Ny dansk lov: Nu kan du få 12 års fængsel for at dele udenlandsk propaganda på Facebook

Et flertal i Folketinget vedtog tirsdag et omstridt lovforslag, som skal sætte hårdt mod hårdt i den omsiggribende krig om sandhed, falske nyheder og manipulationer på de sociale medier.

Men loven er så uklart formuleret, at juridiske eksperter frygter, at angsten for at komme i klemme vil få danskerne til at udøve selvcensur.

Ifølge den nye lov vil det i fremtiden koste op til seks års fængsel, hvis en dansk statsborger hjælper en fremmed efterretningstjeneste til at påvirke beslutninger og meningsdannelse i Danmark. Hvis forbrydelsen foregår under en valgkamp hæves straffen til det dobbelte – nemlig 12 år.

Hjælpen til den fremmede efterretningstjeneste kan for eksempel være at dele deres indhold på Facebook eller andre sociale medier. For at blive dømt forudsætter det dog, at den danske statsborger har været fuldt bevidst om, at han/hun med gerningen bistår en fremmed efterretningstjeneste.

Da loven blev fremsat i november 2018 blev den kritiseret for at danske statsborgere kunne straffes selvom de ikke vidste, at det indhold, de delte, var fabrikeret af en fremmed efterretningstjeneste.

Justitsminister Søren Pape Poulsen, K, har derfor strammet formuleringerne, så der skal kunne føre bevis for, at den danske statsborger har vidst, at afsenderen var en fremmed magt.

Flere kritikere påpeger dog, at der fortsat er urimelig megen tvivl om, hvor loven præcis kan finde anvendelse og at den dermed kommer til at skabe øget selvcensur fordi ansvarsbevidste danske statsborgere hellere vil være på den sikre side end på kanten af loven.

En af lovens kritikere er professor i strafferet ved København Universitet Jørn Vestergaard. Han advarer i et tre sider langt notat politikerne mod at vedtage loven.

Vestergaard hæfter sig blandt andet ved, at der i bemærkningerne til loven fremgår et eksempel med en dansk statsborger, der samarbejder med en russisk bot- og trollfabrik til at påvirke holdningen til dansk NATO-medlemsskab.

“Paragraffen kommer til at dække et meget bredere område, og det bliver svært at vide, hvad man må og ikke må. Lovbemærkningerne er fulde af svævende begreber, f.eks. påvirkning af ”den almene meningsdannelse/den offentlige debat”. Strafansvaret omfatter ikke ”sædvanlig journalistik”; men hvad betyder det”? skriver Vestergaard og fortsætter:

“Det er imidlertid med rette, at Dommerforeningen i et høringssvar har gjort opmærksom på udsigten til vanskelige grænsedragninger, herunder i forhold til ytringsfriheden. Det er bekymrende, at der nu tegner sig et flertal for vedtagelse af Justitsministerens lovforslag. Det ville være bedre at modarbejde udenlandsk påvirkningsvirksomhed med andre midler end de strafferetlige, herunder ved at lade sandhedsværdien af tvivlsomme oplysninger stå deres prøve i den offentlige debat.”

Når Jørn Vestergaard skal samle sin kritik i en sætning, lyder den således:

“Problemet er bare, at en kriminalisering vil skabe en kolossal retsusikkerhed og en risiko for at lægge bånd på den frie, åbne og kritiske offentlige debat. “

Af svar fra justitsminister Søren Pape Poulsen fremgår det, at loven gælder samarbejde med alle fremmede efterretningstjenester. Men den russiske er nærmest krypteret ind med usynlig skrift mellem alle linjerne.

Enhedslisten, SF, Alternativet og Dansk Folkeparti stemte imod, mens resten af Folketingets partier stemte for.

Læs loven her