde samarbejder ud af.

Rektor på DMJX Trine Nielsen fortæller, at initiativet kommer til verden som en reaktion på, at flere end hver femte dimittend fra Emdup og knap hver tiende fra DMJX i Aarhus springer ud som selvstændige.

“Med vores nye initiativ ønsker vi at gøre dem i stand til at skabe deres egen virksomhed – alene eller sammen med andre, og ikke kun fokusere på at overleve, men også skabe vækst. De kreative erhverv er i vækst, men mangler færdigheder og kompetencer i forhold til at udvikle forretning og det håber vi at kunne gøre her,” siger Trine Nielsen.

Uddannelsen har kickoff den 19. november og der er ansøgningsfrist den 10. november.

Læs mere her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu