Connect with us

Kommentar

Debat: Hvorfor skrive klimaforandring, når det er en klimakrise?

Passivt og pseudoneutralt sprog er med til at skabe misvisende opfattelser hos mediebrugerne. Derfor strammer The Guardian nu deres sprog om klimaKRISEN

Udgivet

den

Hvis det er mediernes opgave at beskrive virkeligheden så præcist som muligt, er det også mediernes pligt at bruge det mest præcise sprog.

Alligevel ligger det dybt begravet i de fleste journalister, at de hellere dyrker et sprogligt forsigtighedsprincip end, at de kalder en spade for en spade.

Derfor omtales Rasmus Paludan hellere som islamkritiker end som racistisk partileder og klimakrise nedtones gerne til det mere kliniske klimaforandringer.

Men ord betyder noget for vores oplevelse af virkeligheden og i takt med, at både den politiske, sociale og kulturelle polarisering er stigende, er mediernes sprog vigtigere end nogen sinde.

I sidste uge drog The Guardian konsekvensen af, at forskerne generelt er gået et trin op i bekymring over det globale klima og ikke længere snakker om klimaforandringer, men derimod om klimakrise.

Avisen finder det derfor forkert at fortsætte med at skrive klimaforandringer, når dem, der har forstand på emnet, siger klimakrise. I en ny sprogmanual opfordres The Guardians journalister derfor til at justere ordforrådet.

Begrebet klimaforandring bandlyses ikke, men ifølge The Guardians ledelse, giver det i de fleste tilfælde bedre mening at skrive om klimanødsituation, klimakrise og klimabreakdown. Ligesom global opvarmning gerne må erstattes af global ophedning.

The Guardians chefredaktør Katharine Viner, der netop har været i Danmark, forklarer i en artikel i The Guardian, at avisen redaktionelt ønsker at kommunikere så præcist som muligt og med respekt for videnskaben, hvilket også betyder, at sproget bevæger sig, når videnskaben gør det.

”Udtrykket ”klimaforandring” lyder temmelig passivt og blidt, når forskerne taler om en katastrofe for menneskeheden,” forklarer chefredaktøren.

Eller sagt med andre ord, så er medier, der bruger termen klimaforandring med til at nedtone klimakrisen. Og dermed lever de ikke op til deres kerneopgave om at beskrive virkeligheden så præcist som muligt.

Faktisk kan man argumentere for, at upræcist sprog er med til at skabe misvisende opfattelser.

“Så hellere stille sig på den ferske side af sandheden, hvor man højst kan blive bebrejdet, at man er tandløs”

Problemet er bare, at præcise formuleringer også kan have en alvorlig bagside. For i den polariserede verden er der altid nogen, der mener, at den præcise beskrivelse er biased og subjektiv. Uagtet at forskerne mener, at der er tale om en klimakrise og byretten har dømt Rasmus Paludan for racisme, er der altid nogle, der mener det modsatte.

I deres øjne gør medierne sig til part i sagerne, når de ikke benytter det fuldstændigt neutrale sprog, og hvis der er noget medier og journalister er angste for, så er det at blive beklikket på troværdigheden og neutraliteten. Så hellere stille sig på den ferske side af sandheden, hvor man højst kan blive bebrejdet, at man er tandløs.

Når vi ikke kalder en spade for en spade, bidrager vi til en usynlig hvidvaskning af det ekstreme. Når Paludan tituleres som islamkritiker, tituleres han i samme division, som Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti kunne tituleres. Ergo, kan de, der har lyst, vælge at opfatte ham som en politiker, der hverken er mere eller mindre stueren end fx Messerschmidt.

Når klimaet er under forandring, er det ikke så slemt som når det er i krise eller nødsituation.

“i en verden, hvor der kæmpes mere og mere om sandhed og fakta er medierne nødt til at have lige så stort fokus på sprog som på faktatjek”

At ord betyder noget er ikke bare en påstand, men solidt dokumenteret af videnskaben.

Allerede i 1974 undersøgte den amerikanske hukommelsesforsker Elizabeth Loftus, hvordan hun med ord kunne påvirke testpersoner til at have vidt forskellige opfattelser af det samme filmklip af et trafikuheld.

Efter testpersonerne havde set en bil køre ind i en bus, blev de bedt om at vurdere bilens hastighed. Nogle blev spurgt med formuleringen, ”da bilen smadrede ind i bussen” og andre med “kontaktede,” “ramte,” “bumpede,” eller “kolliderede”.

Dem, der fik ordet ”smadrede” mente i gennemsnit, at bilen kørte 41 mph (66 km/t) og dem, der fik ”kontaktede” svarede 32 mph (51 km/t).

Ord betyder altså noget og i en verden, hvor der kæmpes mere og mere om sandhed og fakta er medierne nødt til at have lige så stort fokus på sprog som på faktatjek.

Det betyder naturligvis ikke, at der er frit slag for subjektivt sprog. Overdrevent sprog skaber naturligvis lige så misvisende opfattelser som underdrevne formuleringer. Men journalister og redaktører er nødt til at erkende, at det sprog som umiddelbart virker objektivt og korrekt, let kan skabe en subjektiv og misvisende oplevelse hos brugerne.

The Guardians sproglige opstramning bør være en anledning til, at også danske medier forholder sig kritisk til deres sprog. Ikke mindst de sproglige termer, der genbruges igen og igen i dækningen af de største politiske temaer.

Kommentar

Blog: Unge ignorerer de traditionelle medier i valgkampen

Nærstudie af ti førstegangsvælgere viser, at de helt vender ryggen til traditionelle medier og de voksnes dagsordner i valgkampen. I stedet henter de inputs fra sociale medier

Udgivet

den

Unge ignorerer de traditionelle medier i valgkampen
Foto: PXHere

Generation Digital foretager under valgkampen et nærstudie af ti førstegangsvælgere. Studiet ledes af erhvervsforsker og ekstern lektor ved CBS Søren Schultz Hansen og head of politics and labour market i analyseinstituttet Wilke, Camilla Guldberg. Her skriver Søren Schultz Hansen om studiets første konklusioner:


Hvordan oplever unge førstegangsvælgere egentlig valgkampen? Sådan i dagligdagen og hvis de selv skal fortælle om det?

Det forsøger et mobiletnografisk studie under valgkampen at få svar på. Studiet viser hverdagen hos 10 meget forskellige unge førstegangsvælgere fra hele landet. Via en app indsamles løbende videoer, screenshot, billeder og lyd, som de unge optager med deres allestedsnærværende mobiltelefon. Lidt på samme måde som når de bruger Snapchat eller lægger et billede på andre sociale medier.

Her lidt over halvvejs i valgkampen viser der sig et billede af nogle unge, som kun synes marginalt påvirkede af den valgkamp og de centrale emner, som fylder de traditionelle medier, og som mange af vi andre – ældre – vælgere følger med i, og som vi synes, er med til at definere valgkampen.

Emner som nedslidning og udlændinge, for slet ikke at tale om dannelsen af en SV-regeringen, som har været nogle af de allermest eksponerede emner i de traditionelle medier i de første uger af valgkampen, er stort set ikke-eksisterende i de unge deltageres tilbagemeldinger om, hvilke budskaber, der har fanget dem og hvad de oplever der påvirker dem i valgkampen.

”alle politikere snakker om, at de er ih og åh så klimabevidste, men alligevel hænger de valgplakater op, og jeg tror ikke det er af genbrugspapir. Latterligt!”

Eller rettere, når disse emner bliver nævnt, er det snarere for at understrege hvor lidt relevant valgkampen er, og hvor ”vildt det er, at det kan skabe så meget debat,” som en bemærker om udlændingedebatten.

Klimaet udgør ikke overraskende en undtagelse: Her er et emne, som har været i centrum i de ’voksnes’ valgkamp og som også opfattes som ekstremt relevant af de unge. I en sådan grad, at næsten alt kan relateres hertil, og bliver målt efter en klimadagsorden: ”alle politikere snakker om, at de er ih og åh så klimabevidste, men alligevel hænger de valgplakater op, og jeg tror ikke det er af genbrugspapir. Latterligt!”, peger flere på, mens en anden, som ikke interesserer sig særligt meget for politik og angiver, at hun nok vil stemme på Enhedslisten ”så en annonce på Instagram og blev fanget, fordi den handler om miljø”. Annoncen var i øvrigt for Konservative og med et billede af Søren Pape.    

En tredje ung deltager i undersøgelsen bor på en ø i det fynske ø-hav, sammen med sine forældre, som er konventionelle landmænd, og det vil han også selv være. Han fortæller, at han formodentlig vil stemme på Dansk Folkeparti, og så taler han ivrigt og engageret om klimaet og miljøet som det allervigtigste emne.

Gamle fordomme om vælgersegmenter og partier holder ikke – slet ikke blandt de unge. Og klimaet sætter standarden for alt andet.

De meget forskellige unge deltagere fra hele landet angiver enten venner, kæreste, familie og skolen og lærere eller digitale og sociale medier som primære kilder til påvirkning af, hvad de mener og hvad de stemmer.

Henvisninger til ”traditionelle” medier er perifere eller grænsende til det komiske: ”Jeg har set Informations gratis tilbud på deres avis, det har jeg faktisk tilmeldt mig, jeg har godt nok kun været inde og læse én gang.”, som en ung vælger ivrigt fortalte, da han virkelig skulle understrege, hvor vigtigt det var for ham at følge med. Til gengæld følger han selvfølgelig de forskellige partier på FB, fortalte han også.

Samme billede tegner sig, når det gælder fx TV-debatter: “Jeg ser måske et lille klip fra en debat, men jeg ville nok ikke tænde for at se en hel debat.”

Til gengæld siger de selvfølgelig om deres kilder til input i valgkampen, at det “…bliver mest Facebook, måske Youtube.” I det hele taget går Youtube igen som primær kilde: “Socialdemokratiet har fanget mig meget, for de har lavet en masse youtubevideoer, så når jeg ligger om aftenen dukker der pludseligt en eller anden op” Men også Instagram er et sted, hvor de unge deltagere bliver fanget af annoncer fra politikere.

At det er Youtube og Instagram som primære daglige kanaler samt Facebook som en gennemgående hub, der giver adgang til alt muligt materiale på alle mulige kanaler, hvorimod de traditionelle medier og de emner, som fylder dem, ikke har den store bevågenhed, er måske ikke så overraskende.

Tværtimod bekræfter det andre undersøgelser.

Men de mobiletnografiske studier perspektiver alligevel denne viden og dokumenterer den fuldstændige selvfølgelighed med hvilken de unge ignorerer de “traditionelle” medier. Det indfanges bedst i citatet fra den meget ansvarlige og interesserede unge vælger, som virkelig vil strække sig langt for at følge med … så langt, så han faktisk har sagt ja tak til et (gratis) abonnement på noget så mærkeligt som avisen Information. Men som alligevel i praksis ikke strækker sig til rent faktisk at læse avisen.

Eller citatet om muligvis at se et kort klip af en TV-debat (sandsynligvis via feedet på Facebook), men aldrig en hel debat.

Et af de helt store problemer med kommunikationen i valgkampen i forhold til de unge er den manglende identifikation: Hvorfor handler valgkampen om politikerne, ikke om borgerne, og slet ikke om de unge, spørger flere af deltagerne.

Og når man bevæger sig ned på gaden og det første, der møder én er et mandshøj billede af venstrepolitikeren Jan E. Jørgensen på siden af en københavnsk bus eller en stor, rød outdoor reklame med et billede af Mette Frederiksen på Herning station, for slet ikke at tale om de velkendte valgplakater, som er overalt, synes de helt unge førstegangsvælgere at have fat i noget, når de kritiserer valgkampen for at være afsenderorienteret, selvcentreret og handle om politikerne og ikke om vælgerne.

Det er der selvfølgelig gode grunde til. For hvis en kandidat ikke er kendt, bliver han eller hun sandsynligvis ikke valgt.

Men det betyder ikke desto mindre, at hvis valgkampen og de enkelte partiers og kandidaters strategi for kommunikationen blev udsat for en kritisk vurdering i forhold til krav om at tænke på modtageren og sætte borgeren (eller kunden) i centrum, som principper i moderne, professionel markedsføring tilsiger, ville en rigtigt stor del af valgkommunikationen dumpe med et brag.

Kommunikation i forbindelse med den mest direkte demokratiske involvering af folket og borgerne: et folketingsvalg, er altså paradoksalt nok præget af en stor grad af afsenderorientering og mangel på at sætte modtageren i centrum. Og det boner særligt stærkt ud i forhold til de unge.

Igen er det vel egentlig ikke så overraskende, at unge 18-20-årige førstegangsvælgere har ekstra vanskeligt med at identificere sig med et kæmpe billede af 54-årige Jan eller 41-årige Mette.

Og netop derfor er det naturligvis heller ikke overraskende, hvad og hvor kommunikationen virker: “Mette Frederiksen har allieret sig med unge youtubere, hvor hun siger sin mening og den unge siger sin mening” fortæller flere af deltagerne og henviser blandt andet til en video på Youtube: ”Grænsehandel med Julia”, hvor Julia Sofia kaster glans over Socialdemokratiets måske kommende statsminister.

Og alene Rasmus Paludans status som youtuber har givet ham et forspring og en høj kendskabsgrad blandt de unge (og ifølge meningsmålinger også en højere stemmeandel blandt de unge). Og så selvfølgelig fordi han derudover – også her i valgkampen – stadig producerer indhold, handlinger og udtalelser, som bliver delt flittigt på alle sociale medier. Identifikation kan både opnås via personer og kanaler.

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Google tjener 31 mia. kr på mediene. Det anslår News Media Alliance i en analyse, som dårligt nåede at blive publiceret, før den blev kritiseret af blandt andet Google og faktisk også flere medier. Mens Google kalder regnestykket noget, der kunne være på bagsiden af en kuvert, betegner fx Slate det som ”flimsy” – News Media Alliance.

Mikrobetalingspioner stopper mikrobetaling. Den hollandske nyhedsaggregator Blendle, der har været kendt for at sælge artikler i løsvægt indstiller styksalget. Fremover vil de i stedet satse 100% på deres Spotify for news-model, hvor kunderne betaler et abonnement på 9,99 euro om måneden og så får fri adgang til en lang række artikler fra udvalgte betalingsmedier – NiemanLab

Google opdatering halverer Daily Mails søgetrafik. Den 3. juni gennemførte Google en ordinær opdatering af deres søgealgoritme, og det har foreløbigt kostet dyrt hos Daily Mail, der oplever en halvering af deres søgetrafik. Medietrends har forhørt sig hos flere danske medier, men ingen har oplevet det samme – Pressgazette

Bliv klogere på Facebooks globale valuta i næste uge. Det har kimen til en altomfattende disruption af den digitale verden og en hel del mere, når Facebook lancerer en global kryptovaluta. Hidtil har det været ventet, at det først sker i 2020, men nu står det klart, at Facebook allerede i næste uge vil løfte sløret for deres planer for den kommende valuta kaldet Libra – Techcrunch

Hvad betyder Libra for medierne? Umuligt at svare på. Men ædruelige mennesker spekulerer på, at det kan sætte gang i indholdssalg på Facebook og måske/måske ikke kan det kickstarte mikrobetaling af journalistik – Medietrends

Andre læser lige nu