Connect with us

Medieøkonomi

Danskernes lyst til at betale for digitale nyheder er frosset fast

Mens vores nabolande har verdensrekord i abonnenter er andelen af danskere, der betaler, ikke vokset i fire år. Risiko for digitalt nulsumsspil

Udgivet

den

Foto: GraceOda/Flickr

Kun 15 procent af danskerne betaler for journalistik på nettet. Det står i skærende kontrast til vores naboer i Sverige og Norge, hvor henholdsvis 27 og 34 procent betaler for digitale nyheder.

Det danske efterslæb forværres yderligere af, at der ikke er meget, der tyder på bedre udvikling. Således har andelen af betalende danske, digitale mediebrugere ligget konstant på 15 procent i de fire år, hvor Reuters Institute for the Study of Journalism har målt på dette spørgsmål.

Til sammenligning har Norge og Sverige i den samme periode nydt momentum og oplevet, at de betalende digitale nyhedsbrugere i begge lande er steget med syv procentpoint.

Det fremgår af den årlige Digital News Report, som netop er udgivet med både et internationalt hovedfokus og delrapporter for de enkelte lande.

Konstateringen af, at der ikke sker en stigning i Danmark og i mange andre lande i undersøgelsen, får forfatterne af hovedrapporten til at spekulere i, at den øvre grænse for, hvor mange man kan få til at betale, er ved at være nået.

Den pessimisme bestyrkes af, at flertallet af de (få) der betaler kun betaler for et abonnement. Og selv, når man zoomer ind på dem, der er mest nyhedshungrende, er rigest eller har den højeste uddannelse, så har hovedparten (54-56 procent)i den internationale del af undersøgelsen kun et abonnement.

I den danske del af undersøgelsen, er data ikke brudt ned på uddannelse, økonomi eller interesse for nyheder, men hele 68 procent af dem, der betaler har kun et abonnement og forfatterne nævner, at selv højtuddannede danskere er mindre tilbøjelige til at betale for digitale nyheder end lavt uddannede finnere.

Ser man på svenskere og nordmænd har de også langt flere abonnementer per snude end danskerne

Undersøgelsen viser også, at befolkningens prioritering af nyheder ligger lavt. Når de bliver bedt om at svare på, hvilken type digitalt abonnement de ville vælge, hvis de kun måtte vælge et, peger langt de fleste på streamingtjenester, som Netflix, HBO og Spotify.

Der er ikke oplyst data på den danske del af undersøgelsen, men her de internationale.

I den danske rapport gisnes der om de store forskelle mellem Danmark og de nordiske naboer. Blandt andet peger forfatterne på flere fleksible abonnementstyper i Norge med muligheder for køb af dagspas.

Der er næppe tvivl om, at en større mangfoldighed af abonnementer eller mulighed for enkeltstående køb, kan få flere til at betale for digital journalistik. Men en oplagt forklaring på forskellen mellem Danmark og Norden kunne også være geografiske forskelle og et langt større behov for regionale nyheder i Norge og Sverige.

Det er også interessant, at svenske og norske medier har en meget tættere kontakt til læserne end de danske medier. Langt flere går direkte til svenske og norske medier istedet via sociale medier. Den tættere kontakt kan skyldes, at mediebrugerne allerede har betalt. Eller også er det den tætte kontakt, der får dem til at betale.

Læs også: Algoritmer presser sig ind i dansk nyhedsbrug

Bottom line er, at undersøgelsen indikerer, at loftet for, hvor mange danskere, man kan lokke til at betale, allerede er nået og at der blandt dem, der vil betale, ikke er den store vilje til at betale for mere end et abonnement.

Geografiske forskelle er svære at gøre noget ved, men udvikling af mere fleksible abonnementsmodeller, der loyalt tager hensyn til de potentielle kunders prioriteter, kan der arbejdes med.

Ellers ligner det danske abonnementsmarked mere og mere et nulsumsspil, hvor fremgang hos et medie forudsætter tilbagegang hos et andet.

Læs dansk delrapport

Læs international rapport

Medieøkonomi

Efter tre års forarbejde lanceres adblocker som medierne tjener på

Scroll giver medierne 40 procent større indtjening end fra annoncer og brugerne slipper for annoncer og langsomme sites

Udgivet

den

Efter tre års forarbejde lanceres adblocker som medierne tjener på

For fem dollars om måneden slipper nyhedsbrugerne for reklamer og langsomme nyhedssider. Og medierne bliver betalt cirka 40 procent mere end de mister ved tabte annonceindtægter.

Lyder det for godt til at være sandt? Måske, måske ikke.

Men fra i dag, er tjenesten Scroll, der leverer varen, endelig i luften efter mere end tre års forberedelser. Og ifølge Scroll har over 300 nyhedssites tilsluttet sig ordningen og giver dermed Scrolls kunder journalistik uden reklamer.

Blandt medierne er USA Today, Buzzfeed, Business Insider, The Atlantic, Slate, Salon, Vox, The Verge, Gizmodo og Philadelphia Inquirer.

Demonstrationsvideo af brugeroplevelsen med Scroll

Bag Scroll står Chartbeats tidligere CEO og stifter Tony Haile og netop hans person har gjort, at projektet er blevet fulgt med stor interesse i den lange udviklingfase.

Oprindeligt ønskede Tony Haile at lancere en slags Spotify for news, men i de seneste to år er alle kræfterne blevet lagt i at skabe en service, der forbedrer nyhedsbrugernes oplevelse på tværs af alle de medier, de i forvejen besøger.

Når en Scroll-bruger besøger et af sine foretrukne medier, som er med i Scroll-ordningen, fanger en javascript-kode, at det er en Scroll-bruger og fjerner derfor annoncerne. Det gør samtidig sitet lettere og vil ifølge Scroll i gennemsnit loade dobbelt så hurtigt, som hvis det havde været med annoncer.

Når måneden er gået, tæller Scroll brugernes aktivitet op og fordeler penge til de medier, som brugerne har besøgt. Fordelingen afgøres efter tidsforbrug og loyalitet til de enkelte medier. Præcis, hvad det sidste betyder, står lidt uklart, men mon ikke det handler om, at medier, som en bruger ofte besøger, får en lidt højere betaling.

Ifølge Scroll giver ordningen flere penge til medierne end, hvis de havde vist annoncer.

Scrolls regnestykke ser således ud:

Adblocker

Annoncer

Scroll

0 $

0,011 $

0,016 $

Altså 40 procent flere penge til mediet end hvis de havde vist annoncer.

Det springende punkt er naturligvis om Scroll kan lokke nok nyhedsbrugere til at betale 5 dollars om måneden.

Styrken ved Scroll er, at den virker på alle platforme og at brugerne ikke bliver mødt af vrede anti adblocker reaktioner fra medierne. Dertil kommer hurtigere loading og mindre tracking.

Set fra mediernes side ligner Scroll et spændende bud på en måde at tjene penge på de brugere, som formentlig alligevel ville have besøgt deres sites med en adblocker.

Medietrends har fulgt udviklingsarbejdet med Scroll igennem årene. Læs flere artikler her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu