Connect with us

Nyt job

Digital journalist til TV 2

Vi søger en journalist med et godt sprog, der kan opsøge og fortælle den gode historie, som giver vores brugere noget at tale om.

Udgivet

den

JOBANNONCE

TV2.DK og TV 2s apps har over 1 million daglige brugere, og vi sætter hver dag nyhedsdagsordenen i Danmark sammen med resten af TV 2.

Men vi vil mere end det.

Jobbet

Det bliver din opgave at sikre, at vi også laver fascinerende nyheder, som giver folk oplevelser og noget at tale om.

På TV2.dk dækker vi de største kendte navne og den mainstream underholdning, der er relevant for brugerne, såsom musik, tv, film, streaming og selvfølgelig TV 2s egne programmer. Samtidig går vi tæt på de emner, der har betydning for brugerne: kærlighed, familie, sundhed, hjem, fritid, forbrug og inspiration til “det gode liv”.

Vi forventer, at du har erfaring med området og ikke mindst stor viden om og interesse for det. Samtidig forventer vi, at du er i stand til at gå i dybden og folde den gode historie ud i et flydende og fængende sprog, og at du ved, hvordan historierne skal formidles: om det er bedst som nyhed, interview, liste, billedfortælling eller noget helt femte.

Du bliver ansat på Teglholmen i København og bliver en del af vores sydende newsroom og tilknyttet redaktionen for Digital programjournalistik.

Vi forventer, at du:

  • skriver fejlfrit og har et flydende og fængende sprog med fremdrift
  • kan se de historier, som fascinerer, og som folk taler om
  • skal kunne arbejde både med korte nyheder og lidt længere gennemarbejdede formater
  • har viden om og erfaring med stofområdet – og kan se de vinkler, som passer til TV2.DKs brugere
  • er i stand til at få dine egne ideer og udføre dem, så de ligger klar inden deadline
  • er iderig, energisk og har et godt humør

Send din ansøgning sammen med tre eksempler på det bedste, du har bedrevet som journalist.

Ansøgningsfrist: 11. august 2019
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Jacob Bendixen Andersen
Redaktionschef
jaba@tv2.dk
Tlf.: 0045 30 10 03 28

SØG STILLINGEN

Nye job

Brief

Roskildeborgmester Joy Mogensen er ny kulturminister. Mediernes og kulturens nye minister er overraskende blevet Roskildes borgmester Joy Mogensen. Sent torsdag var Kulturministeriets pressefolk endnu så uforberedte, at ministeriets hjemmeside blot henviser til Joy Mogensens Linkedin-profil. Joy Mogensen er gravid og forventes at tage barselsorlov, når hun nedkommer til oktober – DR

Chrome-ændringer spænder ben for betalingsvægge. Medier, der som fx New York Times, har en metered betalingsvæg, hvor brugerne har adgang til xx gratis artikler før de møder betalingsvæggen, får problemer efter sommerferien. Medierne lægger nemlig cookies på brugernes browser for at tælle, hvor mange gratis artikler, de har fået og hvis brugerne ”gemmer” sig bag incognito-søgning, har medierne hidtil kunne vælge at blokere dem. Men nye ændringer gør det umuligt for medierne at afklare om brugerne er i incognito-mode – Digiday

Facebookchef forklarer af de ikke lytter på dine samtaler. De fleste brugere af Facebook og Instagram har oplevet at få annoncer vist, der er relaterede til emner, de lige har talt om, men ikke søgt på. Facebook afviser konsekvent, at de sniglytter til vores samtaler, men det tror CBS-værten Gayle King ikke på. Hør hendes interview med Instagrams CEO og hans forklaring – CBS

Dine Facebookopslag afslører dit helbred. Forskere fra University of Pennsylvania hævder at de kan forudse 21 forskellige sygdomme, ved at analysere vores opslag på Facebook. Forskerne har gennemgået opslag fra 999 patienter og er nået frem til at, de især har held med at genkende Facebookbrugere med diabet, angst, depression og psykoser – Journals.plos.org

Hvordan nævnes medierne i den nye regeringsaftale? Partierne bag den 18 sider lange aftale, der skal indramme det politiske arbejde for den kommende S-regering, nævner medierne i sammenhæng med at højne den generelle tillid fra befolkningen. Samt et ønske om at genforhandle medieaftalen. Partierne skriver, at demokratiet skal styrkes ved blandt andet:

Styrke dansk public service. Efter folketingsvalget er der ikke længere flertal bag medieaftalen. Regeringen vil gøre status på implementeringen af aftalen og på den baggrund indbyde til politiske drøftelser med det mål at styrke dansk public service og blandt andet tage initiativ til, at streamingtjenester bidrager mere til danskproduceret indhold – Altinget.dk

Vinderne af Anders Bording-priserne kåret. Danske Mediers hæderspriser til specialmedier er nu uddelt. Fagbladet 3F fik tildelt Journalistprisen, mens Kristeligt Dagblads nichemedie, Kirke.dk, blev hædret med Medieprisen. Endelig blev der uddelt en særpris til tidligere journalistisk direktør i Danske Medier Christian Kierkegaard – Danske Medier.

1500 medier blev snydt af historie om norsk ø. Øen Sommarøy i det nordlige Norge har besluttet at droppe tid og alle ure. Det fremgik af en pressemeddelse, der for nylig blev sendt i omløb og som har fået 1479 medier verden over til at skrive artikler om den usædvanlige beslutning. Men det hele er et stunt sat i verden for at lokke flere turister til Nordnorge – NRK.no

Andre læser lige nu