Blog: Indsamlingslov spænder ben for moderne, innovativ medieøkonomi

The Guardian har på få år vendt en dødstruende økonomi til et fortjent overskud. Men havde det globale medie ligget i Danmark, ville dansk lov spænde ben og måske ligefrem umuliggøre succesen.

The Guardians turn around baserer sig nemlig på frivillige læserbidrag og ifølge dansk lov betyder det, at indtægterne betragtes som indsamlingsdonationer på lige fod med danskernes øvrige støttebidrag til Kattens Værn, Kræftens Bekæmpelse og mange andre velgørende organisationer.

Fælles for den type økonomi er, at den skal godkendes af Indsamlingsnævnet, hvor organisationen også efterfølgende skal aflægge regnskab revideret af statsautoriseret revisor.

At holde et skarpt øje med indsamlinger er fint nok, men når medier, der af forskellige årsager vælger en forretningsmodel med frivillige abonnementer skal rubriceres som velgørenhedsorganisationer med dertilhørende bureaukrati og administrative byrder, så er det ikke godt for mediepluralismen og ikke mindst den trængte mediebranches eksperimenter med nye, innovative forretningsmodeller.

Ikke desto mindre læner flere danske medier sig nu op af en politianmeldelse fordi de ikke har anmeldt og fået godkendt deres indtægtsstrømme fra læserne. Det fremgår af onsdagens Politiken, hvor Indsamlingsnævnet har fået øje på økonomien i de tre såkaldte junkmedier – Den Korte Avis, Newspeek og 24Nyt.

Fælles for dem er, at de i stedet for en almindelig abonnementsmodel har valgt en frivillig, hvor læserne enten kan støtte fast eller med et enkeltstående bidrag. Modellen er formentlig valgt fordi de tre medier ønsker at have størst mulig rækkevidde og derfor ikke vil begrænse den af en betalingsmur, som jo er den logiske konsekvens af et traditionelt abonnement.

Medietrends har også fornyeligt introduceret frivillige abonnementer og sigtet er også her at give tilfredse læsere mulighed for at støtte udgivelsen uden at lukke andre ude.

Hvorfor? Fordi Medietrends mål er at sprede ideer, tanker og inspiration til flest mulige i medielandskabet. Medietrends udgives af kærlighed til faget og i en trængt mediebranche er behov for et forum, der konsekvent tænder det lange lys på journalistikkens og medielivets fremtid (og nutid).

Man kunne sagtens vælge at lave en lille klub for de meget engagerede, men det giver meget større værdi, at studerende og mediefolk, der bare lige vil læse en enkelt artikel her og der eller lokkes ind af mediebranchens største jobplatform, også har mulighed for at dykke ned i indholdet.

Derfor er modellen frivillig og det bør Indsamlingsnævnet ikke blande sig i.

Der er også andre danske medier, der nyder indtægter fra frivillige bidrag. Men de skal ikke nævnes her med risiko for politianmeldelse.

Ret beset kan det være, at Medietrends er på den rigtige side af loven, for selvom de frivillige bidrag i bund og grund kun giver det samme udbytte, som hvis ikke man betalte, så giver de faktisk et forspring til den årlige medietendensrapport og flere andre fordele er også på vej.

Om det er en ”modydelse” der er stor nok til, at Indsamlingsnævnet anser abonnementsaftalen som et ordinært abonnement, og dermed ikke deres bord, må tiden vise.

Men pointen med denne artikel er, at det skal Indsamlingsnævnet slet ikke blande sig i. Hvis staten ønsker at støtte medieudvikling og innovative forsøg med forretningsmodeller, skal man ikke lægge benspænd på vejen.

Med hensyn til Medietrends frivillige abonnement, så er selv prisen frivillig. Men den typiske abonnent betaler 25 kroner om måneden. Heraf ryger der 5 kroner tilbage til statskassen i form af moms. Hvis der også ud af det beløb skal afsættes penge til et særskilt regnskab revideret af en statsautoriseret revisor, så giver det naturligvis ingen mening.

Mediebranchen kommer ikke til at overleve på frivillige læserbidrag, da det forudsætter et vanvittigt stort læservolumen som The Guardians, men mediebranchen overlever heller ikke på forhindringer og administrativ modvind.

Jeg tror, at denne problemstilling er utilsigtet og håber derfor, at politikerne i det kommende folketing vil overveje en god løsning – den må i øvrigt også gerne indeholde en mere retfærdig model for digital moms, så det ikke kun er de brede medier, der slipper for at betale moms.

PS: The Guardian modtager også frivillige læserbidrag fra danske læsere. Hvordan skal det håndteres?

PPS: Hvis Indsamlingsnævnet skal blande sig i medieforhold, skal medierne repræsenteres i nævnet. Lige nu er det naturligt nok kun repræsentanter fra organisationsverdenen, der sidder i nævnet.