Connect with us

Original

Husk The Big Why: Kunsten at fortælle i podcast

To af Danmarks mest drevne radiofolk er netop udkommet med PODCASTBOGEN, der hjælper læserne med at forvandle løse ideer til færdige podcast, som lytterne kan huske. Medietrends bringer et sammendrag af et af de vigtigste kapitler.

Udgivet

den

Tor Arnbjørn og Dorte Palle er aktuelle med udgivelsen af PODCASTBOGEN, som igennem ni kapitler kommer igennem de mange facetter og udfordringer, der skal håndteres, når man producerer podcast.

Med en fælles fortid i DR har de begge over 20 års erfaring med radio, podcast og lyd og i bogen bliver der delt flittigt ud af erfaringerne.

Medietrends bringer her et sammendrag af bogens kapitel om koncepter. En helt central opgave, der sikrer, at podcasten kører snorlige fra første optagelse til lytterne skruer op for lyden.


Af Dorte Palle og Tor Arnbjørn

Beskriv ideen – husk lytteren

Konceptet er en central del af at det lave en udsendelse. Det er her man nedskriver opskriften for sin udsendelse, nærmest som en slags kogebog. Den beskriver de faste regler og rammer for programmet og indeholder en stribe greb, som skal følges.

Først og fremmest gælder det om at prøve at se på sit koncept som en manual. Det er drejebogen for den udsendelse, du vil lave og kan være rigtig nyttig at have, hvis man laver lange udsendelsesrækker, som langt de fleste podcasts er.

Det er ikke altid vejen at tænke: Jeg skal lave et koncept!

En bedre måde er at vende det om og sige: Jeg vil fortælle denne historie. Hvad er det for nogle ingredienser, jeg skal putte i, så den kommer til at fungere?

Konceptet kan ses som en aftale mellem tilrettelæggeren og lytterne. Lytterne kender ikke aftalen, men de ved ubevidst, hvad de kan forvente af udsendelsen.

Stort set alle typer udsendelser har et underliggende koncept, og jo klarere det er, jo lettere er det for lytteren at finde rundt i. Tanken bag et koncept er, at det styrker genkendeligheden for lytterne og sikrer, at de kommer igen, hvis de først en gang har haft glæde af programmet. Målet er at få ideen med indholdet til at fremstå klart og unikt.

Det er en rigtig god øvelse selv at prøve at konceptualisere sin fortælling, før man går i gang med at producere den. Det skaber en klarhed om programmet og hvad kernen i det er. Og det giver mulighed for at overveje, om der er potentiale til en udsendelsesrække. Undervejs og mod slutningen er konceptet desuden et godt navigationsinstrument til at tjekke, om man er på rette kurs og faktisk laver det program, man oprindelig besluttede sig for.

Der er flere gode grunde til at lave et koncept for sin udsendelse. Hvis man vil sælge sin ide til en samarbejdspartner, en sponsor eller en broadcaster, er det vigtigt, at alle er enige om, hvad det er for en ide, man vil producere. Her vil konceptet være en uundværlig del af aftalen, hvor ideen er beskrevet i detaljer, og hvor man fortæller, hvordan den kan foldes ud igen og igen. Det er også her, man bagefter kan se, hvad det er, man er blevet enige om.

Er udsendelsen fra starten tænkt som en enkeltstående fortælling, er der ikke megen ide i at lave et koncept, når ideen er præcist og fokuseret beskrevet.

Præsentation af lydkonceptet

At udforme et lydkoncept er en også del af den kreative skabelsesproces, der kræver både hoved, hjerte og mavefornemmelse. Når det overordnede koncept er klart, skal man vælge dem formatering, som er mest relevant i forhold til at kunne høre programmet for sig.

Prøv igen at se det som en madopskrift, hvor man overordnet beskriver, om det er en gryderet eller en suppe. Derefter de vigtigste ingredienser, rækkefølgen og hvor længe det skal i ovnen.

Tjek hele tiden, om det, du beskriver, er relevant for at forstå netop denne udsendelse. Det er ikke nødvendigt at gå ind i en længere definition af, hvad salt er, og hvorfor salt er en vigtig ingrediens i madlavning generelt. De grundlæggende temaer skal være på plads, men kom hurtigt frem til, hvorfor netop din historie skal fortælles, og hvorfor den skal fortælles på lige præcis denne måde.

Her er det også vigtigt at overveje sin målgruppe. Sociale medier skal forklares noget mindre til yngre lyttere end til bedsteforældre, der skal prøve at forstå deres børnebørn.

Der er mange måder at nedskrive et koncept på, og der er desværre ingen færdig opskrift på, hvordan man gør det. Man kan udfylde modeller og skabeloner, og de kan alle være nyttige redskaber til at hjælpe på vej, men der er ikke et facit til, hvordan det perfekte koncept skal se ud. I sidste ende er det et temperament spørgsmål.

Nogle kan lide at skrive lange romaner, hvor de kan forklare og analysere sig ud af alt. Andre kan lide at præsentere deres koncept i, hvad der svarer til et Twitter-opslag. Nogle kan bedst lide at tegne det, andre at sige det højt.

Det gælder om at øve sig og finde ud af, hvad man selv har det bedst med. Man skal ikke bare kopiere andres måder at gøre det på, fordi man tror, at det er sådan det skal se ud. Det kan være en god hjælp at kigge på tidligere koncepter for at afkode, hvad andre har gjort, og hvordan det virkede, men i sidste ende skal man finde sin egen stil.

Husk at have modtageren i fokus. Ikke dem, der skal høre programmet, men dem, der skal tage stilling til udsendelsen. Nogle kan rigtig godt kan lide at få et forslag præsenteret kort og mundtligt, mens andre gerne vil have et langt, skriftligt forslag med en masse facts og uddybninger.

Prøv at spørge ind til, hvordan dem, der skal læse konceptet, gerne vil have det præsenteret. Der er virksomheder, der har deres egen skabelon, som de gerne vil have, at man bruger. Og ellers må man prøve sig frem.

Det serielle

Langt de fleste udsendelser ender med at være del af en længere serie, og mange podcasts bliver ved med at køre i hundredvis af afsnit, ligesom klassiske radioudsendelser kan køre dag efter dag, uge efter uge, i årevis.

Når noget skal gentages så tit, er det en god ide at lægge en stribe formaterede greb ind i sin udsendelse for at spare sig selv for at skulle opfinde hele udsendelsen hver gang.

Inden for fx dokumentargenren kan det være en fordel at arbejde med det serielle, så man fortæller sin historie over en række episoder. Det giver mulighed for at folde historien ud i mange flere lag end i en enkelt udsendelse. Man kan undersøge og afprøve langt flere vinkler, og man kan udnytte sit materiale optimalt, når man får bedre plads til at gå i detaljen.

Der er også mulighed for at skifte synsvinkel fra udsendelse til udsendelse. Fra klienten til sagsbehandleren, fra manden til konen. Eller til at gå ud ad nogle krogede sideveje.

Ved at arbejde serielt kan man udkomme over en længere periode og på den måde give historien en meget større eksponering og dermed også et langt efterliv.

I DRs podcastserie Nattens Dronning, der vandt Prix Europa i 2016, blev lytterne sendt på flere vildspor undervejs i opklaringsarbejdet i de enkelte afsnit.

Da serien blev klippet sammen til en enkeltstående feature, var mange af sidesporene udeladt. I den samlede fortælling var de ikke interessante – måske fordi de endte blindt eller ikke bidrog til den overordnede historie. Men som enkeltstående episoder havde de deres eget liv, der også var med til at skabe opmærksomhed omkring serien.

Det serielle kræver et særligt fokus på dramaturgien. Historier bliver ikke nødvendigvis bedre, fordi de deles op og fortælles over mange afsnit.

The Big Why

Det store hvorfor tager udgangspunkt i programmets præmis: Hvis man kan finde ud af at beskrive, hvorfor man vil fortælle historien, er man rigtig godt på vej.

Det lyder såre simpelt, men det kan være så svært at få en skarp præmis på plads.

Det er let nok at fortælle hvilken historie, man vil lave. Det kan også være rimelig enkelt at beskrive, hvordan man gerne vil gøre det. Men hvorfor man vil lave netop denne historie, kan godt give grå hår i hovedet.

Nogle gange sker der ligefrem det mystiske, at jo mere man brænder for en ide, jo sværere bliver det at beskrive hvorfor. For alle de naturlige argumenter som “fordi den er utroligt spændende” eller “fordi det er helt vildt vigtigt” eller “fordi den bare er inden i mig og bare skal ud” er sjældent argumenter, der virker på dem, der skal aftage produkterne.

Gør dig selv den store tjeneste at prøv at svare på det, INDEN du går i gang med at producere. Det hele bliver så meget lettere, når du har en klar definition af din præmis fra begyndelsen.


I forbindelse med udgivelsen af PODCASTBOGEN, er der udgivet en podcastserie med titlen Sig noget bedre. Her møder lytterne ikke kun Dorte Palle og Tor Arnbjørn, men også en lang række profiler fra podcastens superliga

Lyt til Sig noget bedre her


PODCASTBOGEN kan købes her


Kursus

Til efteråret giver Dorte Palle og Tor Arnbjørn deres viden videre i et tre-dages kursus med titler “Lær podcast af de bedste”.

Læs mere om kurset her og reserver en plads

Original

Danske Mediers Digitale Priser 2019

Disse ti digitale projekter fra danske medier er årets bedste

Udgivet

den

Disse ti digitale projekter fra danske medier er årets bedste
Foto: Screendump fra guldvinderen, Hvorfor voldtog Tom sin kæreste, Politiken.

Danske Mediers Digitale priser er netop uddelt. Ialt blev der uddelt 10 priser som fordeler sig mellem fire medier.

Årets niché- eller fagmedie

HÆDER

Ingeniørens PRO-medier: pro.ing.dk

Juryens begrundelse: Moderne medieudvikling handler i høj grad om at kunne udvikle og skabe hurtigt og billigt. Derfor fortjener Pro-medierne fra Teknologiens Mediehus hædrende omtale. Med en effektiv skabelon for nichesites, gør Teknologiens Mediehus det let at skalere nicheforretningen og søsætte nye nicher nærmest lige så hurtigt, som ideerne og indholdet kan skabes.

Personer: Anders Leth Reinbothe, digital designer


Årets digitale idé

HÆDER

DR Nyheder – Nyheder på Youtube

Juryens begrundelse: Tungt på informationer, men alligevel hurtigt, brugbart og flot. Sådan synes opskriften på indholdet på DR Nyheders Youtube-kanal, der dækker alt fra sparketeknik i fodbold til midtvejsvalg i USA. Det tekniske og håndværksmæssige niveau på indholdet er generelt højt. Indslagene er – ulig hvad man ellers ofte møder på denne platform – informationstunge, men serveret i øjenhøjde, og forbruget viser med al tydelighed, at man har fået endog rigtig godt fat i den yngre målgruppe.

Personer:

Tilrettelægger: Victor Schrøder Friis , Jakob Skov Jakobsen, Sophie Himmelstrup, Stig Thøgersen, MathiasAmsinck, Rene Just Poulsen, Anikka Wetterling, Casper Helweg. Designer: Emil Thorbjörnsson, Søren Kristensen. Journalistisk redaktør: Dan Gliese Rasmussen. Visuel redaktør: Frederik Storm. Digital redaktionschef: Hans Christian Kroman


Årets digitale idé

HÆDER

Politiken, Brexit guide

Juryens begrundelse: Med de enkleste virkemidler båret fornemt af Philip Ytournels ikoniske streg formår Politiken at lave en Brexit guide, der både informerer og underholder uden at falde for fristelsen til at tage hele den digitale værktøjskasse i brug. Som læser bestemmer man selv, hvor meget energi man vil bruge på det. Ideen er simpel, gennemskuelig og godt udført.

Personer:

Tekst: Nilas Heinskou & Per Thiemann. Tegninger: Philip Ytournel. Design: Nima Hajarzadeh & Caroline Niegaard. Kode: Jesper Nellemann Jakobsen. Projektleder: Frauke Giebner.


Årets digitale idé

HÆDER

Danmarks Radio, Vitus Bering – danskeren der forandrede verdenskortet

Juryens begrundelse: En gyngende og skumsprøjtende fortælling, som bringer liv i den mere end 250 år gamle beretning om danskeren, der drog ud for at undersøge det sagnomspundne Gama-land og om Amerika og Rusland er landfast. Fortællingen drives elegant med bevidst brug af Graphic Novel og animerede sekvenser.

Personer:

Idé: Cecilie Nielsen, Lasse Bøgeskov Andersson og Søren Dalager Ditlevsen.Tegner: Martin Sand Vallespir. Leadcompositor: Jesper Henriksen. Kort: Katrine Graf Tekst.Tilrettelæggelsen: Marie Allerslev Eriksen og Søren Dalager Ditlevsen.Redigering: Annegerd Lerche Kristiansen og Kim Schou


Årets digitale idé

SØLV

Kristeligt Dagblad, E-aviser på avisløse dage

Juryens begrundelse: Med tematiske e-aviser på avisløse dage, udnytter Kristeligt Dagblad et digitalt greb og giver et meget fornuftigt bud på at nå læserne uden for åbningstid. Kristeligt Dagblad har udnyttet deres evne til at lave temaer til at løse en kalenderudfordring. Det fungerer, fordi indholdet er komponeret på sine egne præmisser til platformen – ikke som en digital vikar. Resultatet bør kunne inspirere andre, derfor sølv.

Personer:

Udviklingschef: Morten Thomsen Højsgaard. Udviklingsredaktør: Joanna Vallentin. Chefdesigner: Ole Munk Mediegrafiker: Anne-Sofie Christensen. Redaktionsassistent: Johanne Luplau Schnefeld


Årets digitale idé

SØLV

Kristeligt Dagblad, Hvad skal der ske, når du dør?

Juryens begrundelse: Digital news you can use. Her er tale om en god ide, der er forløst med en simpel opbygning uden fancy features, men til gengæld med nok informationer til, at du som bruger tvinges til at reflektere og træffe valg, som i sidste ende udmønter sig i et ganske brugbart slutprodukt. Digital formidling i al sin enkelthed. Flot.

Personer:

Journalist: Kitte Fabricius.Tilrettelæggelse: Rasmus Fahrendorff. Video: Mikkel Møller Jørgensen. Digital redaktør: Stinne Andreasen


Årets digitale idé

SØLV

DR, Gæt en sportsgren

Juryens begrundelse: Enkelt, informerende, fascinerende – og sjovt! Denne feature fra DR Sporten tager dig med rundt i idrættens verden og giver dig indblik i de yderst forskellige krav, der stilles til de enkelte top udøveres fysik. Med en kombination af data, video og gamification lærer man om nye sportsgrene og udøvere, uden man opdager det. Tænk, hvis jeg kunne have udfordret mine venner!

Personer:

Tekst og research: Niels Anton Heilskov, Peter Kobbersmed og Frederik Palle. Grafik: Vibeke Kjær Lund. Video: Kim Refslund. Programmering: Tommy Faldt Pedersen, Jesper Winther og Casper Glumsøe Bach. Redaktør: Ulrik Andersen


Årets digitale historie

HÆDER

Danmarks Radio, 25 års drab i Danmark, Hvilket sted er der blevet dræbt flest?

Hvem har dræbt hvem? Juryens begrundelse: Mord og drab er fundamentalt set fascinerende temaer, der altid vil friste læserne. Men i DRs kortlægning af 25 år drab i Danmark, kommer gyset helt ind i vores forhave og vi bliver mindet om, hvor tæt de forfærdelige begivenheder nogle gange er på os. Serien om det morbide emne leverer et sagligt bidrag til den true crime-bølge, der har rullet i de senere år.

Personer:

Simone C. Møller, designer. Jens Lykke Brandt, udvikler. Nis Kielgast, journalist. Diana Bengtsen, journalist. Bo Elkjær, journalist. Thomas Rix, udvikler. Alexander Hecklen, journalist. Emil Thorbjörnsson, designer. Katrine Birkedal Frich, journalistisk redaktør. Kim Schou, redaktør digitale fortællinger. Frederik Storm, visuel redaktør


Årets digitale historie

SØLV

Kristeligt Dagblad, Gør oprør – en slagsang til blomsterbørns børn

Juryens begrundelse: Kristeligt Dagblad har modigt valgt 70’ernes oprørssang som format til deres tema om… ja oprør. Det fungerer at trække tråde helt tilbage til den gamle hippiekultur, der gjorde oprør med sang og ansigtsmaling. Man forstår temaet med det samme og de små videoklip får en fornem kontekst. Kristeligt Dagblad unplugged er et modigt og meget anderledes artikelformat, der fortjener sølv.

Personer:

Journalist, komponist og forsanger: Morten Mikkelsen. Digital redaktør og korsanger: Stinne Andreasen. Fotograf: Mikkel Møller Jørgensen. Tilrettelægger: Rasmus Fahrendorff. Journalister: Amalie Pil Sørensen, Julie Greve Bentsen & Evander Pedersen. Band og komposition: Mikkel Poulsen og Benjamin Krasnik.


Årets digitale historie

GULD

Politiken, Hvorfor voldtog Tom sin kæreste

Juryens begrundelse: Det er god journalistik, når alle perspektiver bliver lagt frem. I Politikens fortælling om

Tom og Thordis nudger simple, men effektive, digitale muligheder læserne til at gå på opdagelse og få indblik i både offerets og gerningsmandens oplevelse af en voldtægt. Det er en stærk fortælling, som får ekstra luft under vingerne af det digitale.

Personer:

Tekst: Milla Mølgaard. Foto: Thordis Elva & Tom Stranger. Layouter: Liv Ajse. Digitalt design: Rasmus Damberg, Mette Højlund & Cecilie Mariendal. Projektleder: Frauke Giebner Redaktør: Mads Zacho


Juryen består af Jan Birkemose, Kamilla Harritsø og Simon Stilling.

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Google tjener 31 mia. kr på mediene. Det anslår News Media Alliance i en analyse, som dårligt nåede at blive publiceret, før den blev kritiseret af blandt andet Google og faktisk også flere medier. Mens Google kalder regnestykket noget, der kunne være på bagsiden af en kuvert, betegner fx Slate det som ”flimsy” – News Media Alliance.

Mikrobetalingspioner stopper mikrobetaling. Den hollandske nyhedsaggregator Blendle, der har været kendt for at sælge artikler i løsvægt indstiller styksalget. Fremover vil de i stedet satse 100% på deres Spotify for news-model, hvor kunderne betaler et abonnement på 9,99 euro om måneden og så får fri adgang til en lang række artikler fra udvalgte betalingsmedier – NiemanLab

Google opdatering halverer Daily Mails søgetrafik. Den 3. juni gennemførte Google en ordinær opdatering af deres søgealgoritme, og det har foreløbigt kostet dyrt hos Daily Mail, der oplever en halvering af deres søgetrafik. Medietrends har forhørt sig hos flere danske medier, men ingen har oplevet det samme – Pressgazette

Bliv klogere på Facebooks globale valuta i næste uge. Det har kimen til en altomfattende disruption af den digitale verden og en hel del mere, når Facebook lancerer en global kryptovaluta. Hidtil har det været ventet, at det først sker i 2020, men nu står det klart, at Facebook allerede i næste uge vil løfte sløret for deres planer for den kommende valuta kaldet Libra – Techcrunch

Hvad betyder Libra for medierne? Umuligt at svare på. Men ædruelige mennesker spekulerer på, at det kan sætte gang i indholdssalg på Facebook og måske/måske ikke kan det kickstarte mikrobetaling af journalistik – Medietrends

Andre læser lige nu