Connect with us

Medieøkonomi

Digital nulmoms giver dødsstød til mikrobetaling

Når nulmomsen gennemføres bliver abonnementer favoriseret med 25 procent i forhold til enkeltsalg af artikler

Udgivet

den

Skatteminister Karsten Lauritzen når muligvis ikke at få gennemført den nye lov om digital nulmoms før valget udskrives. Foto: Wikimedia Commons

Det er ikke fordi løssalg af artikler er lige ved at bryde igennem i hverken Danmark eller i udlandet, men når den kommende nulmoms på digitale aviser gennemføres den 1. juli, vil mikrosalg af artikler blive endnu mere utopisk end det allerede er.

Den nye lov fjerner nemlig momsen på digitale aviser, men vil fastholde momsen på et eventuelt løssalg af artikler. Dermed har mediehusene, der i forvejen er skeptisk indstillede overfor mikrobetaling, en meget kontant avanceforskel på 25 procent i helabonnementets favør.

Det fremgår af et svar fra skatteminister Karsten Lauritzen, V, til Skatteudvalget i forbindelse med lovbehandlingen.

Skatteministeren skriver:

“En enkeltstående artikel udgør ikke en avis. Køb af enkeltartikler er dermed ikke omfattet af nulmomsen og skal derfor pålægges 25 pct. moms efter de almindelige momsregler. Dette gælder uanset, hvem der sælger den enkeltstående artikel.”

Der er mange holdninger – og følelser – i diskussionen om mikrobetaling. Men et helt afgørende parameter er, at medierne kan opnå en økonomisk gevinst ved at sælge i løssalg.

Hvis der kan konstrueres en model, hvor løssalget ikke påvirker abonnementsalget negativt, er nulmomsen måske ikke dødbringende for ideen, men blot 25 procent mindre attraktiv.

Men hvis løssalg i et eller andet omfang kannibaliserer abonnementsalget, skal prisen på den enkelte artikel sættes meget højt og formentlig højere end nogle nyhedsbrugere vil betale. Og med nulmomsen bliver forskellen altså 25 procent større.

En alternativ model for mikrosalg er netflix-modellen, hvor mediebrugerne køber et abonnement, der giver adgang til flere medier. Den model er der ikke blevet spurgt til i udvalgsarbejdet, og hvis der bliver, vil det sikkert give anledning til panderynker hos Skatteministeriets embedsmænd.

Hvorfor?

Fordi modellen på overfladen ser fin ud i forhold til princippet om at fjerne momsen på digitale abonnementer. Men når pengene efterfølgende skal fordeles mellem de deltagende medier vil det være oplagt at gøre det efter løssalgsprincippet – altså flest penge til det medie, der har fået læst flest artikler.

Flere åbne spørgsmål

Nichemedier kan ikke opnå nulmoms, da de ikke opfylder de kriterier, der er gældende for at blive betragtet som aviser. Hvis nichemedierne er i konkurrence med nicheportaler fra Watch Medier, Altinget, Nordiske Medier og andre nichegiganter er de derfor nysgerrige på om de store nichefabrikker får nulmoms.

Skatteministeren har ikke ønsket at svare på spørgsmålet, der er stillet flere gange, men henviser til, at det vil bero på en konkret vurdering.

I den vurdering vil nichefabrikkerne have gavn af, at de samler deres mange nicher på en fælles forside, der giver dem en højere grad af avispræg end, hvis de blev vurderet på hver enkelt niche.

Men de små enkeltstående nicher vil anføre, at de konkurrerer med de enkelte nicher fra fx Watch Medier og at de derfor udsættes for unfair konkurrencevilkår, hvis Watch Medier, Altinget og andre godkendes til digital nulmoms.

Drømmen om nulmoms er dog ikke nødvendigvis voldsom stor hos de store nichefabrikker, da deres kunder typisk er btb og derfor er ligeglade med moms, da det blot er noget man trækker fra.

Valg kan udskyde nulmoms

Lovforslaget skal 3. behandles den 7 maj. Men hvis statsministeren udskyder valget inden den dato sættes lovarbejdet i bero og vil først kunne genoptages, når et nyt folketing er trådt sammen.

Hvis Lars Løkke Rasmussen vælger at afholde valget den 26. maj samtidig med valget til Europa Parlamentet, skal han udskrive det før den 7. maj. Og dermed kommer nulmomsen ikke til at kunne træde i kraft denne sommer.

Sådan defineres en avis:

For at en publikation momsmæssigt anses som en avis, skal:

  • publikationen primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof.
  • publikationen skal henvende sig en videre (almen) kreds af læsere.
  • publikationen skal behandle et bredt emneområde.

(Kilde: Lovforslag L222)

Medieøkonomi

Information sælges nu i skiver

Dagbladet Information kan nu købes i skiver af dem, der er særligt interesserede i klimajournalistik og som ikke ønsker hele avisen

Udgivet

den

Dagbladet Information sælges nu i skiver til dem, der er særligt interesserede i klimajournalistik og som ikke ønsker hele avisen

Dagbladet Information introducerer nu en nytænkende abonnementsmodel, hvor læsere med særlig interesse i journalistik om klima kan nøjes med at købe abonnement på netop det stofområde.

I modsætning til det fulde abonnement på digital adgang til hele Information.dk, som koster 210 kroner om måneden, slipper klimaabonnenterne med 70 kroner månedligt.

For den pris får de nye abonnenter fuld adgang til alle artikler om klima samt et nyhedsbrev hver fredag.

Ideen om at ompakke avisens indhold og sælge det i nye bundter er født ud af et projekt om nye fleksible abonnementsmodeller, som Information for halvandet år siden fik 3,4 millioner kroner i støtte til at udvikle fra Google Digital News Initiative.

Informations administrerende direktør Stine Carsten Kendal:

“Vi starter med vores klimastof, for Information er jo Danmarks originale klimaavis og har dækket området i mange år. Det er herligt, at så mange andre medier nu er med på, at det er et af de vigtigste stofområder overhovedet. Vi vil gerne give flere adgang til klimastoffet i Information, og derfor afprøver vi nu abonnementet på klimapakken, der til studenterpris kan fås for 35 kroner om måneden og 70 for de voksne,” siger Stine Carsten Kendal.

Da Information modtog støtten fra Google i december 2017 udtalte udviklingsdirektør Rasmus Øhlenschlæger Madsen til Journalisten.dk:

“Vi vil gerne prøve af, om vi kan supplere de eksisterende abonnementsmuligheder med muligheden for at købe eller delabonnere på digitale indholdspakker baseret på interesser. Og det, vi skal bruge pengene fra Google til, er at lave det tekniske setup, platformen, for det,” siger han og uddyber:

“Vi skal finde ud af, hvordan vi kan segmentere og automatisere så meget som muligt af den proces. Det bliver et setup, hvor vi siger: “Det indhold, vi laver i forvejen, vil vi gerne bruge flere gange og præsentere for flere forskellige mennesker.”  

Ifølge Stine Carsten Kendal er klimaabonnementet blot et af flere kommende eksperimenter.

“Vi tror, at vi skal prøve nogle flere ting af i de kommende år for at få journalistik ud til flere grupper, og vi er også klar til at lukke noget igen, hvis det ikke fungerer.”

Du kan læse mere om det på Information.dk

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Roskildeborgmester Joy Mogensen er ny kulturminister. Mediernes og kulturens nye minister er overraskende blevet Roskildes borgmester Joy Mogensen. Sent torsdag var Kulturministeriets pressefolk endnu så uforberedte, at ministeriets hjemmeside blot henviser til Joy Mogensens Linkedin-profil. Joy Mogensen er gravid og forventes at tage barselsorlov, når hun nedkommer til oktober – DR

Chrome-ændringer spænder ben for betalingsvægge. Medier, der som fx New York Times, har en metered betalingsvæg, hvor brugerne har adgang til xx gratis artikler før de møder betalingsvæggen, får problemer efter sommerferien. Medierne lægger nemlig cookies på brugernes browser for at tælle, hvor mange gratis artikler, de har fået og hvis brugerne ”gemmer” sig bag incognito-søgning, har medierne hidtil kunne vælge at blokere dem. Men nye ændringer gør det umuligt for medierne at afklare om brugerne er i incognito-mode – Digiday

Facebookchef forklarer af de ikke lytter på dine samtaler. De fleste brugere af Facebook og Instagram har oplevet at få annoncer vist, der er relaterede til emner, de lige har talt om, men ikke søgt på. Facebook afviser konsekvent, at de sniglytter til vores samtaler, men det tror CBS-værten Gayle King ikke på. Hør hendes interview med Instagrams CEO og hans forklaring – CBS

Dine Facebookopslag afslører dit helbred. Forskere fra University of Pennsylvania hævder at de kan forudse 21 forskellige sygdomme, ved at analysere vores opslag på Facebook. Forskerne har gennemgået opslag fra 999 patienter og er nået frem til at, de især har held med at genkende Facebookbrugere med diabet, angst, depression og psykoser – Journals.plos.org

Hvordan nævnes medierne i den nye regeringsaftale? Partierne bag den 18 sider lange aftale, der skal indramme det politiske arbejde for den kommende S-regering, nævner medierne i sammenhæng med at højne den generelle tillid fra befolkningen. Samt et ønske om at genforhandle medieaftalen. Partierne skriver, at demokratiet skal styrkes ved blandt andet:

Styrke dansk public service. Efter folketingsvalget er der ikke længere flertal bag medieaftalen. Regeringen vil gøre status på implementeringen af aftalen og på den baggrund indbyde til politiske drøftelser med det mål at styrke dansk public service og blandt andet tage initiativ til, at streamingtjenester bidrager mere til danskproduceret indhold – Altinget.dk

Vinderne af Anders Bording-priserne kåret. Danske Mediers hæderspriser til specialmedier er nu uddelt. Fagbladet 3F fik tildelt Journalistprisen, mens Kristeligt Dagblads nichemedie, Kirke.dk, blev hædret med Medieprisen. Endelig blev der uddelt en særpris til tidligere journalistisk direktør i Danske Medier Christian Kierkegaard – Danske Medier.

1500 medier blev snydt af historie om norsk ø. Øen Sommarøy i det nordlige Norge har besluttet at droppe tid og alle ure. Det fremgik af en pressemeddelse, der for nylig blev sendt i omløb og som har fået 1479 medier verden over til at skrive artikler om den usædvanlige beslutning. Men det hele er et stunt sat i verden for at lokke flere turister til Nordnorge – NRK.no

Andre læser lige nu