Connect with us

Kommentar

Anmeldelse: “Fremragende podcast, men ingen – som i absolut ingen – bliver klogere på deres politik”

Tre partier producerer egne podcast og bedømmelsen går fra fremragende lytteoplevelse til mikrofonholderi og podcast tømt for politisk indhold.

Udgivet

den

Anmeldelse: "Fremragende podcast, men ingen - som i absolut ingen - bliver klogere på deres politik"
Collage af foto fra Flickr og Max

Danmark er i valgkamp og alle politiske partier har i det seneste år ekspanderet voldsomt med egne medier. Det gælder alt fra magasinudgivelser og nyhedssites til Youtube-kanaler og podcast.

Det er ellers ikke fordi der mangler podcast om politik i Danmark, men måske kan partierne noget, som andre ikke kan. Medietrends har derfor lyttet og anmeldt podcast fra Liberal Alliance, Enhedslisten og SF.

De tre partiers podcast er blevet vurderet ud fra fem kriterier:

Substans Gør podcasten os klogere på partiets politik?

Modspil – Bliver der givet kritisk modspil?

Væsentlig Belyses emner og synspunkter, der underprioriteres af medier?

Oplevelse – Er det en interessant, fascinerende og god lytteoplevelse?

Relation – kommer vi tættere på politikerne?

At lave podcast som parti er en ærlig sag og skal ikke nødvendigvis måles på kriterier, som uafhængige medier skal måles på. Men da der i praksis ofte er et modsætningsforhold mellem partiernes egne mediestrategier og den adgang medierne har til politikerne, er det væsentligt at analysere, hvad der kommer ud af partiernes indsats.

Et argument for at partierne har egne mediekanaler er, at de dermed får mulighed for at fokusere på præcis det politiske indhold, som de finder vigtigt og som de måske oplever er svært at komme igennem med i de traditionelle medier. Men bruger de så deres nye platforme til det?

Og hvad med det kritiske modspil, som medierne ville give dem, skaber de selv det?

Podcast behøver ikke at være aggressiv krydsild. Formatet er også som skabt til fordybelse, nuancer og til at vise nye sider af politikerne. Og da politikerne er til jobsamtale hos vælgerne i de kommende måneder, giver det i denne anmeldelse også point at fokusere på mennesket bag politikerne.

Og så til anmeldelserne:

Liberal Alliance

Liberal Alliances podcast er fremragende radio, men ingen – som i absolut ingen – bliver klogere på den liberale politik. Jo, at Liberal Alliance, der ellers politisk kæmper for, at staten ikke skal konkurrere med private medier, gerne gør en undtagelse, når bare det foregår i eget regi.

Men hvis argumentet for at partier laver egne medier – herunder podcast – er, at det er partiernes chance for at få fokus på politik, som underprioriteres af de rigtige medier, så er Liberal Alliances podcast dumpet. For at lave denne anmeldelse, har jeg lyttet til de to seneste episoder og det har været ualmindeligt godt selskab, men jeg ved nærmest mindre om LAs politik nu, end da jeg klikkede på start.

Podcastens koncept er, at Liberal Alliances pressechef Line Ernlund, hvis fortid på blandt andet TV2 ikke lader sig skjule, inviterer en af partiets folketingsmedlemmer i studiet sammen med en ekstern gæst. Herefter går snakken om spændende og begavede emner i en halv times tid.

Første episode var et møde mellem Henrik Dahl, der har syv ordførerskaber og en fortid som livsstilsekspert, og herrefodboldlandsholdets tidligere anfører, FCK-spilleren William Kvist. Det blev til en interessant samtale om dannelse, livsværdier og det at gøre sig umage.

Glimrende taleradio, som hverken Radio24Syv eller DR ville kunne gøre bedre. Men det tætteste vi kom på politik, var da de to (især Kvist, der i øvrigt tre gange har støttet Alternativet med penge) blev enige om at både fodbold og politik bør have større mål end bare at gøre det godt for de individer, der skaber det.

Henrik Dahl følte sig som politiker meget bevidst om, at han også laver lovgivning for dem, der ikke har stemt på ham. En lovændring, der er ”utålelig” for grupper i samfundet, skal man derfor gennemtænke ordentlig, mente han og her ville man som journalist ønske, at han var foreholdt hvordan det flugtede med den megen særlovgivning, som Liberal Alliance leverer stemmer til.

Det andet afsnit var en bromance mellem partiets landsformand Leif Mikkelsen og statsminister Lars Løkke Rasmussen. De er gamle venner og tidligere partifæller i Venstre. Igen en halv times fremragende lytteoplevelse, hvor man kom tæt på de to politikeres venskab og hvor der kom flere detaljer frem om blandt andet opgøret om de ti teser i Venstre, som formentlig er nye for den store offentlighed.

Men politik, forstået som, hvad vil Liberal Alliance, var der igen intet af.

Konklusionen må være, at Liberal Alliance bevidst ønsker at bruge podcastformatet til at skabe god stemning om deres politikere på en mere begavet måde end ved bare at vise deres køleskab frem eller fortælle fjollede anekdoter.

Det er begavet taleradio og som vælger er det fint at få fremhævet nogle menneskelige facetter på landets politikkerer. Men det føles også en smule lusket, når vi ved, at målet er at fremme partiet politik, som vi så ikke er blevet klogere på.

Lyt til Liberal Alliances podcast

SF

SFs podcast er teknisk dårligt produceret, men indholdsmæssig modig fordi de inviterer en fremmed stemme indenfor.

Podcasten er ny og der er foreløbig kun produceret en episode. Men som man kan forstå på indledningen er podcasten, kaldet Den Røde Tråd, bygget op om partiets to lune topprofiler, gruppeformand Jacob Mark og politisk ordfører Karsten Hønge, som hver gang vil invitere en ekstern gæst ind.

I det første afsnit er gæsten forfatteren Lars Olsen, som trods sin bekendelse til venstrefløjen er ubestikkelig overfor partipolitisk udenomssnak. Det er nu ikke fordi det udløser en hard talk, men podcasten er en god og relativt ærlig snak om tilbagetrækningspolitik, nedslidning og det at være nødt til at prioritere sine politiske mål og også nogle gange sige højt, at dette ville vi gerne indføre, men vi kommer ikke til at kæmpe for det.

Ærligheden træder også frem allerede i starten, hvor værten, Casper Groneman, der er presserådgiver i SF, spørger ind til SFs ønske om at komme med i en kommende regering med det konstaterende spørgsmål: ”Det tager altså kun fire år at glemme, hvor ondt det kan gøre?”

Podcasten har masser af politisk substans og hvis ikke man kender til tankerne bag SFs linje på de nævnte politikområder, bliver man klogere. Men man kan ikke sige, at den første episode om nedslidning og tilbagetrækning tager livtag med et emne, der har haft svært ved at blive belyst af de traditionelle medier.

Selvom de to politikere er hyggelige og rare at være sammen med, når SF ikke den oplevelsesværdi, som for eksempel Liberal Alliance leverer i deres podcast. Som lytter lærer jeg heller ikke nye sider af politikerne at kende, fordi de kun snakker politik. Den liberale podcast er til gengæld blottet for politisk substans, så måske er det enten eller.

Denne anmeldelse starter med at konstatere at podcasten er teknisk dårligt produceret. Særligt når man lytter med hovedtelefoner, kan man høre larm fra gangene og de tilstødende lokaler på SFs gang, og nogle gange er det som om der skrues ned for politikerne – formentlig et mikrofonissue.

Podcaststudier kan lejes på timebasis ude i byen for få hundrede kroner. Så tag en tur ud i byen næste gang – det vil blive værdsat.

Lyt til SFs podcast

Enhedslisten

Det er ikke let at producere den perfekte politiske podcast, der både er levende, fristende, underholdende og substantiel. Men det hjælper, hvis man fagligt anerkender, at der er forskel på kommunikationskanaler og at man ikke kan stoppe det samme indhold ind i den ene ende og forvente at få forskellige produkter.

Enhedslistens podcast – kaldet Listen – er tæt på at være en talende valgpjece og den er formentlig skabt af mennesker, der har lavet flere pjecer og foldere end podcast i deres liv.

Det gode ved det udgangspunkt er, at der er masser af substans og politiske tanker i de cirka 20 minutter, episoderne varer. Men det ville blive endnu bedre, hvis partiets politikere i podcasten blev udfordret. Ikke for at hylde et ideal om kritisk modspil eller for at atomisere en god snak med ødelæggende og afbrydende spørgsmål.

Men fordi en samtale ganske enkelt bliver bedre og mere oplysende, hvis den slår nogle hop og knæk og den, der har noget på spil, presses til at argumentere lidt mere for dem.

Jeg har lyttet til de to seneste afsnit, der har henholdsvis folketingsmedlem Nikolaj Villumsen og folketingskandidat Rasmus Vestergaard på besøg. Begge afsnit er som designede til at bekræfte, at partierne laver deres egne medier for at undgå kritiske journalister.

Det tror jeg egentlig ikke er Enhedslistens mål. Men sådan bliver det let, når man lader venner og partifæller interviewe hinanden. Værten er da også en af partiets egne rådgivere og folketingskandidater.

Derfor føles det sikkert naturligt at komme med kommentarer som: ”Det synes jeg lyder rigtig klogt”. ”Det er da rigtig godt” og ”Du er helt klar (til valget) – skide godt”. Men som lytter er det trætende og pænt kedeligt.

Enhedslisten skal anerkendes for at snakke politik. Det er selvfølgelig det afgørende parameter for at vurdere en politisk podcast. Men som medieejer – og det er jo hvad partiet er – skal de tage ansvaret mere seriøst og ikke blot hygge sig med noget, der i den traditionelle medieverden ville betegnes som mikrofonholderi.

Hvis håbet er, at podcasten skal flytte stemmer, skal Enhedslistens hårdhudede og dygtige politikere have meget mere modspil. Det vil få dem til at shine meget mere og det vil blive et interessant og dynamisk selskab for lytterne – de potentielle stemmer.

Lyt til Enhedslistens podcast

Kommentar

Blog: Unge ignorerer de traditionelle medier i valgkampen

Nærstudie af ti førstegangsvælgere viser, at de helt vender ryggen til traditionelle medier og de voksnes dagsordner i valgkampen. I stedet henter de inputs fra sociale medier

Udgivet

den

Unge ignorerer de traditionelle medier i valgkampen
Foto: PXHere

Generation Digital foretager under valgkampen et nærstudie af ti førstegangsvælgere. Studiet ledes af erhvervsforsker og ekstern lektor ved CBS Søren Schultz Hansen og head of politics and labour market i analyseinstituttet Wilke, Camilla Guldberg. Her skriver Søren Schultz Hansen om studiets første konklusioner:


Hvordan oplever unge førstegangsvælgere egentlig valgkampen? Sådan i dagligdagen og hvis de selv skal fortælle om det?

Det forsøger et mobiletnografisk studie under valgkampen at få svar på. Studiet viser hverdagen hos 10 meget forskellige unge førstegangsvælgere fra hele landet. Via en app indsamles løbende videoer, screenshot, billeder og lyd, som de unge optager med deres allestedsnærværende mobiltelefon. Lidt på samme måde som når de bruger Snapchat eller lægger et billede på andre sociale medier.

Her lidt over halvvejs i valgkampen viser der sig et billede af nogle unge, som kun synes marginalt påvirkede af den valgkamp og de centrale emner, som fylder de traditionelle medier, og som mange af vi andre – ældre – vælgere følger med i, og som vi synes, er med til at definere valgkampen.

Emner som nedslidning og udlændinge, for slet ikke at tale om dannelsen af en SV-regeringen, som har været nogle af de allermest eksponerede emner i de traditionelle medier i de første uger af valgkampen, er stort set ikke-eksisterende i de unge deltageres tilbagemeldinger om, hvilke budskaber, der har fanget dem og hvad de oplever der påvirker dem i valgkampen.

”alle politikere snakker om, at de er ih og åh så klimabevidste, men alligevel hænger de valgplakater op, og jeg tror ikke det er af genbrugspapir. Latterligt!”

Eller rettere, når disse emner bliver nævnt, er det snarere for at understrege hvor lidt relevant valgkampen er, og hvor ”vildt det er, at det kan skabe så meget debat,” som en bemærker om udlændingedebatten.

Klimaet udgør ikke overraskende en undtagelse: Her er et emne, som har været i centrum i de ’voksnes’ valgkamp og som også opfattes som ekstremt relevant af de unge. I en sådan grad, at næsten alt kan relateres hertil, og bliver målt efter en klimadagsorden: ”alle politikere snakker om, at de er ih og åh så klimabevidste, men alligevel hænger de valgplakater op, og jeg tror ikke det er af genbrugspapir. Latterligt!”, peger flere på, mens en anden, som ikke interesserer sig særligt meget for politik og angiver, at hun nok vil stemme på Enhedslisten ”så en annonce på Instagram og blev fanget, fordi den handler om miljø”. Annoncen var i øvrigt for Konservative og med et billede af Søren Pape.    

En tredje ung deltager i undersøgelsen bor på en ø i det fynske ø-hav, sammen med sine forældre, som er konventionelle landmænd, og det vil han også selv være. Han fortæller, at han formodentlig vil stemme på Dansk Folkeparti, og så taler han ivrigt og engageret om klimaet og miljøet som det allervigtigste emne.

Gamle fordomme om vælgersegmenter og partier holder ikke – slet ikke blandt de unge. Og klimaet sætter standarden for alt andet.

De meget forskellige unge deltagere fra hele landet angiver enten venner, kæreste, familie og skolen og lærere eller digitale og sociale medier som primære kilder til påvirkning af, hvad de mener og hvad de stemmer.

Henvisninger til ”traditionelle” medier er perifere eller grænsende til det komiske: ”Jeg har set Informations gratis tilbud på deres avis, det har jeg faktisk tilmeldt mig, jeg har godt nok kun været inde og læse én gang.”, som en ung vælger ivrigt fortalte, da han virkelig skulle understrege, hvor vigtigt det var for ham at følge med. Til gengæld følger han selvfølgelig de forskellige partier på FB, fortalte han også.

Samme billede tegner sig, når det gælder fx TV-debatter: “Jeg ser måske et lille klip fra en debat, men jeg ville nok ikke tænde for at se en hel debat.”

Til gengæld siger de selvfølgelig om deres kilder til input i valgkampen, at det “…bliver mest Facebook, måske Youtube.” I det hele taget går Youtube igen som primær kilde: “Socialdemokratiet har fanget mig meget, for de har lavet en masse youtubevideoer, så når jeg ligger om aftenen dukker der pludseligt en eller anden op” Men også Instagram er et sted, hvor de unge deltagere bliver fanget af annoncer fra politikere.

At det er Youtube og Instagram som primære daglige kanaler samt Facebook som en gennemgående hub, der giver adgang til alt muligt materiale på alle mulige kanaler, hvorimod de traditionelle medier og de emner, som fylder dem, ikke har den store bevågenhed, er måske ikke så overraskende.

Tværtimod bekræfter det andre undersøgelser.

Men de mobiletnografiske studier perspektiver alligevel denne viden og dokumenterer den fuldstændige selvfølgelighed med hvilken de unge ignorerer de “traditionelle” medier. Det indfanges bedst i citatet fra den meget ansvarlige og interesserede unge vælger, som virkelig vil strække sig langt for at følge med … så langt, så han faktisk har sagt ja tak til et (gratis) abonnement på noget så mærkeligt som avisen Information. Men som alligevel i praksis ikke strækker sig til rent faktisk at læse avisen.

Eller citatet om muligvis at se et kort klip af en TV-debat (sandsynligvis via feedet på Facebook), men aldrig en hel debat.

Et af de helt store problemer med kommunikationen i valgkampen i forhold til de unge er den manglende identifikation: Hvorfor handler valgkampen om politikerne, ikke om borgerne, og slet ikke om de unge, spørger flere af deltagerne.

Og når man bevæger sig ned på gaden og det første, der møder én er et mandshøj billede af venstrepolitikeren Jan E. Jørgensen på siden af en københavnsk bus eller en stor, rød outdoor reklame med et billede af Mette Frederiksen på Herning station, for slet ikke at tale om de velkendte valgplakater, som er overalt, synes de helt unge førstegangsvælgere at have fat i noget, når de kritiserer valgkampen for at være afsenderorienteret, selvcentreret og handle om politikerne og ikke om vælgerne.

Det er der selvfølgelig gode grunde til. For hvis en kandidat ikke er kendt, bliver han eller hun sandsynligvis ikke valgt.

Men det betyder ikke desto mindre, at hvis valgkampen og de enkelte partiers og kandidaters strategi for kommunikationen blev udsat for en kritisk vurdering i forhold til krav om at tænke på modtageren og sætte borgeren (eller kunden) i centrum, som principper i moderne, professionel markedsføring tilsiger, ville en rigtigt stor del af valgkommunikationen dumpe med et brag.

Kommunikation i forbindelse med den mest direkte demokratiske involvering af folket og borgerne: et folketingsvalg, er altså paradoksalt nok præget af en stor grad af afsenderorientering og mangel på at sætte modtageren i centrum. Og det boner særligt stærkt ud i forhold til de unge.

Igen er det vel egentlig ikke så overraskende, at unge 18-20-årige førstegangsvælgere har ekstra vanskeligt med at identificere sig med et kæmpe billede af 54-årige Jan eller 41-årige Mette.

Og netop derfor er det naturligvis heller ikke overraskende, hvad og hvor kommunikationen virker: “Mette Frederiksen har allieret sig med unge youtubere, hvor hun siger sin mening og den unge siger sin mening” fortæller flere af deltagerne og henviser blandt andet til en video på Youtube: ”Grænsehandel med Julia”, hvor Julia Sofia kaster glans over Socialdemokratiets måske kommende statsminister.

Og alene Rasmus Paludans status som youtuber har givet ham et forspring og en høj kendskabsgrad blandt de unge (og ifølge meningsmålinger også en højere stemmeandel blandt de unge). Og så selvfølgelig fordi han derudover – også her i valgkampen – stadig producerer indhold, handlinger og udtalelser, som bliver delt flittigt på alle sociale medier. Identifikation kan både opnås via personer og kanaler.

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Google tjener 31 mia. kr på mediene. Det anslår News Media Alliance i en analyse, som dårligt nåede at blive publiceret, før den blev kritiseret af blandt andet Google og faktisk også flere medier. Mens Google kalder regnestykket noget, der kunne være på bagsiden af en kuvert, betegner fx Slate det som ”flimsy” – News Media Alliance.

Mikrobetalingspioner stopper mikrobetaling. Den hollandske nyhedsaggregator Blendle, der har været kendt for at sælge artikler i løsvægt indstiller styksalget. Fremover vil de i stedet satse 100% på deres Spotify for news-model, hvor kunderne betaler et abonnement på 9,99 euro om måneden og så får fri adgang til en lang række artikler fra udvalgte betalingsmedier – NiemanLab

Google opdatering halverer Daily Mails søgetrafik. Den 3. juni gennemførte Google en ordinær opdatering af deres søgealgoritme, og det har foreløbigt kostet dyrt hos Daily Mail, der oplever en halvering af deres søgetrafik. Medietrends har forhørt sig hos flere danske medier, men ingen har oplevet det samme – Pressgazette

Bliv klogere på Facebooks globale valuta i næste uge. Det har kimen til en altomfattende disruption af den digitale verden og en hel del mere, når Facebook lancerer en global kryptovaluta. Hidtil har det været ventet, at det først sker i 2020, men nu står det klart, at Facebook allerede i næste uge vil løfte sløret for deres planer for den kommende valuta kaldet Libra – Techcrunch

Hvad betyder Libra for medierne? Umuligt at svare på. Men ædruelige mennesker spekulerer på, at det kan sætte gang i indholdssalg på Facebook og måske/måske ikke kan det kickstarte mikrobetaling af journalistik – Medietrends

Andre læser lige nu