Connect with us

Original

Algoritmer presser sig ind i dansk nyhedsbrug

Det er mere og mere almindeligt at danskerne dropper mediernes forsider og lader algoritmer bestemme deres nyhedsmix. Og det er de voksne, der bruger algoritmerne

Udgivet

den

Algoritmer presser sig ind i dansk nyhedsbrug
Foto: Stig Nygaard/Flickr

Som digital nyhedsbruger har du grundlæggende to valg: Gå direkte til mediet eller lad de sociale medier bestemme, hvad du ser.

Sidstnævnte valg bliver stadigt mere og mere almindeligt blandt danskerne, viser årets Digital News Report fra Reuters Institute for the Study of Journalism.

I den danske delrapport, udarbejdet af Kim Schrøder, Mark Blach-Ørsten og Mads Kæmsgaard Eberholst fra RUC, bliver danskernes vej til nyhederne analyseret.

Umiddelbart er der kun tale om et mindre fald i trafikken direkte til medierne, men kigger man nærmere på tallene, er der grund til bekymring for medierne. Ikke mindst fordi mediebrugernes lyst til at gå direkte til medierne er tæt forbundet med deres eventuelle lyst til at betale.

Overordnet set lader flertallet af danskerne (60%) sig styre af konkrete mediebrands, når de skal have stillet deres nyhedssult. Det kan enten være via et medies forside, en app eller søgning efter et bestemt medie via Google.

I princippet kunne de nyheder, der lander hos mediebrugerne via en nyhedsnotifikation (kaldet nyhedsmelding i undersøgelsen) også tilhøre gruppen af brandstyrede nyheder, da brugerne jo selv aktivt har tilvalgt denne funktion fra udvalgte medier. Men forfatterne af undersøgelsen har ikke valgt dette.

Det fremgår ikke af tabellen, men det oplyses af forfatterne, at de 60 procent af nyhedsforbruget, der var brandstyret i 2018, er et fald på tre procentpoint i forhold til 2017.

Sverige og Norge ligger betydeligt højere end Danmark og det er oplagt, at tolke dette i sammenhæng med den større betalingslyst i nabolandene. Om det er fordi man allerede har betalt et abonnement, at man søger mod det medie eller om det er omvendt og at ens betalingslyst stiger, når man aktivt søger mod konkrete medier, skal være usagt.

Læs også: Danskernes lyst til at betale for digitale nyheder er frosset fast

Ser man på aldersgrupper dukker alarmklokkerne op. Ganske vist viser tabellen helt forudsigeligt, at betydningen af mediebrands er større jo ældre man er. Men ifølge forfatterne er der sket store bevægelser siden 2017.

Faktisk skyldes det samlede fald af brandbetydning, at alle aldersgrupper ældre end 18-24 er gået tilbage siden 2017. Den store og nyhedsaktive generation af 35-44-årige er gået hele 13 procentpoint tilbage siden 2017. I samme periode er de helt unge overraskende nok gået 5 procentpoint frem.

Når disse forskelle på alderssegmenter er interessante skyldes det især, at de voksne mediebrugere er mere købestærke og traditionelt set mere loyale mediebrugere. Når der sker tektoniske vandringer væk fra disse grupper, er der grund til bekymring.

Og hvorfor? Fordi mediebrugere, der ikke aktivt tilvælger et konkret medie, men havner på mediet ved algoritmetilfældigheder, har langt mindre grund til at betale. Og fordi al erfaring også viser, at vores hukommelse om, hvilket medie vi læste, er langt mindre, hvis vi kom via algoritmer end ved egne aktive valg.

Når vi ikke husker mediebrandet, er sandsynligheden for at vi aktivt går efter det næste gang også mindre – og dermed er en ond cirkel etableret.

Læs dansk delrapport

Læs international rapport

Original

Nyt medie lader alle kopiere deres journalistik

The Markup vil kulegrave de usynlige magtbastioner i den digitale verden og deres afsløringer skal bredes ud ved at alle får lov at kopiere hvert et ord

Udgivet

den

Nyt medie lader alle kopiere deres journalistik

Big Tech Is Watching You. We’re Watching Big Tech.

Sådan lyder det redaktionelle løfte fra nystartede The Markup, som vil kulegrave de usynlige algoritmer og koder, der får mere og mere magt over vores tilværelse.

Basalt set er det klassisk undersøgende journalistik, som The Markup repræsenterer, men eftersom de institutioner, som The Markup har i søgelyset, er verdens stærkeste techorganisationer, så bliver The Markups metoder også nyskabende.

I et velkomstbrev forklarer redaktøren, Julia Angwin, at de har udviklet deres helt egen undersøgende metode med inspiration fra videnskabens verden.

The Markup Method er:

  1. Build. The Markup stiller spørgsmål og indsamler data, opbygger datasæt og afprøver hypoteser.
  2. Bulletproof. Ligesom i videnskabens verden tryktester redaktionen deres fund igennem hårde review-processer, hvor eksterne eksperter og dem, der undersøges, inviteres til at finde eventuelle huller i dokumentationen.
  3. Show our work. Historien publiceres med fuld transparens om metode og offentliggørelse af alle data og dokumenter. En omfattende metoderapport offentliggørelse også.

Redaktionen på The Markup består af både journalister, statistikere, kodere og grafikere. Og de nævner en passant, at de mestrer alt fra klassisk datajournalistik til avanceret brug af kunstig intelligens og machine learning.

The Markup er et non profit medie, som skal overleve på donationer fra både fonde og læsere. Her og nu er de skudt igang takket være en donation på 23 millioner dollars fra Craig Newmark – manden som med Craigslist disruptede de amerikanske mediers lukrative indtægter fra rubrikmarkedet og som nu betaler af på den dårlige samvittighed med generøse bidrag til nye medieprojekter.

Netop fordi The Markup ikke er afhængige af abonnementsalg eller annoncer og fordi deres mål er at få udbredt journalistikken mest muligt, udkommer de efter målsætningerne i Creative Commons, som også er kendt fra for eksempel billeddatabasen Flickr, hvorfra alle kan hente og kopiere billeder gratis.

The Markup er så kompromisløse i deres publiceringsstrategi, at de ligefrem stiller artiklerne til rådighed med fuld HTML-kode, så de er lige til at smide ind på et hvilket som helst website.

Sådan ser genudgivelsesfunktion ud – placeret efter alle artikler

Ideen med at udbrede journalistikken så kompromisløst er ikke set mange gange tidligere. Dog har det amerikanske med The Conversation en tilsvarende funktion. Det norske faktatjekkermedie Faktisk.no leverer en lidt anden løsning, hvor deres artikler kan embeddes på eksterne medier.

Hvis du kender til eksempler på medier, der stiller html-kode til rådighed ligesom The Markup og The Conversation, så tip endelig. Enten på mail her, eller i kommentarspor på denne artikels Facebookopslag.

The Markup er også kompromisløs i deres ikke-brug af læserdata. De opsamler intet om læserne og kan derfor ikke foretage selv de mest simple analyser af læsernes adfærd.

Som et godt eksempel på, hvor svært det er at leve op til ikke at indsamle data, er det The Markups udfordringer med at finde et firma, der kan håndtere deres nyhedsbreve på en måde, hvor læsernes adfærd ikke bliver indsamlet.

Den opgave tog fem uger at løse og først da det hollandske selskab Revue (som Medietrends også bruger) indvilgede i at skræddersy en løsning, kunne The Markup udsende nyhedsbreve uden at bryde løftet om ikke at indsamle data.

Forinden havde de været forbi alle de store nyhedsbrevsmaskiner, hvor ingen nogensinde havde hørt om, at nogen ville udsende nyhedsbreve uden at vide, hvordan og hvor meget de blev læst.

Den første tophistorie i The Markup handler om den usynlige algoritme, der bestemmer, hvor meget du skal betale for en bilforsikring. Undersøgelsen viser, at det ikke er din risiko for at køre galt, der bestemmer præminen, men derimod, hvor sandsynligt det er, at du kan lokkes til at betale en høj pris.

Tjek The Markup her.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu