Digital nulmoms giver dødsstød til mikrobetaling

Det er ikke fordi løssalg af artikler er lige ved at bryde igennem i hverken Danmark eller i udlandet, men når den kommende nulmoms på digitale aviser gennemføres den 1. juli, vil mikrosalg af artikler blive endnu mere utopisk end det allerede er.

Den nye lov fjerner nemlig momsen på digitale aviser, men vil fastholde momsen på et eventuelt løssalg af artikler. Dermed har mediehusene, der i forvejen er skeptisk indstillede overfor mikrobetaling, en meget kontant avanceforskel på 25 procent i helabonnementets favør.

Det fremgår af et svar fra skatteminister Karsten Lauritzen, V, til Skatteudvalget i forbindelse med lovbehandlingen.

Skatteministeren skriver:

“En enkeltstående artikel udgør ikke en avis. Køb af enkeltartikler er dermed ikke omfattet af nulmomsen og skal derfor pålægges 25 pct. moms efter de almindelige momsregler. Dette gælder uanset, hvem der sælger den enkeltstående artikel.”

Der er mange holdninger – og følelser – i diskussionen om mikrobetaling. Men et helt afgørende parameter er, at medierne kan opnå en økonomisk gevinst ved at sælge i løssalg.

Hvis der kan konstrueres en model, hvor løssalget ikke påvirker abonnementsalget negativt, er nulmomsen måske ikke dødbringende for ideen, men blot 25 procent mindre attraktiv.

Men hvis løssalg i et eller andet omfang kannibaliserer abonnementsalget, skal prisen på den enkelte artikel sættes meget højt og formentlig højere end nogle nyhedsbrugere vil betale. Og med nulmomsen bliver forskellen altså 25 procent større.

En alternativ model for mikrosalg er netflix-modellen, hvor mediebrugerne køber et abonnement, der giver adgang til flere medier. Den model er der ikke blevet spurgt til i udvalgsarbejdet, og hvis der bliver, vil det sikkert give anledning til panderynker hos Skatteministeriets embedsmænd.

Hvorfor?

Fordi modellen på overfladen ser fin ud i forhold til princippet om at fjerne momsen på digitale abonnementer. Men når pengene efterfølgende skal fordeles mellem de deltagende medier vil det være oplagt at gøre det efter løssalgsprincippet – altså flest penge til det medie, der har fået læst flest artikler.

Flere åbne spørgsmål

Nichemedier kan ikke opnå nulmoms, da de ikke opfylder de kriterier, der er gældende for at blive betragtet som aviser. Hvis nichemedierne er i konkurrence med nicheportaler fra Watch Medier, Altinget, Nordiske Medier og andre nichegiganter er de derfor nysgerrige på om de store nichefabrikker får nulmoms.

Skatteministeren har ikke ønsket at svare på spørgsmålet, der er stillet flere gange, men henviser til, at det vil bero på en konkret vurdering.

I den vurdering vil nichefabrikkerne have gavn af, at de samler deres mange nicher på en fælles forside, der giver dem en højere grad af avispræg end, hvis de blev vurderet på hver enkelt niche.

Men de små enkeltstående nicher vil anføre, at de konkurrerer med de enkelte nicher fra fx Watch Medier og at de derfor udsættes for unfair konkurrencevilkår, hvis Watch Medier, Altinget og andre godkendes til digital nulmoms.

Drømmen om nulmoms er dog ikke nødvendigvis voldsom stor hos de store nichefabrikker, da deres kunder typisk er btb og derfor er ligeglade med moms, da det blot er noget man trækker fra.

Valg kan udskyde nulmoms

Lovforslaget skal 3. behandles den 7 maj. Men hvis statsministeren udskyder valget inden den dato sættes lovarbejdet i bero og vil først kunne genoptages, når et nyt folketing er trådt sammen.

Hvis Lars Løkke Rasmussen vælger at afholde valget den 26. maj samtidig med valget til Europa Parlamentet, skal han udskrive det før den 7. maj. Og dermed kommer nulmomsen ikke til at kunne træde i kraft denne sommer.

Sådan defineres en avis:

For at en publikation momsmæssigt anses som en avis, skal:

• publikationen primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof.
• publikationen skal henvende sig en videre (almen) kreds af læsere.
• publikationen skal behandle et bredt emneområde.

(Kilde: Lovforslag L222)