Connect with us

Medieøkonomi

Danskernes lyst til at betale for digitale nyheder er frosset fast

Mens vores nabolande har verdensrekord i abonnenter er andelen af danskere, der betaler, ikke vokset i fire år. Risiko for digitalt nulsumsspil

Udgivet

den

Foto: GraceOda/Flickr

Kun 15 procent af danskerne betaler for journalistik på nettet. Det står i skærende kontrast til vores naboer i Sverige og Norge, hvor henholdsvis 27 og 34 procent betaler for digitale nyheder.

Det danske efterslæb forværres yderligere af, at der ikke er meget, der tyder på bedre udvikling. Således har andelen af betalende danske, digitale mediebrugere ligget konstant på 15 procent i de fire år, hvor Reuters Institute for the Study of Journalism har målt på dette spørgsmål.

Til sammenligning har Norge og Sverige i den samme periode nydt momentum og oplevet, at de betalende digitale nyhedsbrugere i begge lande er steget med syv procentpoint.

Det fremgår af den årlige Digital News Report, som netop er udgivet med både et internationalt hovedfokus og delrapporter for de enkelte lande.

Konstateringen af, at der ikke sker en stigning i Danmark og i mange andre lande i undersøgelsen, får forfatterne af hovedrapporten til at spekulere i, at den øvre grænse for, hvor mange man kan få til at betale, er ved at være nået.

Den pessimisme bestyrkes af, at flertallet af de (få) der betaler kun betaler for et abonnement. Og selv, når man zoomer ind på dem, der er mest nyhedshungrende, er rigest eller har den højeste uddannelse, så har hovedparten (54-56 procent)i den internationale del af undersøgelsen kun et abonnement.

I den danske del af undersøgelsen, er data ikke brudt ned på uddannelse, økonomi eller interesse for nyheder, men hele 68 procent af dem, der betaler har kun et abonnement og forfatterne nævner, at selv højtuddannede danskere er mindre tilbøjelige til at betale for digitale nyheder end lavt uddannede finnere.

Ser man på svenskere og nordmænd har de også langt flere abonnementer per snude end danskerne

Undersøgelsen viser også, at befolkningens prioritering af nyheder ligger lavt. Når de bliver bedt om at svare på, hvilken type digitalt abonnement de ville vælge, hvis de kun måtte vælge et, peger langt de fleste på streamingtjenester, som Netflix, HBO og Spotify.

Der er ikke oplyst data på den danske del af undersøgelsen, men her de internationale.

I den danske rapport gisnes der om de store forskelle mellem Danmark og de nordiske naboer. Blandt andet peger forfatterne på flere fleksible abonnementstyper i Norge med muligheder for køb af dagspas.

Der er næppe tvivl om, at en større mangfoldighed af abonnementer eller mulighed for enkeltstående køb, kan få flere til at betale for digital journalistik. Men en oplagt forklaring på forskellen mellem Danmark og Norden kunne også være geografiske forskelle og et langt større behov for regionale nyheder i Norge og Sverige.

Det er også interessant, at svenske og norske medier har en meget tættere kontakt til læserne end de danske medier. Langt flere går direkte til svenske og norske medier istedet via sociale medier. Den tættere kontakt kan skyldes, at mediebrugerne allerede har betalt. Eller også er det den tætte kontakt, der får dem til at betale.

Læs også: Algoritmer presser sig ind i dansk nyhedsbrug

Bottom line er, at undersøgelsen indikerer, at loftet for, hvor mange danskere, man kan lokke til at betale, allerede er nået og at der blandt dem, der vil betale, ikke er den store vilje til at betale for mere end et abonnement.

Geografiske forskelle er svære at gøre noget ved, men udvikling af mere fleksible abonnementsmodeller, der loyalt tager hensyn til de potentielle kunders prioriteter, kan der arbejdes med.

Ellers ligner det danske abonnementsmarked mere og mere et nulsumsspil, hvor fremgang hos et medie forudsætter tilbagegang hos et andet.

Læs dansk delrapport

Læs international rapport

Medieøkonomi

Information sælges nu i skiver

Dagbladet Information kan nu købes i skiver af dem, der er særligt interesserede i klimajournalistik og som ikke ønsker hele avisen

Udgivet

den

Dagbladet Information sælges nu i skiver til dem, der er særligt interesserede i klimajournalistik og som ikke ønsker hele avisen

Dagbladet Information introducerer nu en nytænkende abonnementsmodel, hvor læsere med særlig interesse i journalistik om klima kan nøjes med at købe abonnement på netop det stofområde.

I modsætning til det fulde abonnement på digital adgang til hele Information.dk, som koster 210 kroner om måneden, slipper klimaabonnenterne med 70 kroner månedligt.

For den pris får de nye abonnenter fuld adgang til alle artikler om klima samt et nyhedsbrev hver fredag.

Ideen om at ompakke avisens indhold og sælge det i nye bundter er født ud af et projekt om nye fleksible abonnementsmodeller, som Information for halvandet år siden fik 3,4 millioner kroner i støtte til at udvikle fra Google Digital News Initiative.

