Connect with us

Kurser

Kursus: Mellemledernes boost

Mellemledernes boost er et rullende værksted, der over 5 halve kursusdage griber fat om de udfordringer, der afgør, om du har succes eller er udfordret som mellemleder. Med de bedste eksperter tackler vi temaerne: personligt lederskab, styring af kreative processer, feedback, publicisme og karriere.

Udgivet

den

Mellemledernes boost er et rullende værksted, der griber fat om nogle af de udfordringer, der er afgørende for om du har succes eller er udfordret i din hverdag som mellemleder.

Konkret mødes vi fem eftermiddage fordelt over 7 måneder for at gå i dybden med væsentlige temaer: Personligt lederskab, styring af kreative processer, effektiv feedback, moderne publicisme og karriere.

Mellemledernes boost ledes af Jan Birkemose, der er stifter af Medietrends, hvor han blandt andet arbejder med udvikling af medier og journalistik og netværk for chefredaktører. Jan har desuden en fortid som chefredaktør på Ugebrevet A4.

På hver kursusdag optræder eksterne undervisere med relevant ekspertise i dagens tema.

Målgruppe

Redaktionelle mellemledere fra alle typer medier.

Form og udbytte

Møderne afholdes fra kl. 12 til 17 og indledes altid med en let frokost. Herefter kører eftermiddagen med et stramt program med oplæg, debatter og sparring på dagens tema.

Mellem kursusdagene, der ligger mellem oktober 2019 og maj 2020, deles viden og inspiration i en lukket Facebookgruppe og der er mulighed for at mødes i mindre sparringsgrupper på frivillig basis.

Det rullende værksted skaber et vigtigt fællesskab med masser af mulighed for bilateral sparring og varige forbindelser.

Temaer:

Tag magten over de kreative processer: Fokus på, hvordan du med metoder og værktøjer både kan spare tid, få overblik og frem for alt få bedre resultater i kreative udviklingsprocesser. Det kan være alt fra det udvidede redaktionsmøde til udvikling af nye redaktionelle produkter, strategier eller workflows. Vi får besøg af en af landets førende eksperter, der dagligt arbejder professionelt med netop disse udfordringer.

Personligt lederskab: Som travl og faglig dygtig leder har du ofte øjnene klistret til bolden og opdager måske ikke, hvad der sker omkring dig. Men ledelse er mere end at være god til at drifte. Det er også at se og påvirke dem, der er under dig, ved siden af dig og over dig. Isbjerget styres jo ikke af det, du kan se, men alt det under overfladen. En lærerig eftermiddag i selskab med erhvervspsykolog Susanne Dalgaard, der er en af Danmarks dygtigste coaches i relationsledelse.

Feedbackens svære kunst: Hvordan returnerer du en dårlig artikel eller indslag uden konflikter og uden at tage modet fra folk? Journalistik er et personligt håndværk, som kan have store følelser og derfor går førkritik og efterkritik ofte galt. Det kan også være chefens ”gode” ide, der skal hældes ned ad brættet uden at nogen taber ansigt. Vi skaffer branchens bedste ekspert på feltet og lukker først hende/ham ud igen, når vi har luret, hvordan feedback kan give bedre indhold og god stemning.

Styr din karriere: Hvor meget kan og skal du planlægge og styre? Skal du nogle gange sige nej til muligheder? Hvordan undgår du dead ends? Hvordan undgår du at gå glip af forfremmelser fordi du er for god og ikke kan undværes i din nuværende position? Hvordan ved din chef, hvad du drømmer om?

Besøg af en karrierecoach og en chefredaktør, der har prøvet turen.

Robotter og publicisme: Robotterne er længere fremme end de fleste er klar over og langt de fleste medier kommer før eller siden til at lægge en strategi, der både handler om teknologi, kommercielle interesser og ikke mindst publicistiske. Sidstnævnte dominerer denne dag, hvor vi først får konkret status for udviklingen fra nogle af frontløberne og derefter fordyber os i det publicistiske samspil mellem robotter og journalistiske dyder, normer og idealer. Besøg af robotfirmaet Lasso.dk og journalisten.dks digitale redaktør Andreas Marckmann, der i 2020 er fellow på SDU, hvor han skal arbejde med robotjournalistik.

Mellemledernes boost mødes:

  • 28. oktober 2019
  • 2. december 2019
  • 20. januar 2020
  • 2. marts 2020
  • 4. maj 2020

Alle møder er fra 12 til 17 i SoHo i Kødbyen i København.

Pris

Kurset koster 10.750 kroner + moms.

Hvis din arbejdsplads er medlem af Pressens Uddannelsesfond, får du 4.500 kroner i støtte. Men det kræver, at du tilmelder dig via Mediernes Efteruddannelse på dette link

Hvis din arbejdsplads ikke er medlem af PU, kan du tilmelde dig direkte ved at maile til Medietrends allerede nu.

Du kan også forhåndsreservere en kursusplads ved at skrive til Medietrends og så efterfølgende tilmelde dig via Mediernes Efteruddannelse, når de åbner for tilmeldingen.

Prisen omfatter

Prisen inkluderer kaffe, vand, frugt, slik og frokost hver dag.

Hvis du skal bo på hotel i København, skal du selv sørge for det.

Hvor og hvornår?

Kurset varer fem eftermiddage og foregår i Soho i Kødbyen i København.

Kursusdage:

  • 28. oktober 2019
  • 2. december 2019
  • 20. januar 2020
  • 2. marts 2020
  • 4. maj 2020

I tilfælde af afbud

Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.

Læs mere om regler for framelding

Kurser

Kursus: Lær podcast af de bedste

Få opskriften på den originale ide og populære podcast. Tre dages grundkursus og efterfølgende personlig sparring fra to af Danmarks bedste lydfolk, Tor Arnbjørn og Dorte Palle, gør dig til en stærk og markant podcaster. Kurset starter fra scratch, men du bliver udfordret til et højere niveau.

Udgivet

den

Få opskriften på den originale ide og populære podcast. Tre dages grundkursus og efterfølgende personlig sparring fra to af Danmarks bedste lydfolk, Tor Arnbjørn og Dorte Palle, gør dig til en stærk og markant podcaster. Kurset starter fra scratch, men du bliver udfordret til et højere niveau.
Foto: Bjarke Ahlstrand

Vil du lære podcast fra scratch af Danmarks bedste og mest erfarne podcastfolk, så skal du med på dette tre-dages kursus.

Tor Arnbjørn og Dorte Palle er aktuelle med PODCAST-BOGEN og på dette kursus tilbyder de at gøre podcastnovicer til stærke og bevidste fortællere – ovenikøbet med indsigt i mulige kommercielle forretningsdimensioner.

Du kommer til at forstå mekanismerne bag den gode podcast og du lærer opskriften på, hvordan den originale ide og den rigtig populære podcast skabes.

Kurset er lavet i en let anvendelig guide-form, der vandrer hele vejen fra spæd ide til teknisk produktion. Undervejs er der plads til skøre indfald, dybe refleksioner og perspektivrige diskussioner.

Fremfor alt har kurset fokus på kvalitet og formidling i lyd.

Efter kurset tilbyder Tor Arnbjørn og Dorte Palle individuel sparring og efter tre måneder mødes holdet i en lille radiobiograf og deler deres produktioner med hinanden.

Selvom kurset starter fra scratch, vil kurset udfordre dig til at vokse over grundniveau.

Dorte Palle og Tor Arnbjørn giver bud på, hvordan du producerer modige og mærkbare podcasts. Og de leverer svar på, hvordan man laver indhold med gennemslagskraft – oplevelser, man som lytter kan bære med sig resten af livet.

Kurset er helt up to date med alle de nye digitale strømninger, men det hviler på den klassiske, gode fortællings grundlæggende principper og podcastens fantastiske muligheder.

Kurset skaber overblik over podcastlandskabet og i løbet af de tre dage lytter vi os til inspiration fra de nyeste digitale fortælleformer og tilbage til klassikerne.

Oveni lægger vi en ekstra kommerciel dimension, hvor kursisterne vil få tips og hjælp til distribution og bæredygtige forretningsmodeller.

Dorte og Tor har, udover selv at producere, lyttet til hundredvis af podcasts. Både fra DR og Radio24syv, men også fra alle de kommercielle, uafhængige og udenlandske producenter. De har interviewet en lang række radioværter, podcastere, tilrettelæggere og redaktører omkring deres arbejdsmetoder. Alle disse oplevelser, erfaringer, fifs og gode råd har de nu samlet i en ny grundbog, PODCAST-BOGEN, der udkommer med tilhørende podcastserie på forlaget Ajour, forår 2019

Målgruppe

Kurset er for alle, der tænder på lyd og er nysgerrige efter podcastens virkemidler.

For dem, der gerne vil prøve mediet selv, eller som allerede er i gang, men søger inspiration og viden for at komme videre. Undervist af producenter, der elsker lyd og har arbejdet med det i mange år.

Dorte Palle og Tor Arnbjørn underviser ambitiøst og nørdet, men sørger for at gøre det på en måde, hvor alle kan være med.

Form og udbytte

Kurset skifter mellem tavleoplæg og praktiske øvelser. På de 3 dage kommer vi igennem:

  1. Ideudvikling & Konceptskrivning
  2. Reportage & Dokumentar
  3. Talks & Interview
  4. Dramaturgi & fortælleteknik
  5. Værten & sproget
  6. Optagelse & redigering
  7. Markedsføring & Kommercialisering

Undervejs i forløbet arbejdes der individuelt med kursisternes egne projekter. Det betyder, at alle efter kurset vil stå med et færdigt koncept i hånden.

Eksklusivt i dette forløb: Udover holdundervisningen tilbydes efterfølgende individuelle sessioner med indholdssparring, hvor underviserne vil stå til rådighed for feedback.

Vi arbejder målrettet på at holde gruppen samlet og dele hinandens arbejde undervejs og efterfølgende. (via fx WhatsApp, Slack eller Facebookgruppe).

Efter 3 måneder arrangerer vi en opfølgende event for alle deltagere, hvor de der i mellemtiden har produceret podcast, får mulighed for at afspille for hinanden til en lille radiobiograf/lyttereception.

Kurset ledes af:
Tor Arnbjørn

Chefredaktør på Science Report.

Har som journalist arbejdet med aktualitets- og nyhedsradio på stort set alle DR’s kanaler, inden han blev chef for både P1 Morgen, P1 Debat og store prestige produktioner. I fem år var Tor radiochef for alle DR’s kanaler og stod i spidsen for den digitalisering og modernisering af kanalerne, som skete i løbet af 10’erne.

Dorte Palle

Selvstændig konsulent og podcaster.

Har været vært på P4 i P1 og udviklet og produceret et hav af dokumentarer, features, reportager, serier, temalørdage og formater på både radio og tv for DR.

I 10 år arbejdede hun som chef i DR’s kulturafdelinger og stod bag udviklingen af mange koncepter og prisvindende udsendelser.

Begge har en MBA i Creative Leadership fra Berlin School of Creative Leadership.

Sammen har de skrevet PODCAST-BOGEN, Ajour 2019

Pris

Kurset koster 9.600 kroner + moms.

Hvis din arbejdsplads er medlem af Pressens Uddannelsesfond, får du 2.700 kroner i støtte. Men det kræver, at du tilmelder dig via Mediernes Efteruddannelse på dette link

Hvis din arbejdsplads ikke er medlem af PU, kan du tilmelde dig direkte ved at maile til Medietrends allerede nu.

Du kan også forhåndsreservere en kursusplads ved at skrive til Medietrends og så efterfølgende tilmelde dig via Mediernes Efteruddannelse, når de åbner for tilmeldingen.

Prisen omfatter

Prisen inkluderer kaffe, vand, frugt, slik og frokost hver dag.

Hvis du skal bo på hotel i København, skal du selv sørge for det.

Hvor og hvornår?

Kurset varer tre dage og foregår i Soho i Kødbyen i København.

Kursusdage: 25-27. november 2019

I tilfælde af afbud

Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.

Læs mere om regler for framelding


Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu