Connect with us

Original

Åbningsraten for stedbestemte historier er fire gange større end ellers

Server nyhederne når de er allermest relevante – nemlig når brugerne er, hvor det sker eller skete

Udgivet

den

Denne artikel blev publiceret den 29. november 2018, men opdateres her med resultaterne af eksperimentet.

Læs resultaterne nederst efter artiklen

Forestil dig, at dit lokale medie fortæller dig de lokale historier på præcis det tidspunkt, hvor de er mest relevante for dig, nemlig når du er lige i nærheden af der, hvor historien udspiller sig.

Måske går du forbi et gavlmaleri, et nyt byggeri, et gerningssted eller et sted, der er centrum for en spændende historie og bipbip så tilbyder mediets app dig historien.

Det er kernen i et nyt projekt, som Lenfest Local Lab, der er en del af det anerkendte The Lenfest Institute for Journalism, har kastet sig ud i sammen med The Philadelphia Inquirer.

Lenfest Local Lab oplyser, at de gerne vil have andre mediepartnere med på eksperimentet, så måske er der også muligheder for danske medier.

Lenfest Local Lab kalder deres app for HERE og den er i princippet meget lig diverse apps, der også giver forslag om restauranter og oplevelser langs din rute. Men det er relativt nyt land at udforske, hvordan teknologien kan udnyttes til nyheder.

For at få appen til at fungere, skal brugerne give den tilladelse til at sende notifikationer, måle hvor brugerne er og måle deres bevægelse. Sidstnævnte skyldes, at appen ønsker at filtrere brugere fra, som fx kører i bil forbi et sted med en lokalhistorie.

Interessante fokuspunkter i eksperimentet er, hvordan og i hvilken grad brugerne tager mulighederne til sig. Vil de overhovedet dele deres færden med et medie (ligesom de gør med mange andre apps), er de interesserede i historierne? Og behøver man overhovedet at tænke lokalt, bare fordi det er lokationsbestemt?

Teknologien kan jo med lige så stor – måske større – udbytte anvendes af landsdækkende medier, der for eksempel vil informere alle deres abonnenter, der sidder i et strejkeramt DSB-tog, om hvad der sker og hvad baggrunden for konflikten er.

Lidt beslægtet med HERE har flere danske aktører eksperimenteret med podcast, der matcher folks løbeture eller gåture. Blandt andet har DR lavet en vandretur om mord i Aarhus og Dansk Arkitektur Center har lavet arkitektur- og byrums vandringer i Danmarks fire største byer.

Disse formater går under navnet Podwalks. De adskiller sig fra HERE ved at de aktiveres og er selve begivenheden for brugerne, mens HERE i princippet kører i baggrunden af folks tilværelse hele tiden – hvis det er det, folk giver den lov til.

Læs mere om Here her

Resultaterne:

Efter fire måneder, har 355 personer installeret appen, men kun en tredjedel har modtaget notifikationer. Det skyldes blandt andet, at:

  1. Kun 60 lokationsbestemte artikler er blevet loadet ind i appen
  2. Der er udsendt cirka 6.000 notifikationer, men 5000 af dem er blevet blokeret fordi modtagerne kørte i bil forbi lokationen. Det betyder, at der kun er modtaget 1000 notifikationer om historier lige i nærheden af brugerne.
8 Takeaways

Alle konklusioner skal tages med forsigtighed, da målegruppen er meget lille

  1. Notifikationer om stedbestemte historier får fire gange så mange åbninger, som notifikationer på The Philadelphia Inquirer normalt gør. Nemlig en åbningsrate på 14% mod normale 3,4%.
  2. Åbningsraterne var højere i weekenden end på hverdage. Formentlig af den simple årsaf at folk har bedre tid til at lade sig forstyrre på gåturen.
  3. Stedbestemte historier er en ny alternativ måde at lade historierne finde læserne og ikke omvendt. Men selvom det er en fristende metode at udnytte, skal den bruges varsomt, så det ikke bliver læsernes vandreture, der er den egentlige redaktør og nyhedsmixer.
  4. At downloade appen viser en udstrakt grad af tillid til mediet eftersom appen sporede læsernes bevægelse ned til få centimetere. Lenfest mener, at tilliden skyldes, at metoden blev forklaret meget præcist og åbent.
  5. Teknikken kan måske give en ide om fremtidens cms-systemer eftersom man introducerede et nyt felt i The Philadelphia Inquirers cms-system, der hed radius. Her skulle journalisterne angive, hvor tæt læserne skulle være på historiens lokation for at blive notificeret.
  6. Lokationsbestemte historier hjælper os til at forstå, hvor vigtig folks kontekst er, når de vælger at læse historier. Er de gående, kørende i bil, befinder de sig i centrum eller i forstæderne.
  7. Evergreen-historier er gode til at blive kloge på over tid. Spiller det en rolle om det er efterår, vinter eller forår?
  8. Når vi ved, hvor læserne er, kan vi lettere prioritere, hvor de redaktionelle kræfter skal bruges.
Læs Lenfest opfølgning her

Original

Algoritmer presser sig ind i dansk nyhedsbrug

Det er mere og mere almindeligt at danskerne dropper mediernes forsider og lader algoritmer bestemme deres nyhedsmix. Og det er de voksne, der bruger algoritmerne

Udgivet

den

Algoritmer presser sig ind i dansk nyhedsbrug
Foto: Stig Nygaard/Flickr

Som digital nyhedsbruger har du grundlæggende to valg: Gå direkte til mediet eller lad de sociale medier bestemme, hvad du ser.

Sidstnævnte valg bliver stadigt mere og mere almindeligt blandt danskerne, viser årets Digital News Report fra Reuters Institute for the Study of Journalism.

I den danske delrapport, udarbejdet af Kim Schrøder, Mark Blach-Ørsten og Mads Kæmsgaard Eberholst fra RUC, bliver danskernes vej til nyhederne analyseret.

Umiddelbart er der kun tale om et mindre fald i trafikken direkte til medierne, men kigger man nærmere på tallene, er der grund til bekymring for medierne. Ikke mindst fordi mediebrugernes lyst til at gå direkte til medierne er tæt forbundet med deres eventuelle lyst til at betale.

Overordnet set lader flertallet af danskerne (60%) sig styre af konkrete mediebrands, når de skal have stillet deres nyhedssult. Det kan enten være via et medies forside, en app eller søgning efter et bestemt medie via Google.

I princippet kunne de nyheder, der lander hos mediebrugerne via en nyhedsnotifikation (kaldet nyhedsmelding i undersøgelsen) også tilhøre gruppen af brandstyrede nyheder, da brugerne jo selv aktivt har tilvalgt denne funktion fra udvalgte medier. Men forfatterne af undersøgelsen har ikke valgt dette.

Det fremgår ikke af tabellen, men det oplyses af forfatterne, at de 60 procent af nyhedsforbruget, der var brandstyret i 2018, er et fald på tre procentpoint i forhold til 2017.

Sverige og Norge ligger betydeligt højere end Danmark og det er oplagt, at tolke dette i sammenhæng med den større betalingslyst i nabolandene. Om det er fordi man allerede har betalt et abonnement, at man søger mod det medie eller om det er omvendt og at ens betalingslyst stiger, når man aktivt søger mod konkrete medier, skal være usagt.

Læs også: Danskernes lyst til at betale for digitale nyheder er frosset fast

Ser man på aldersgrupper dukker alarmklokkerne op. Ganske vist viser tabellen helt forudsigeligt, at betydningen af mediebrands er større jo ældre man er. Men ifølge forfatterne er der sket store bevægelser siden 2017.

Faktisk skyldes det samlede fald af brandbetydning, at alle aldersgrupper ældre end 18-24 er gået tilbage siden 2017. Den store og nyhedsaktive generation af 35-44-årige er gået hele 13 procentpoint tilbage siden 2017. I samme periode er de helt unge overraskende nok gået 5 procentpoint frem.

Når disse forskelle på alderssegmenter er interessante skyldes det især, at de voksne mediebrugere er mere købestærke og traditionelt set mere loyale mediebrugere. Når der sker tektoniske vandringer væk fra disse grupper, er der grund til bekymring.

Og hvorfor? Fordi mediebrugere, der ikke aktivt tilvælger et konkret medie, men havner på mediet ved algoritmetilfældigheder, har langt mindre grund til at betale. Og fordi al erfaring også viser, at vores hukommelse om, hvilket medie vi læste, er langt mindre, hvis vi kom via algoritmer end ved egne aktive valg.

Når vi ikke husker mediebrandet, er sandsynligheden for at vi aktivt går efter det næste gang også mindre – og dermed er en ond cirkel etableret.

Læs dansk delrapport

Læs international rapport

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Google tjener 31 mia. kr på mediene. Det anslår News Media Alliance i en analyse, som dårligt nåede at blive publiceret, før den blev kritiseret af blandt andet Google og faktisk også flere medier. Mens Google kalder regnestykket noget, der kunne være på bagsiden af en kuvert, betegner fx Slate det som ”flimsy” – News Media Alliance.

Mikrobetalingspioner stopper mikrobetaling. Den hollandske nyhedsaggregator Blendle, der har været kendt for at sælge artikler i løsvægt indstiller styksalget. Fremover vil de i stedet satse 100% på deres Spotify for news-model, hvor kunderne betaler et abonnement på 9,99 euro om måneden og så får fri adgang til en lang række artikler fra udvalgte betalingsmedier – NiemanLab

Google opdatering halverer Daily Mails søgetrafik. Den 3. juni gennemførte Google en ordinær opdatering af deres søgealgoritme, og det har foreløbigt kostet dyrt hos Daily Mail, der oplever en halvering af deres søgetrafik. Medietrends har forhørt sig hos flere danske medier, men ingen har oplevet det samme – Pressgazette

Bliv klogere på Facebooks globale valuta i næste uge. Det har kimen til en altomfattende disruption af den digitale verden og en hel del mere, når Facebook lancerer en global kryptovaluta. Hidtil har det været ventet, at det først sker i 2020, men nu står det klart, at Facebook allerede i næste uge vil løfte sløret for deres planer for den kommende valuta kaldet Libra – Techcrunch

Hvad betyder Libra for medierne? Umuligt at svare på. Men ædruelige mennesker spekulerer på, at det kan sætte gang i indholdssalg på Facebook og måske/måske ikke kan det kickstarte mikrobetaling af journalistik – Medietrends

Andre læser lige nu