Informations administrerende direktør Stine Carsten Kendal:

“Vi starter med vores klimastof, for Information er jo Danmarks originale klimaavis og har dækket området i mange år. Det er herligt, at så mange andre medier nu er med på, at det er et af de vigtigste stofområder overhovedet. Vi vil gerne give flere adgang til klimastoffet i Information, og derfor afprøver vi nu abonnementet på klimapakken, der til studenterpris kan fås for 35 kroner om måneden og 70 for de voksne,” siger Stine Carsten Kendal.

Da Information modtog støtten fra Google i december 2017 udtalte udviklingsdirektør Rasmus Øhlenschlæger Madsen til Journalisten.dk:

“Vi vil gerne prøve af, om vi kan supplere de eksisterende abonnementsmuligheder med muligheden for at købe eller delabonnere på digitale indholdspakker baseret på interesser. Og det, vi skal bruge pengene fra Google til, er at lave det tekniske setup, platformen, for det,” siger han og uddyber:

“Vi skal finde ud af, hvordan vi kan segmentere og automatisere så meget som muligt af den proces. Det bliver et setup, hvor vi siger: “Det indhold, vi laver i forvejen, vil vi gerne bruge flere gange og præsentere for flere forskellige mennesker.”  

Ifølge Stine Carsten Kendal er klimaabonnementet blot et af flere kommende eksperimenter.

“Vi tror, at vi skal prøve nogle flere ting af i de kommende år for at få journalistik ud til flere grupper, og vi er også klar til at lukke noget igen, hvis det ikke fungerer.”

Du kan læse mere om det på Information.dk

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Roskildeborgmester Joy Mogensen er ny kulturminister. Mediernes og kulturens nye minister er overraskende blevet Roskildes borgmester Joy Mogensen. Sent torsdag var Kulturministeriets pressefolk endnu så uforberedte, at ministeriets hjemmeside blot henviser til Joy Mogensens Linkedin-profil. Joy Mogensen er gravid og forventes at tage barselsorlov, når hun nedkommer til oktober – DR

Chrome-ændringer spænder ben for betalingsvægge. Medier, der som fx New York Times, har en metered betalingsvæg, hvor brugerne har adgang til xx gratis artikler før de møder betalingsvæggen, får problemer efter sommerferien. Medierne lægger nemlig cookies på brugernes browser for at tælle, hvor mange gratis artikler, de har fået og hvis brugerne ”gemmer” sig bag incognito-søgning, har medierne hidtil kunne vælge at blokere dem. Men nye ændringer gør det umuligt for medierne at afklare om brugerne er i incognito-mode – Digiday

Facebookchef forklarer af de ikke lytter på dine samtaler. De fleste brugere af Facebook og Instagram har oplevet at få annoncer vist, der er relaterede til emner, de lige har talt om, men ikke søgt på. Facebook afviser konsekvent, at de sniglytter til vores samtaler, men det tror CBS-værten Gayle King ikke på. Hør hendes interview med Instagrams CEO og hans forklaring – CBS

Dine Facebookopslag afslører dit helbred. Forskere fra University of Pennsylvania hævder at de kan forudse 21 forskellige sygdomme, ved at analysere vores opslag på Facebook. Forskerne har gennemgået opslag fra 999 patienter og er nået frem til at, de især har held med at genkende Facebookbrugere med diabet, angst, depression og psykoser – Journals.plos.org

Hvordan nævnes medierne i den nye regeringsaftale? Partierne bag den 18 sider lange aftale, der skal indramme det politiske arbejde for den kommende S-regering, nævner medierne i sammenhæng med at højne den generelle tillid fra befolkningen. Samt et ønske om at genforhandle medieaftalen. Partierne skriver, at demokratiet skal styrkes ved blandt andet:

Styrke dansk public service. Efter folketingsvalget er der ikke længere flertal bag medieaftalen. Regeringen vil gøre status på implementeringen af aftalen og på den baggrund indbyde til politiske drøftelser med det mål at styrke dansk public service og blandt andet tage initiativ til, at streamingtjenester bidrager mere til danskproduceret indhold – Altinget.dk

Vinderne af Anders Bording-priserne kåret. Danske Mediers hæderspriser til specialmedier er nu uddelt. Fagbladet 3F fik tildelt Journalistprisen, mens Kristeligt Dagblads nichemedie, Kirke.dk, blev hædret med Medieprisen. Endelig blev der uddelt en særpris til tidligere journalistisk direktør i Danske Medier Christian Kierkegaard – Danske Medier.

1500 medier blev snydt af historie om norsk ø. Øen Sommarøy i det nordlige Norge har besluttet at droppe tid og alle ure. Det fremgik af en pressemeddelse, der for nylig blev sendt i omløb og som har fået 1479 medier verden over til at skrive artikler om den usædvanlige beslutning. Men det hele er et stunt sat i verden for at lokke flere turister til Nordnorge – NRK.no

Andre læser lige nu