Danskernes lyst til at betale for digitale nyheder er frosset fast

Kun 15 procent af danskerne betaler for journalistik på nettet. Det står i skærende kontrast til vores naboer i Sverige og Norge, hvor henholdsvis 27 og 34 procent betaler for digitale nyheder.

Det danske efterslæb forværres yderligere af, at der ikke er meget, der tyder på bedre udvikling. Således har andelen af betalende danske, digitale mediebrugere ligget konstant på 15 procent i de fire år, hvor Reuters Institute for the Study of Journalism har målt på dette spørgsmål.

Til sammenligning har Norge og Sverige i den samme periode nydt momentum og oplevet, at de betalende digitale nyhedsbrugere i begge lande er steget med syv procentpoint.

Det fremgår af den årlige Digital News Report, som netop er udgivet med både et internationalt hovedfokus og delrapporter for de enkelte lande.

Konstateringen af, at der ikke sker en stigning i Danmark og i mange andre lande i undersøgelsen, får forfatterne af hovedrapporten til at spekulere i, at den øvre grænse for, hvor mange man kan få til at betale, er ved at være nået.

Den pessimisme bestyrkes af, at flertallet af de (få) der betaler kun betaler for et abonnement. Og selv, når man zoomer ind på dem, der er mest nyhedshungrende, er rigest eller har den højeste uddannelse, så har hovedparten (54-56 procent)i den internationale del af undersøgelsen kun et abonnement.

I den danske del af undersøgelsen, er data ikke brudt ned på uddannelse, økonomi eller interesse for nyheder, men hele 68 procent af dem, der betaler har kun et abonnement og forfatterne nævner, at selv højtuddannede danskere er mindre tilbøjelige til at betale for digitale nyheder end lavt uddannede finnere.

Ser man på svenskere og nordmænd har de også langt flere abonnementer per snude end danskerne

Undersøgelsen viser også, at befolkningens prioritering af nyheder ligger lavt. Når de bliver bedt om at svare på, hvilken type digitalt abonnement de ville vælge, hvis de kun måtte vælge et, peger langt de fleste på streamingtjenester, som Netflix, HBO og Spotify.

Der er ikke oplyst data på den danske del af undersøgelsen, men her de internationale.

I den danske rapport gisnes der om de store forskelle mellem Danmark og de nordiske naboer. Blandt andet peger forfatterne på flere fleksible abonnementstyper i Norge med muligheder for køb af dagspas.

Der er næppe tvivl om, at en større mangfoldighed af abonnementer eller mulighed for enkeltstående køb, kan få flere til at betale for digital journalistik. Men en oplagt forklaring på forskellen mellem Danmark og Norden kunne også være geografiske forskelle og et langt større behov for regionale nyheder i Norge og Sverige.

Det er også interessant, at svenske og norske medier har en meget tættere kontakt til læserne end de danske medier. Langt flere går direkte til svenske og norske medier istedet via sociale medier. Den tættere kontakt kan skyldes, at mediebrugerne allerede har betalt. Eller også er det den tætte kontakt, der får dem til at betale.

Læs også: Algoritmer presser sig ind i dansk nyhedsbrug

Bottom line er, at undersøgelsen indikerer, at loftet for, hvor mange danskere, man kan lokke til at betale, allerede er nået og at der blandt dem, der vil betale, ikke er den store vilje til at betale for mere end et abonnement.

Geografiske forskelle er svære at gøre noget ved, men udvikling af mere fleksible abonnementsmodeller, der loyalt tager hensyn til de potentielle kunders prioriteter, kan der arbejdes med.

Ellers ligner det danske abonnementsmarked mere og mere et nulsumsspil, hvor fremgang hos et medie forudsætter tilbagegang hos et andet.

Læs dansk delrapport

Læs international rapport