Connect with us

Kommentar

Debat: Skal medier stoppe racistiske udtalelser fra en folketingskandidat?

Skal medierne slukke for Rasmus Paludans mikrofon, hvis han er racistisk? Nej, siger DMJXs prorektor Jens Grund

Udgivet

den

Skærmdump fra Rasmus Paludans besøg i Go Aften Danmark/TV2

Denne kommentar er skrevet af Jens Grund. Prorektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, tidligere chefredaktør på Berlingske, BT og chefposter i DR og TV2. Først bragt på Linkedin.


Den tidligere racismedømte og provokerende Rasmus Palludan er angiveligt tæt på at blive opstillingsberettiget med sit parti Stram Kurs til folketingsvalget. Det giver public service stationerne DR og TV2 hovedbrud, for dermed er Rasmus Palludan også berettiget til at optræde på TV i partileder-debatterne.

DR har ikke nogen klar holdning til, hvordan de skal håndtere eventuelle racistiske udtalelser under valget, men er ved at lave en beredskabsplan i forhold til de situationer, som kan opstå live. TV2 har en klar plan om at afbryde og gøre seerne opmærksomme på, hvis debatdeltagerne udtaler sig ulovligt. Så vil TV2 med nyhedsdirektør Mikkel Hertz ord til Berlingske ”lige lukke for boks A, fordi nu går personen over stregen.”

TV2 vil med andre ord lukke ned for en opstillingsberettiget til Folketinget i en valgduel, hvis de mener, at han udtaler sig i strid med loven. Det er både sympatisk og forståeligt. Men i mine øjne også forkert. Lige som det var forkert, at den svenske TV-station efter en partilederdebat tog afstand fra udtalelser fra Sverigedemokraten Jimmie Åkesson, som havde givet sit bud på, hvorfor så mange indvandrere ikke får arbejde i Sverige:

”Det er fordi, at de ikke er svenskere. De passer ikke ind i Sverige, og det er klart, at så er det svært at få et job. Så må man jo få forudsætninger for at blive netop svensk,” sagde han.

Ja, hans udtalelser var både nedladende og generaliserende. Men de viste også, hvad han står for, og det er hele meningen med en valgdebat: At oplyse vælgerne. Medierne må aldrig gøre sig til part under en demokratisk valgproces – og det gør de, hvis de censurerer den ene kandidat eller fordømmer bestemte udtalelser. Bagefter afgjorde det svenske TV-nævn da også, at TV-værtens indgriben ”kom til at stride mod kravet om upartiskhed”, og SVT valgte at skifte redaktøren bag partilederrunden ud.

Mikkel Hertz mener, at det i givet fald ikke er censur at afbryde Rasmus Palludan, hvis han siger noget ulovligt, men hvad er det så, hvis man lige ”lukker for boks A.” Lad politi og domstole gøre deres arbejde, hvis nogen bryder loven, og lad så medierne gøre deres arbejde; at oplyse om partierne, kandidaterne og deres politiske holdninger i en valgkamp.

Et medie kan risikere at blive straffet for at viderebringe udtalelser, der er injurerende, racistiske eller på anden måde i strid med loven. Men der er klare undtagelser. For i 1994 frikendte Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en principiel afgørelse DR-journalist Jens Olaf Jersild, der af de danske domstole ellers var blevet dømt efter racismeparagraffen for et interview, hvor såkaldte grønjakker havde udtalt sig racistisk.

J.O. Jersild forsvarede sig med, at han havde valgt ikke at censurere Grønjakkernes udtalelser, fordi det var vigtigt at vise gruppens faktiske attitude. Menneskerettighedsdomstolen afgjorde, at journalister ikke bør straffes for udtalelser fremsat af andre i et interview, med mindre der foreligger tungtvejende grunde.

Her kæmpede et publicistisk medie altså for retten til at bringe racistiske udtalelser – af hensyn til offentligheden. Nu planlægger et andet publicistisk medie – TV2 – at stoppe eventuelle racistiske udtalelser – af hensyn til offentligheden. Det er en gal kurs, som både kan svække tilliden til medier som uafhængige og svække vælgernes mulighed for at få at vide præcis, hvad Rasmus Palludan står for.

Uanset, hvor usympatiske og ulovlige hans ytringer måtte være, repræsenterer han et parti, som – hvis det bliver opstillingsberettiget – bør kunne få sine budskaber frem som alle andre opstillingsberettigede partier i Danmark. Medierne skal hverken forværre bestemte politiske holdninger eller renskure dem af hensyn til offentligheden – men lade dem fremkomme og blive testet.

Så er det i sidste ende op til vælgerne at bestemme. Man kan kun håbe, at de har hørt tilstrækkeligt, hvis Rasmus Palludan får lov til at tale frit. Og vælger ham fra. Ellers er problemet langt større end provokatøren og hans udtalelser. Og dem løser censur ikke.

Kommentar

Debat: 10 forslag til den nye kulturminister

Mediestøtten bidrager ikke nok til innovationen, men er nærmest indrettet til at styrke de etablerede mediers næsten kartel-lignende dominans på medieområdet. Her er ti forslag, der kan styrke den demokratiske samtale og skabe et medielandskab i Danmark med lige vilkår for alle

Udgivet

den

Mediestøtten bidrager ikke nok til innovationen, men er nærmest indrettet til at styrke de etablerede mediers næsten kartel-lignende dominans på medieområdet. Her er ti forslag, der kan styrke den demokratiske samtale og skabe et medielandskab i Danmark med lige vilkår for alle
Foto: Kasper Hellesøe for TechSavvy Media

Thomas Noppen er formand for Prauda – foreningen for eksperimenterende internetmedier. Prauda består blandt andet af: Altinget, Føljeton, Medietrends, POV International og Netudgaven.


Aftaleteksten mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten betyder, at der indbydes til nye politiske drøftelser af medieaftalen 2019-2023. Prauda har 10 konkrete forslag til en ny medieaftale.

De seneste års mediepolitik har desværre ikke bidraget til publicistisk innovation i Danmark. Etableringen af innovationspuljen var et skridt i den rigtige retning, men desværre var støttekriterierne indrettet på en sådan måde, at de bidrog til at styrke etablerede mediers næsten kartel-lignende dominans på medieområdet.

Det er væsentligt at huske, at formålet med mediestøtten i Danmark er at sikre og styrke den demokratiske samtale. Desværre har mediestøttens udformning i stedet betydet, at der nærmest har været tale om målrettet erhvervsstøtte til traditionelle medier og gammeldags forretningsmodeller.

Selv innovationsstøtten, hvis formål netop er at tænke nyt, er primært blevet endnu en pulje, hvor de primære modtagere i forvejen modtager støtte i millionklassen.

Derfor er der brug for en reform af mediestøtten og særligt af innovationsområdet. Den nuværende ordning støtter til publicistisk uniformitet og manglende innovation.

Men Danmark mangler ikke innovation på mediefronten, og de seneste mange år har en række innovative medier set dagens lys. Desværre konkurrerer de på ulige vilkår, og derfor blev Prauda – foreningen for eksperimenterende internetmedier dannet for snart fem år siden.

Foreningens formål er bistå medlemmerne og nye netmedier med at udvikle og udforske innovative mediemodeller. Foreningen tæller nu medlemmerne Altinget, Atlas Magasin, Baggrund.com, Føljeton, Globalnyt, Korrespondenterne.dk, RUC Paper, Magasinet F5, Medietrends, Netudgaven Podcast, POV International, Sønderborg Nyt, Techsavyy, Vink København og medlemstallet er voksende.

En ny regering er en enestående mulighed for at styrke den demokratiske samtale i Danmark og ændre på de nuværende regler. Reglerne begrænser publicistisk og forretningsmæssig innovation hos danske medier og derfor skal de moderniseres. Prauda foreslår derfor følgende ti punkter, der kan skabe et medielandskab i Danmark med lige vilkår for alle:

1.

Udviklingspuljen i mediestøttens innovationsordning skal bestå. Der er eksisterer en række små digitale medier i hele Danmark, der konkurrerer på ulige vilkår med de etablerede. Udviklingspuljen er deres mulighed for at vokse til en bæredygtig størrelse.

2.

En del af innovationspuljen skal øremærkes medier, der ikke i forvejen modtager et stort produktionstilskud.

3.

Der bør indføres et koncernloft, så enkelte mediehuse ikke modtager næsten halvdelen af den offentlige mediestøtte.

4.

Det skal være muligt at indberegne nuværende indtægter som forventede fremtidige indtægter, når der søges mediestøtte. Reglerne som de er nu udelukker medier med indtægter og favoriserer medier med store pengetanke.

5.

Der skal slækkes på omnibus-kravet om, at medier skal dække både kultur, samfund og politik, så det er tilstrækkeligt kun at dække to af de tre. En mangfoldig mediedebat er baseret på kvalitet, der kan leveres af nichemedier. Omnibus-kravet tilskynder at alle medier skal ligne hinanden og producere det samme, og det giver en fattigere offentlig samtale.

6.

Indgangsbarrieren til den redaktionelle produktionsstøtte bør sænkes fra tre til to årsværk.

7.

Når EUs copyright direktiv skal implementeres, skal regeringen garantere, at medier ikke skal tvinges til at indgå licensaftaler for at få deres indhold delt på nettet. Erfaringer fra Tyskland, Spanien og samtlige videnskabelige undersøgelser af direktivets konsekvenser viser, at direktivet favoriserer få meget store medier, mens resten rammes negativt økonomisk som en konsekvens af direktivet.

8.

Den digitale momsfritagelse skal dække alle abonnements- og støttemodeller.

9.

En mindre del af Public Service Puljen skal reserveres til podcast-produktioner fra producenter, der ikke modtager mediestøtte. Til denne pulje skal kravet om egenfinansiering slækkes.

10.

Frivilligt arbejde skal i højere grad kunne indgå som egenfinansiering. Al iværksætteri beror på at initiativtagerne lægger massiv arbejdstid i projektet. Derfor er det kontraproduktivt for innovationen, at dette ikke respekteres som et aktiv i ansøgningerne.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu