Connect with us

Nyhed

200 danske medier i fælles kamp mod algoritmer og trolde

Frem mod valget vil 200 danske medier køre en fælles branding- kampagne for kritisk, fair og ansvarsfuld journalistik

Udgivet

den

To af kampagnens annoncer

Skal folketingsvalget afgøres af amerikanske algoritmer eller russiske trolde?

Sådan lyder et af de retoriske spørgsmål, der kickstarter en storstilet kampagne fra Danske Medier, der skal markedsføres i hele 200 medietitler frem mod folketingsvalget.

Svaret er naturligvis nej, hvis man spørger Danske Medier, der med kampagnen ønsker at sætte fokus på de rigtige (de redigerede) mediers rolle i samfundet.

Kampagnen, der indbefatter masser af annoncer i de 200 medier, har især tre mål:

  • At fremme refleksion og diskussion om mediernes rolle i samfundet og at vise, hvorfor der er brug for medier med et mere oplysende end kommercielt formål.
  • At synliggøre værdien af de journalistiske medier i forhold til de sociale medier – blandt andet ved at sætte fokus på, at god journalistik dækker flere sider.
  • At gøre opmærksom på, at journalistiske medier tager ansvar. At de har ansvarshavende chefredaktører, der står på mål for indholdet og er parate til at rette op, når der sker fejl.

Kampagnen er timet nu fordi vi nærmer os valg til både Europa-Parlamentet og Folketinget. Danske Medier fremhæver, at valg i flere andre lande har været påvirket af misinformationer og meget stor magt til de sociale medier.

”Derfor har de journalistisk redigerede medier mere end nogensinde en vigtig opgave i vores samfund – også op til et valg. Ethvert sundt demokrati har brug for journalistiske medier, der ser tingene fra flere sider, og ser det som deres opgave at skille skidt fra kanel, undersøge påstande, oplyse, stille spørgsmål, nuancere og søge svar. Men også medier som kan og vil stilles til ansvar,” siger Morten Langager.

I en pressemeddelelse uddyber Danske Medier kampagnens tre fokusområder:

  • Et sundt demokrati har brug for medier med et mere oplysende end kommercielt formål Ambitionen er, at kampagnen skaber refleksion om mediernes rolle i demokratiet. Mange danskere har i dag sociale medier som væsentligste nyhedskilde. Men når de sociale mediers algoritmer bestemmer indholdet, kommer hensynet til reklamerne først. Derfor er der brug for medier med et mere oplysende end kommercielt formål. Medier, der tjekker fakta, er kritiske og belyser flere sider.
  • Der er forskel på journalistiske og sociale medier Der er en række centrale forskelle på journalistiske og sociale medier. Sociale medier redigeres af algoritmer, der udvælger og sorterer indholdet ud fra brugerens interesser og likes. Derimod er det en grundpræmis i de journalistisk redigerede medier, at enhver sag skal dækkes fra flere sider. Det giver alt andet lige et mere oplyst grundlag i hverdagen – og i stemmeboksen.
  • Journalistiske medier tager ansvar og kan stilles til ansvar På de journalistisk redigerede medier er der ansat ansvarshavende chefredaktører, der står til ansvar for indholdet, træffer valg og handler – også, når der opstår fejl. Medierne i Danmark er underlagt Medieansvarsloven og dermed Pressenævnet. Som borger kan man klage, hvis man oplever at blive behandlet unfair af medierne. Netop muligheden for at klage og stille medierne til ansvar adskiller de journalistisk redigerede medier fra de sociale platforme.

Kampagnen har også en hjemmeside med domænet fleresider.dk

Læs også