Original

Husk The Big Why: Kunsten at fortælle i podcast

To af Danmarks mest drevne radiofolk er netop udkommet med PODCASTBOGEN, der hjælper læserne med at forvandle løse ideer til færdige podcast, som lytterne kan huske. Medietrends bringer et sammendrag af et af de vigtigste kapitler.

Udgivet

den

10. april 2019

PODCASTBOGEN

Tor Arnbjørn og Dorte Palle er aktuelle med udgivelsen af PODCASTBOGEN, som igennem ni kapitler kommer igennem de mange facetter og udfordringer, der skal håndteres, når man producerer podcast.

Med en fælles fortid i DR har de begge over 20 års erfaring med radio, podcast og lyd og i bogen bliver der delt flittigt ud af erfaringerne.

Medietrends bringer her et sammendrag af bogens kapitel om koncepter. En helt central opgave, der sikrer, at podcasten kører snorlige fra første optagelse til lytterne skruer op for lyden.

Af Dorte Palle og Tor Arnbjørn

Beskriv ideen – husk lytteren

Konceptet er en central del af at det lave en udsendelse. Det er her man nedskriver opskriften for sin udsendelse, nærmest som en slags kogebog. Den beskriver de faste regler og rammer for programmet og indeholder en stribe greb, som skal følges.

Først og fremmest gælder det om at prøve at se på sit koncept som en manual. Det er drejebogen for den udsendelse, du vil lave og kan være rigtig nyttig at have, hvis man laver lange udsendelsesrækker, som langt de fleste podcasts er.

Det er ikke altid vejen at tænke: Jeg skal lave et koncept!

En bedre måde er at vende det om og sige: Jeg vil fortælle denne historie. Hvad er det for nogle ingredienser, jeg skal putte i, så den kommer til at fungere?

Konceptet kan ses som en aftale mellem tilrettelæggeren og lytterne. Lytterne kender ikke aftalen, men de ved ubevidst, hvad de kan forvente af udsendelsen.

Stort set alle typer udsendelser har et underliggende koncept, og jo klarere det er, jo lettere er det for lytteren at finde rundt i. Tanken bag et koncept er, at det styrker genkendeligheden for lytterne og sikrer, at de kommer igen, hvis de først en gang har haft glæde af programmet. Målet er at få ideen med indholdet til at fremstå klart og unikt.

Det er en rigtig god øvelse selv at prøve at konceptualisere sin fortælling, før man går i gang med at producere den. Det skaber en klarhed om programmet og hvad kernen i det er. Og det giver mulighed for at overveje, om der er potentiale til en udsendelsesrække. Undervejs og mod slutningen er konceptet desuden et godt navigationsinstrument til at tjekke, om man er på rette kurs og faktisk laver det program, man oprindelig besluttede sig for.

Der er flere gode grunde til at lave et koncept for sin udsendelse. Hvis man vil sælge sin ide til en samarbejdspartner, en sponsor eller en broadcaster, er det vigtigt, at alle er enige om, hvad det er for en ide, man vil producere. Her vil konceptet være en uundværlig del af aftalen, hvor ideen er beskrevet i detaljer, og hvor man fortæller, hvordan den kan foldes ud igen og igen. Det er også her, man bagefter kan se, hvad det er, man er blevet enige om.

Er udsendelsen fra starten tænkt som en enkeltstående fortælling, er der ikke megen ide i at lave et koncept, når ideen er præcist og fokuseret beskrevet.

Præsentation af lydkonceptet

At udforme et lydkoncept er en også del af den kreative skabelsesproces, der kræver både hoved, hjerte og mavefornemmelse. Når det overordnede koncept er klart, skal man vælge dem formatering, som er mest relevant i forhold til at kunne høre programmet for sig.

Prøv igen at se det som en madopskrift, hvor man overordnet beskriver, om det er en gryderet eller en suppe. Derefter de vigtigste ingredienser, rækkefølgen og hvor længe det skal i ovnen.

Tjek hele tiden, om det, du beskriver, er relevant for at forstå netop denne udsendelse. Det er ikke nødvendigt at gå ind i en længere definition af, hvad salt er, og hvorfor salt er en vigtig ingrediens i madlavning generelt. De grundlæggende temaer skal være på plads, men kom hurtigt frem til, hvorfor netop din historie skal fortælles, og hvorfor den skal fortælles på lige præcis denne måde.

Her er det også vigtigt at overveje sin målgruppe. Sociale medier skal forklares noget mindre til yngre lyttere end til bedsteforældre, der skal prøve at forstå deres børnebørn.

Der er mange måder at nedskrive et koncept på, og der er desværre ingen færdig opskrift på, hvordan man gør det. Man kan udfylde modeller og skabeloner, og de kan alle være nyttige redskaber til at hjælpe på vej, men der er ikke et facit til, hvordan det perfekte koncept skal se ud. I sidste ende er det et temperament spørgsmål.

Nogle kan lide at skrive lange romaner, hvor de kan forklare og analysere sig ud af alt. Andre kan lide at præsentere deres koncept i, hvad der svarer til et Twitter-opslag. Nogle kan bedst lide at tegne det, andre at sige det højt.

Det gælder om at øve sig og finde ud af, hvad man selv har det bedst med. Man skal ikke bare kopiere andres måder at gøre det på, fordi man tror, at det er sådan det skal se ud. Det kan være en god hjælp at kigge på tidligere koncepter for at afkode, hvad andre har gjort, og hvordan det virkede, men i sidste ende skal man finde sin egen stil.

Husk at have modtageren i fokus. Ikke dem, der skal høre programmet, men dem, der skal tage stilling til udsendelsen. Nogle kan rigtig godt kan lide at få et forslag præsenteret kort og mundtligt, mens andre gerne vil have et langt, skriftligt forslag med en masse facts og uddybninger.

Prøv at spørge ind til, hvordan dem, der skal læse konceptet, gerne vil have det præsenteret. Der er virksomheder, der har deres egen skabelon, som de gerne vil have, at man bruger. Og ellers må man prøve sig frem.

Det serielle

Langt de fleste udsendelser ender med at være del af en længere serie, og mange podcasts bliver ved med at køre i hundredvis af afsnit, ligesom klassiske radioudsendelser kan køre dag efter dag, uge efter uge, i årevis.

Når noget skal gentages så tit, er det en god ide at lægge en stribe formaterede greb ind i sin udsendelse for at spare sig selv for at skulle opfinde hele udsendelsen hver gang.

Inden for fx dokumentargenren kan det være en fordel at arbejde med det serielle, så man fortæller sin historie over en række episoder. Det giver mulighed for at folde historien ud i mange flere lag end i en enkelt udsendelse. Man kan undersøge og afprøve langt flere vinkler, og man kan udnytte sit materiale optimalt, når man får bedre plads til at gå i detaljen.

Der er også mulighed for at skifte synsvinkel fra udsendelse til udsendelse. Fra klienten til sagsbehandleren, fra manden til konen. Eller til at gå ud ad nogle krogede sideveje.

Ved at arbejde serielt kan man udkomme over en længere periode og på den måde give historien en meget større eksponering og dermed også et langt efterliv.

I DRs podcastserie Nattens Dronning, der vandt Prix Europa i 2016, blev lytterne sendt på flere vildspor undervejs i opklaringsarbejdet i de enkelte afsnit.

Da serien blev klippet sammen til en enkeltstående feature, var mange af sidesporene udeladt. I den samlede fortælling var de ikke interessante – måske fordi de endte blindt eller ikke bidrog til den overordnede historie. Men som enkeltstående episoder havde de deres eget liv, der også var med til at skabe opmærksomhed omkring serien.

Det serielle kræver et særligt fokus på dramaturgien. Historier bliver ikke nødvendigvis bedre, fordi de deles op og fortælles over mange afsnit.

The Big Why

Det store hvorfor tager udgangspunkt i programmets præmis: Hvis man kan finde ud af at beskrive, hvorfor man vil fortælle historien, er man rigtig godt på vej.

Det lyder såre simpelt, men det kan være så svært at få en skarp præmis på plads.

Det er let nok at fortælle hvilken historie, man vil lave. Det kan også være rimelig enkelt at beskrive, hvordan man gerne vil gøre det. Men hvorfor man vil lave netop denne historie, kan godt give grå hår i hovedet.

Nogle gange sker der ligefrem det mystiske, at jo mere man brænder for en ide, jo sværere bliver det at beskrive hvorfor. For alle de naturlige argumenter som “fordi den er utroligt spændende” eller “fordi det er helt vildt vigtigt” eller “fordi den bare er inden i mig og bare skal ud” er sjældent argumenter, der virker på dem, der skal aftage produkterne.

Gør dig selv den store tjeneste at prøv at svare på det, INDEN du går i gang med at producere. Det hele bliver så meget lettere, når du har en klar definition af din præmis fra begyndelsen.

I forbindelse med udgivelsen af PODCASTBOGEN, er der udgivet en podcastserie med titlen Sig noget bedre. Her møder lytterne ikke kun Dorte Palle og Tor Arnbjørn, men også en lang række profiler fra podcastens superliga