Connect with us

Original

Levetiden for aktuelle emner styrtdykker

Overload fra medier og sociale medier mætter os så hurtigt, at vi bliver trætte af vigtige emner før nogle kan nå at producere klog journalistik. Ny forskning dokumenterer voldsomt fald i vores kollektive attention span

Udgivet

den

Foto: alexanderlasch

I morges diskuterede vi indædt emne A, i aften tænker vi kun på B og i morgen brænder vi for emne C.

Virker nyhedstempoet også hektisk for dig, så er det ikke dig, der er i dårlig form.

Tempoet er accelererende hektisk og aktualitet og kollektive dagsordener er havnet i en selvforstærkende cyklus, hvor mængden af indhold stiger så hurtigt, at vi når kvalmegrænsen og mister interessen hurtigere end tidligere.

Det gør levetiden for aktuelle emner kortere og derfor motiveres medier, sociale medier og aktører med interesser i emnet til at tæppebombe emnet med indhold i det korte tidsrum emnet er varm, før modtagerne har fået nok og kaster sig over et nyt emne.

To danskere matematikere, Sune Lehmann og Bjarke Mørch Mønsted, fra Danmarks Tekniske Universitet  har sammen med kolleger fra Max Planck Instituttet i Tyskland netop publiceret opsigtsvækkende resultater i Nature Communications, som viser, at den tid aktuelle emner er varme bliver kortere og kortere.

Hashtags lever kortere tid

Et af de mest overbevisende datasæt i den dansk/tyske forskning er en analyse af 43 milliarder tweets fra 2013 til 2016. I den periode har forskerne indkredset de 50 mest brugte hashtags time for time og har på den måde beregnet, at de mest trendende hashtags i 2013 levede i 17,5 timer og tre år senere kun levede i 11.9 timer.

Men selvom de hotte emner lever kortere tid, er deres volumen – antal gange de anvendes – ikke mindre. De stiger bare til vejrs hurtigere og brænder hurtigere ud end tidligere.

Twitter er en meget volatil målestok for den offentlige dagsorden i real time. Derfor har forskerne også anvendt andre datasæt, som alle bidrager til det samme billede af, at den offentlige tålmodighed med et givent emne er kortere end tidligere.

Fx konstaterer de, at hyppigheden af, at film ender som blockbustere (billetsalget stiger mindst 150 procent fra uge 1 til uge 2) i dag sker flere gange om måneden, mens det i 80’erne kun skete hver fjerde måned.

Selv i litteraturen, kan forskerne konstatere, at levetiden for populære udtryk og ordsammensætninger bliver kortere og kortere. Ved at analysere Google Books, der er et digitalt bibliotek med over 30 millioner bogtitler indscannet, konstaterer forskningsprojektet at de mest populære udtryk holdt sig indenfor top 100 i cirka seks måneder i 1800-tallet, mens de nu kun er populære i cirka en måned.

Når de hurtige nyheder bliver til støj

Forskerne konkluderer, at de aktuelle emners kortere levetid skyldes den stigende mængde indhold, der produceres. Det betyder, at emner og nyheder ”mættes” hurtigere end tidligere.

Set med mediebriller sætter den nye forskning fingeren på et ømt punkt, som de fleste i mediebranchen nok allerede er bevidste om. Nyheder og særligt breaking news, der overdøver alt i kort tid og derefter forsvinder som dug for solen, er dagens orden og mange medier bruger massive ressourcer på at få deres del af kagen i den korte levetid, nyheden har.

Det er svært at argumentere imod, at medier skal dække aktuelle emner, men det er klart, at det kalder på eftertanke, hvis de mange anstrengelser for at dække et emne rent faktisk forhindrer, at emnet bores ordentligt ud fordi læserne, seeerne og lytterne mættes og smutter videre til nye emner, som medierne så også går i breaking på.

Skrækscenariet, som vi arbejder os hen mod er, at vi kollektivt bliver så forhastede, at vi aldrig har tålmodighed til at dvæle ved vigtige nyheder og problemstillinger.

Ud over at vi dermed mister chancen for at ændre på tingene, gør vi os også til lette ofre for den næste dygtige agitator, der tilraner sig dagsordenen de næste 11 timer, men som ikke har noget svar på udfordringerne derefter.

En stor del af ansvaret ligger indiskutabelt hos de sociale medier, der skubber nyhederne frem tilsyneladende uden anden navigation end, hvad der skaber den højeste korttidseffekt.

En anden vigtig forklaring er smartphones, der gør, at vi er på hele tiden og derfor er taknemmelige modtagere af indhold døgnet rundt.

Men medier med publicistiske ambitioner er også nødt til at overveje, hvilken strategi, der skaber de bedste resultater – publicistisk såvel som kommercielt.

Hvis ikke vi gør noget…

En strategi som i øjeblikket får mere og mere medvind er less is more eller slow news. Det repræsenteres blandt andet af medier som Zetland, The Economist, Tortoise, The Correspondent, Føljeton og en lang række andre nye og gamle medier.

The Times i London har også i flere år brudt med nyhedsræset og vendt tilbage til fire deadlines og udgivelser i døgnet i stedet for at følge den digitale logik om at udkomme hurtigst muligt.

Men problemstillingen er nærmest eksistentiel. For selv om mange medier er bevidste om, at de ikke vil være først, men bedst, med nyhederne, hjælper det jo ikke ret meget, hvis flertallet af læserne allerede er blevet trætte af et emne, før de vigtige perspektiver og nuancer præsenteres af de langsomme medier.

Der findes ikke enkle svar og løsninger. Men med denne forskning i baghovedet er man nødt til at spørge sig selv, hvordan det kollektive attention span ser ud om bare ganske få år, hvis ikke udviklingen bremses.

Kan man bremse det stigende tempo?  Skal man?

Data

Mette Frederiksen og rød blok vinder valgets første uge på Facebook

Partiledere fra rød blok scorer over 70 % af den opmærksomhed, der er givet til alle partiledere. Af de 10 mest populære opslag er ni røde og fem af dem fra Mette Frederiksen

Udgivet

den

Mette Frederiksen og rød blok vinder valgets første uge på Facebook

Facebook har i valgkampens første uge især summet af Mette Frederiksen og partierne i rød blok. De nye, små partier har dog også trods deres beskedne størrelse opnået betydeligt gennemslag. Det gælder ikke overraskende især Stram Kurs.

Det viser en kortlægning, Medietrends har gennemført af den politiske aktivitet på Facebook i den første uge af valgkampen.

Ser man på de 300.000 likes, delinger og kommentarer, som vælgerne har uddelt til partilederne, så har Mette Frederiksen raget mere end hver fjerde til sig. Dermed har hun skabt næsten dobbelt så meget engagement som Lars Løkke Rasmussens personlige profil.

Til sammen har de fem partiledere i rød blok høstet godt 70 procent af de likes, delinger og kommentarer, som partilederne har fået.

Og liv og aktivitet på Facebook er ikke bare gøgl og staffage. Alle partier satser massivt på Facebook i valgkampen og til sammen har de allerede brændt mellem 580.000 og 226.000 kroner af på Facebookannoncer.

Det har big data analytiker Søren Pedersen beregnet ved at have tracket hver eneste politiske annonce i valgkampen.

De mange interaktioner i Medietrends kortlægning stammer både fra almindelig, organisk rækkevidde og betalt rækkevidde.

I partiregnskabet er der bedre balance mellem rød og blå blok. Takket være de tre små partier, Kristendemokraterne, Nye Borgerlige og Stram Kurs, ender balancen i blå bloks favør. Men uden dem, ville de røde partier også have modtaget flest likes, delinger og kommentarer.

PartiInteraktioner første ugeInteraction rate
Socialdemokratiet39.2341,5
Dansk Folkeparti39.1730,93
Venstre, Danmarks Liberale Parti33.6041,31
Enhedslisten27.0811,06
Alternativet19.5991,13
Stram Kurs18.9736,4
Det Konservative Folkeparti11.9821,4
Liberal Alliance10.6880,47
SF7.5110,87
Radikale Venstre6.7670,49
Nye Borgerlige6.0922,48
Kristendemokraterne4.8194,5
Klaus Riskær Pedersen8445,41
Tabellen viser de opstillede partiers interaktioner i valgkampens første uge.
Data: CrowdTangle/Medietrends

Kigger man på den såkaldte interaction rate, som viser, hvor mange interaktioner, man får per følger, skiller Stram Kurs sig markant ud med en rate på hele 6,4 procent.

I princippet er interaction rate en målestok, der kan bruges til at sammenligne effektiviteten af små og store Facebook-sider. Men da det altid er sådan, at det er de mest engagerede mennesker, der følger en side først, vil interaction rate altid give en fordel til små sider med få følgere.

Der er dog ingen tvivl om, at Stram Kurs har solidt fat i Facebook og derfor også må anses som en af vinderne på Facebook i den første uge af valgkampen.

Som det ses af næste tabel er Stram Kurs vokset med over 1800 nye følgere på en uge og det er valgkampens stærkeste rekruttering.

Andre partier vokser også, men det mest interessante – udover Stram Kurs – er, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er gået fuldstændig i stå og kun har tiltrukket cirka 10 nye følgere om dagen.

Man kan indvende, at det skyldes, at Dansk Folkeparti allerede er store på Facebook. Men det er Socialdemokraterne også, og de tiltrækker trods alt flere end 1.000 nye følgere.

PartiFølgere den 14. maj 2019Vækst siden valgudskrivelseStigning i procent
Stram Kurs14.7601.88012,7
Socialdemokratiet105.4151.0281,0
Radikale Venstre42.4598091,9
SF42.7177951,9
Enhedslisten86.7026760,8
Alternativet93.5406360,7
Nye Borgerlige26.8595682,1
Kristendemokraterne5.7565599,7
Venstre, Danmarks Liberale Parti72.9684820,7
Det Konservative Folkeparti35.9674021,1
Klaus Riskær Pedersen7.9493184,0
Dansk Folkeparti103.261810,1
Liberal Alliance94.236590,1
Tabellen viser de 13 opstillede partiers følgere.
Data: CrowdTangle/Medietrends

Kigger man på top 10 af de mest populære opslag fra partiledere i den første uge, er den røde bloks dominans næsten total med hele 9 topplaceringer.

Fem til Mette Frederiksen, to til Pia Olsen Dyhr, en til Uffe Elbæk og Pernille Skipper og endelig en niende plads til Lars Løkke Rasmussen.

Her er de ti opslag, som fik flest likes, delinger og kommentarer i valgkampens første uge:

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Jysk Fynske Medier vil lave mere lyd – også selvom de taber FM4. I dag indleverer Jysk Fynske Medier sammen med seks andre mediehuse en ansøgning på over 1.000 sider om at overtage driften af FM4, der i dag drives af Radio24Syv. Men uanset om Jysk Fynske Medier vinder udbudet eller ej, vil mediehuset i fremtiden producere meget mere lyd end idag. Det siger både formand og administrerende direktør – Fyens.dk

Facebook-medstifter foreslår tvangsopdeling. ”Det er 15 år siden, jeg var med til at stifte Facebook på Harvard og jeg har ikke arbejdet i firmaet i ti år. Alligevel føler jeg mig både vred og tynget af ansvar.” Sådan skriver Chris Hughes i et debatindlæg, hvor han opfordrer til, at Instagram og Whatapp skilles fra Facebook ved tvang. Han opfordrer også til at Zuckerberg holdes mere ansvarlig for Facebooks fejltagelser – New York Times

Journalisten får ny hjemmeside. Fagbladet Journalisten lancerede onsdag eftermiddag en ny hjemmeside, der er baseret på cards ligesom for eksempel politiken.dk – Journalisten.dk

Quartz bygger betalingsmur. Qz.com har siden sin lancering været gratis, men i al stilfærdighed har de i denne uge rejst en blid betalingsvæg. Efter 10 artikler er det slut med gratis læsning og så må man betale 15 dollars om måneden – QZ.COM

Russere spreder disinformationer i EP-valget. New York Times skriver, at et netværk af russiske websites og sociale medieprofiler spreder disinformationer i den igangværende EP-valgkamp. Eksperter fra blandt andet EU oplyser, at den russiske kampagne efterlader samme digitale fingeraftryk, som tidligere kampagner. Blandt andet den, der blandede sig i den amerikanske valgkamp i 2016 – New York Times

Russerne spreder skræk om 5G. Endnu en artikel fra New York Times om russisk propaganda. Det statsejede RT America har lavet syv programmer om farlighed ved 5G. Senest har de påstået, at børn, der bor i nærheden af 5G-master får cancer, næseblod og indlæringsvanskeligheder – New York Times

Podcastlyttere er mærkelige. I en ny undersøgelse af amerikanernes brug af podcast, er der mange nyttige oplysninger. Men undersøgelsen indeholder også et par selvmodsigende pointer fra brugerne. De fremhæver nemlig, at de elsker podcast fordi de kan gøre alt muligt andet, mens de lytter og samtidig oplyser flertallet, at de ikke foretager sig noget som helst andet end at lytte – EdisonResearch

MittMedia har succes med tidslås. Den første time en artikel er publiceret hos MittMedia er den gratis og derefter klapper muren i og du er nødt til at købe et abonnement. Medietrends har længe fulgt MittMedias tidslås og den skaber et ret fascinerende pres på læserne til enten at skynde sig at læse eller at betale. Derfor ikke overraskende, at MittMedia nu oplyser, at tidslåsen har øget abonnementssalget med 20% – Digiday

Andre læser lige nu