Levetiden for aktuelle emner styrtdykker

I morges diskuterede vi indædt emne A, i aften tænker vi kun på B og i morgen brænder vi for emne C.

Virker nyhedstempoet også hektisk for dig, så er det ikke dig, der er i dårlig form.

Tempoet er accelererende hektisk og aktualitet og kollektive dagsordener er havnet i en selvforstærkende cyklus, hvor mængden af indhold stiger så hurtigt, at vi når kvalmegrænsen og mister interessen hurtigere end tidligere.

Det gør levetiden for aktuelle emner kortere og derfor motiveres medier, sociale medier og aktører med interesser i emnet til at tæppebombe emnet med indhold i det korte tidsrum emnet er varm, før modtagerne har fået nok og kaster sig over et nyt emne.

To danskere matematikere, Sune Lehmann og Bjarke Mørch Mønsted, fra Danmarks Tekniske Universitet  har sammen med kolleger fra Max Planck Instituttet i Tyskland netop publiceret opsigtsvækkende resultater i Nature Communications, som viser, at den tid aktuelle emner er varme bliver kortere og kortere.

Hashtags lever kortere tid

Et af de mest overbevisende datasæt i den dansk/tyske forskning er en analyse af 43 milliarder tweets fra 2013 til 2016. I den periode har forskerne indkredset de 50 mest brugte hashtags time for time og har på den måde beregnet, at de mest trendende hashtags i 2013 levede i 17,5 timer og tre år senere kun levede i 11.9 timer.

Men selvom de hotte emner lever kortere tid, er deres volumen – antal gange de anvendes – ikke mindre. De stiger bare til vejrs hurtigere og brænder hurtigere ud end tidligere.

Twitter er en meget volatil målestok for den offentlige dagsorden i real time. Derfor har forskerne også anvendt andre datasæt, som alle bidrager til det samme billede af, at den offentlige tålmodighed med et givent emne er kortere end tidligere.

Fx konstaterer de, at hyppigheden af, at film ender som blockbustere (billetsalget stiger mindst 150 procent fra uge 1 til uge 2) i dag sker flere gange om måneden, mens det i 80’erne kun skete hver fjerde måned.

Selv i litteraturen, kan forskerne konstatere, at levetiden for populære udtryk og ordsammensætninger bliver kortere og kortere. Ved at analysere Google Books, der er et digitalt bibliotek med over 30 millioner bogtitler indscannet, konstaterer forskningsprojektet at de mest populære udtryk holdt sig indenfor top 100 i cirka seks måneder i 1800-tallet, mens de nu kun er populære i cirka en måned.

Når de hurtige nyheder bliver til støj

Forskerne konkluderer, at de aktuelle emners kortere levetid skyldes den stigende mængde indhold, der produceres. Det betyder, at emner og nyheder ”mættes” hurtigere end tidligere.

Set med mediebriller sætter den nye forskning fingeren på et ømt punkt, som de fleste i mediebranchen nok allerede er bevidste om. Nyheder og særligt breaking news, der overdøver alt i kort tid og derefter forsvinder som dug for solen, er dagens orden og mange medier bruger massive ressourcer på at få deres del af kagen i den korte levetid, nyheden har.

Det er svært at argumentere imod, at medier skal dække aktuelle emner, men det er klart, at det kalder på eftertanke, hvis de mange anstrengelser for at dække et emne rent faktisk forhindrer, at emnet bores ordentligt ud fordi læserne, seeerne og lytterne mættes og smutter videre til nye emner, som medierne så også går i breaking på.

Skrækscenariet, som vi arbejder os hen mod er, at vi kollektivt bliver så forhastede, at vi aldrig har tålmodighed til at dvæle ved vigtige nyheder og problemstillinger.

Ud over at vi dermed mister chancen for at ændre på tingene, gør vi os også til lette ofre for den næste dygtige agitator, der tilraner sig dagsordenen de næste 11 timer, men som ikke har noget svar på udfordringerne derefter.

En stor del af ansvaret ligger indiskutabelt hos de sociale medier, der skubber nyhederne frem tilsyneladende uden anden navigation end, hvad der skaber den højeste korttidseffekt.

En anden vigtig forklaring er smartphones, der gør, at vi er på hele tiden og derfor er taknemmelige modtagere af indhold døgnet rundt.

Men medier med publicistiske ambitioner er også nødt til at overveje, hvilken strategi, der skaber de bedste resultater – publicistisk såvel som kommercielt.

Hvis ikke vi gør noget…

En strategi som i øjeblikket får mere og mere medvind er less is more eller slow news. Det repræsenteres blandt andet af medier som Zetland, The Economist, Tortoise, The Correspondent, Føljeton og en lang række andre nye og gamle medier.

The Times i London har også i flere år brudt med nyhedsræset og vendt tilbage til fire deadlines og udgivelser i døgnet i stedet for at følge den digitale logik om at udkomme hurtigst muligt.

Men problemstillingen er nærmest eksistentiel. For selv om mange medier er bevidste om, at de ikke vil være først, men bedst, med nyhederne, hjælper det jo ikke ret meget, hvis flertallet af læserne allerede er blevet trætte af et emne, før de vigtige perspektiver og nuancer præsenteres af de langsomme medier.

Der findes ikke enkle svar og løsninger. Men med denne forskning i baghovedet er man nødt til at spørge sig selv, hvordan det kollektive attention span ser ud om bare ganske få år, hvis ikke udviklingen bremses.

Kan man bremse det stigende tempo?  Skal man?