Debat: Skal medier stoppe racistiske udtalelser fra en folketingskandidat?

Denne kommentar er skrevet af Jens Grund. Prorektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, tidligere chefredaktør på Berlingske, BT og chefposter i DR og TV2. Først bragt på Linkedin.

Den tidligere racismedømte og provokerende Rasmus Palludan er angiveligt tæt på at blive opstillingsberettiget med sit parti Stram Kurs til folketingsvalget. Det giver public service stationerne DR og TV2 hovedbrud, for dermed er Rasmus Palludan også berettiget til at optræde på TV i partileder-debatterne.

DR har ikke nogen klar holdning til, hvordan de skal håndtere eventuelle racistiske udtalelser under valget, men er ved at lave en beredskabsplan i forhold til de situationer, som kan opstå live. TV2 har en klar plan om at afbryde og gøre seerne opmærksomme på, hvis debatdeltagerne udtaler sig ulovligt. Så vil TV2 med nyhedsdirektør Mikkel Hertz ord til Berlingske ”lige lukke for boks A, fordi nu går personen over stregen.”

TV2 vil med andre ord lukke ned for en opstillingsberettiget til Folketinget i en valgduel, hvis de mener, at han udtaler sig i strid med loven. Det er både sympatisk og forståeligt. Men i mine øjne også forkert. Lige som det var forkert, at den svenske TV-station efter en partilederdebat tog afstand fra udtalelser fra Sverigedemokraten Jimmie Åkesson, som havde givet sit bud på, hvorfor så mange indvandrere ikke får arbejde i Sverige:

”Det er fordi, at de ikke er svenskere. De passer ikke ind i Sverige, og det er klart, at så er det svært at få et job. Så må man jo få forudsætninger for at blive netop svensk,” sagde han.

Ja, hans udtalelser var både nedladende og generaliserende. Men de viste også, hvad han står for, og det er hele meningen med en valgdebat: At oplyse vælgerne. Medierne må aldrig gøre sig til part under en demokratisk valgproces – og det gør de, hvis de censurerer den ene kandidat eller fordømmer bestemte udtalelser. Bagefter afgjorde det svenske TV-nævn da også, at TV-værtens indgriben ”kom til at stride mod kravet om upartiskhed”, og SVT valgte at skifte redaktøren bag partilederrunden ud.

Mikkel Hertz mener, at det i givet fald ikke er censur at afbryde Rasmus Palludan, hvis han siger noget ulovligt, men hvad er det så, hvis man lige ”lukker for boks A.” Lad politi og domstole gøre deres arbejde, hvis nogen bryder loven, og lad så medierne gøre deres arbejde; at oplyse om partierne, kandidaterne og deres politiske holdninger i en valgkamp.

Et medie kan risikere at blive straffet for at viderebringe udtalelser, der er injurerende, racistiske eller på anden måde i strid med loven. Men der er klare undtagelser. For i 1994 frikendte Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en principiel afgørelse DR-journalist Jens Olaf Jersild, der af de danske domstole ellers var blevet dømt efter racismeparagraffen for et interview, hvor såkaldte grønjakker havde udtalt sig racistisk.

J.O. Jersild forsvarede sig med, at han havde valgt ikke at censurere Grønjakkernes udtalelser, fordi det var vigtigt at vise gruppens faktiske attitude. Menneskerettighedsdomstolen afgjorde, at journalister ikke bør straffes for udtalelser fremsat af andre i et interview, med mindre der foreligger tungtvejende grunde.

Her kæmpede et publicistisk medie altså for retten til at bringe racistiske udtalelser – af hensyn til offentligheden. Nu planlægger et andet publicistisk medie – TV2 – at stoppe eventuelle racistiske udtalelser – af hensyn til offentligheden. Det er en gal kurs, som både kan svække tilliden til medier som uafhængige og svække vælgernes mulighed for at få at vide præcis, hvad Rasmus Palludan står for.

Uanset, hvor usympatiske og ulovlige hans ytringer måtte være, repræsenterer han et parti, som – hvis det bliver opstillingsberettiget – bør kunne få sine budskaber frem som alle andre opstillingsberettigede partier i Danmark. Medierne skal hverken forværre bestemte politiske holdninger eller renskure dem af hensyn til offentligheden – men lade dem fremkomme og blive testet.

Så er det i sidste ende op til vælgerne at bestemme. Man kan kun håbe, at de har hørt tilstrækkeligt, hvis Rasmus Palludan får lov til at tale frit. Og vælger ham fra. Ellers er problemet langt større end provokatøren og hans udtalelser. Og dem løser censur ikke.