Connect with us

Original

Åbningsraten for stedbestemte historier er fire gange større end ellers

Server nyhederne når de er allermest relevante – nemlig når brugerne er, hvor det sker eller skete

Udgivet

den

Denne artikel blev publiceret den 29. november 2018, men opdateres her med resultaterne af eksperimentet.

Læs resultaterne nederst efter artiklen

Forestil dig, at dit lokale medie fortæller dig de lokale historier på præcis det tidspunkt, hvor de er mest relevante for dig, nemlig når du er lige i nærheden af der, hvor historien udspiller sig.

Måske går du forbi et gavlmaleri, et nyt byggeri, et gerningssted eller et sted, der er centrum for en spændende historie og bipbip så tilbyder mediets app dig historien.

Det er kernen i et nyt projekt, som Lenfest Local Lab, der er en del af det anerkendte The Lenfest Institute for Journalism, har kastet sig ud i sammen med The Philadelphia Inquirer.

Lenfest Local Lab oplyser, at de gerne vil have andre mediepartnere med på eksperimentet, så måske er der også muligheder for danske medier.

Lenfest Local Lab kalder deres app for HERE og den er i princippet meget lig diverse apps, der også giver forslag om restauranter og oplevelser langs din rute. Men det er relativt nyt land at udforske, hvordan teknologien kan udnyttes til nyheder.

For at få appen til at fungere, skal brugerne give den tilladelse til at sende notifikationer, måle hvor brugerne er og måle deres bevægelse. Sidstnævnte skyldes, at appen ønsker at filtrere brugere fra, som fx kører i bil forbi et sted med en lokalhistorie.

Interessante fokuspunkter i eksperimentet er, hvordan og i hvilken grad brugerne tager mulighederne til sig. Vil de overhovedet dele deres færden med et medie (ligesom de gør med mange andre apps), er de interesserede i historierne? Og behøver man overhovedet at tænke lokalt, bare fordi det er lokationsbestemt?

Teknologien kan jo med lige så stor – måske større – udbytte anvendes af landsdækkende medier, der for eksempel vil informere alle deres abonnenter, der sidder i et strejkeramt DSB-tog, om hvad der sker og hvad baggrunden for konflikten er.

Lidt beslægtet med HERE har flere danske aktører eksperimenteret med podcast, der matcher folks løbeture eller gåture. Blandt andet har DR lavet en vandretur om mord i Aarhus og Dansk Arkitektur Center har lavet arkitektur- og byrums vandringer i Danmarks fire største byer.

Disse formater går under navnet Podwalks. De adskiller sig fra HERE ved at de aktiveres og er selve begivenheden for brugerne, mens HERE i princippet kører i baggrunden af folks tilværelse hele tiden – hvis det er det, folk giver den lov til.

Læs mere om Here her

Resultaterne:

Efter fire måneder, har 355 personer installeret appen, men kun en tredjedel har modtaget notifikationer. Det skyldes blandt andet, at:

  1. Kun 60 lokationsbestemte artikler er blevet loadet ind i appen
  2. Der er udsendt cirka 6.000 notifikationer, men 5000 af dem er blevet blokeret fordi modtagerne kørte i bil forbi lokationen. Det betyder, at der kun er modtaget 1000 notifikationer om historier lige i nærheden af brugerne.
8 Takeaways

Alle konklusioner skal tages med forsigtighed, da målegruppen er meget lille

  1. Notifikationer om stedbestemte historier får fire gange så mange åbninger, som notifikationer på The Philadelphia Inquirer normalt gør. Nemlig en åbningsrate på 14% mod normale 3,4%.
  2. Åbningsraterne var højere i weekenden end på hverdage. Formentlig af den simple årsaf at folk har bedre tid til at lade sig forstyrre på gåturen.
  3. Stedbestemte historier er en ny alternativ måde at lade historierne finde læserne og ikke omvendt. Men selvom det er en fristende metode at udnytte, skal den bruges varsomt, så det ikke bliver læsernes vandreture, der er den egentlige redaktør og nyhedsmixer.
  4. At downloade appen viser en udstrakt grad af tillid til mediet eftersom appen sporede læsernes bevægelse ned til få centimetere. Lenfest mener, at tilliden skyldes, at metoden blev forklaret meget præcist og åbent.
  5. Teknikken kan måske give en ide om fremtidens cms-systemer eftersom man introducerede et nyt felt i The Philadelphia Inquirers cms-system, der hed radius. Her skulle journalisterne angive, hvor tæt læserne skulle være på historiens lokation for at blive notificeret.
  6. Lokationsbestemte historier hjælper os til at forstå, hvor vigtig folks kontekst er, når de vælger at læse historier. Er de gående, kørende i bil, befinder de sig i centrum eller i forstæderne.
  7. Evergreen-historier er gode til at blive kloge på over tid. Spiller det en rolle om det er efterår, vinter eller forår?
  8. Når vi ved, hvor læserne er, kan vi lettere prioritere, hvor de redaktionelle kræfter skal bruges.
Læs Lenfest opfølgning her

Original

Hvem har råd til at sige nej tak til TikTok?

TikTok vokser minut for minut og har over halvanden milliard unge brugere. For Washington Post er det en langsigtet brandingstrategi at være, hvor fremtidens mediebrugere er.

Udgivet

den

Hvem har råd til at sige nej tak til TikTok?

Mange kan sikkert hurtigt blive enige om, at det fremadstormende TikTok er et fladpandet, ligegyldigt og et hidtil uset lavpunkt i de sociale mediers æra.

Dertil kommer, at TikTok ikke har dybe links og sender klik til andre, at de er under konstant mistanke for at fodre den kinesiske stat med brugernes data og desuden beskyldes for at undertrykke indhold, der er LGBT+-positivt.

Så hvorfor i alverden er anerkendte medier som Washington Post, Bloomberg, BBC og norske NRK trådt ind på den bane?

Fordi der er 1,5 milliard unge brugere og fordi det kun halvandet år gamle TikTok ruller som en snebold gennem internettet og vokser minut for minut.

Hvis ikke man skulle være med der, er man en dårlig og meget kortsigtet strateg, mener Dave Jorgenson, der står i spidsen for Washington Post profil på TikTok.

”Ud fra et businessperspektiv ville det være fuldstændig tosset ikke at gøre sig til på en app, som så mange unge mennesker har downloadet. Der er så mange potentielle abonnenter, så hvorfor skulle vi ikke tage dem seriøst?” siger han i et interview med International Journalist Network.

Washington Post har netop rundet 300.000 følgere på TikTok og trods brandingværdien i et så stort og ungt publikum, er de indtil videre det eneste medie, der er gået all in på TikTok.

Hvad det vil sige, tager vi om et øjeblik. Først lige et par ord om, hvad TikTok er.

TikTok er en videoapp, hvor alle kan oploade korte videosekvenser, kaldet en TikTok. Standard er 15 sekunder, men app’en giver også mulighed for at optage op til 60 sekunder. App’en har et overflod af filtre og effekter og en af de meget yndede effekter er at ændre stemmer, så piger fx taler med dybe mandestemmer.

TikTok inviterer til sjov og ballade og når man har brugt nogle timer på TikTok, kan man konstatere, at de foretrukne temaer er:

  • Memes. Interne jokes, som kører igen og igen og hele tiden versioneres af nye TikTok’ere..
  • Hurtige, nyvaskede biler, der flashes.
  • Produktionsvideoer af kager, murværk, træfældning o.lign
  • Folk der falder eller gør dumme ting.
  • Pigebagdele i bikini eller leggings. Oftest suppleret med en selvironisk løftet pegefinger om, at man skal lade være med at kigge.
  • Pranks og drillerier

Kort sagt er TikTok et spejlbillede af mange menneskers dagligdag og det er tydeligt, at TikTok er et socialt medie, som er mere globalt og sproguafhængigt end andre sociale platforme.

Det skyldes selvfølgelig, at det er det visuelle, der er det centrale, men også at algoritmen primært sørger for, at brugerne får mere af det indhold, de kan lide, fremfor, at de eksponeres for profiler med mange følgere, som på for eksempel Facebook.

Netop det faktum gør, at det er relativt lettere at skabe et viralt hit for en bruger med få følgere, end det er på fx Instagram og Facebook.

Et andet faktum som er værd at bemærke er, at TikToks feed ikke er kronologisk. Derfor er det helt uegnet til breaking news. Men derimod meget egnet til evergreens af kvalitets mobile journalism (MoJo).

Tilbage til Washington Post. Her bruger Dave Jorgenson et par timer dagligt på at skyde en daglig video.

Hovedparten af dem viser et sjovt, fjollet og sympatisk behind the scenes-indblik i livet på Washington Post.

Det kan være alt fra ansættelsessamtaler (også af hunde), den svære undskyldning, når du har ”lånt” din kontorfælles mobiloplader (og ødelagt den) til kampen om at få stillet et spørgsmål til et doorstep interview, når man står bagerst og er meget lille.

Ud over TikTok-udgaven af ”The Office”, bruger Washington Post også deres profil til at producere en løbende serie med præsidentkandidater. Blandt andet kan du se Beto O’Rourke stå på et skrivebord i collagen til denne artikel.

Et gennemgående træk ved alle TikTok-videoer fra Washington Post er, at Dave Jorgenson er med i dem alle – så godt som. Det skyldes, at folk har brug for en rød tråd og at en person er den beste til at skabe det, siger han.

Han understreger, at han altid sætter the post foran sig i videoerne.

TikTok i Danmark

Medietrends har bedt TikTok oplyse, hvor mange danske brugere app’en har, men indtil de svarer, må vi nøjes med, at Politiken i marts oplyste, at der var mellem 100.000 og 200.000 danske brugere af TikTok.

Algoritmen sørger for at man får ret mange danske TikToks i feedet og mange er desuden skabt af voksne brugere.

Så vidt vides er der indtil videre kun et dansk medie på TikTok og det er Medietrends! Profilen kommer foreløbigt ikke til at blive brugt. Men når noget boomer på nettet, skal man så i tide. Det er hermed gjort.

Skriv gerne med oplysninger om andre medier på TikTok – danske såvel som udenlandske.

ADVARSEL!

TikTok er et lukket miljø med koder, lingo og en særlig kultur, som er svær at gennemskue for udenforstående. Så brug tid på at lære TikTok at kende før du sætter dit brand på spil.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu