Connect with us

Data

Her er politikernes foretrukne medier

Forskere har kortlagt de medier, danske politikere deler på Facebook. Se, hvem der foretrækker Den Korte Avis, Weekendavisen eller andre medier.

Udgivet

den

Pressebilleder fra partiernes hjemmesider

Asger Gehrt Olesen og Anders Kristian Munk fra Teknoantropologisk Laboratorium på Aalborg Universitet i København har undersøgt, hvilke medier danske politikere deler på Facebook.

Her er deres sammendrag og interaktive visualisering – brug den til at gå på opdagelse i de mange data og tjek de enkelte politikere, partier eller medier.


Danske politikeres brug af eksterne kilder på Facebook (2012–2018)

Vi oplever i øjeblikket et øget fokus på den rolle misinformation og falske nyheder spiller i den demokratiske samtale på de sociale medier.

Det handler blandt andet om, hvilket ansvar vores politikere har for ikke at viderebringe historier fra tvivlsomme kilder.

Vi har undersøgt, hvilke nyheder partier og politikere deler på Facebook. Datasættet omfatter knap en halv million opslag fra 700 sider. I de interaktive visualiseringer herunder kan du selv gå på opdagelse i sættet og finde ud af hvilke historier, der bliver delt af hvilke politikere, og hvor historierne kommer fra.

Der er tale om historiske data og altså ikke et opdateret overblik over de historier, der aktuelt florerer i valgkampen.

Hvad viser data?

Vi har gennemgået 414.509 opslag på 718 Facebook sider tilhørende danske politikere eller politiske partier i perioden fra 2012 til 2018. Vi fandt at 335.569 af disse opslag (altså godt og vel 80%) delte en historie fra en anden kilde, og at 147.067 af disse historier (svarende til 35% af opslagene) henviste til kilder udenfor Facebook.

Disse eksterne kilder er typisk nyhedssider på nettet, andre digitale medier, partiernes egne hjemmesider, eller interesseorganisationers hjemmesider.

Nogle af kilderne har klare politiske og sommetider også partipolitiske dagsordener, andre er publicistiske medier i Danmark og udlandet, og andre igen er nyhedskanaler af mere tvivlsom karakter (sommetider omtalt som ‘junk news’) eller sociale medier uden redaktionelt filter.

Der er to overordnede konklusioner:

  • Danske partier og politikere deler i langt overvejende grad historier fra etablerede publicistiske medier på deres sider på Facebook. De tyve mest delte kilder står for over en tredjedel af den samlede mængde historier. Med undtagelse af Youtube (der står for 2% af historierne) er de alle etablerede medier (der har dog været debat om ejerskabet af avisen.dk i forbindelse med medieforliget).
  • De brugere, der besøger partierne og politikernes sider for at lave indlæg i debatten, deler generelt historier fra et bredere udsnit af kilder på nettet. Blandt andet indtager Youtube en mere prominent plads, ligesom Den Korte Avis er med i top 20.

Herudover er der selvfølgelig en række individuelle og partimæssige forskelle. Derfor har vi stillet data til rådighed i et interaktivt format, hvor du selv kan vælge, hvad du vil undersøge på. Du kan for eksempel vælge at fokusere på en enkelt politikers side, på alle sider fra et parti, eller på et bestemt medie.

Du kan bruge undersøgelsen til:

  • At forstå hvilke kilder danske politikere og partier har delt historier fra på Facebook i perioden fra 2012 til 2018.
  • At sammenligne de kilder politikerne selv deler på deres Facebook sider med de kilder, som deres besøgende brugere deler på deres Facebook sider.
  • At få et overblik over partimæssige præferencer i forhold til hvilke kilder man deler historier fra på Facebook.
  • At gå i dybden med bestemte kilder eller politikere. I bunden af den interaktive visualisering kan du følge historierne tilbage ud på Facebook og læse hvad de gik ud på.

Du kan IKKE bruge undersøgelsen til:

  • At sammenligne kandidaterne til de kommende valg til Folketinget og Europaparlamentsvalget. Datasættet er konstrueret i januar 2018. Der vil derfor både være nye kandidater og nye partier, der mangler.
  • At give dig et øjebliksbillede af den politiske debat (se ovenstående).
  • At forstå hvilke kilder danskerne deler nyheder fra på deres private profiler. Datasættet består af politikernes offentlige sider og omfatter ikke aktivitet på private profiler.
  • At forstå hvilken lid danskerne sætter til nyheder fra forskellige kilder. Bare fordi politikere, eller de brugere der skriver indlæg på politikeres sider, deler bestemte nyheder, betyder det ikke nødvendigvis, at deres følgere læser dem, stoler på dem eller tager dem alvorligt.
  • At forstå hvordan Facebooks algoritmer har påvirket nyhedsstrømmen. Vi har ikke adgang til det ‘feed’, brugerne har været præsenteret for, i den periode datasættet dækker.

Visualiseringen fungerer bedst på en stor skærm.

Det er en tung visualisering med megen data. Hvis noget driller, så genindlæs siden

Data

Lokalmedier reducerer tab på Facebook

Udgivet

den

Lokalmedier reducerer tab fra Facebook

Siden Facebook for snart to år siden skruede ned for mediernes eksponering på Facebook, har de lovet, at lokale nyheder ikke skulle blive ramt.

Tidligere analyser viser, at Facebook nogenlunde holder løftet i USA og nu peger nye data også på, at løftet har begunstiget danske lokale- og regionale medier.

Det fremgår af en ny analyse, Medietrends har foretaget af 99 danske regionale og lokale mediers Facebooksider. I analysen sammenlignes alle opslag fra juli 2018 til juni 2019 med den tilsvarende 12-måneder-periode året før.

Den mest enkle kurve til at illustrere spørgsmålet er, hvor mange likes, delinger og kommentarer medierne opnår per opslag.

Den grønne kurve viser med al tydelighed, at de 99 medier fik mindre og mindre ud af deres opslag igennem hele perioden fra sommeren 2017 til sommeren 2018. Og med samme tydelighed viser den røde kurve, at der sker noget positivt med algoritmen i efteråret 2018.

I alle måneder i 2019 har medierne i gennemsnit ligget mellem 16 og 33 procent højere end den tilsvarende måned året før.

Det skal understreges, at Medietrends analyse udelukkende måler interaktioner og antal opslag. Det kan derfor ikke direkte oversættes til rækkevidde på Facebook eller antal klik tilbage til mediernes egne sider.

Ligeledes kan det ikke udelukkes, at 99 andre lokale og regionale medier kunne have givet et andet billede. Men listen dækker alle regionale medier og et tilfældigt udvalg af lokale medier.

Listen indeholder kun skrevne medier. Havde den fx også inddraget TV2-regionerne, ville en stor mængde video-opslag formentlig have påvirket voldsomt i det samlede billede.

Det højere udbytte af at slå op på Facebook, giver naturligvis også gennemslag i den samlede mænge interaktioner. Her krydser de to kurver dog først hinanden to måneder senere, hvilket skyldes, at mediernes aktivitet på Facebook (antal opslag) var væsentlig neddæmpet i efteråret 2018.

Den mest præcise måde at måle udviklingen på, er den såkaldte interaction rate. Det er et regnestykke, der både inddrager antal interaktioner, antal opslag og Facebooksidernes antal følgere på det tidspunkt opslagene blev postet.

Det betyder, at data korrigerer for om Facebooksiderne henover perioden er vokset i antal følgere og derfor logisk set ville kunne opnå flere interaktioner.

Også interaction rate viser stort set samme udvikling, som de andre kurver.

Medietrends analyse indbefatter samtlige opslag i de to perioder – ialt 195.907 – opslag og det er derfor usandsynligt, at udviklingen er drevet af enkelte supervirale opslag.

Analysen er gennemført ved hjælp af værktøjet CrowdTangle.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu