Connect with us

Kommentar

Blog: Indsamlingslov spænder ben for moderne, innovativ medieøkonomi

Flere små medier trues med politianmeldelse fordi Indsamlingsnævnet ikke har godkendt deres forretningsmodel. Medietrends vipper også på kanten af loven

Udgivet

den

Foto: Pexels

The Guardian har på få år vendt en dødstruende økonomi til et fortjent overskud. Men havde det globale medie ligget i Danmark, ville dansk lov spænde ben og måske ligefrem umuliggøre succesen.

The Guardians turn around baserer sig nemlig på frivillige læserbidrag og ifølge dansk lov betyder det, at indtægterne betragtes som indsamlingsdonationer på lige fod med danskernes øvrige støttebidrag til Kattens Værn, Kræftens Bekæmpelse og mange andre velgørende organisationer.

Fælles for den type økonomi er, at den skal godkendes af Indsamlingsnævnet, hvor organisationen også efterfølgende skal aflægge regnskab revideret af statsautoriseret revisor.

At holde et skarpt øje med indsamlinger er fint nok, men når medier, der af forskellige årsager vælger en forretningsmodel med frivillige abonnementer skal rubriceres som velgørenhedsorganisationer med dertilhørende bureaukrati og administrative byrder, så er det ikke godt for mediepluralismen og ikke mindst den trængte mediebranches eksperimenter med nye, innovative forretningsmodeller.

Ikke desto mindre læner flere danske medier sig nu op af en politianmeldelse fordi de ikke har anmeldt og fået godkendt deres indtægtsstrømme fra læserne. Det fremgår af onsdagens Politiken, hvor Indsamlingsnævnet har fået øje på økonomien i de tre såkaldte junkmedier – Den Korte Avis, Newspeek og 24Nyt.

Fælles for dem er, at de i stedet for en almindelig abonnementsmodel har valgt en frivillig, hvor læserne enten kan støtte fast eller med et enkeltstående bidrag. Modellen er formentlig valgt fordi de tre medier ønsker at have størst mulig rækkevidde og derfor ikke vil begrænse den af en betalingsmur, som jo er den logiske konsekvens af et traditionelt abonnement.

Medietrends har også fornyeligt introduceret frivillige abonnementer og sigtet er også her at give tilfredse læsere mulighed for at støtte udgivelsen uden at lukke andre ude.

Hvorfor? Fordi Medietrends mål er at sprede ideer, tanker og inspiration til flest mulige i medielandskabet. Medietrends udgives af kærlighed til faget og i en trængt mediebranche er behov for et forum, der konsekvent tænder det lange lys på journalistikkens og medielivets fremtid (og nutid).

Man kunne sagtens vælge at lave en lille klub for de meget engagerede, men det giver meget større værdi, at studerende og mediefolk, der bare lige vil læse en enkelt artikel her og der eller lokkes ind af mediebranchens største jobplatform, også har mulighed for at dykke ned i indholdet.

Derfor er modellen frivillig og det bør Indsamlingsnævnet ikke blande sig i.

Der er også andre danske medier, der nyder indtægter fra frivillige bidrag. Men de skal ikke nævnes her med risiko for politianmeldelse.

Ret beset kan det være, at Medietrends er på den rigtige side af loven, for selvom de frivillige bidrag i bund og grund kun giver det samme udbytte, som hvis ikke man betalte, så giver de faktisk et forspring til den årlige medietendensrapport og flere andre fordele er også på vej.

Om det er en ”modydelse” der er stor nok til, at Indsamlingsnævnet anser abonnementsaftalen som et ordinært abonnement, og dermed ikke deres bord, må tiden vise.

Men pointen med denne artikel er, at det skal Indsamlingsnævnet slet ikke blande sig i. Hvis staten ønsker at støtte medieudvikling og innovative forsøg med forretningsmodeller, skal man ikke lægge benspænd på vejen.

Med hensyn til Medietrends frivillige abonnement, så er selv prisen frivillig. Men den typiske abonnent betaler 25 kroner om måneden. Heraf ryger der 5 kroner tilbage til statskassen i form af moms. Hvis der også ud af det beløb skal afsættes penge til et særskilt regnskab revideret af en statsautoriseret revisor, så giver det naturligvis ingen mening.

Mediebranchen kommer ikke til at overleve på frivillige læserbidrag, da det forudsætter et vanvittigt stort læservolumen som The Guardians, men mediebranchen overlever heller ikke på forhindringer og administrativ modvind.

Jeg tror, at denne problemstilling er utilsigtet og håber derfor, at politikerne i det kommende folketing vil overveje en god løsning – den må i øvrigt også gerne indeholde en mere retfærdig model for digital moms, så det ikke kun er de brede medier, der slipper for at betale moms.

PS: The Guardian modtager også frivillige læserbidrag fra danske læsere. Hvordan skal det håndteres?

PPS: Hvis Indsamlingsnævnet skal blande sig i medieforhold, skal medierne repræsenteres i nævnet. Lige nu er det naturligt nok kun repræsentanter fra organisationsverdenen, der sidder i nævnet.

Kommentar

Debat: 10 forslag til den nye kulturminister

Mediestøtten bidrager ikke nok til innovationen, men er nærmest indrettet til at styrke de etablerede mediers næsten kartel-lignende dominans på medieområdet. Her er ti forslag, der kan styrke den demokratiske samtale og skabe et medielandskab i Danmark med lige vilkår for alle

Udgivet

den

Mediestøtten bidrager ikke nok til innovationen, men er nærmest indrettet til at styrke de etablerede mediers næsten kartel-lignende dominans på medieområdet. Her er ti forslag, der kan styrke den demokratiske samtale og skabe et medielandskab i Danmark med lige vilkår for alle
Foto: Kasper Hellesøe for TechSavvy Media

Thomas Noppen er formand for Prauda – foreningen for eksperimenterende internetmedier. Prauda består blandt andet af: Altinget, Føljeton, Medietrends, POV International og Netudgaven.


Aftaleteksten mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten betyder, at der indbydes til nye politiske drøftelser af medieaftalen 2019-2023. Prauda har 10 konkrete forslag til en ny medieaftale.

De seneste års mediepolitik har desværre ikke bidraget til publicistisk innovation i Danmark. Etableringen af innovationspuljen var et skridt i den rigtige retning, men desværre var støttekriterierne indrettet på en sådan måde, at de bidrog til at styrke etablerede mediers næsten kartel-lignende dominans på medieområdet.

Det er væsentligt at huske, at formålet med mediestøtten i Danmark er at sikre og styrke den demokratiske samtale. Desværre har mediestøttens udformning i stedet betydet, at der nærmest har været tale om målrettet erhvervsstøtte til traditionelle medier og gammeldags forretningsmodeller.

Selv innovationsstøtten, hvis formål netop er at tænke nyt, er primært blevet endnu en pulje, hvor de primære modtagere i forvejen modtager støtte i millionklassen.

Derfor er der brug for en reform af mediestøtten og særligt af innovationsområdet. Den nuværende ordning støtter til publicistisk uniformitet og manglende innovation.

Men Danmark mangler ikke innovation på mediefronten, og de seneste mange år har en række innovative medier set dagens lys. Desværre konkurrerer de på ulige vilkår, og derfor blev Prauda – foreningen for eksperimenterende internetmedier dannet for snart fem år siden.

Foreningens formål er bistå medlemmerne og nye netmedier med at udvikle og udforske innovative mediemodeller. Foreningen tæller nu medlemmerne Altinget, Atlas Magasin, Baggrund.com, Føljeton, Globalnyt, Korrespondenterne.dk, RUC Paper, Magasinet F5, Medietrends, Netudgaven Podcast, POV International, Sønderborg Nyt, Techsavyy, Vink København og medlemstallet er voksende.

En ny regering er en enestående mulighed for at styrke den demokratiske samtale i Danmark og ændre på de nuværende regler. Reglerne begrænser publicistisk og forretningsmæssig innovation hos danske medier og derfor skal de moderniseres. Prauda foreslår derfor følgende ti punkter, der kan skabe et medielandskab i Danmark med lige vilkår for alle:

1.

Udviklingspuljen i mediestøttens innovationsordning skal bestå. Der er eksisterer en række små digitale medier i hele Danmark, der konkurrerer på ulige vilkår med de etablerede. Udviklingspuljen er deres mulighed for at vokse til en bæredygtig størrelse.

2.

En del af innovationspuljen skal øremærkes medier, der ikke i forvejen modtager et stort produktionstilskud.

3.

Der bør indføres et koncernloft, så enkelte mediehuse ikke modtager næsten halvdelen af den offentlige mediestøtte.

4.

Det skal være muligt at indberegne nuværende indtægter som forventede fremtidige indtægter, når der søges mediestøtte. Reglerne som de er nu udelukker medier med indtægter og favoriserer medier med store pengetanke.

5.

Der skal slækkes på omnibus-kravet om, at medier skal dække både kultur, samfund og politik, så det er tilstrækkeligt kun at dække to af de tre. En mangfoldig mediedebat er baseret på kvalitet, der kan leveres af nichemedier. Omnibus-kravet tilskynder at alle medier skal ligne hinanden og producere det samme, og det giver en fattigere offentlig samtale.

6.

Indgangsbarrieren til den redaktionelle produktionsstøtte bør sænkes fra tre til to årsværk.

7.

Når EUs copyright direktiv skal implementeres, skal regeringen garantere, at medier ikke skal tvinges til at indgå licensaftaler for at få deres indhold delt på nettet. Erfaringer fra Tyskland, Spanien og samtlige videnskabelige undersøgelser af direktivets konsekvenser viser, at direktivet favoriserer få meget store medier, mens resten rammes negativt økonomisk som en konsekvens af direktivet.

8.

Den digitale momsfritagelse skal dække alle abonnements- og støttemodeller.

9.

En mindre del af Public Service Puljen skal reserveres til podcast-produktioner fra producenter, der ikke modtager mediestøtte. Til denne pulje skal kravet om egenfinansiering slækkes.

10.

Frivilligt arbejde skal i højere grad kunne indgå som egenfinansiering. Al iværksætteri beror på at initiativtagerne lægger massiv arbejdstid i projektet. Derfor er det kontraproduktivt for innovationen, at dette ikke respekteres som et aktiv i ansøgningerne.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu