Connect with us

Kommentar

Debat: Skal medier stoppe racistiske udtalelser fra en folketingskandidat?

Skal medierne slukke for Rasmus Paludans mikrofon, hvis han er racistisk? Nej, siger DMJXs prorektor Jens Grund

Udgivet

den

Skærmdump fra Rasmus Paludans besøg i Go Aften Danmark/TV2

Denne kommentar er skrevet af Jens Grund. Prorektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, tidligere chefredaktør på Berlingske, BT og chefposter i DR og TV2. Først bragt på Linkedin.


Den tidligere racismedømte og provokerende Rasmus Palludan er angiveligt tæt på at blive opstillingsberettiget med sit parti Stram Kurs til folketingsvalget. Det giver public service stationerne DR og TV2 hovedbrud, for dermed er Rasmus Palludan også berettiget til at optræde på TV i partileder-debatterne.

DR har ikke nogen klar holdning til, hvordan de skal håndtere eventuelle racistiske udtalelser under valget, men er ved at lave en beredskabsplan i forhold til de situationer, som kan opstå live. TV2 har en klar plan om at afbryde og gøre seerne opmærksomme på, hvis debatdeltagerne udtaler sig ulovligt. Så vil TV2 med nyhedsdirektør Mikkel Hertz ord til Berlingske ”lige lukke for boks A, fordi nu går personen over stregen.”

TV2 vil med andre ord lukke ned for en opstillingsberettiget til Folketinget i en valgduel, hvis de mener, at han udtaler sig i strid med loven. Det er både sympatisk og forståeligt. Men i mine øjne også forkert. Lige som det var forkert, at den svenske TV-station efter en partilederdebat tog afstand fra udtalelser fra Sverigedemokraten Jimmie Åkesson, som havde givet sit bud på, hvorfor så mange indvandrere ikke får arbejde i Sverige:

”Det er fordi, at de ikke er svenskere. De passer ikke ind i Sverige, og det er klart, at så er det svært at få et job. Så må man jo få forudsætninger for at blive netop svensk,” sagde han.

Ja, hans udtalelser var både nedladende og generaliserende. Men de viste også, hvad han står for, og det er hele meningen med en valgdebat: At oplyse vælgerne. Medierne må aldrig gøre sig til part under en demokratisk valgproces – og det gør de, hvis de censurerer den ene kandidat eller fordømmer bestemte udtalelser. Bagefter afgjorde det svenske TV-nævn da også, at TV-værtens indgriben ”kom til at stride mod kravet om upartiskhed”, og SVT valgte at skifte redaktøren bag partilederrunden ud.

Mikkel Hertz mener, at det i givet fald ikke er censur at afbryde Rasmus Palludan, hvis han siger noget ulovligt, men hvad er det så, hvis man lige ”lukker for boks A.” Lad politi og domstole gøre deres arbejde, hvis nogen bryder loven, og lad så medierne gøre deres arbejde; at oplyse om partierne, kandidaterne og deres politiske holdninger i en valgkamp.

Et medie kan risikere at blive straffet for at viderebringe udtalelser, der er injurerende, racistiske eller på anden måde i strid med loven. Men der er klare undtagelser. For i 1994 frikendte Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en principiel afgørelse DR-journalist Jens Olaf Jersild, der af de danske domstole ellers var blevet dømt efter racismeparagraffen for et interview, hvor såkaldte grønjakker havde udtalt sig racistisk.

J.O. Jersild forsvarede sig med, at han havde valgt ikke at censurere Grønjakkernes udtalelser, fordi det var vigtigt at vise gruppens faktiske attitude. Menneskerettighedsdomstolen afgjorde, at journalister ikke bør straffes for udtalelser fremsat af andre i et interview, med mindre der foreligger tungtvejende grunde.

Her kæmpede et publicistisk medie altså for retten til at bringe racistiske udtalelser – af hensyn til offentligheden. Nu planlægger et andet publicistisk medie – TV2 – at stoppe eventuelle racistiske udtalelser – af hensyn til offentligheden. Det er en gal kurs, som både kan svække tilliden til medier som uafhængige og svække vælgernes mulighed for at få at vide præcis, hvad Rasmus Palludan står for.

Uanset, hvor usympatiske og ulovlige hans ytringer måtte være, repræsenterer han et parti, som – hvis det bliver opstillingsberettiget – bør kunne få sine budskaber frem som alle andre opstillingsberettigede partier i Danmark. Medierne skal hverken forværre bestemte politiske holdninger eller renskure dem af hensyn til offentligheden – men lade dem fremkomme og blive testet.

Så er det i sidste ende op til vælgerne at bestemme. Man kan kun håbe, at de har hørt tilstrækkeligt, hvis Rasmus Palludan får lov til at tale frit. Og vælger ham fra. Ellers er problemet langt større end provokatøren og hans udtalelser. Og dem løser censur ikke.

Kommentar

Kommentar: Nonsens at kalde DR en stikkercentral

Det er gift for demokratiet, når Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt opfatter DR som en stikkercentral, fordi de undersøger muligt fusk med falske følgere på den yderste højrefløj.

Udgivet

den

Når tossede yderliggående debattører anklager medierne for at lyve og udbrede censur, er det slemt og problematisk. Men når en toppolitiker kalder DR for en stikkercentral fordi journalisterne passer deres arbejde som kritiske vagthunde, er det gift for demokratiet og mediernes mulighed for at passe opgaven som den fjerde statsmagt.

Ikke desto mindre er det, hvad Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt gjorde torsdag.

I et langt opslag på Facebook anklager Messerschmidt DR for at fungere som en stikkercentral. Blandt andet skriver Messerschmidt under overskriften, DR som stikkercentral:

”…det principielt forkastelige er, at Danmarks Radio fungerer som en stikkercentral over for andre medier. En skatteborgerbetalt medieorganisation bør ikke henvende sig til Facebook med sit stikker-materiale for derved at presse Facebook til at lukke 24 NYT, som det nu er sket.”

Konteksten er, at Facebook i denne uge lukkede Facebooksiden tilhørende den stærkt højreorienterede hjemmeside 24Nyt.dk. Facebook slettede siden efter DRs journalister henvendte sig til dem for at spørge, hvordan 24Nyt kunne fordoble sine antal følgere på en enkelt dag i 2017.

Det viste DRs research med værktøjet CrowdTangle nemlig og alt kunne derfor tyde på, at 24Nyt har boostet sin tilstedeværelse på Facebook med indkøbte følgere. Hvis situationen er det, så har et stærkt politisk styret marginalmedie populært sagt brugt doping til at forstærke sin rækkevidde.

Facebook har siden DRs henvendelse meddelt, at de lukkede Facebooksiden på grund af “ikke-autentisk og vildledende adfærd”.

Hvis ikke det er en journalistisk pligt at afsløre fusk på de sociale medier – ikke mindst i en valgtid, hvor der generelt er enighed om at medier, sociale medier og politikere skal stå sammen imod urent trav – så har den journalistiske metier et meget stort problem.

Man kunne overveje den modsatte situation, hvor DR eller journalister fra andre medier i deres research opdager voldsomme indicier på fusk med falske følgere og så vælger at lukke øjnene. Tanken er absurd.

Det er ikke historiens største afsløring, DR har bedrevet. Men det er kernen i god, redeligt og kritisk journalistisk arbejde. Den disciplin indbefatter, at man researcher sine ting grundigt og at man henvender sig til alle parter, som DR har gjort – i dette tilfælde til både 24Nyt og Facebook.

At kalde det stikkeri er som at stikke knive i ryggen på det magtkontrollerende publicistiske ideal, som vores samfund ellers hylder.

Morten Messerschmidt postulerer desuden, at DR ikke ville have ”stukket” et venstreorienteret medie i samme situation. Det er ren fantasi og polemisk hypotese.

Endelig analyserer Messerschmidt sig frem til, at DRs politiske ideologer og retfærdighedssøgende aktivister gør DR til en politisk kampplads ved at bruge sin magt til at få Facebook til at bortcensurere politiske modstandere.

Det er nonsens alene af den grund, at DR ikke har en tøddel magt over Facebook.

Men særligt fordi DR netop ville agere politisk, hvis de havde valgt at lukke historien ned i stedet for at bringe den til torvs.

Hvis Morten Messerschmidt skal have en anerkendelse for sit Facebook-opslag, skal det være for, at han samtidig er mindst lige så hård i sin kritik af 24 Nyt. Hjemmesiden kaldes blandt andet ”så larmende, hysterisk og desperat, at alle ud over en snæver sekt må blive skræmt over stok og sten.”

Forhåbentlig har de fleste det på samme måde med Messerschmidts dolkestød mod DR.

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Jysk Fynske Medier vil lave mere lyd – også selvom de taber FM4. I dag indleverer Jysk Fynske Medier sammen med seks andre mediehuse en ansøgning på over 1.000 sider om at overtage driften af FM4, der i dag drives af Radio24Syv. Men uanset om Jysk Fynske Medier vinder udbudet eller ej, vil mediehuset i fremtiden producere meget mere lyd end idag. Det siger både formand og administrerende direktør – Fyens.dk

Facebook-medstifter foreslår tvangsopdeling. ”Det er 15 år siden, jeg var med til at stifte Facebook på Harvard og jeg har ikke arbejdet i firmaet i ti år. Alligevel føler jeg mig både vred og tynget af ansvar.” Sådan skriver Chris Hughes i et debatindlæg, hvor han opfordrer til, at Instagram og Whatapp skilles fra Facebook ved tvang. Han opfordrer også til at Zuckerberg holdes mere ansvarlig for Facebooks fejltagelser – New York Times

Journalisten får ny hjemmeside. Fagbladet Journalisten lancerede onsdag eftermiddag en ny hjemmeside, der er baseret på cards ligesom for eksempel politiken.dk – Journalisten.dk

Quartz bygger betalingsmur. Qz.com har siden sin lancering været gratis, men i al stilfærdighed har de i denne uge rejst en blid betalingsvæg. Efter 10 artikler er det slut med gratis læsning og så må man betale 15 dollars om måneden – QZ.COM

Russere spreder disinformationer i EP-valget. New York Times skriver, at et netværk af russiske websites og sociale medieprofiler spreder disinformationer i den igangværende EP-valgkamp. Eksperter fra blandt andet EU oplyser, at den russiske kampagne efterlader samme digitale fingeraftryk, som tidligere kampagner. Blandt andet den, der blandede sig i den amerikanske valgkamp i 2016 – New York Times

Russerne spreder skræk om 5G. Endnu en artikel fra New York Times om russisk propaganda. Det statsejede RT America har lavet syv programmer om farlighed ved 5G. Senest har de påstået, at børn, der bor i nærheden af 5G-master får cancer, næseblod og indlæringsvanskeligheder – New York Times

Podcastlyttere er mærkelige. I en ny undersøgelse af amerikanernes brug af podcast, er der mange nyttige oplysninger. Men undersøgelsen indeholder også et par selvmodsigende pointer fra brugerne. De fremhæver nemlig, at de elsker podcast fordi de kan gøre alt muligt andet, mens de lytter og samtidig oplyser flertallet, at de ikke foretager sig noget som helst andet end at lytte – EdisonResearch

MittMedia har succes med tidslås. Den første time en artikel er publiceret hos MittMedia er den gratis og derefter klapper muren i og du er nødt til at købe et abonnement. Medietrends har længe fulgt MittMedias tidslås og den skaber et ret fascinerende pres på læserne til enten at skynde sig at læse eller at betale. Derfor ikke overraskende, at MittMedia nu oplyser, at tidslåsen har øget abonnementssalget med 20% – Digiday

Andre læser lige nu