Connect with us

Medieøkonomi

Digital nulmoms giver dødsstød til mikrobetaling

Når nulmomsen gennemføres bliver abonnementer favoriseret med 25 procent i forhold til enkeltsalg af artikler

Udgivet

den

Skatteminister Karsten Lauritzen når muligvis ikke at få gennemført den nye lov om digital nulmoms før valget udskrives. Foto: Wikimedia Commons

Det er ikke fordi løssalg af artikler er lige ved at bryde igennem i hverken Danmark eller i udlandet, men når den kommende nulmoms på digitale aviser gennemføres den 1. juli, vil mikrosalg af artikler blive endnu mere utopisk end det allerede er.

Den nye lov fjerner nemlig momsen på digitale aviser, men vil fastholde momsen på et eventuelt løssalg af artikler. Dermed har mediehusene, der i forvejen er skeptisk indstillede overfor mikrobetaling, en meget kontant avanceforskel på 25 procent i helabonnementets favør.

Det fremgår af et svar fra skatteminister Karsten Lauritzen, V, til Skatteudvalget i forbindelse med lovbehandlingen.

Skatteministeren skriver:

“En enkeltstående artikel udgør ikke en avis. Køb af enkeltartikler er dermed ikke omfattet af nulmomsen og skal derfor pålægges 25 pct. moms efter de almindelige momsregler. Dette gælder uanset, hvem der sælger den enkeltstående artikel.”

Der er mange holdninger – og følelser – i diskussionen om mikrobetaling. Men et helt afgørende parameter er, at medierne kan opnå en økonomisk gevinst ved at sælge i løssalg.

Hvis der kan konstrueres en model, hvor løssalget ikke påvirker abonnementsalget negativt, er nulmomsen måske ikke dødbringende for ideen, men blot 25 procent mindre attraktiv.

Men hvis løssalg i et eller andet omfang kannibaliserer abonnementsalget, skal prisen på den enkelte artikel sættes meget højt og formentlig højere end nogle nyhedsbrugere vil betale. Og med nulmomsen bliver forskellen altså 25 procent større.

En alternativ model for mikrosalg er netflix-modellen, hvor mediebrugerne køber et abonnement, der giver adgang til flere medier. Den model er der ikke blevet spurgt til i udvalgsarbejdet, og hvis der bliver, vil det sikkert give anledning til panderynker hos Skatteministeriets embedsmænd.

Hvorfor?

Fordi modellen på overfladen ser fin ud i forhold til princippet om at fjerne momsen på digitale abonnementer. Men når pengene efterfølgende skal fordeles mellem de deltagende medier vil det være oplagt at gøre det efter løssalgsprincippet – altså flest penge til det medie, der har fået læst flest artikler.

Flere åbne spørgsmål

Nichemedier kan ikke opnå nulmoms, da de ikke opfylder de kriterier, der er gældende for at blive betragtet som aviser. Hvis nichemedierne er i konkurrence med nicheportaler fra Watch Medier, Altinget, Nordiske Medier og andre nichegiganter er de derfor nysgerrige på om de store nichefabrikker får nulmoms.

Skatteministeren har ikke ønsket at svare på spørgsmålet, der er stillet flere gange, men henviser til, at det vil bero på en konkret vurdering.

I den vurdering vil nichefabrikkerne have gavn af, at de samler deres mange nicher på en fælles forside, der giver dem en højere grad af avispræg end, hvis de blev vurderet på hver enkelt niche.

Men de små enkeltstående nicher vil anføre, at de konkurrerer med de enkelte nicher fra fx Watch Medier og at de derfor udsættes for unfair konkurrencevilkår, hvis Watch Medier, Altinget og andre godkendes til digital nulmoms.

Drømmen om nulmoms er dog ikke nødvendigvis voldsom stor hos de store nichefabrikker, da deres kunder typisk er btb og derfor er ligeglade med moms, da det blot er noget man trækker fra.

Valg kan udskyde nulmoms

Lovforslaget skal 3. behandles den 7 maj. Men hvis statsministeren udskyder valget inden den dato sættes lovarbejdet i bero og vil først kunne genoptages, når et nyt folketing er trådt sammen.

Hvis Lars Løkke Rasmussen vælger at afholde valget den 26. maj samtidig med valget til Europa Parlamentet, skal han udskrive det før den 7. maj. Og dermed kommer nulmomsen ikke til at kunne træde i kraft denne sommer.

Sådan defineres en avis:

For at en publikation momsmæssigt anses som en avis, skal:

  • publikationen primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof.
  • publikationen skal henvende sig en videre (almen) kreds af læsere.
  • publikationen skal behandle et bredt emneområde.

(Kilde: Lovforslag L222)

Medieøkonomi

Danske digitale aviser er markant dyrere end udenlandske

Netflix og en Big Mac koster stort set det samme i mange lande. Men den prisstruktur gælder ikke for digitale avisabonnementer

Udgivet

den

Netflix koster stort set det samme i alle lande, men digitale nyheder er prissat meget forskelligt.

Det viser en ny analyse fra Reuters Institute for the Study of Journalism, som Medietrends har suppleret med danske priser.

Typisk koster standardadgang til digitale nyheder i udlandet omkring en god hundredekroneseddel om måneden. Det kan kun Berlingske konkurrere med herhjemme.

To oplagte forklaringer på de store prisforskelle mellem danske medier og udenlandske er højere danske lønninger og mindre oplag takket være vores lille land og begrænsede sprogområde.

Den logik modsiges dog til dels af priserne i Finland, hvor lønninger og oplag næppe afviger ret meget fra det danske.

Ofte når man sammenligner priser mellem lande, læner man sig op af det såkaldte Big Mac Index, som sammenligner priserne for en Big Mac i alverdens lande.

Indexet blev opfundet af The Economist som en morsomhed i 1986, men er siden blevet bredt anerkendt som et effektivt værktøj til at sammenligne priser på tværs af grænser.

Logikken er, at råvarerne og den nødvendige arbejdskraft for at fremstille en Big Mac er identisk uanset, hvor det foregår i verden. Er prisen derfor høj, peger det på et højt omkostningsniveau i landet og tilsvarende et lavt, hvis Big Mac’en fås billigt.

Som det fremgår af Big Mac Indexet for de udvalgte lande er prisniveauet meget mere homogent end priserne for digitale nyheder.

Noget tyder derfor på, at priserne for danske, digitale nyheder har en højere pris end i udlandet fordi medierne vælger det og ikke på grund af den strukturelle økonomi.

Her kan man for eksempel nævne, at Berlingske havde et driftsresultat på 25 millioner kroner i 2018, trods den lave indgangspris på digitale abonnementer.

Medieøkonomi består dog af mange andre komponenter end digitale abonnementsindtægter, så herfra kommer der ingen hurtige konklusioner.

Og hvem siger i øvrigt, at det ikke er de udenlandske medier, der er for billige?

Download hele analysen fra Reuters Institute for the Study of Journalism her

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Jysk Fynske Medier vil lave mere lyd – også selvom de taber FM4. I dag indleverer Jysk Fynske Medier sammen med seks andre mediehuse en ansøgning på over 1.000 sider om at overtage driften af FM4, der i dag drives af Radio24Syv. Men uanset om Jysk Fynske Medier vinder udbudet eller ej, vil mediehuset i fremtiden producere meget mere lyd end idag. Det siger både formand og administrerende direktør – Fyens.dk

Facebook-medstifter foreslår tvangsopdeling. ”Det er 15 år siden, jeg var med til at stifte Facebook på Harvard og jeg har ikke arbejdet i firmaet i ti år. Alligevel føler jeg mig både vred og tynget af ansvar.” Sådan skriver Chris Hughes i et debatindlæg, hvor han opfordrer til, at Instagram og Whatapp skilles fra Facebook ved tvang. Han opfordrer også til at Zuckerberg holdes mere ansvarlig for Facebooks fejltagelser – New York Times

Journalisten får ny hjemmeside. Fagbladet Journalisten lancerede onsdag eftermiddag en ny hjemmeside, der er baseret på cards ligesom for eksempel politiken.dk – Journalisten.dk

Quartz bygger betalingsmur. Qz.com har siden sin lancering været gratis, men i al stilfærdighed har de i denne uge rejst en blid betalingsvæg. Efter 10 artikler er det slut med gratis læsning og så må man betale 15 dollars om måneden – QZ.COM

Russere spreder disinformationer i EP-valget. New York Times skriver, at et netværk af russiske websites og sociale medieprofiler spreder disinformationer i den igangværende EP-valgkamp. Eksperter fra blandt andet EU oplyser, at den russiske kampagne efterlader samme digitale fingeraftryk, som tidligere kampagner. Blandt andet den, der blandede sig i den amerikanske valgkamp i 2016 – New York Times

Russerne spreder skræk om 5G. Endnu en artikel fra New York Times om russisk propaganda. Det statsejede RT America har lavet syv programmer om farlighed ved 5G. Senest har de påstået, at børn, der bor i nærheden af 5G-master får cancer, næseblod og indlæringsvanskeligheder – New York Times

Podcastlyttere er mærkelige. I en ny undersøgelse af amerikanernes brug af podcast, er der mange nyttige oplysninger. Men undersøgelsen indeholder også et par selvmodsigende pointer fra brugerne. De fremhæver nemlig, at de elsker podcast fordi de kan gøre alt muligt andet, mens de lytter og samtidig oplyser flertallet, at de ikke foretager sig noget som helst andet end at lytte – EdisonResearch

MittMedia har succes med tidslås. Den første time en artikel er publiceret hos MittMedia er den gratis og derefter klapper muren i og du er nødt til at købe et abonnement. Medietrends har længe fulgt MittMedias tidslås og den skaber et ret fascinerende pres på læserne til enten at skynde sig at læse eller at betale. Derfor ikke overraskende, at MittMedia nu oplyser, at tidslåsen har øget abonnementssalget med 20% – Digiday

Andre læser lige nu