Connect with us

Kommentar

Debat: Hvorfor skrive klimaforandring, når det er en klimakrise?

Passivt og pseudoneutralt sprog er med til at skabe misvisende opfattelser hos mediebrugerne. Derfor strammer The Guardian nu deres sprog om klimaKRISEN

Udgivet

den

Hvis det er mediernes opgave at beskrive virkeligheden så præcist som muligt, er det også mediernes pligt at bruge det mest præcise sprog.

Alligevel ligger det dybt begravet i de fleste journalister, at de hellere dyrker et sprogligt forsigtighedsprincip end, at de kalder en spade for en spade.

Derfor omtales Rasmus Paludan hellere som islamkritiker end som racistisk partileder og klimakrise nedtones gerne til det mere kliniske klimaforandringer.

Men ord betyder noget for vores oplevelse af virkeligheden og i takt med, at både den politiske, sociale og kulturelle polarisering er stigende, er mediernes sprog vigtigere end nogen sinde.

I sidste uge drog The Guardian konsekvensen af, at forskerne generelt er gået et trin op i bekymring over det globale klima og ikke længere snakker om klimaforandringer, men derimod om klimakrise.

Avisen finder det derfor forkert at fortsætte med at skrive klimaforandringer, når dem, der har forstand på emnet, siger klimakrise. I en ny sprogmanual opfordres The Guardians journalister derfor til at justere ordforrådet.

Begrebet klimaforandring bandlyses ikke, men ifølge The Guardians ledelse, giver det i de fleste tilfælde bedre mening at skrive om klimanødsituation, klimakrise og klimabreakdown. Ligesom global opvarmning gerne må erstattes af global ophedning.

The Guardians chefredaktør Katharine Viner, der netop har været i Danmark, forklarer i en artikel i The Guardian, at avisen redaktionelt ønsker at kommunikere så præcist som muligt og med respekt for videnskaben, hvilket også betyder, at sproget bevæger sig, når videnskaben gør det.

”Udtrykket ”klimaforandring” lyder temmelig passivt og blidt, når forskerne taler om en katastrofe for menneskeheden,” forklarer chefredaktøren.

Eller sagt med andre ord, så er medier, der bruger termen klimaforandring med til at nedtone klimakrisen. Og dermed lever de ikke op til deres kerneopgave om at beskrive virkeligheden så præcist som muligt.

Faktisk kan man argumentere for, at upræcist sprog er med til at skabe misvisende opfattelser.

“Så hellere stille sig på den ferske side af sandheden, hvor man højst kan blive bebrejdet, at man er tandløs”

Problemet er bare, at præcise formuleringer også kan have en alvorlig bagside. For i den polariserede verden er der altid nogen, der mener, at den præcise beskrivelse er biased og subjektiv. Uagtet at forskerne mener, at der er tale om en klimakrise og byretten har dømt Rasmus Paludan for racisme, er der altid nogle, der mener det modsatte.

I deres øjne gør medierne sig til part i sagerne, når de ikke benytter det fuldstændigt neutrale sprog, og hvis der er noget medier og journalister er angste for, så er det at blive beklikket på troværdigheden og neutraliteten. Så hellere stille sig på den ferske side af sandheden, hvor man højst kan blive bebrejdet, at man er tandløs.

Når vi ikke kalder en spade for en spade, bidrager vi til en usynlig hvidvaskning af det ekstreme. Når Paludan tituleres som islamkritiker, tituleres han i samme division, som Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti kunne tituleres. Ergo, kan de, der har lyst, vælge at opfatte ham som en politiker, der hverken er mere eller mindre stueren end fx Messerschmidt.

Når klimaet er under forandring, er det ikke så slemt som når det er i krise eller nødsituation.

“i en verden, hvor der kæmpes mere og mere om sandhed og fakta er medierne nødt til at have lige så stort fokus på sprog som på faktatjek”

At ord betyder noget er ikke bare en påstand, men solidt dokumenteret af videnskaben.

Allerede i 1974 undersøgte den amerikanske hukommelsesforsker Elizabeth Loftus, hvordan hun med ord kunne påvirke testpersoner til at have vidt forskellige opfattelser af det samme filmklip af et trafikuheld.

Efter testpersonerne havde set en bil køre ind i en bus, blev de bedt om at vurdere bilens hastighed. Nogle blev spurgt med formuleringen, ”da bilen smadrede ind i bussen” og andre med “kontaktede,” “ramte,” “bumpede,” eller “kolliderede”.

Dem, der fik ordet ”smadrede” mente i gennemsnit, at bilen kørte 41 mph (66 km/t) og dem, der fik ”kontaktede” svarede 32 mph (51 km/t).

Ord betyder altså noget og i en verden, hvor der kæmpes mere og mere om sandhed og fakta er medierne nødt til at have lige så stort fokus på sprog som på faktatjek.

Det betyder naturligvis ikke, at der er frit slag for subjektivt sprog. Overdrevent sprog skaber naturligvis lige så misvisende opfattelser som underdrevne formuleringer. Men journalister og redaktører er nødt til at erkende, at det sprog som umiddelbart virker objektivt og korrekt, let kan skabe en subjektiv og misvisende oplevelse hos brugerne.

The Guardians sproglige opstramning bør være en anledning til, at også danske medier forholder sig kritisk til deres sprog. Ikke mindst de sproglige termer, der genbruges igen og igen i dækningen af de største politiske temaer.

Kommentar

Debat: 10 forslag til den nye kulturminister

Mediestøtten bidrager ikke nok til innovationen, men er nærmest indrettet til at styrke de etablerede mediers næsten kartel-lignende dominans på medieområdet. Her er ti forslag, der kan styrke den demokratiske samtale og skabe et medielandskab i Danmark med lige vilkår for alle

Udgivet

den

Mediestøtten bidrager ikke nok til innovationen, men er nærmest indrettet til at styrke de etablerede mediers næsten kartel-lignende dominans på medieområdet. Her er ti forslag, der kan styrke den demokratiske samtale og skabe et medielandskab i Danmark med lige vilkår for alle
Foto: Kasper Hellesøe for TechSavvy Media

Thomas Noppen er formand for Prauda – foreningen for eksperimenterende internetmedier. Prauda består blandt andet af: Altinget, Føljeton, Medietrends, POV International og Netudgaven.


Aftaleteksten mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten betyder, at der indbydes til nye politiske drøftelser af medieaftalen 2019-2023. Prauda har 10 konkrete forslag til en ny medieaftale.

De seneste års mediepolitik har desværre ikke bidraget til publicistisk innovation i Danmark. Etableringen af innovationspuljen var et skridt i den rigtige retning, men desværre var støttekriterierne indrettet på en sådan måde, at de bidrog til at styrke etablerede mediers næsten kartel-lignende dominans på medieområdet.

Det er væsentligt at huske, at formålet med mediestøtten i Danmark er at sikre og styrke den demokratiske samtale. Desværre har mediestøttens udformning i stedet betydet, at der nærmest har været tale om målrettet erhvervsstøtte til traditionelle medier og gammeldags forretningsmodeller.

Selv innovationsstøtten, hvis formål netop er at tænke nyt, er primært blevet endnu en pulje, hvor de primære modtagere i forvejen modtager støtte i millionklassen.

Derfor er der brug for en reform af mediestøtten og særligt af innovationsområdet. Den nuværende ordning støtter til publicistisk uniformitet og manglende innovation.

Men Danmark mangler ikke innovation på mediefronten, og de seneste mange år har en række innovative medier set dagens lys. Desværre konkurrerer de på ulige vilkår, og derfor blev Prauda – foreningen for eksperimenterende internetmedier dannet for snart fem år siden.

Foreningens formål er bistå medlemmerne og nye netmedier med at udvikle og udforske innovative mediemodeller. Foreningen tæller nu medlemmerne Altinget, Atlas Magasin, Baggrund.com, Føljeton, Globalnyt, Korrespondenterne.dk, RUC Paper, Magasinet F5, Medietrends, Netudgaven Podcast, POV International, Sønderborg Nyt, Techsavyy, Vink København og medlemstallet er voksende.

En ny regering er en enestående mulighed for at styrke den demokratiske samtale i Danmark og ændre på de nuværende regler. Reglerne begrænser publicistisk og forretningsmæssig innovation hos danske medier og derfor skal de moderniseres. Prauda foreslår derfor følgende ti punkter, der kan skabe et medielandskab i Danmark med lige vilkår for alle:

1.

Udviklingspuljen i mediestøttens innovationsordning skal bestå. Der er eksisterer en række små digitale medier i hele Danmark, der konkurrerer på ulige vilkår med de etablerede. Udviklingspuljen er deres mulighed for at vokse til en bæredygtig størrelse.

2.

En del af innovationspuljen skal øremærkes medier, der ikke i forvejen modtager et stort produktionstilskud.

3.

Der bør indføres et koncernloft, så enkelte mediehuse ikke modtager næsten halvdelen af den offentlige mediestøtte.

4.

Det skal være muligt at indberegne nuværende indtægter som forventede fremtidige indtægter, når der søges mediestøtte. Reglerne som de er nu udelukker medier med indtægter og favoriserer medier med store pengetanke.

5.

Der skal slækkes på omnibus-kravet om, at medier skal dække både kultur, samfund og politik, så det er tilstrækkeligt kun at dække to af de tre. En mangfoldig mediedebat er baseret på kvalitet, der kan leveres af nichemedier. Omnibus-kravet tilskynder at alle medier skal ligne hinanden og producere det samme, og det giver en fattigere offentlig samtale.

6.

Indgangsbarrieren til den redaktionelle produktionsstøtte bør sænkes fra tre til to årsværk.

7.

Når EUs copyright direktiv skal implementeres, skal regeringen garantere, at medier ikke skal tvinges til at indgå licensaftaler for at få deres indhold delt på nettet. Erfaringer fra Tyskland, Spanien og samtlige videnskabelige undersøgelser af direktivets konsekvenser viser, at direktivet favoriserer få meget store medier, mens resten rammes negativt økonomisk som en konsekvens af direktivet.

8.

Den digitale momsfritagelse skal dække alle abonnements- og støttemodeller.

9.

En mindre del af Public Service Puljen skal reserveres til podcast-produktioner fra producenter, der ikke modtager mediestøtte. Til denne pulje skal kravet om egenfinansiering slækkes.

10.

Frivilligt arbejde skal i højere grad kunne indgå som egenfinansiering. Al iværksætteri beror på at initiativtagerne lægger massiv arbejdstid i projektet. Derfor er det kontraproduktivt for innovationen, at dette ikke respekteres som et aktiv i ansøgningerne.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu